Hvad sker der omkring Ukraine?

På koncentrationen omkring russisk artilleri.

Forklaringen er den enkle, at der er omfattende minefelter og koordinaterne er allerede hos de skydende enheder.
Det betyder, at så snart minerydning begynder, så hagler russerne artilleri ild ned over minerydderne. De trækker sig så - men det russiske artilleri har dermed røbet deres position. Derfor åbner Ukraines artilleri op på de positioner - med ganske god effekt, hvilket vi ser af de russiske tab af artilleripjecer. Russerne taber pjecer en faktor 10 i fht. tidligere. Der er ikke meget raketartilleri, der går tabt: Dels fordi en genladning af et orgelskyts tager længere tid - og når man har affyret salven, så flytter man sig. Dermed er orgelskyts meget koncentreret i tid. Dels er orgelskyts ikke velegnet til at beskytte minefelter, fordi de med deres flade dækkende ild faktisk hjælper minerydningen.

Det andet Ukraine gør er, at anvende Storm Shadow missiler - de er godt nok småkostbare til 20 mio.kr. pr. stk. Det kan så godt svare sig, hvis man kan ramme et depot. De depoter er ikke svære at finde, fordi de vil være i nærheden af en jernbane (russerne flytter alt pr. jernbane). Kan man ramme et ammunitionsdepot med en Storm Shadow, så er der måske 1000 granater, der siger KABOOM og så begynder det at være økonomisk.
Det næste er, at man vil se lastbiler flytte granater i rå mængder - om depotet findes med meldinger fra modstandsbevægelsen, drone fotografier eller satellit (det er formentlig en kombination), så ryger nogle lastbiler med i købet.

Nu er Storm Shadow et ret sophistikeret missil og dermed ret kostbart: Derfor leder Storbritannien efter israelsk alternativ, der er billigere.
Det er så endnu et argument for, at Flyvevåbnet skal have Typhoon. De missiler passer ikke ind i våbenbælgen på en F-35. Nå, vi får se?

Forsyningsproblemerne for Ukraine er nok minimale i forhold til de russiske ditto: Når man snakker med Kina og Nord Korea om køb af ammunition, så har man sgu problemer. Det mindste er ikke, hvor mange barrels olie koste en artillerigranat? Økonomisk er Rusland trængt tilbage til tuskhandel.

Selve det format de sender - med en klikbait overskrift er så ens, at man må formode en central styring - hvilket er forståeligt. De informationer, de giver er ikke til megen nytte for russerne.

I stedet for at tage terræn uden hensyn til egne tab, så leder de efter svagere punkter i den russiske front og tvinger russerne til at flytte rundt på deres surt sammensparede reserver - for blot at sætte dem ind mod forberedte defensive stillinger - ukrainerne er ikke dummere end de ved, at der vil komme et modangreb, hvor russerne nu har fornøjelsen af at køre igennem egne minefelter (og dem er der mange af).

En anden ting er at ukrainerne går efter at tage højderne, hvor russerne går efter (ruin)byerene - simpelt hen fordi byer vil ligge, hvor der er vand. Det kan godt give en kilometer mere med samme præcision til artilleriet. Det er netto, fordi russernes præcision lider under at de skal skyde op ad bakke.

Så længe, man tilføjer tab på godt 500 daglig og tager et par dusin kampkøretøjer (tanks, infanterikøretøjer og pjecer) - også daglig. At man rammer et mindre fremskudt depot betyder også at russerne får en længere vej til de aktive artilleribatterier.

At Ukraine har problemer med at skaffe ammunition er småting i sammenligning med dem russerne har. Man har formentligt fået banket produktionen op i de fleste Nato-lande af den almindelige ammunition, mens de store fabrikanter får installeret nye og moderne maskiner - så prisen bliver til at tale med. Der er med garanti et stort marked for brugte værktøjsmaskiner.

At Ukraine deltager i "fredskonferencen" med bl.a. Saudi Arabien og Kina er også klogt. Kina véd godt på hvilken side af krydderen smørret er! At Ukraine er blevet blokeret i deres korneksport. Her har russerne glemt, at Ukraines største kunde er KINA. Her har russerne kvajet sig - IGEN. Xi PingPong bryder sig ikke om, at Rusland lopper prisen på korn op - specielt ikke efter, at han må snart henvende sig til USA for at købe majs - og dermed bruge dollars og euro til noget så inferiørt som fødevarer. En rabat på olie og gas hjælper ikke meget.
Der er meget at snakke om - og intet af det vil være til Ruslands fordel.

De russiske materiel tab er primært artilleri.

Dels har russerne mistet så mange kampvogne, at der er grænser for hvad de har tilbage - specielt af tidssvarende udstyr dér.

Men nok så væsentligt er nok:

• Der er kvalitet til forskel mellem det russiske artilleri og det ukrainske:
  
  1. Hvis en bedre kanon og bedre ammunition kan give 10% bedre rækkevidde, så kan man rykke tættere på og ramme med kontra-salverne uden at være alt for bange for at fjenden skyder igen - bl.a. fordi man rammer.
     
  2. De ukrainske artillerister har fået mere erfaring - bl.a. fordi de overlever.
     
  3. Pjecerne er ikke så slidte, så røreksplosioner (f.eks.) er ikke så sandsynlige, samt slitage giver ikke den samme forringelse af præcisionen -  ganske enkelt fordi færre granater er kommet gennem løbet.
     
  
  
• Fabrikanterne har haft et år til at få produktionen gearet op - og nok så væsentligt har de fået deres moderne maskiner finansieret, bestilt og leveret. Det vil bringe stykprisen ned.
  
• I en masseproduktion er der hele tiden små forbedringer i kvalitet og timeforbrug - og dermed lønforhøjelser. Jeg tænker her på forskellen mellem de tyske maskingeværer i 2. verdenskrig. Som maskingevær, var der ikke den store forskel; men hvor MG34 havde en dyr fabfikation, hvor rammen blev stort set høvlet ud i et stort antal arbejdsprocesser, så var MG 42 (som vi i princippet stadig anvender) med ramme mm. presset ud af plade.
  Det giver godt nok en større slitage - specielt med den brutale 8mm Mauser patron og selv Nato 7,62 mm er ikke for svage sjæle. Den aggressive patron er/var nødvendig for at få maskineriet til løbe uden problemer.
  

Russerne er i en strategisk tabende situation, fordi Nato's genforsyning og oprustning vil ske med en bedre kvalitet og mere moderne våben; mens russernes kvalitet daler.

En ting, der til stadighed overrasker er, at russerne intet har lært i signaltjenesten. Man kan bare gå ind på krigsfangers mobil og se, at man bruger mobiltelefoner til taktisk kommunikation. Det minder mig om slaget ved Tannenberg i 1. verdenskrig, hvor russerne telegraferede i klartekst. Generalerne frygtede, at det var en fælde - indtil oberst Max Hoffman sagde: Nej, så primitive ER russerne faktisk. Hoffman kendte russerne: Han havde været udvekslingsofficer i den russisk/japanske krig - og på en sibirisk jernbane-station set to russiske højtstående generaler komme i håndgemæng med hinanden.
Efter mere end 100 år har russerne lært: Ingenting.

At der tilsyneladende ikke sker en hujende fis i krigen. Det er en opfattelse, jeg ikke kan tiltræde.

1. Vi ser en stadig strøm (på 5-600 dagligt) af dræbte russere. Det er så ukrainske tal; men jeg tror de er opgjort efter bedste wissen und gewissen. Jeg tror også, at de afspejler virkeligheden ganske godt. At tallet er faldet en smule skyldes formentlig, at der er kommet flere artilleripjecer i materieltabene og kampvogne har en mindre besætning (3 fordi autoladeren erstatter en mand i besætningen)
   Det, der mangler er opgørelse over krigsfanger. Det gjorde ikke så meget, fordi Wagner-banditter og kontraktsoldater er ikke overgiver sig: De ved godt, at de bliver dømt for deres krigsforbrydelser.nu bliver det i højere grad værnepligtige.
2. Den reelle udvikling er mere økonomisk - udtrykt ved den stærkt faldende rubel. Den falder lige så stærkt, som en svensker, der dratter i Nyhavn i en gevaldig kæfert.
3. Man har på "fredskonferancen" gjort Kina forståeligt, at en støtte til Rusland ikke kan være i Kinas interesse. Det er et spørgsmål om hvornår Rusland kollapser - vi ser allerede nu omfattende sabotager i Rusland (noget af det er ukrainske droner mm.; men langt fra det hele: Nogle af eksplosionerne er så voldsomme og omfattende, at der er tale om forberedte sprængning. Dem, der har set sprængning af gamle mejeriskorstene véd godt, hvor megen beregning, der går forud - så skorstenen ikke falder i bedstemors jordbærbed. At man ikke bruger Taylors metode til at skønne mængden af sprængstof er mig en gåde - der er intet hemmeligt i den.
4. De Storm Shadow missiler, som Ukraine får foræret er helt klart fra beredskabslagre, der havde regnet med et langt højere forbrug på den russiske flåde, som efterhånden ikke er der mere - det samme gælder de tyske cruise missiler. De russiske ubåde er jeg ikke så bange for endda. Det er så kostbart og vanskeligt at operere med ubåde, at det nok er et problem, der løser sig selv. De kræver et vanvittigt vedligehold og kvalitet af reservedel (ellers larmer ubåden og bliver fundet).
5. Det lader til, at produktionen af artilleriammunition er kommet igang flere steder i Vesten - dermed har beredskabslagrene udført deres funktion: Nemlig at have nok til at få industrien op i gear.
6. Leverancen af Leopard 1 er nok så meget, at få dem opdateret og gjort funktionsdygtige. Her har de danske opdateringer, deres berettigelse.
7. Bryder Rusland sammen? Formentlig ja. På samme måde som Rusland brød sammen i 1. verdenskrig, hvor den bagved liggende økonomi var kørt i bund: Derfor "Dolkestødslegenden".

Det viser sig, at man kan anvende infrarød rekognoscerirng efter panser miner. Da de store miner har en metal kappe udenom. Om dagen bliver de varmet op - og den varme afgiver de om natten, når temperaturen falder. Udmærket til at identificere minefelter - og kontrollere, at de er ryddet. Vi ser i massevis af ryddede miner (tændsatsen er fjernet).
Man skal stadigvæk have udstyr og mineryddere ind; men det hjælper hvis man véd, hvor man skal lede.
Miner er et problem; men det er ikke uoverkommeligt.

En ting er, at produktionen af 35 mm Oerlikon er tilsyneladende kommet i gang i Tyskland. Det er derfor jeg ikke vil blive det ringeste overrasket over at se en 35 mm kanon på Piranha V. Det er noget andet end skide 12,7 mm maskingevær - der reelt kun er til selvforsvar. Står nogen eller noget i vejen for en 35 mm. - så kommer det til skade. Fidusen er, at de oprindelige beregninger fra Oerlikons side - nemlig at 35 mm er den optimale kaliber til luftværns kanoner. De slår til! Droner flyver ikke meget hurtigere en de fleste fly gjorde i 1950'erne - ikke hvis de ikke ønskede at flyve ind i terrænet og samtidig have en chance for at ramme noget.

Dernæst, at de langt rækkende missiler til HIMARS er godkendt til levering. Der er faktorer i den beslutning:

1. Produktionen af ammunition til HIMARS er kommet op i gear, hvorfor produktionen af den langt rækkende ammunition nu er kommet i gang. Det store problem er hvilket produktionsomfang fabrikanten kan påregne - det er nok større end man tror, fordi krigen i Ukraine er den bedste reklame man har kunnet få. På den anden side er det mindre end man tror, fordi skidtet rammer - og bliver ikke selv ramt. Tilsyneladende er der ikke ramt en eneste af pjecerne. På den 3. side, så er HIMARS nok afløseren for det tunge rørartilleri. Af den simple grund, at HIMAS er billigere i drift - selve missilet er dyrt; men det rammer og kan køre tilbage efter genladning - hvorved distributionen forenkles.
   
2. Det politiske indhold er også, at hver gang russerne gør noget modbydeligt, så får Ukraine mere krudt.
   
3. Generelt tømmer man alle depoter for 155 mm og det giver et enormt behov for også at få fyldt depoterne op igen. Russerne øger produktionen af deres 152 mm ammunition til 1 million granater om året - smukt de har alene i 2023 brugt noget der minder om 20 millioner granater (hvis jeg ellers har forstået angivelserne korrekt?). Det karakteristiske er, at man standardiserer på 155 mm. Dvs. at vi taler for alvor masseproduktion. Men væsentligt er, at der er tale om lagerfriskning. Det fornemme er, at lageropfyldningerne vil de første år kun i beskedent omfang gå på Nato-depoter, hvilket efter som tiden går og uddannelsen på artilleri bruger ammunition, så vil man naturligvis tage den ældste ammunition først - det nedbringer også gennemsnitsalderen på ammunitionen i depot.
   
4. Alt i alt er det en fornuftig forsyningspolitik, som USA og Nato har. Der er betydelige depoter i Japan og Sydkorea - det er ikke videre sandsynligt, at russerne rammer dem - modsætningen til den russiske push disciplin er slående. Ukraine får kun den ammunition, de har brug for i den nærmere fremtid - hvilket betyder at tabet til fjenden er begrænset - russerne kan lige så godt lade være med at forsøge at ramme de Ukrainske depoter - de er nemlig alle andre steder end i Ukraine. Samtidig er det imponerende, at ikke én konvoj er blevet ramt af russerne. Den russiske evne til at ramme bevægelige mål er stærkt begrænser.
   
5. Den ukrainske strategi VIRKER. Fidusen er, at sender man reserven til Sydfronten, så er den ikke til rådighed omkring Bakhmut og det er forholdsvist (forholdsvist!) enkelt at angribe. Samtidig bliver den russiske reserve fanget i transit - aldrig så snart den er kommet til Sydfronten - så skal den tilbage til Vestfronten. Samtidig kan de ikke holde reserve - og specielt reserve af ammunition - i Belgorod o.lign.: Fordi så siger det BOOM. Hovedhensigten fra Ukraines side er helt klart at holde luftværnet på den russiske side af grænsen.
   
6. Samtidigt giver de begrænsede fremrykninger artilleriet mulighed for at rykke tættere på og forblive udenfor russisk kontra ild. Det udnytter så den kvalitetsmæssige fordel det vestlige materiel og ammunition har. Vi ser jo også, at der hvor der bruges ammunition er på Østfronten. Man kan udspare reserver.
   
7. Det er mig en gåde, hvorfor russerne anbringer fremskudte ammunitionsdepoter sammen med kommando centre. Det er Kinderæg - 3 gaver i én. Ammunitionen siger BOOM, officererne dør og lastbilerne til ammunitionstransport går noget så grusomt i stykker. Det er et Kinderæg - 3 gaver i én.
   

Ukraine følger/fulgte ikke de officielle anbefalinger om en storstilet offensiv hen over sommeren.
Det er/var så fornuftigt nok, da russerne har forskanset sig i dybden langs - så at sige - langs hele den 1600 km lange front. Det betyder naturligvis, at denne lange front er tyndt besat. Det betyder også at russerne har store problemer med at flytte reserverne hurtigt nok. Angrebet på Pskov er i den forbindelse væsentligt - ikke så meget fordi den ødelagde et antal taktiske transportfly - hvilket heller ikke er ubetydeligt - men mere væsentligt er, at russerne må flytte disse fly fra deres base og værksteder.
Problemet for russerne er, at de må bruge luftlandetropperne til at lukke huller.

Ukraine sørger for at disse huller opstår: De presser på langs hele fronten - og bruger de kortere indre linier til at bringe reserverne frem. Man har brugt de vestlige kampvogne som taktisk reserve - og ikke i massive fremstød med en "alt eller intet" mentalitet.
Der er indkationer (hvor meget og hvor pålidelige, de er, skal jeg lade være usagt, fordi der er også på ukrainsk side en blanding af ønsketænkning og propaganda) på at de russiske brigader ikke er på 2500 mand; men i virkeligheden er kampgrupper af bataljonsstørrelse på 700 mand.
Vi ser også at de russiske tab af artilleripjecer har overtaget den statistiske førerposition fra kampvognene.

Ukraine gør tydeligvis det, at de "strækker" den russiske front og angriber lokalt - ikke sådan, at der kommer deciderede gennembrud; men sådan, at russerne er nødt til at gøre noget ved det. Minerydningen er omfattende - og når russiske artilleri åbner for at beskytte minefelterne, så trækker Ukraine sig og sender droner ind for at korrigere kontrailden på de fjendtlige batterier, der nu har røbet deres position. Man skal i den forbindelse hæfte sig ved de HIMARS. Der er ikke mange af dem; men ukraine har ikke tabt nogen af dem, så vidt man udefra kan konstatere - bl.a. ved at de bliver ved med at skyde. Missilerne er godt nok kostbare; men det er mindre væsentligt, bare de rammer. Jeg har sagt det før; men tungt artilleri (over 200 mm i kaliber) er blevet uaktuel: De kræver alt for mange folk og giver ikke væsentlig længere rækkevidde.

Her i weekenden er hovedkvarteret for Sortehavsflåden (den russiske - altså) blevet totalt smadret. Inclusiv chefen, hans stab og andre top officerer:

1. Det er bemærkelsesværdigt at tid og sted for topmødet er kommet til Ukraines kendskab.
2. Spørgsmålet er hvilken effekt det vil have - Sortehavsflådens præstationer har jo langt fra imponeret.

Thomas skrev:Her i weekenden er hovedkvarteret for Sortehavsflåden (den russiske - altså) blevet totalt smadret. Inclusiv chefen, hans stab og andre top officerer:

1. Det er bemærkelsesværdigt at tid og sted for topmødet er kommet til Ukraines kendskab.
   
2. Spørgsmålet er hvilken effekt det vil have - Sortehavsflådens præstationer har jo langt fra imponeret.
   

Polske TVP

Det, der gør, at jeg hælder til at tro, at det er rigtigt, at den samlede stab plus flere er blevet "neutraliseret", er den russiske reaktion.

1. Russerne benægter og viser video-konference med afdøde. Det kneb er brugt lidt for ofte til at være troværdigt.
2. Gamle nazistiske skrigeskinker tordner mod USA's støtte til Ukraine. Det minder mig lidt for meget om vores hjemlige Nazi-Marie Krarup - en generel mangel på fantasi i det russiske propagandaministerium.
   Nazi-Marie er så endnu ikke blevet henrettet for sit landsforræderi. Men Goebbels var jo også Reichsführer én dag - inden han skød sig - efter Magda Goebbels have ombragt sine børn.
3. Russerne angreb et hotel i Odessa og postulerede et stort antal Nato-officerer dræbt - et hotel, der har stået tomt i årevis, som så meget prestige byggeri.
4. De utallige brande i russiske indkøbscentre, der formentlig er assurance-svig - en meget populær sport.

Aner det ikke! Der er som så ofte i krig modstridende oplysninger. Men vi kan konstatere: Han er - i værste fald - i meget dårligt humør.
Det på trods af, at slipper for at sejle rundt for at se, hvad der sker. Han skal bare sidde på sit kontor: Fronten skal nok komme til ham.
Hvis bjerget ikke kommer til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget.

Thomas skrev:Aner det ikke! Der er som så ofte i krig modstridende oplysninger. Men vi kan konstatere: Han er - i værste fald - i meget dårligt humør.
Det på trods af, at slipper for at sejle rundt for at se, hvad der sker. Han skal bare sidde på sit kontor: Fronten skal nok komme til ham.
Hvis bjerget ikke kommer til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget.

Krim-halvøen er for de vestlige affyringsramper, i betragtninger som omrejsende i provinsen, Tivolis skydetavler !
På et og andet tidspunkt rammes der rigeligt kridt, til at præmier indløses

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:Aner det ikke! Der er som så ofte i krig modstridende oplysninger. Men vi kan konstatere: Han er - i værste fald - i meget dårligt humør.
Det på trods af, at slipper for at sejle rundt for at se, hvad der sker. Han skal bare sidde på sit kontor: Fronten skal nok komme til ham.
Hvis bjerget ikke kommer til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget.

Krim-halvøen er for de vestlige affyringsramper, i betragtninger som  omrejsende i provinsen, Tivolis skydetavler !
På et og andet tidspunkt rammes der rigeligt kridt, til at  præmier indløses

Jeg ville nærmere sammenligne det med angrebene under 2. verdenskrig på Gestapo-hovedkvartererne. Ukraine har uden tvivl en masse kilder inde i de besatte områder. At de laver sabotage - jo, men det er farligt. Det er meget bedre at have tid og sted i præcise angivelser i god tid. Man havde også forinden angrebet det alternative hovedkvarter. Jeg har også på fornemmelsen, at nogle af video'erne fra Ukraine er meddelelser til modstandsgrupperne - i forud aftalte koder.
Det var én af modstandsbevægelsens meget store bidrag:

• Stedet var ikke bare bygningen; men også etagen, som ikke skulle rammes.
• Tidspunktet var mens landsforrædere havde køkkentjeneste.

Overordentlig fin taktisk planlægning.

Det operative er, at cheferne bliver jaget rundt.

50 russiske artillerisystemer ramt iflg. Ukraine. De seneste 24 timer. (NB! Bemærk datoen - krigen er langt fra ovre).

Uanset hvilken tillid, man har til Ukrainske tal, så er det i særdeleshed det relative forhold mellem kampvogne, mandskab og artilleripjecer man kan hæfte sig ved. Det afspejler den relative vægt mellem rytteri, fodfolk og artilleri. Helt klart er artilleriet i fokus fra ukrainsk hold. For et par måneder siden var det specielt kampvogne og personel, der figurerede; mens artilleri var 2-3 pjecer om dagen - Nu er det 2-3 dusin pjecer dagligen. De vestlige leverancer begynder at hjælpe! De russiske leverancer til Ukraine svigter - hvilket også er betegnende, da deres ammunition ikke passer i vestlige pjecer.

De spektakulære ammunitionstyper er Storm Shadow og Excalibur. At Excalibur og base bleed vinder frem er naturligt, fordi de er uden for rækkevidde af kontraild. Når man kun har 2-3 minutter til at affyre en salve, så vil man bruge den dyre ammunition til at nå resultatet. Man er tilsyneladende kommet op i produktion af artillerigranater, hvilket er det nemmeste at komme efter, fordi alle producenter har værktøjerne oplagret. At producere nye køretøjer er straks noget mere krævende - fly er absolut håbløse på kort sigt. De første F-35 er leveret til Danmark, hvilket har taget 3-4 år - i hvert fald - fra kontraktunderskrivelsen. Det betyder også at F-16 er frigjort. Leopard 1 har været oplagret i 30 år - og trænger derfor til "en kærlig hånd".

Vi begynder også at se de tunge russiske pjecer på video'erne (dvs. 203 mm). Held og lykke med dem Putler. De er rent helvede at betjene og holde forsynet.
Den standard 153 mm højeksplosiv granat vejer ca. 60 kg og en 203 mm tilsvarende vejer ca. 100 kg. Nu plejer jeg at måle i tommer: 153-5 mm er ca 6 inch. 203-205mm er tilsvarende 8 inch. Det gør hovedregningen en del nemmere.
Nu vokser volumen af en kugle med diameteren (dvs. kaliberen) i 3. potens. Dvs, en 8 inch har - alt andet lige - en diameter, der er 33% større; men et volumen (vægt) der er 234 %. der er så andre ting, der spiller ind (så som håndtering af skidtet) så vægten er "kun" 166% af en 6 tommer. Præcisionen er afhængig af afstanden i 2. potens (reciprokt). Det opvejes så delvist af den højere sprængladning. Men det er nok smartere at bruge bedre ammunition og base bleed (styring). Hvis man på den måde kan forøge præcisionen, så kan det være billigere at anvende dyrere ammunition.

Det stiller så spørgsmålet: Hvor meget ammunition skal vi have i depot? Specielt efter at russerne har fået så læsterlige klø: Den russiske hær kommer sig ikke over den omgang i min levetid. På den ene side kan vi (alt efter hvilken rolle Danmark får i fremtiden) skulle have mere og dyrere ammunition. På den anden side er 5 inch næppe umagen værd, Så man behøver ikke separate depoter for lette styrker.
Det andet er, at flere forskellige typer ammunition skal være på lager.
Vi ser at ukrainerrne saver den cluster ammunition op og anvender submunitionen på deres små droner på kortere afstand.

Jeg noterer mig også, at Danmark holder lav profil for øjeblikket. Al balladen omkring Jakob Ellemann i pressen er nok nærmest en indikation på at Forsvarskommandoen og dermed de konservative er koblet helt af, så der er en del surhed i pressen - specielt Berlingske står fortabt tilbage.

De laver en "bule i fronten, der er ca. 40-50 km bred:

Det betyder at uanset hvor russerne laver et modangreb, så bliver de mødt med præcis artilleri ild. Da ukrainerne kan nå alle dele af fronten i bulen med det samme artilleri - de skal bare dreje det +/- 90 grader fra hovedaksen.
Dermed splitter de russernes styrker og da russerne ikke er verdensmestre i koordination, så kan de ikke angribe samme mål samtidig - og alle dele af fronten har massiv artilleristøtte.

Der er så nok et batteri Gepard til at pille irriterende russiske droner ned. Ukrainske droner har meget kortere at flyve, så man kan bruge billige droner. Det eneste russerne opnår med deres artilleri er at røbe deres position - og så er der et halvbatteri HIMARS til at bringe dem til tavshed: Det er formentlig årsagen til de horrible russiske artilleritab.

Det russiske artilleri vil mangle enten ammunition eller rør. Under alle omstændigheder røber russerne hvor deres depot er - og så kommer en Bayraktar på "besøg".

Terrænet mellem to sådanne buler bliver umuligt at holde - hovedparten af russerne sidder i skyttegravene og venter. Stikker de hovedet op bliver de mødt af artilleriild - dels fra kanoner, dels fra morterer. Den honningmad har meget brød og meget lidt honning at smøre på.

Udover døde og sårede, så lader det til mellem 10% og 20% overgiver sig. De tal skal lægges i kurven med russiske tab af døde. Russerne vil tælle dem som udeblevne.
Vi nærmer os dermed ikke 300.000 som er dræbt; men skal lægge en 40 - 50.000 til i krigsfanger. Sårede er vel næppe mere end de dræbte, fordi alvorligt sårede overlever ikke p.gr.a. en russisk sanitets tjeneste.
Men samlet nærmer vi os 3/4 million russere ude af kampen - det skal nok passe, fordi siden krigen startede så har russerne næppe kunnet mobilisere mere end 400.000 i kontrakt soldater og værnepligtige (der kun er en anelse bedre end danske værnepligtige). Tallene begynder at hænge sammen.

Det meste er tildækket, så man ikke kan se, hvad de kører med.
Undtagelsen er nogle med ingeniør materiel.

Jeg tror, at det er det seneste svar på Ruslands snak om atomvåben. Hvad der er pålæsset kan være al muligt - det kan være ammunition, fordi ammunition ikke fylder alverden; men derimod vejer godt til.

De kan rimelig sikkert konstateres.

• De sender tropper til fronten, der end ikke har overstået rekrutten.
• Ukraine udvider fronten endnu mere og spreder russerne endnu mere. Man koncentrerer sig ikke om et punkt; men giver utallige angreb - nogle lykkes, andre ikke.
• Russerne har enorme tab af materiel - specielt artilleri.
• Den russiske økonomi er så elendig, at de holder op med at komme med tal.
• Russerne forbyder eksport af olieprodukter som diesel og benzin. Dem, der køber russisk olie vil meget hellere have egne raffinaderier tjener penge.

Her de seneste dage (NB! Indlægget er datomærket) har russerne forsøgt at omringe Klishchiivka. Det er ikke gået godt - for nu at sige det pænt.
Vi har set daglige tab på 1000 i personel og tab af kampvogne svarende til udslettelse kompagnivis - flere gange.

Det væsentlige er, at det i høj grad har været lokalforsvarsenheder - med betydelige forstærkninger - der har holdt linjen. Men de forstærkninger har ikke været pillet ud fra sydfronten. Russerne har derimod smidt de forstærkninger ind ved Klishchiivka, som de har kunnet skrabe sammen. Så vidt jeg forstår, har russerne sendt rimelig grønne rekrutter ind.

Jeg så også en video, hvor man påstod, at USA fløj masser af HIMARS ind - med Hercules, der havde fire extratanke på vingerne - hvad jeg ikke har set før. Så det er måske rigtigt nok. Fidusen er formentlig at produktionen af raketter ER kommet i sving - og nu har man set at HIMARS virker. selve chassiet er rimeligt ukompliceret at producere (så vidt, jeg kan se). Men at de kan løftes med en Hercules betyder, at de vejer ca. 15 tons. Vi skal også tage hensyn til, at det ekstra brændstof også vejer noget.

Det er snu nok, fordi man kan bruge Hercules til interkontinental transport. At krydse Atlanten med en Hercules er ingen spøg; men det kan gøres. Da alle jetlinerne flyver væsentligt højere, så er der ikke nogen konflikt på de lavere højder - og ingen lægger mærke til dem. Det andet er, at Ukraine formentlig får de længere rækkende ATACMS missiler til dem. Her tror jeg, at forsinkelsen på dem har været, at man har skulle lave nogle flere af missilerne.

Igen en pjece HIMARS har en bemanding på 3 og en 205 mm kanon har noget med 20. Samtidig kræver de ikke fremskudte depoter - de kører selv tilbage og genlader. Ingen tvivl om, at de er fremtiden for tungt artilleri. Hvert skud koster mange penge; men bare de rammer, så er det overkommeligt. Det, der på sigt koster rigtige penge er personellet - og her kan værnepligtige IKKE bruges.

Avdiivka ligger lidt syd for Bahmut. Tilsvarende angreb er sket nord for Bakhmut.

Begge steder har russerne angrebet med styrker af brigade størrelse (min vurdering). Begge steder med to brigader, hvor den ene har taget den længere vej vestpå inden de drejer mod syd. Jeg tror ganske enkelt ikke at vejene - under optimale betingelser - hver for sig kan klare mere end én brigade.

De tabstal Ukraine rapporterer er på typer konsistente og tyder på, at russernes spids hvert sted (af kompagnistørrelse) er blevet mødt med et minefelt, der har standset forreste vogn hvorefter de øvrige vogne i kolonnen går i terræn - hvor der (underligt nok også er miner). Samtidig har artilleriet åbnet på forud kendte positioner, der gør at der kun er tale om korrektion af ilden. Der er tid nok til det. Når de ligger og roder ude på marken, er der tid til at melde: "100 meter sydvest". Næste salve vil ramme et eller andet.

• De omfattende russiske minefelter sydpå har givet rig lejlighed til minerydning og nogle af disse miner kan genanvendes temmelig umiddelbart. Der har ikke været tid til omfattende minering, så man har kun mineret tæt på vejen og omkring det punkt, hvor man ønsker at slå fremrykkeren. Minerne er ikke gravet ned på marken - ikke nødvendig en uklippet græsplæne er nok. Man kan ikke se ret meget når man ligger fladt ned og kører nedlukket.
  
• Det forsvarende infanteri har haft tid til midlertidige skydestillinger på begge sider af vejen, hvorfra de har kunnet anvende prisbillige panserværnsraketter på afstande op til 1-1½ km. Og derefter gå hjem til en pilsner og de varme pølser.
  
• Artilleriet har haft det nemt også:De kender målkoordinaten temmelig præcist på forhånd. Så når meldingen om første mine eksplosion kommer så ryger første salve af sted. Jeg formoder, hver fremrykkeretning har haft et halvbatteri direkte tilknyttet. Da russerne rykker frem, så kan man stadig holde sig udenfor modild fra fjendtligt artilleri og selv russiske kanoner skal nok ramme på forholdsvis klods hold - i andet forsøg (så er røret varmet op).
  
• Skulle der være en russisk kampvogn eller to, der slipper igennem, så vil en eskadron af selv ældre kampvogne tage sig af resten. Meget tyder på. at det ikke har været nødvendigt.
  
• Når det fjendtlige artilleri så åbner kontraild, så véd man hvor de er og kan ramme dem med HIMARS.
  

Så vidt jeg kan skønne, så har man kun i beskedent omfang anvendt manøvreenheder fra ukrainsk side. Når man gentagne gange løber hovedet mod en mur og det lyder hult - så er det ikke nødvendigvis muren, der er noget galt med.

Antallet af fanger er nok begrænset. Men samlet er mellem en brigade og en division blevet elimineret. Skaden er imidlertid større, fordi tabene er nogenlunde jævnt fordelt på flere brigader, så mere én brigade er kommet under minimum styrke på ca. 50%.

Modoffensiven er forment startet som Putlers forberedelse til mødet med Xi PingPong. Jeg tror, at Xi er lidt mindre end imponeret.

Kyiv Post.

Nu er tallene kun fra officiel Ukrainsk side; men....

1. Det er et tal, som Zelensky og Ukraine selv skal bruge. De skal om ikke andet dokumentere effekten af de leverede våben.
   
2. Der er altid et element af skøn involveret; men uden tvivl bliver disse tal revideret i forskellige amerikanske stabe. Det medfører så, at amerikanske og engelske skøn er revideret nedad.
   
3. Det er en del af modpropagandaen - nemlig at holde de tal tæt til kroppen, som fjenden muligvis kunne bruge. Det er ikke så meget af hensyn til moralen i Ukraine; men for at stille russerne i et (for dem) uheldigt lys, når deres ønsketænkning og vrangforestillinger forleder russerne til påstande, som ikke kan være sande. Vi ser også Putin er som "den Sorte Ridder" i Monty Python, hvor arme og ben hugges systematisk af; men resterne kun vil medgive smårifter.
   
4. Det er tal som amerikanske satellit fotografier i vidt omfang kan revidere. Problemet med skydække er kendt og med tid og sted kendt på forhånd med god præcision - derfor er der "før" og "efter" billeder, så satellitterne ikke rigtigt kan forvirres af attrapper.
   
5. Hovedproblemet disse dage er den skala tabene har - droner spiller en stor rolle - ikke alene for at korrigere ilden; men for efterfølgende at dokumentere fjendens tab.
   
6. At smadre ammunitionen er en god ting; men nok så væsentligt er at man også går efter de russiske pjecer. Så selvom russerne skaffer mere ammunition, så er spørgsmålet: Til hvilke kanoner? Dem hvor man har bundet en knude på løbet? Makaroni-rør med en knude?
   
7. Den måde russerne har udlagt miner på, når de er flygtet andet steds - betyder at de kan genanvendes. Vi har set stabler af miner - uden detonator på ukrainske billeder. De kan udlægges med droner (viser det sig). Det kan gøres offensivt: Man lægger dem med droner, så når russerne kommer, så render de på miner, der ikke var der for en time siden. Når ét køretøj rammer en mine, så er positionen kendt og man kan høvle artilleri-granater efter dem - HOVSA.
   

Tredje landgang med specialstyrker.

Det burde have været forudset:

1. Med fronten trukket så lang, så kan man ikke undgå, at der opstår huller/svage punkter.
   
2. At Ukraine - for indeværende så ikke kan anvende tanks og andet tungt materiel - det kan russerne heller ikke: Dels er terrænet sumpet, dels insisterer fjolserne på at ødelægge dem andet steds.
   
3. ATACMS har fjernet helikopterne, der var den største fare for ildstøtte til russerne.
   
4. Lette styrker er lettere at holde forsynet. Der er én af broerne, der kun er mådeligt sprænget af russerne.
   
5. Ukraine kan nu operere med morterer til egen ildstøtte. Man kan også evt. indsætte M777 på nogle af øerne i floden.
   

Er der stadig nogen, der taler imod oprettelsen af lette styrker - ordentligt bevæbnet i Danmark???

Russerne udvandrer fra Krim.

Hvornåt forlader russerne Königsberg??

Fra Ukraines væbnede styrker:

Som tidligere antydet kan man nok nogenlunde stole på de tal Ukraine giver:

1. Den ukrainske generalstab skal selv bruge tallene. Det er altid et problem, at stole på angivelser fra underordnede enheder, der har en udpræget tendens til overrapportering af fjendtlige tab. Dels forvirring på slagmarken, dels ved samvirkende våbenarter, så er der en tendens til dobbelttælling.
2. Dels skal skaderne på fjenden dokumenteres overfor leverandørerne af ammunition. Det kan man kun gøre ved at revidere og dokumentere de russiske tab med fotografiske beviser. Det har altid været sådan, at før et luftangreb sender man et rekognosceringsfly ind - efter angrebet sender man så også et fly ind for at se om resultatet stod mål med anstrengelserne. Det er blevet meget lettere med de små droner langs en så statisk frontlinje.
3. Ukraine er nu tvunget til at bruge et vestligt rekvisionssystem, hvor man nok skal få forsyningerne; men efter behov. Det er om ikke andet, så fordi ellers belastes logistikkæden med masser af forsyninger, der slet ikke var behov for. Det klassiske eksempel er Jasper Maskelynes camouflage bemaling af kampvogne i ørkenen i 2. verdenskrig.
   Man fandt i forsynings dumpen en ubegribelig mængde engelsk sovs - og selv feltrationers hæslige smag kunne ikke meningsfyldt bruge så megen engelsk sovs. Den blanded man så med kamelgødning, der gav tilsammen den lyse beige, vi kender.
4. Der er tale om, at det er tal, som allierede skal bruge for at foretage investeriger i produktionsudstyr til at imødekomme behovet. Derfor er det væsentligt at se, hvad behovet egentligt er.
   I en krig er det sådan, at det materiel man starter med er ikke det materiel, man slutter med. F.eks. det materiel som England startede 2. verdenskrig med var - rent ud sagt - forfærdeligt: Det var farligere for egne soldater end for fjendens. Den egentlige gode kampvogn, Centurion, kom næsten med i krigens sidste dage.
   Andet materiel skal gennem 87 små og lette opgraderinger inden det fulde potentiale opnås. Merlin motoren fordobler i løbet af 2 verdenskrig sine hestekræfter - det gav naturligvis problemer med nogle fly, der ikke var konstrueret til at håndtere så mange kræfter. De Havilland Hornet var egentlig forudset til at skulle indsættes mod Japan. Det var efter captain Eric Browns - kvalificerede mening - det absolut bedste fly. Kom ikke i kamp, fordi Japan blev atombombet.

1. Vi ser at personeltabene ligger stadig omkring 1000 om dagen for russernes vedkommende. Det er ikke overraskende, fordi jeg tror ganske enkelt, at man på det frontafsnit har tabt så meget pansret materiel, at der kun er kødstormen at falde tilbage på. Vi hører også om, at de bliver mejet ned på under 100-150 meter af maskingeværer af ukrainerne (helt ned på 10-20 meter).
2. Der er stadig betragtlige tab i materiel - ikke rekorder; men.... Russernes ammunitionsmangel og Putlers tiggergang til Nordkorea vil ikke have den store effekt - dels er kvaliteten af ammunitionen elendig og der rapporteres anekdotisk om forøget andel af blindgængere. Det er manglen på kanoner, der kommer til at sætte grænsen. Med flere blindgængere så skal der flere granater gennem allerede slidte rør (slitage giver - om muligt - endnu ringere præcision - og dermed rækkevidde. Dertil kommer at rørene bliver så slidte, at der kommer "Rohrkrepierer" - at granaten eksploderer i røret).
3. Kan det ødelagte materiel ikke erstattes - tjo... man kan jo tage ældre materiel ud af depoterne; men klargøring af det kræver nærmest en hovedreparation. Der principielt tager lige så mange arbejdstimer som nyproduktion. Et problem vi kender alt for godt med boliger, hvor renoveringen af gammelt lort er ved at være mere kostbart end bygningen af nyt. Nu erfarer vi det med de gamle Leopard 1.
4. Det andet er, at det ældre materiel - trods opgradering er: ÆLDRE. Det materiel russerne tager i brug igen er ringere end det ukrainerne tager i brug. Leopard 1 har jo aldrig været en dårlig kampvogn.
   

Et Stalingrad; men med modsat fortegn.

Thomas skrev:Et Stalingrad; men med modsat fortegn.

, som jeg sagde:

Jake Broe bekræfter min analyse: Nemlig, at leverancerne til Ukraine af ATACMS til Ukraine er lagerrydning af ukurrante våben.
Sidste salgdato er overskredet.

Det gør Jake Broe som tidligere officer i USAir Force IKKE, hvis han ikke har tilladelse. Man er selv efter fratrædelse af tjenesten forpligtet til at holde sin kæft - og dermed undgå en tur i fængsel.

Fra Sevastopol.

Om det er til Novorussisk? Jeg har ikke set nogen bekræftelse af det.

Men der er ikke skibe tilbage i Sevastopol, der kan affyre Onix eller Kalibr missiler.

Det alene sikrer fortsat amerikansk støtte - og formentlig Nato også.