Hvad sker der omkring Ukraine?

Det er russerne, der er på hælene.

What, I think?
There has been much noise about Ukraine running out of artillery shells. Maybe the truth is: It is Russia, that is running out of shells?
I have over the last couple of months noticed the increase in Russian losses of artillery pieces and an a decrease in the relative losses of tanks.
What I think is going on is that Ukraine has gained fire superiority over the Russians:

Meaning that for comparable calibers the Ukrainian have greater range and precision - meaning the Ukrainian can have their artillery stepping back - not much, just a couple of kilometers and hit the Russian artillery helped by the drones to correct the fire. The Russian are as per usual banging away and hitting nothing of military significance - and only revealing the position of their artillery. Then the Ukrainian artillery can send a drone that call in fire and hit the Russians from comparative safety.
This again means that the Russian artillery preparation for a meat-wave attack is insufficient and the infantry has a LONG way to walk under fire from relatively uncomplicated small arms and mortars. Meaning mashine guns and short range mortars. To this is added snipers. The infantry has to be dropped off far from the Ukrainian front line - and just hope the Ukrainian run out of bullits before the attack runs out of flesh - which isn't likely.
The Russian infantry has taken to ride on top of the armored vehicles because the want to survive the vehicle running onto a mine. That means that uncomplicated drones can just drop hand grenades on top of the armored personel carriers. The vehicle remains repairable, but whom is going to retrieve the wreck - and anyhow: Before the Russians can get recovery vehicles a cheap drone has flown in to detonate the abandoned vehicle - meaning the jamming equipment is not active, so no need to be fancy here.

This means that the Russians have resorted to aerial attacks. Well helicopters did not work to well, as they could be shot down with relative ease, and their nest was within HIMARS range. Now they are trying to use glide bombs from fixed wing aircraft. Glide bombs have the disadvantage that they need to be released from a relative high altitude to have the range. This means that the expensive aircraft have to ascend to an altitude where air defence radars can see them and SAM batteries can get a fix. It is like shooting clay pidgions for Patriot batteries.
As seen on the southern front the Russian are shit scared of flying at all - because they know they will die.

This is the task of the new general of Ukraine. He will take control of the artillery batteries and air defence batteries, and detach firing units to fronts where the Russians concentrate - they must or their meat waves are to small. When the Russians stop wasting ammunition the general will order the units back.

The other point where there is news to the front.
The czeck president Petr Pavel know to whom the czeck industry has delivered ammunition, so he can source the stuff - if the money can be found.
The Danes, Norwegeans, Dutch and Belgians say: Money is not a problem. How do you want the cash, in large or small bank notes?
To us that is the lose change we have in our pockets!

Ukraine just need something to bridge them over till the German factories are up and running. The real problem is how many shells are we to produce?? The answer to that question determines the layout of the new factories - in Germany and other EU countries.

Intet overraskende her.

Man beskyder raffinaderierne med (forholdsvis) billige droner, hvor det missil, der skyder dem ned koster mere end dronen.
Om ikke andet, så skal man tænke på den enorme investering, som Tyskland havde under 2. verdenskrig i luftværnsskyts - for ikke at tale om betjeningspersonalet.
Fidusen er, at hovedparten af den slags artilleri (evt. raketartilleri) står et sted, hvor der ikke kommer nogen i månedsvis. Som sådan er det et militært spild.

Den tidligere Kanzler Helmut Schmidt var løjtnant i luftværnsartilleriet under 2. verdenskrig - og var derfor smådøv.

Det er jo ikke ligefrem fordi Russisk erhvervsliv og økonomi klarer sig strålende.

Ukraine har skiftet strategisk retning: Det er ikke et spørgsmål om at få russerne ud af Ukraine - det er et spørgsmål om at få Rusland ud af verden!

Hmmm... The war has definately changed strategic perspective.
The aim of the Ukrainian Army is to - by and large - to keep the front and bleed out the Russians.
Last year the aim was to kick out the Russians, which only will happen in the event of a total collapse of Russia. So that is the new direction. Because it seems like an attainable goal.

First the Russian Navy is being driven out of the Black Sea. That is - however - just part of the plan. The Baltic is similarly difficult to operate in for Russia. This means the Russian Navy is kaput.
Then came the Russian Air Force where the Patriot and similar systems stopped them. First it was the helicopters and then the bombers. Then the surveillance capacity with the A-50 Mainstay. Then Russians manage to make glide bombs - fine - but that means the launching aircraft needs to achieve a considerable altitude to launch the bombs and let them fly any appreciable distance. That is splendid, as that means they cannot hide from radar. In effect the Russian Air Force is as much weaker as the Russian Navy.
This change in priorities means that some terrain has to be yielded. Because the Russian Army has to be bled to death.

Generally the armament of the Ukrainian Armed Forces has to be changed into something that can be described as almost contemporary.
That again means that the russian supplied weapons have to be phased out and replaced. So is it always. The weapon that you end the war with are not the ones with which you started. (Example: The tanks in the beginning of WW2 were - simply put: Horrible. The Centurion just barely missed being used against the Germans. The Sherman was all right, but not what was needed).

That the European arms industry has to get into gear, and that takes time. The point is that European industry is a whole lot more flexible, as they generally go less on volume than fitting in with current needs.

Finally the economy of Russia, which has always been their weak point. The EU is doing the right thing. Seizing the russian assets and bringing them into a trust fund. The point about a trust fund is, that it is not supposed to be spend; but to be invested!. As the Ukraine is the beneficiary of the trust the annual yield is about 2% of 250 billion EUR - that is a steady flow 5 billion EUR to Ukraine. Approximate figures.
Now the EU-Governments have a lot of money to lend to arms factories to invest - and they will do that against firm government orders.
Point being: A large part of the war reparations are seized.

At Shoigu skulle være i hospital, må - indtil videre - tages som et rygte.

Det kan være, det er rigtigt, det kan være, at det er noget andet, der holder Shoigu ude af inderkredsen - i hvert fald midlertidigt.

Det andet har nok mere sandsynlighed for at være rigtig - bl.a. fordi det er konsistent inden for en militær ramme.

1. Det første træk var at angribe Moskva og Sct. Peterborg. Det tvang russerne til at pille S-400 batterierne fra Ukraine. Fint nok - i sig selv.
   
2. At dække et område så enormt som Rusland med luftværnsmissiler vil skabe huller - ret så betydelige huller.
   
3. Så sender man de billigere droner af sted for at finde, hvor batterierne er kan lade sig gøre, fordi luftværnsbatterierne kan opdages på længere afstand end de selv kan opdage noget. Det skyldes at signalet fra objektet også skal tilbage
   
4. Dernæst flyver de billigere droner medi medium højde, fordi de har propeller. her vil jordens krumning i sig selv angive afstanden til radaren - uanset den teoretiske rækkevidde af selve luftværnsmissilet.
   
5. Sender man så en flok droner af sted mednogen indbyrdes afstand og parallel kurs:
   Drone X blev skudt ned på position a og drone Y blev skudt ned på position b. På position a tegner vi så en cirkel med radarhorisont afstanden som radius På position b tegner vi en tilsvarende cirkel - hvor de to cirkler skærer hinanden - der ligger der nok et luftværnsbatteri.
   Så sender man en drone med en bombe i den for rækkevidden optimale højde af sted.
   Det hele bliver så lettet af, at russerne ikke har A-50 Mainstay nok til at dække ret meget - man glemmer meget bekvemt dermed varslingen i kontrol og varsling. Ukraine er gået efter de Mainstay af en årsag.
   
6. Så udpeger man et stort mål som et olieraffinaderi - og det er stort, fordi der er mange ting, der kan sige KABOOM. Så man er næsten sikker på at ramme noget vigtigt.
   

Russerne begynder at skyde på sig selv.

Det kan godt være, at de droner ikke rammer noget så langt væk; men det gør det russiske luftforsvar nervøs - og de begynder at skyde på egne fly og droner - det utrolige er, at de remmer lejlighedsvis.
I det hele taget er de russiske luftforsvar mere end elendigt integreret. Det man gør, når man skal have egne fly (bemandede eller ubemandede) er at give missilerne en "weapons hold" (dvs. der må ikke skydes - uanset hvad) eller i det mindste en "weapons tight" (dvs. kun skyde på ERKENDT fjendtlige mål - men der er i almindelighed ikke kvalificerede flykendere - og jeg véd, hvor elendig flykendingen i Flyvevåbnet er: De er så ringe, at de end ikke kan tage fejl).

Det er reelt det største problem med indførelsen af F-16 i Ukraine: En ting er at trille blikfuglen ud af landevejen - noget helt andet er. at få dem til at virke i et integreret luftforsvar. luftværnskanoner og mandbårne missiler er væsentlige - ikke fordi de rammer noget, for det er stærkt begrænset; men fordi de "løfter" fjenden op, så radar kan fange dem - og tage en beslutning om, det er noget vi gider bruge krudt på.

Det næste er Ukraines anvendelse af modstandsbevægelser: Det væsentlige er ikke, den sabotage de udøver på egen hånd. Det væsentlige er de efterretninger, de kan komme med. De kan også pr. ordre sprænge nogle jernbane skinner, så togene stabler sig og kan angribes som stationære mål.

og tabene i pansrede køretøjer er stabilt - med hovedvægten på artilleripjecer.

• Hvis vi tager tabene på upansrede køretøjer, så er det formentlig noget de billigste FPV kan tage sig af - specielt fordi russerne sender dem langt frem. De er ikke værd at ofre en artillerigranat på.
  
• Russerne bruger formentlig også PMV til transport af ammunition. Men det er der ikke de store personeltab i.
  
• Ukraine offentliggør kun dræbte (formodede), fordi sårede ikke overlever p.gr.a. den elendige russiske sanitetstjeneste. Problemet er, at antallet af krigsfanger ikke er kendt.
  
• Men det væsentlige er, at raffinaderierne angribes - ikke fordi de rammer noget særligt; men det kræver at luftværnet flyttes væk fra fronten.
  
• Man rammer de værfter i Vesten, der bygger tankskibe, der kan sejle i is. Det betyder at olie-/gasledninger bliver rigtigt sårbare.
  

Ukraine er helt klart i en overgangsfase. Kvaliteten i bevæbningen hos Ukraine er klart for opadgående - og samtidig for Rusland nedadgående. Det gør, at Ukraine ikke slås på Ruslands betingelser - og vil gøre det i stadig ringere grad.
Det kræver en omstilling af taktik og uddannelse . Det er sådan set ikke fordi, Ukraine skal holde op med at bruge artilleri. Ukraine skal have rimeligt moderne skyts - og generelt skifte fra russisk ammunition.

Ukraine gør faktisk det rigtige: Trækker sig noget tilbage, så man kan bringe flere våben til at bære. Det har to effekter:

1. Det russiske personel er så elendigt, at det kun er marginalt bedre end danske værnepligtige (for nu at måle ud fra det absolutte nulpunkt. Det betyder dels, at russerne ikke kan anvende blot nogenlunde tidssvarende våben (som de heller ikke har), dels at russerne bliver præsenteret i felten for flere problemer på én gang: Miner udlagt under tilbagetrækningen (velvilligt stillet til rådighed af russerne), artilleri, der har en ca. 10% længere rækkevidde (med præcision) og som er mobilt og kan trække sig udenfor rækkevidde af de russiske våben til genladning, så man ikke skal fjolle rundt med granater på pjecen (det har en tendens til at gå galt) og dermed undgå at have fremskudte depoter, hvor russerne kan komme til dem. Vi ser også, at russernes thermobariske orgelskyts kun undtagelsesvis virker, fordi deres rækkevidde er så kort, at de kan knaldes af billige droner med håndgranater. Det kræver veluddannede og erfarne tropper. Det får russerne aldrig, fordi de dør inden de kan indsamle erfaring.
2. Det ukrainske personel skal roteres ud, dels for at hvile, dels for at blive omskolet. Det er altså lettere at oplære gutter, der véd, hvad de foretager sig. Det betyder, at den højere kvalitet kan udnyttes med færre folk.

Det betyder også, at vores interesse er, at Ukraine ikke overgiver sig. Russerne gør ikke nogen hemmelighed ud af, at når de er færdige med Ukraine, så vil de gå efter os andre. At Ukraine nu giver den ene lussing efter den anden til Ruslands olieindustri (for simpelt hen at fjerne det russiske luftværn fra fronten. Det har som velkommen sideeffekt, at russene til de grader nedslides, at f.eks. den russiske Østersø-flåde mister skibe - om det er russere, der saboterer deres eget materiel eller ukrainske "kratluskere", der sniger sig ind og ryger de forkerte steder - aner det ikke, men den materielle skade er betydelig.
Samtidig er Danmark, Norge og Holland netto energi-eksportører (specielt til de nuværende priser), at selv investeringer i miljøfimseri kan svare sig. Det længere perspektiv er, at Rusland permanent forsvinder som energi-eksportør: At udvinde olie og gas fra tundraen er så kostbart (ikke at norske og danske oliebore-platforme er billige), at russerne aldrig igen kan få økonomi i udvinding af den sibiriske olie.
Når så den betydelige kinesiske energi import vil bortfalde som følge af Kina's økonomiske sammensynken. Så er den langstigtede olieefterspørgsel faldende, hvilket vil gøre at de mindst rationelle og vanskelige eksportører forsvinder. Da et monopols prissætning er, hvor den marginale omsætning er lig den marginale omkostning. Det kan godt være, at investeringen i vindmøller, solceller, transmissionsnet og lignende pjat, aldrig skulle have været foretaget; men det er ligegyldigt, fordi de penge ER SMIDT UD AF VINDUET. Der skal kun afholdes vedligeholdelse af maskineriet - hvilket kan give postitive problemer: Der er schweiziske vandkraft anlæg, der er så gamle, at man må skifte styringselektronikken fordi der ikke kan skaffes reservedele.
De eneste omkostninger, der er relevante er de marginale.

Der er ikke nogen tvivl om, at Putin har regnet galt!
Når der kun er én mulighed for at vinde, så må man spille ud fra den forudsætning, at alle de forudsætninger, som ligger til grund for den mulighed err opfyldt. Det er hazardspillerens satsning på, at rouletten gør som han håber. Det er naturligvis en kæmpe risiko at løbe; men der er jo ikke nogen, der har beskyldt Putin for at være bange for at løbe en risiko. Der er jo ingen, der tør fortælle Putin, at han er en idiot.

Spørgsmålet er, hvorfor Repræsentanternes Hus - og specielt formanden Mike Johnson har skiftet mening? Her er flere muligheder:

• Ar europæerne nu har åbnet tegnebogen og er på vej til at opruste med europæisk producerede våben. Det betyder, at markedsvolumet for de amerikanske producenter af våben smuldrer mellem fingrene på dem - og man skal slet ikke tage fejl: De republikanske senatorer og repræsentanter kommer fra stater med betydelig våbenproduktion. Det er gode jobs, der er højt betalt - og hele den amerikanske forsvarspolitik beror på den antagelse, at markedet for amerikanske våben ikke blot er hjemmemarkedet.
  Omkostningsreduktionen på én fordobling af markedet er kun ca. 20%. Hvis europæerne kommer op i afsætningning, så taler mere end én fordobling af produceret mængde. Så begynder de europæiske producenter lige pludselig at blive konkurrencedygtige.
• Den anden faktor er, at hjælpen kan ydes som et lån - hvor FED har mulighed for at have sikkerhed i beslaglagte russiske aktiver - det er en smuk kopi af den europæiske model, hvor man giver faste ordrer til industrien, så de kan fylde depoterne op og få finansieret investeringerne i tidssvarende produktionsudstyr - til en rimelig rente. At de penge så er indefrosne russiske aktiver, der hen ad vejen skal reinvesteres sikkert - dvs. i europæiske statsobligationer. - Det er så en anden sag. Problemet er, at både CNY og RUB er forsvundet fra pengemængden på samme måde som busmærkerne på et nedlagt trafikselskab forsvinder fra pengemængden. Det giver alt andet lige en alt for høj dollarkurs, der yderligere lægger gift for salget.
• Der er måske også sket det, at repræsentanterne er begyndt at frygte vælgerne mere end Donald Trump. Domstolene er begyndt at forlange bøder og sikkerhed for at Trump kan forblive på fri fod - disse beløb vil rette sig efter Trumps svigagtige skatteangivelser, så Trump er fanget i, at det, han kan stille som sikkerhed for lån er insolvente og overvurderede ejendomme.

Ingen tvivl om:

At russerne presser hårdt. Men at trække sig tilbage er, hvad jeg ville anbefale. Man skal simpelt hen have russerne ud i det åbne - landsbbyerne er jo alligevel kun ruiner.
Jeg tolker dette som et panikangreb fra russernes side det er (så vidt jeg husker) 3. eller 4. dag i træk, at de russiske personeltab ligger over 1200 på én dag. Det er også bemærkelsesværdigt med de store tab af materiel. Man skal have russerne til at komme under virkning af flere våben på én gang.
Afsiddet infanteri skal bekæmpes med morterer of maskingeværer.
De mange upansrede køretøjer tyder på, at man anvender droner i rå mængder.

Russerne vil angribe, fordi der kommer mere ammunition. Men læg mærke til at der er tab på mere end 3 artilleriafdelinger. Jeg formoder også, at der allerede er forsyninger, der har nået fronten, så ukrainerne stedvist har nok at skyde med.
At ukrainernes front skulle bryde sammen tvivler jeg på; men russernes kunne.
Men russerne ser også sociale medier, så man kan med fordel formidle informationer, som er ikke-usande; men af en natur, der giver det indtryk, man ønsker russerne skal have.