Kina i dybe problemer.

Pressecensur.

Man er helt klart ved at lukke landet ned, for nu kommer det, der ikke er noget pænt at sige om.

Det andet er, at vi er blevet fødet med jubeloptimisterne tåbeligheder. Pressen har jo været fyldt med historier, der har mindet i betænkelig grad om de lobhudlende artikler, der kom fra Nazi-Tyskland. Hvilket man bagefter havde meget svært ved at forklare - hvorfor man lod være og lukkede øjnene.

Som priserne er!

»Det er jo spild, hvis landet bare ligger øde hen, så vi planter stadig. Men vi kan ikke leve af landbruget længere. Ikke som priserne stiger og med de udgifter, vi ellers har,« siger 26-årige Lu Zhiming. Han bor sammen med sin kone og deres toårige søn, begge sine forældre og sin farmor på 90 år. Millioner af familier landet over er i samme situation. Stadig færre kinesere lever udelukkende af deres afgrøder.

Hvis priserne kommer op, så kan byboerne ikke betale dem.
Det dér medfører, at bønderne akkurat dyrker det, de selv skal spise og ikke mere. Men priserne kommer ikke op:

a) Ingen i byerne har råd og man slår hellere bønderne ihjel end at tage sultoptøjer i byerne.
b) Man vil importere fødevarer og sælge dem til priser, som måske - måske - dækker importprisen. Det vil fjerne de sidste bønder, hvilket vil gøre importen det større.

Situationen er klassisk, og jeg har beskrevet den så mange gange.

Det værste er, at Kina ikke kan importere tilstrækkeligt med fødevarer, fordi de skal betales til højere priser end dagsprisen, fordi rykker et land på størrelse med Kina, så er det noget, der kan ses i mængdestatistikken.
Dernæst vil forbruget af opsparede dollar i sig selv sænke kursen på USD - hvilket igen vil få prisen på korn til at stige.
Det vil ruinere Kina; men det gør det så ikke, fordi man vil hellere lade befolkningen i byerne sulte ihjel end at indrømme, at man er konkurs.
Endelig vil hele verden være revnende ligeglad, for i Vesten vil højere fødevarepriser ikke betyde en hujende fis: Det er så lille en del af budgettet.

Så skal det nok gå ... ikke galt; men endnu værre.

De sidste 10 år har været katastrofe på katastrofe. Nu går det ikke længere; men så er det til gengæld også for sent.

Problemet er, at de er investeret i noget, der ikke kan give et afkast.

Det er fint nok med at bygge store havne til at betjene en stor handel f.eks. Problemet er bare, når de ligger med 50-100 km mellemrum og den totale kapacitet langt overstiger ethvert tænkeligt volumen. Det betyder naturligvis at ingen af disse havne kører blot i nærheden af et optimalt volumen.

Det andet bizarre er, at et land med så central en kontrol ikke er i stand til at lave den mest basale planlægning.

Kina større problem end Europa.

»Der er en uløst selvmodsigelse i Kinas nuværende politik: At genstarte den økonomiske motor vil også kræve en vækst i gælden, hvilket ikke er bæredygtigt i mere end et par år,« udtaler George Soros ifølge The Guardian.

Det er så rigtigt nok; men det forbiser:

1) Vækstprocenter siger ikke så forfærdelig meget, når man ikke véd, hvordan man skal kompensere for inflation

• Forbrugerpristallet i Kina har altid været et postulat uden nærmere begrundelse.
• Selvom, der ikke var tale om fiflede tal, så bliver det vanskeligt at tage højde for vægtforskydninger i forbrugssammensætningen. Det er altid et problem; men kan normalt holdes indenfor rammer. Den går ikke i Kina når man i løbet af 10 år skifter først fra en ekstremt vækstdrevet økonomi, dernæst til en investeringsdrevet: Og nu vil de have privatforbruget til at hive dem ud af sumpen.
• Fastholdelse af forbrugerpriserne på f.eks. fødevarer vil betyde, at nogle andre skal betale tabet.
• Det betyder også, at den officielle priskurant bliver et slag i luften, fordi der vil udvikle sig et sort marked.

2) Når man insisterer på at køre med en undervurderet valuta som nettoeksportør, så er man dårligt placeret, hvis det drejer sig om at blive nettoimportør.

• En ting er, at importvarerne fordyres ganske betydelig ved at gå fra en undervurderet til en overvurderet valuta.
• Det er også et spørgsmål om man overhovedet kan importere. Hvis ens formue er i udenlandsk mønt. Selv en beskeden merimport vil drive formuen ned, fordi man vil trykke værdien af tilgodehavender i fremmed mønt, som det sker i øjeblikket.
• Selve det at importere vil drive importpriserne op, fordi Kina er så stor. Det er så udover at tage valutabevægelserne i ed.

3) Det er nok umuligt at statsstøtte import uden dermed at ødelægge egenproduktionen.

• Produktionen af mælk f.eks. kan næppe klare dels en subsidieret import af New Zealands tørmælk. Dertil kommer at New Zealand f.eks. som udgangspunkt producerer billigere og ikke er afhængig af importeret dyr soya.
• Det samme kommer til at ske med svinekødet. Bare omvendt. Her vil USA kunne producere med billig majs. Mens kinesiske bønder ikke kan producere, fordi de ikke kan importere majs uden at disse foderpriser går i selvsving.
• Man kan vinde noget ved at forringe diætens kvalitet; men det er begrænset, fordi det vil medføre en endnu større import af ris, som i forvejen er dyr.

4. Lavere energipriser, som nok skal komme, vil ikke hjælpe, fordi efterspørgslen allerede er faldet med bortfaldet af energikrævende industrier.

• Malmpriserne skal nok falde; men det hjælper ikke noget, fordi det vil komme konkurrenterne til gode i samme omfang - og den malmpris ligger meget langt nede. Enhver form for minedrift er meget energiintensiv, hvilket vil hjælpe konkurrenterne. Investeringerne hos konkurrenterne vil være beskedne, fordi det er en meget mindre produktion, de skal forsyne.
• Det er rigtigt, at der er stordriftsfordele også i råvarefremstilling; men hvis den samlede produktion falder, så kan disse fordele blive til alvorlige ulemper, fordi det er svært at geare produktionen ned. Konkurrenterne kan med mindre anlæg operere på et optimum, mens store anlæg har et minimumsvolumen.

Hele resten af verden er dum

USA har jo reelt siden Boston Tea Party kunnet klare sig uden resten af verden rent økonomisk. Europa i tiltagende grad siden dannelsen af EU.

„Chinas Exporteure kämpfen mit steigenden Lasten, etwa durch höheren Arbeitskosten und die Währungsaufwertung“, sagte der Sprecher der Zollbehörde, Zheng Yuesheng. Letztere verteuert Waren im Ausland. 2014 werde der Handel aber eine „Stabilisierungs- und Entwicklungsphase“ erreichen.

Die Hoffnung liegt auf Industriestaaten wie den Vereinigten Staaten und den Mitgliedsländer der europäischen Währungsunion. „Die Erholung dort dürfte die Weltwirtschaft schrittweise aus der Krise holen“, sagte Zheng. „Damit hellt sich das Umfeld für die chinesischen Exporteure auf.“

Det er som jeg hele tiden har sagt: Når eksportpriserne ikke kan dække de til produktionen medgåede råvarer, selv uden kapitalomkostninger og arbejdsløn, så får det show en ende - på et tidspunkt. Det kan så - landets størrelse taget i betragtning - være et ret så sent tidspunkt.

Det andet er, at Ricardos komparative fordel er svær at komme uden om.

Forbruget i Kina efter egne varer kan sagtens vokse.
Det sker fra et meget lavt niveau.

Den med soya forstår jeg så ikke:

Apart from the US, the only loser is likely to be the Brazilian environment, which is being destroyed for soya production, albeit at a slower rate than in the early part of the century.

A Brazilian moratorium in 2005 ruled that soya grown on deforested land would not be exported. The moratorium covers 90% of Brazil's soybean exports, much of which is sold to China's pig farming industry. It runs out this month.

Jeg forstår dels ikke, hvordan de får grisene til at æde soyabønnerne uden at blive dårlige. Soyabønner i ubehandlet form er kvægfoder, de er nemlig drøvtyggere, hvad grise som bekendt ikke er.
Jeg forstår heller ikke, at soyaprisen så stiger med oksekøds og mælkepriserne.

Pointen er imidlertid, at Brasilien får svært ved at udvide soyabønneproduktionen, hvilket gør USA til den eneste større eksportør. En anden ting er at bruge det som kvægfoder. Danske køer æder i hovedsagen græs; men det kræver jo noget jord at gøre det på.

Men ikke kun det!

In China, markets offering high margins tend to attract scores of entrants, often resulting in oversupply situations. The government has declared excess capacity in several other industries, including steel, cement and shipbuilding, and is calling for consolidation.

But it's unusual for the government to weed out weak-performing players and hinder their continuation. The focus going forward is on whether the same scheme will be used in the steel and other sectors that are dominated by state-owned companies backed by municipal governments.

I skyggebankerne. Høj rente, nul sikkerhed - vi har lissom hørt den før.

En af de bedre fra The Telegraph.

China is walking a tightrope without a net. There is an acute cash crunch. Credit at a viable cost is being fiercely rationed. Foreign buyers with money in hand can – and are – buying up nearly completed buildings from distressed developers for a song.

Skal vi sige det sådan: Det er brudt sammen.

Nothing said changes my mind that China is riding a $24 trillion credit tiger that it cannot really control. Loans have jumped from 120pc of GDP to around 220pc since the post-Lehman blitz (George Magnus from UBS says it may be 250pc by now).

Det er lige præcis det, der er problemet finansielt. Enorme investeringer, der ikke har noget håb om afkast - overhovedet.

It will not end with a Western style banking crash because the financial system is an arm of the state.

Problemet er, at man ikke rigtig peger på, hvordan det så ender.

Altså, at de kinesiske investeringer er tabt og tonsvis af giga-havne ved siden af hinanden ender med en enkelt fejemand, der skubber det samme møg rundt - den er vi med på.
Men, hvordan får den fejemand noget at spise?

Penge i skatteskjul.

Ja.... det er da udmærket.

Spørgsmålet er, hvor meget det betyder med den kapitalflugt - for resten af verden altså....

De penge vil gå ind på diverse bankkonti. Derfra skal de jo udlånes. Men til hvad?

Til vestlige banker? Tvivlsomt, for de er jo pengetabsmaskiner uden lige. Hvis en eller anden karibisk stat går konkurs, så vil resten af verden grine højt. Det er én måde at tabe penge på-

En anden metode er at købe aktier. Fint nok; men det giver lige det lille problem, at disse aktier ikke nødvendigvis giver noget afkast. Nærmere betegnet giver de et nedkast. Torm f.eks.

Det kan da godt være at man kunne rekapitalisere Torm..... javel, det ville redde Danske Bank og Nordea ud af en klemme - måske; men...... hvad vil de så stille op med Torm...... Der er jo ikke noget at sejle med. APM har antagelig driftsomkostninger pænt under, hvad Torm kan præstere, så lige gyldigt hvad, så vil man næppe kunne sejle bunkers hjem.

Det er da meget troligt.

“There is an unresolved self-contradiction in China’s current policies: restarting the furnaces also reignites exponential debt growth, which cannot be sustained for much longer than a couple of years," Soros wrote.

China's financial system is the ultimate black box. You don't have to be a genius to conclude that when JPMorgan Chase estimates shadow banking to be 69 percent of China’s 2012 gross domestic product, it's a wildly conservative guess. I wouldn't quite add a zero, but if China fudges trade and other run-of-the-mill data, you can imagine the lengths to which it goes to hide the magnitude of its credit bubble.

Det har hele tiden været min analytiske tilgang: Når man ikke kan få helt basale tal til at hænge sammen - og slet ikke med skidtvigtigt praleri - så er der nok noget helt basalt forkert.

China can either restructure its economy or grow rapidly - it can't do both. Bottom line, the higher China's growth rate, the less retooling that's going on and the more debt the nation is amassing behind the scenes.

De kan ikke komme af tigeren, så bliver de ædt - fortsætter de på tigeren, så kommer de bare dybere ind i urskoven - og bliver ædt.

Jeg tror ikke der er nogen redning. Eller rettere: Det er jeg temmelig overbevidst om, at der ikke er.

Kina.

Alle målinger på den økonomiske vækst i Kina er dybt suspekte.

Tager vi importen, så vil det være kul og malme der falder - men priserne vil være væsentlig mindre. Samtidig er det importen af fødevarer som vil stige til stigende priser. Der er så fundamentale skift i vare og prissammensætningen, at det ikke er til at have med at gøre. De "beregninger" på to betydende cifre er på forhånd meget lidt værd.

Dernæst er det mere end vanskeligt at tale om en vækst - vækst i hvad? Der vil blive drevet mere på med landbrug; men til hvilke priser? Sandheden er nok nærmere den, at som foderpriserne går i vejret (Her koster soya til kvægfoder 2½ gange majs til grisefoder - pr. kg.) så vil fødevarepriserne stige i Kina - alene af den grund, at landbrug aflønnes rimelig marginalt, fordi skulle bønderne have en fair pris for deres varer, så var der ikke nogen i byerne, der havde råd. Der er så to muligheder: Købe udenlandske fødevarer og sælge dem med subsidier eller svindle tallene. Man gør nok begge dele.

Der har været mangel på tørmælk! Ikke smør, ikke ost: Tørmælk.

De ævler om, at en tilbagegang i den kinesiske vækst vil have så forfærdelige følger for resten af verden. Tvivler. Dels er meget af eksporten af forbrugsvarer ikke det mest afgørende. Dels er importen af fødevarer en erstatning for malmen. Det betyder unægtelig, at f.eks. hele Brasiliens økonomiske politik (jeg bruger her en meget løs definition) skal omlægges ganske betydeligt. Der vil blive sociale omfordelinger.

Ja, goddaw do!

Det er nok omvendt! Virksomhederne lukker, og derfor bliver "miljøet" bedre! Det sædvanlige kommunistiske miljøhykleri.
Hvornår har miljøet spillet nogen rolle i kinesiske beslutninger: Hykleri og svindel fra ende til anden.

Det væsentlige er imidlertid, at der formentlig er tale om relativ tung fremstillingsvirksomheder. Man regner med en reduktion på 5% af forureningen. Skal vi ikke lige oversætte det med 5% af produktionen?

Det har måske også nok så meget at gøre med, at energipriserne på importen, måske ikke er så gunstige mere - og man har fået andet at bruge penge på en masseproduktion af piv-i-røv-heste.

Hvad er det, der holder olien dyr?

Tjaa.... så længe Nord Korea, Syrien og Iran leger med masseødelæggelsesvåben, så.....  

Se en billigere oliepris vil også løse mange andre sikkerhedspolitiske problemer med Kina. Kina er så til gengæld så meget på spanden, at de ikke rigtigt har noget valg.
For USA er det jo et spørgsmål om, at priserne på fødevarer skal stige. Kina kan ikke - hvis de ikke vil ruinere sig selv - købe ret meget korn, fordi den totale mængde USD, man kan bruge er begrænset.

Det er nok også det, der ligger bag ved beslaglæggelserne af minkskind. Direkte og indirekte er der jo brugt USD på importen. At vi så taler om ret små beløb ½-1 mia. USD - på minkskind - i Danmark - altså, det er noget andet. Men lidt har også ret.

At det så også vil ærgre russerne med lavere oliepriser - det er jo kun en ekstra bonus.

For USA er det udmærket at have fødevarerpriserne til at holde Kina i skak med. Russerne kan så ruineres på olien.

Det er så groft undervurderet.

Damit war ein Prozent der gesamten Ausleihungen der Banken problematisch, nach 0,97 Prozent im dritten Quartal.

Ingen af tallene har hjemme i noget, der selv i en feberfantasi kan betegnes som virkelighed. Det er så ikke så forfærdelig meget anderledes end så mange andre landes banker. Det, der adskiller Kina i denne forbindelse er:

1) Det omfatter jo ikke "skyggebankerne" som er de "investorer", der udlåner til spekulanterne, disse er jo hver for sig og i sig selv fallit, fordi deres udlån hverken forrentes eller afdrages: De udvides kun.

2) Den kinesiske centralbank er ved at løbe tør for penge. Det kan den da ikke, den laver dem selv?
Jo selvfølgelige kan en centralbank løbe tør for penge! Sagen er jo den, at de seneste par dage har der været en flugt over i guld. Hvorfor? Jo sparerne vil da under ingen omstændigheder tage imod den officielle mønt. De vil naturligvis heller ikke affinde sig med en 0% i rente - i et land, hvor inflationen ligger på minimum 10%. Der er da ingen, der tror på de officielle tal: De kan jo selv opleve, hvad tingene handles til - i det omfang, der handles.
Det var da derfor, at skyggebankerne fik deres vækst - så de nu regnes for havende et volumen svarende til de officielle banker. Problemet er bare, at skyggebankerne kan jo heller ikke investere i debitorer, der kan forrente og afdrage udlånet.

3) Kina har godt nok en enorm formue i USD - i form af statsobligationer - men de kan ikke bruge de penge!

• Begynder de at bruge af formuen, så vil der dels komme så mange USD på markedet, at det trykker kursen på USD. Det betyder så ikke så meget på kinesiske handelspartnere som Australien og Brasilien: Der sker bare det, at AUD og BRL trykkes endnu mere. Vi ser det på, at EUR ligger rimelig højt.
  
• Kinesiske importvarer stiger i pris - målt i USD. Vi ser det helt typisk på soyabønner til kvægfoder. Vi så det også med minkskind sidste år. Nu retter prisen sig ned på minkskind (som i verdenshandlen er små prutter); men det sker ikke for soya! Prisen - efter valutauroen med BRL - er ved at rette sig tilbage til 525 USD/ ton - groft over de 200 USD/ton for majs til svinefoder.
  

• Man kan holde det nogenlunde i ave ved at rationere importen så opsugningen af de ekstra USD, der kommer ud på markedet kan ske i FED uden, at det medfører en rentestigning (det omvendte af kurs - og dermed formue - tab). Det har imidlertid sine grænser, for FED reducerer sine opkøb. Det kan FED gøre, fordi de har en begrundet formodning om, hvem, der kommer til at indfri de obligationer: Nemlig de amerikanske landmænd, der vil opleve skattestigninger i form af færre subsidier.
  
• Det andet Kina kan gøre er som nævnt at undlade at importere visse varer - så ser man ikke at de er blevet dyrere. Det går - igen - med noget så relativt inferiørt som minkskind - der er ikke nogen, der skyder folk ned på gaden fordi der er rationering af minkpelse. Helt anderledes stiller det sig med mælk - og mælkepulver - som smugles i stor stil: Med passagerfly. Der er således en prioritering af soya til kvægfoder frem for majs til svinefoder.
  

På denne meget indirekte måde vil tabene akkumulere sig. Sammenbruddet vil næppe så meget være i bankerne, som det vil være i risskålen. Ris handles fra Thailand til noget, der minder om 450 USD/ ton, hvor prisen i 2012 stod i 650 USD/ ton.

• Men i 2012 stod THB i 18,5 DKK/ 100 THB og stod i 560 DKK/ 100 USD = 30 THB/USD -> ris kostede 20000 THB/ton.
  
• p.t. står THB i 16,5 DKK/ 100 THB og står i 540 DKK/ 100 USD = 32 THB/USD -> ris koster 15000 THB/ton.
  

Hvorfor lader den Thailandske regering ikke bare prisen stige? Altså de kinesiske opkøbere vil naturligvis forsøge at købe så billigt som muligt, så de byder ikke højere. Frigørelsen fra interventionslagrene i Thailand sker med 60.000 tons om måneden - en dråbe i det Sydkinesiske hav.
Det kan regeringen så også blive nød til, fordi den skal bruge USD at slås med.
Humlen er bare den, at prisen på fødevarer for bybefolkningen er alt for lav. Stiger prisen på ris, så er der ballade med det samme - hvilket vi jo kan se! I de situationer vil en regering altid imødekomme bybefolkningens krav.
Thailand

I stedet køber man i Indien, hvis man altså er araber og har penge at købe for!

Det bliver et smask, der kan høres.

Det vil få Lehman Brothers til at ligne et dankort i klemme i en automat.

Det er pudsigt, at der er sluppet 3 kritiske artikler ud af Kina - netop nu.

Før Kina jublerne og andre idioter blev konfronteret med, at de bygger på svindel.

Læsere af dette forum vil formentlig være blevet advaret for 5 år siden......

Analysts also found it hard to explain China’s record purchase of raw materials in January as underlying demand has not shown any convincing signs of a pick-up.

Endelig begynder "analytikere" at bruge de metoder, jeg bruger. Hvad går ind, hvad går ud? Bruger Kina USD eller ej - evt. ad underlige omveje?

Fra zerohedge.com : http://www.zerohedge.com/news/2014-02-18/china-sells-second-largest-amount-us-treasurys-december-and-guess-who-comes-rescue

guldimund skrev:Fra zerohedge.com : http://www.zerohedge.com/news/2014-02-18/china-sells-second-largest-amount-us-treasurys-december-and-guess-who-comes-rescue

Det passer beløbsmæssigt meget godt. 48 mia. plus 4 mia. fra Japan = ca 52 mia. Det passer meget godt med FED opkøb.

Det lyder heller ikke urealistisk, at USD på den baggrund sætter sig fra 550 DKK/ 100 USD til 540 DKK/ 100 USD.

Nu skal fødevarepriserne bare stige. Soya og bøf er allerede steget.

Det vil bevæge sig lidt frem og tilbage; men med en generelt stigende tendens. Metallerne har allerede holdt sig, trods nul efterspørgsel.

Det er såmænd som det skal være.

Nu skal det bare filtrere ned til USA, hvor man let og elegant kan opsuge det ved - i første omgang - mindske subsidierne til landbruget. Herefter begynder bønderne jo at tjene penge - mange penge: Så bliver de et skatteobjekt.
Korn og kød betyder ikke noget i en vestlig indkøbskurv: Det er forædlingen, der betyder noget.

Er der noget HELT galt ??

http://intellihub.com/8th-international-banker-die-month-jumps-building-china/

Det er jo tankevækkende, hvor lidt der kommer ud af information fra de helt indre linjer.

francoVona skrev:Er der noget HELT galt ??

http://intellihub.com/8th-international-banker-die-month-jumps-building-china/

Det er jo tankevækkende, hvor lidt der kommer ud af information fra de helt indre linjer.

Man har jo ikke lyst til at fortælle at direktøren med flere har hængt sig i sommerhuset, som er det normale efter danske forhold. Sovepiller dur heller ikke mere.
Jeg mener..... hvordan vil man konstatere om en bankansat er død på grund af overdosis sovemedicin? De har siddet på den samme stol i 20 år og ikke lavet dagens gerning. Meget almindeligt.

Problemet er, at de fleste banker i Danmark har kontorer i stueetagen, så det med at hoppe ud af vinduet fremkalder ikke den ønskede virkning.

francoVona skrev:Er der noget HELT galt ??

http://intellihub.com/8th-international-banker-die-month-jumps-building-china/

Det er jo tankevækkende, hvor lidt der kommer ud af information fra de helt indre linjer.

Det er ligefør jeg tænker konspiration her. Men nogen gange overgår virkeligheden konspirationen.

guldimund skrev:

francoVona skrev:Er der noget HELT galt ??

http://intellihub.com/8th-international-banker-die-month-jumps-building-china/

Det er jo tankevækkende, hvor lidt der kommer ud af information fra de helt indre linjer.

Det er lige før jeg tænker konspiration her. Men nogen gange overgår virkeligheden konspirationen.

Lad mig sige det sådan: Jeg havde engang en chef, hvis evner som koordinator havde været mere overbevisende - hvis han altså havde undladt ved enhver given lejlighed at vælte kaffekoppen ud over mødebordet! Han havde dog altid en solid køkkenrulle med i tasken.

Men ellers er konspiration egentlig kun et udtrykt håb! Var der dog bare så megen koordination.

Her omtaler man miljøproblemerne!

Jeg siger ikke, at kineserne ikke er nogen svin, for det er de; det er også sandt, at man skal bruge kniv og gaffel for at skære sig igennem atmosfæren - spisepinde dur ikke!

Nej, det er, at luftforureningen ødelægger høsten! Man kan sgu altid hive et par visne grøntsager frem. Eller en død hummer, som var miljøterroristenes trick herhjemme for en 30 år siden.

Nej, man leder med kommunistisk uhæderlighed efter en anden forklaring end den rigtige! Nemlig den, at bønderne ikke får dækket deres omkostninger ved dyrkningen - derfor holder de begribeligvis op!

Det betyder, at Kina i stigende grad er afhængig af import for at dække sit fødevarebehov. De kan sgu ikke engang producere mælk nok til de relativt få børn, der er i Kina.