Danske Banks dødedans.

Det kunne være en god tråd at holde øje med Danske Bank - eller rettere med rimelig objektive eksempler på, hvordan det går med landets suverænt største finansvirksomhed.

Det er sådan set ikke for at hænge Danske Bank ud - som sådan - det bliver så nok resultatet; men det er noget andet.

Men man mangler en sammenstilling af kendsgerninger, der ikke først har passeret Danske Banks censur.

Essex

Der er flere ting af almindelig interesse:

»Vi gjorde et ærligt forsøg på at sælge hele selskabet. Det var en mulighed, der skulle prøves, men vi må erkende, at de bud, der kom, næsten var rent tyveri. Nu har vi testet muligheden, og så må vi arbejde videre med andre løsninger,« siger formand i Essex Søren Møller Nielsen, der er indsat på posten af Danske Bank.

De vil sige de bud, der foreligger, ligger ikke i nærheden af gælden.

»Der sker ikke en bønne herhjemme, og derfor er det stort set umuligt at spille potentielle købere ud mod hinanden for dermed at opnå en bedre pris,« fastslår han.

Dvs. prisniveauet er vildt urealistisk. Eftersom pensionskasserne ikke vil eje flexobligationer, så skulle de jo være principielt tilgængelige for investeringsforslag, der ikke involverede roderiet omkring Danske Banks kurspleje. Men igen: Det er, som der ganske rigtigt står, et spørgsmål om pris.

Dernæst har man rodet sig ind i en fuldstændig umulig situation:

Netop de næsten 20 banker, der har penge til gode hos Essex-stifter Peter Halvorsens skrantende ejendomskæmpe, er til stadighed en udfordring i forsøget på at få afviklet eller solgt selskabet, da der ofte opstår uenighed mellem partnerne.

Den klassiske løsning på det problem er, at de store kreditorer køber de små ud, hvorefter man kan finde en køber - og så tage smerten.
Den går bare ikke her - selv de små kreditorer er så store, at de ikke kan tage noget tab - og hvorfor skulle de? Danske Bank vil jo ikke købe dem ud til pari - det bliver ganske enkelt for dyrt.

Balancen i Essex skal nedbringes, men der er masser af gode ejendomme imellem, så med lidt tålmodighed kan det sagtens lykkes at finde en god løsning på længere sigt,«

Den går jo heller ikke, for var der gode ejendomme - til prisen - så var de da blevet solgt.
Det vil sige, at ethvert salg vil ske med så stort et tab, at egenkapitalen bliver negativ.
Det vil betyde, at en af de små kreditorer (afhængig af hvor pantet i en given ejendom ligger) vil kræve sit tilgodehavende udbetalt - uden nedskrivning - tak.

Det kan man ikke, for så melder den næste sig, der er lidt større.

Så ender det med, at en af kreditorerne indgiver konkursbegæring - og så rammer gødningen ventilatoren.

Det er et problem, der ikke har nogen god løsning - specielt ikke for Realkredit Danmark. Problemet er, at noget, der vel minder om 2000 lejligheder ikke kan undgå at tilte markedet.

TORM

Her deler man så smerten - med Nordea: Hvem, der har mest i klemme er ikke til at sige.
Derfor er problemstillingen ikke afvigende fra Essex - ikke principielt.

Det problematiske er hvordan skifteretten under konkursbehandlingen vil se på de meget store udbytter, der er blevet udbetalt i årene forud. Og hvorfor har kreditorerne ikke protesteret og opsagt deres lån i tide?

Her går jeg så ud fra, at der er dansk værneting.

Man kan kun have ondt af de fjolser, der har sat deres sparepenge i den dødssejler.

ak ak ak

Hvis man lægger mærke til det, så er det rimelig tydelig, at der op til kvartalsrapporten er opadgående bevægelse efter kvartalsafslutningen. Den topper 2-3 uger efter kvartalafslutningen; men trenden er 20 point ned i kvartalet.

Det tyder således også på, at der var et eller andet ganske alvorligt galt sidst i juni 2011!
Der er tale om nogle kursbevægelser, som ingen egentlig har haft interesse i - slet ikke dem, der vil af med Danske Bank aktier.

Det kunne, som tommyjo har anført, tyde på en decideret shorting, hvor man har tilbagekøbt til kurs 100.

CO2 skrev:Danske Bank er oplagt til at shorte!

Den vil falde mere end i 2008!

Klassisk ABC korrektion siden 2007/2008.

C bevægelser ned, slagter som regel enhver håbefuld spekulant, der tror bunden er nået.

Kan du forklare terminologien nærmere?

DDB

Umiddelbart hjælper det Danske Bank, der udpræget lever fra hånden og i munden; men når 3 mdr. kreditter er et langsigtet lån, så begynder det at knibe.

Men det første kritiske tidspunkt indtræder først omkring 14 sep. og frem.

Danske Bank livsfarlig

Det pudsige er, at det åbenbart er ved at vinde gehør - det, jeg gennem 3 år har haft som centralt tema:
Nemlig at Danske Bank har tilranet sig en magt, der ikke tilkommer dem.

Vi så i oktober 2008, at det reelt var Danske Bank, der satte rammerne for dansk sikkerhedspolitik.

Derfor er man i Danske Bank meget naiv, hvis man tror det er holdbart: Den magtkamp mellem Staten og Danske Bank vil Danske Bank tabe.

Jeg vil slet ikke afvise, at den dybere grund til APM's korslagte arme er, at det altid har været en grundforudsætning i den virksomhed, at man er dansk national - formentlig ud fra den erkendelse, at ikke er rederiets spidskompetence at køre et samfund.
Landet/nationen er IKKE en forretning.

Det er så også min grundholdning - og baggrunden for min modstand: I den kamp mellem den danske stat/samfund (med alle dets mangler) og Danske Bank, så er jeg helt på landets side.
Den Stasiagtige kontrol Danske Bank har i kraft af de omfattende oplysninger, den har på en meget stor del af borgere og virksomheder: Der er vel næppe en bankkonto i landet af nogen betydning, der ikke har posteringer, hvor mindst det ene ben ligger i Danske Bank: Bliver den brugt? Misbrugt?

Man kan diskutere, hvilke beføjelser f.eks. PET skal have i forhold til den enkelte borger - det mener jeg ikke er en rimelig diskussion i forhold til Danske Bank.

Hvordan mon?

Det bliver spændende at se, hvordan Danske Bank ormer sig uden om denne.

Gorrion skrev:Jeg er enig i at Danske Bank sidder på dødsgangen.

Jeg er også ret sikker på at der kommer tab fra Irland der bliver mindst 3 gange så store som det vi allerede har set.

Nu er Irland nok ikke det egentlige problem - udover at det understreger falskheden i argumentet om risikospredning: Laver man den samme idiotstreg to gange, så er sandsynligheden for at det går godt anden gang mindre end første gang, hvor man har konstateret at det gik galt - eller burde have konstateret det.

At jeg så ikke kan se nogen begrundelse for, at danske skatteydere indirekte skal holde hånden under irske fallenter - det er så noget andet!

Det vi kan konstatere er, at hjælpepakkerne til bankerne - først og fremmest den hjælp, der er ydet Danske Bank - ikke har haft den effekt, som var tilsigtet; nemlig at bringe Danske Bank over en forbigående forlegenhed, som de ikke havde skyld i (Lehmann Brothers er blevet trukket så mange gange rundt i manegen, at det er et dyrevelfærdsproblem). Dvs. vi ved nu - hævet over enhver rimelig tvivl - at det IKKE er udefra kommende påvirkninger; men en langvarig uansvarlig og inkompetent ledelse, der er den egentlige årsag.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er inderlig modstander statsbanker; men man kan komme i et tvangleje.
Al snakken om, at Staten tjener på hjælpepakkerne er rent vås:
Det forudsætter nemlig, at aktionærerne ejer banken - dvs. de har penge i klemme: Det har de ikke!
Sagen er jo den, at egenkapitalen består af uafskrevne tab.
Hvis Staten/samfundet skal gå ind med ny kapital - og det slipper vi ikke for - så kræver det en erkendelse af, at egenkapitalen er tabt og aktierne dermed værdiløse.

At Danske Bank er "kernesund" er jo et postulat fremsat mod bedre vidende!
Vi så det, da Moody's påpegede, at Realkredit Danmark havde behov for en tilførsel af 30-40 mia. i ansvarlig kapital. Realkredit Danmarks reaktion var lige så forudsigelig, som den var dum: "Dem låner vi da bare af Danske Bank!"
Jamen! Kæreste venner, så ville Danske Banks egenkapital skulle reduceres med det tilsvarende beløb!

At man så også der ignorerer sammenhængen mellem kunder og sikkerheder. Jeg mener: En stor del af de debitorer Realkredit Danmark har er de samme som Danske Bank har - ja, begge har sikkerhed i de selvsamme overvurderede ejendomme.
Postulatet om at man kun har belånt 80% af ejendomsværdien i Realkredit Danmark, hvorfor en 20% værdiforringelse stadig giver dækning for Realkredit Danmarks udlån kan være rigtigt nok; men er samtidig en indrømmelse af at Danske Banks boligudlån er usikrede - rent blanco!

Presset øget på Danske Bank

Færre potentielle renteforhøjelser betyder udsigt til dårligere rentemarginal, og det er også netop på estimatet for nettorenteindtægter, at analytikerne har pillet optimismen ned et par trin. Hvor de f.eks. før så en indtægt på 29,5 mia. kr. i 2013 er forventningen nu skåret til 27,3 mia. kr.

Min fremhævning.

Det er efter min opfattelse forkert! Sagen er jo den at renteforhøjelser vil give en MINDRE rentemarginal for Danske Bank:
Dels er der bundet enorme summer direkte i obligationsbeholdningen og indirekte i finansiering af Realkredit Danmarks egenbeholdning af obligationer. Disse flexobligationer er bundet i op til et år på renten.
Stiger renten - den korte altså - så bliver næste refinansiering af beholdningerne dyrere - og Danske Bank vil i det tilfælde for praktiske formål stå med en NEGATIV rentemarginal.

Danske Bank kan i det hele taget ikke øge udlånsrenten! Gør de det så ryger flextumperne på røven!



Dyrere boliglån bremser forbruget

En årsag til, at danskerne hellere spare op end køber løs kan være frygten for stigende boligudgifter, lyder det fra Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen.

Det kunne være, at nogle flextumper forstår, at det muligvis er nogenlunde lige meget om de har lyst til at betale eller ej - de kan ikke.
Det er en af de fundamentale årsager til at forbruget falder med stigende rente: Dem, der har den største nettogæld (eller rettere gæld minus fri opsparing) har nok det største forbrug ifht indkomsten - det er procentregning for gashøns.

"Tallene rammer som en kold dukkert. Danskerne har allerede skåret markant i deres forbrug i første halvdel af året – den tendens ser nu ud til at været båret med over i andet halvår," skriver Jens Nærvig Pedersen økonom i Danske Bank.

GodDAW DO! Når forbruget falder, så er der lissom en tendens til at inkomsterne også falder!

"Hvis det er tilfældet er der stadig håb om en pæn fremgang i privatforbruget i resten af året. Men der er også en risiko for, at husholdningerne ikke har tyvstartet privatforbruget for 2. halvår, men tværtimod bliver hængende i startblokken," tilføjer Helge J. Pedersen.

Startblokken???? Snarere kviksandet!
Hvornår går det op for Helge, at flextumperne stadig bruger flere penge end de har - eller har udsigt til at skaffe?

Istid

Den seneste uge har flere banker end normalt parkeret penge hos ECB i stedet for at låne ud til andre banker. Det kan føre til tørlægning af bankers muligheder for at skaffe finansiering.

Herhjemme har de parkeret dem i statsobligationer.

Nu har vi fået koncentreret indlånsunderskuddet til hovedbankerne - foruden at man har lavet udlån til realkreditobligationslån, som bankerne er nødt til selv at købe.

Hvem sidder i skruetvingen?

Den seneste uge har flere banker end normalt parkeret penge hos ECB i stedet for at låne ud til andre banker. Det kan føre til tørlægning af bankers muligheder for at skaffe finansiering.

ECB har til gengæld har udvidet sit udlån til bankerne. ECB-chef Jean-Claude Trichet opkøber ikke bare italienske og spanske obligationer for at dæmpe krisen - centralbanken vil også sikre ubegrænset likviditet til bankerne i foreløbig seks måneder frem.

Jeg tror nu heller ikke på Nordeas talbehandling.

Jeg lægger også mærke til, at efter den mest bevægede børsdag i mands minde - og med præsentationen af et "kanon" regnskab - så lykkes det rent faktisk Danske Bank at lande UNDER 8/8-11.

exp:
buhuhuhu

»Vi har også nogle sten i lommen. F.eks. har vi i år skullet betale 1,1 mia. kr. for banker, der er gået ned. Desuden har vi meget høje reservationer til tab i Irland, og vi skal betale 2,4 mia. kr. i rente om året på vores statslån via bankpakke II,« siger Peter Straarup, der giver den svage økonomiske vækst i det vigtige marked Danmark skylden for, at Danske Bank også på udlånsvækst ligger markant dårligere end næsten alle større nordiske konkurrenter.

Her har Straarup ret, for så vidt at Nykredit triller fallenter; men i sammenligning med andre banker, så betaler de pro rata.

Den genistreg er af eget design.

Som Danske Bank truede og betlede sig til.

Det kunne også have en årsag i, at man krøller fallenter sammen i realkreditten.

Disse ekstraordinære forhold skal svedes af, og jeg håber ikke, at vi fremover skal reservere så mange penge til tab på danske banker,« siger Danske Bank-direktøren

Svede af - udåndede Mavses strategiske indsigt - som jeg allerede i 2008 påpegede: Danske Banks beholdning af tabte fordringer er så stor, at det vil beslaglægge ethvert dækningsbidrag til uendeligt (optimistisk vurderet).

Allerede nu kan Danske Bank mærke, at man skal betale lidt mere for at låne penge end konkurrenterne. Det skyldes både, at banken har svært ved at tjene penge, og at den danske stats hårdhændede behandling af bankkrak har skabt usikkerhed om hele den danske banksektor i udlandet.

Det kunne have en sammenhæng med at trykke renten på flexlortet for at undgå tab, at det påkalder sig opmærksomhed hos kollegerne - altså låne penge ud til lavere rente end den, man selv skal betale - generelt en forretningsmodel, der møder en vis skepsis i bankkredse - ja, nogen fristes endog til at kalde den usund.

Hårdhændede behandling??? Fordi staten ikke er begejstret for selvbetjening i skatteydernes lommer - skattefar har selv brug for alle pengene - til at "kickstarte" økonomien, så man kan holde liv i alle fallenterne, så de ikke tvinger bankerne til at blive konfronteret med deres systematiske uansvarlighed (bla. overfor deres aktionærer) og fuldstændige tilsidesættelse af sunde forretningsprincipper.

For omkostningerne er steget med 6 pct. i år, mens indtægterne er faldet med 5 pct. Det er med andre ord kun de faldende nedskrivninger fra færre dårlige lån, som gør, at Danske Banks indtjening før skat er steget med 14 pct.

Tja, når man nu ikke vil fyre sine insolvente, illikvide og uduelige medarbejdere; men tværtimod give dem lønforhøjelser for ikke at sætte pungdyrene på tvang.

Men Nyholm har fundet ud af "håndtaget" på respiratoren - overskudsregulatoren: Nedskrivningerne.

Der er faktisk mange ting i det korte citat:

1) En høj forrentning af egenkapitalen forudsætter billig funding - og omvendt. Hmmm.
Det er vel nok så meget den anden side af sagen: Nemlig at man ikke kan låne penge ud til et rimeligt afkast.
Hvilke forretninger giver det dårligste afkast? Tjo, tabte fordringer f.eks.

2) Det næste er, hvorfor kan banken ikke skaffe billig funding - altså den billigste: Ganske almindeligt indlån?
Det kunne jo tænkes at indlåns renten var for ringe.

3) Det andet spørgsmål er: Hvorfor låne Danske Bank penge til at sætte i flexobligationer? Man kunne da lige så godt selv købe de obligationer.

4) Når kollegerne ser, at overskuddet alene skyldes, at man ikke nedskriver så meget, som man har gjort tidligere - så ved de jo godt, at der et et eller andet galt.
Det indtryk bliver jo ikke bedre, når man hører de dødssyge bortforklaringer, som direktionen kommer med:
a) Hvis renten på det statslån er så afgørende, hvorfor optog I det så?
b) Statens "hårdhændede" behandling af fallerede banker? Jamen, når indskyderne taber penge, så er det jo netop ikke bankerne, der taber disse penge - eller er det? Hvorfor låner bankerne penge til dødsmærkede konkurrenter?

Go morgen

”Det (aktiekursen, red.) tænker jeg over hver eneste dag. I forhold til andre europæiske banker er vores aktie middelmådig, og det er jo ikke en ambition i sig selv. Der er mistillid generelt i markedet. Det er beklageligt og meget bekymrende,” siger Peter Straarup.

Der er ikke nogen tvivl om, at der rundt omkring i Europa er massevis af store og dårlige banker - også i Tyskland - men det danske problem er Danske Banks dominerende størrelse.
Jeg er så også enig i Straarups - måske lidt optimistiske - vurdering. Pointen er, at niveauet generelt er meget lavt.

Spørgsmålet er om Straarup har fået nogle håndfaste indikationer fra større investorer om mistillid. En tanke om at rejse ny kapital kan man vist godt slå ud af hovedet.
Spørgsmålet er også om det ville hjælpe så forfærdelig meget. I øjeblikket er modviljen mod at tage tab ikke så meget et spørgsmål om regnskabssminke:

Hvis Danske Bank for alvor begynder at tage tab på f.eks. boligejere, så vil det uundgåeligt give massive tvangsauktioner, som vil trykke ejendomsmarkedet - og dermed yderligere forringe flexobligationernes værdi, hvilket i sig selv vil give en nedjustering af Danske Banks aktiver (500 mia. i realkreditobligationer). Det vil give endnu dyrere kredit til Danske Bank.
Der er så mange ting, der kan gå galt i den nuværende situation - hvor selv et lille "uheld" vil rive resten med sig i en interferens.

F.eks. udlånets omlægningen til realkredit er et svaghedstegn. Jeg havde nok gjort det samme i Straarups situation. At jeg så ikke ville har bragt mig i den situation er noget andet - det har aldrig været aktuelt.
Tiden til langsigtet planlægning og forudseenhed er forpasset, nu er det den daglige brandslukning.

DB

I Jyske Bank påpeger seniorstrateg Ib Fredslund Madsen dog, at aktierne allerede faldt, før nøgletallene fra USA blev offentliggjort, og han mener derfor ikke, det er i USA årsagen skal findes:

"Årsagen til det kraftige aktiefald over hele Europa - herunder Danmark - er blandt andet markedets nervøsitet for de europæiske banker og hvor meget de er eksponeret mod de gældsplagede sydeuropæiske lande," siger han til Ritzau.

Han kan have ret i at det ikke har noget med USA at gøre; men faldet i Danmark har så nok heller ikke så meget med Grækenland at gøre: Det er nok hovedbankernes eksponering mod insolvente og illikvide flextumper på både bankudlån og realkredit.