Kina i dybe problemer.

francoVona skrev:Ja de vil være en vigtig spiller internationalt især på import, det er bare HELT slut med at producere til fantasipriser. Deres forretningsmodel virker ikke og tabene fra jubelårene skal realiseres, jeg har haft indsigt i fabrikker der måtte sende deres eksport opgørelser ind igen 3 gange før de blev godkendt. De første opgørelser var for lave til lokalregeringerne kunne få deres "bonus" for opnåelse af de regionale mål.

Det er præcis ligesom den russiske lampefabrik, der lavede lamper efter vægt - de lamper blev så tunge, at de trak skruer ud af lofterne. Det er det, der er fidusen ved økonomi; man måler ikke i f.eks. tons, man måler i kroner.

1) Supply chain strategien er små leveringer principielt hver dag. Produktioner i Europa er i mange tilfælde så LEAN baseret, at de ved hvad der skal leveres af stumper fra underleverandører i morgen.

Du kan tage slagterierne, når tilbudsavisen for næste uge stikkes i brevkassen, så siger flæskestegstilbuddet stadig ØF. Produktionen bliver tilrettelagt et år i fremtiden på baggrund af prognoser fra kunderne - med passende skepsis indlagt.

2) Strategien er at minimere lagerbeholdning, så store ordre for at spare 25 øre, det er et fravalg.

Jeg var en af dem, der troede, da inflationen og renten kom ned for 20-25 år siden, at lagrene igen ville vokse - det skete bare ikke. De traditionelle bilvirksomheder som Folkevogn: En meget væsentlig del af deres stumper går igen i alle biler - bremsebelægninger osv. Hvorfor køre med lager - for slet ikke at tale om besværet med at bakse det på og fra lager. Kapitalbindingen - hvorfor dog det? Lad leverandøren pakke en uges forbrug af alt muligt i containeren. Hvorfor købe en Koreansk bil - jo  Folkevogn er dyrere, men der ved man, at der er sparet de rigtige steder.

3)  Flere virksomheder er så automatiseret at Asien ikke kan konkurrere i dag. Eks. Pressalit der producere toiletsæder, det kan ikke laves billigere i Asien grundet procesoptimeringer og automation. Jobbene kommer tilbage til USA og Europa, ALTSÅ dem der er interessante bare ikke samme antal. Det er en anden ting: De store erhvervsinvesteringer Kina har lavet er uanvendelige: Tag bare deres sværindustri, som altid har været en hovedpine: Man har i mere end et år ikke kunne lokke en stålpris ud af indexmundi.

Det samme kommer til at gøre sig gældende med de nuværende investeringer: De producerer det, der ikke efterspørges. Antallet af returnerende arbejdspladser vil være begrænset; men hvem går i dag i skræddersyet tøj?

Jeg oplever at shopping centre i Kina begynder at være halvt udlejet flere stedet, og internationale kæder lukker butikker i stor stil, jeg tror ikke den indenlandske efterspørgsel er så stor, som alle Kina optimister har plæderet for.    

Nej, det tro  pokker, der er jo ikke de varer, man skal bruge - f.eks. tørmælk. Samtidig har man holdt landbefolkningen i fattigdom, så de kan ikke forbruge. Sears and Roebuck kataloget er opskriften på at gøre det omvendt.

DET er nemlig rigtigt Thomas, de producere det der er moderne NU ikke om et år. Det der er manuelt bliver flyttet som f.eks. tøj produktion etc.  

Obelix' yndlingscitat "De er skøre, de romere" burde laves om til De er skøre de Kinesere.

Fleksibilitet i økonomien er i mine øjne yderst vigtigt, meget kan siges om USA men fleksibilitet i økonomien det har de styr på selv under en finanskrise som 2008, men pointen er at den struktur som skal bære den fleksibilitet ikke kan ændres undervejs på få år, og det er hvad Kina møder lige nu, de skal ændre hele deres økonomiske arkitektur på måske 2-3 år og det tager altså 15-30 år at ændre.

francoVona skrev: DET er nemlig rigtigt Thomas, de producere det der er moderne NU ikke om et år. Det der er manuelt bliver flyttet som f.eks. tøj produktion etc.  

Obelix' yndlingscitat "De er skøre, de romere" burde laves om til De er skøre de Kinesere.

Fleksibilitet i økonomien er i mine øjne yderst vigtigt, meget kan siges om USA men fleksibilitet i økonomien det har de styr på selv under en finanskrise som 2008, men pointen er at den struktur som skal bære den fleksibilitet ikke kan ændres undervejs på få år, og det er hvad Kina møder lige nu, de skal ændre hele deres økonomiske arkitektur på måske 2-3 år og det tager altså 15-30 år at ændre.
 

Lige præcis, og det er det, jeg er bange for: Kina har ikke en halv eller hel menneskealder at løbe på!

Kinas sammenbrud vil være os i Vesten temmelig ligegyldigt - som altid - men jeg tror ikke Kina kommer ret meget længere uden de - for Kina - sædvanlige blodsudgydelser.

Et demokratis store styrke er at magt strukturer kan skiftes hurtigt, "legitimt" og som regel uden blodsudgydelser.
Kina er ikke et demokrati.
Magt eliten i sydeuropa er vågnet op og har til deres store rædsel fundet at det er Sydeuropa.    

Mvh
Cirb

Jeg er langt fra uenig i analysen af hvorfor der ikke lægger og venter en lysende fremtid lige rundt om hjørnet.

Dog gør man nok klogt i at betragte størrelsesforholdene.
Selv om kina, med et slag på tasken, med tiden kommer til at flade ud på et gennemsnitligt gdp på 10-15k $ per capita, så vil kinas økonomi være større end usas. Tillige vil deres styreform tillade at en uforholdsmæssig del af velstanden kan bruges på idioti.
Så vi skal passe på med at tænke kina væk.

Om vendt er der ingen grund til falde på halen for kina.

@franco
Enig i automatisering, som i øvrigt kun er noget som vil accelerere. Men en pointe der er at produktionshjemtagning lige netop ikke er job-hjemtagning. Noget der potentielt er et samfundsproblem for stater der traditionelt finansieres af borgerne (i arbejde)

Jomsviking skrev:Jeg er langt fra uenig i analysen af hvorfor der ikke lægger og venter en lysende fremtid lige rundt om hjørnet.

Dog gør man nok klogt i at betragte størrelsesforholdene.
Selv om Kina, med et slag på tasken, med tiden kommer  til at flade ud på et gennemsnitligt gdp på 10-15k $ per capita, så vil Kinas økonomi være større end USAs. Tillige vil deres styreform tillade at en uforholdsmæssig del af velstanden kan bruges på idioti.
Så vi skal passe på med at tænke Kina væk.

Selvfølgelig skal man "ikke tænke Kina væk". MEN:

• Størrelsesforholdet mellem økonomierne vil ikke være til Kinas fordel, fordi den afgøres af værdierne af det producerede. Når 500 mio. kinesere producerer det samme som 1 mio. amerikanere - hvilket nogenlunde er tilfældet på fødevarer - så taler vi om en komparativ fordel, man ikke kan se bort fra: Vi taler 3-4 størrelsesordner! Vi er faktisk derude, hvor beregningsusikkerheder på +/- 1 størrelsesorden er ligegyldige, fordi indenfor det interval vil ændringer ikke på virke konklusionerne.
  
• Nu udtaler den komparative fordel sig alene om retningen af handlen og tildels om trykket for, at handel kan foregå. Den udtaler sig ikke noget om handlens volumen.
  Volumen afhænger af tekniske handelshindringer, transportomkostninger, tyverier og andre institutionelle faktorer. Det umiddelbare økonomiske postulat er at handlen vil udjævne forskellene i prisforholdet mellem varerne; men det er under den forudsætning, at man kan se bort fra handelshindringerne, hvilket man i en konkret situation ikke kan.
  Eks.: Kinesere smugler i øjeblikket tørmælk på individuel basis! Økonomisk set en gigantisk handelshindring, hvor omkostningerne ved at overvinde handelshindringerne er vanvittige: Medbringe tørmælk i håndbagagen i fly! Alene det at spædbarnet, som er forbrugeren, har koen ved hånden fra naturens hånd - det siger noget om hvor lidt absurd forholdet er.
  
• Der er imidlertid trykket på industriarbejder lønningerne! En amerikansk industriarbejder skal være tilsvarende mere produktiv end en kinesisk - differencen opvejes ved en forskel i lønniveau: Altså en kinesisk industriarbejder skal tilbyde sin arbejdskraft 100-1000 gange billigere end en amerikansk arbejder ved samme produktivitetsniveau.
  Igen forudsat handelshindringer, man kan se bort fra.
  Den væsentligste hindring er, at den kinesiske arbejder skal så langt ned i løn for at være konkurrencedygtig, at han ganske enkelt ikke kan overleve. Det er derfor, når jeg regner på kinesisk handel og økonomi ser bort fra lønomkostninger i Kina - de er der ikke.
  
• Ikke alene er lønnen der ikke; men kapitalomkostningerne er der heller ikke, fordi kapitalafkastet - specielt i Kina - er negativt. Derfor bliver råvareomkostningerne tilbage.
  

Om vendt er der ingen grund til falde på halen for kina.

@franco
Enig i automatisering, som i øvrigt kun er noget som vil accelerere. Men en pointe der er at produktionshjemtagning lige netop ikke er job-hjemtagning. Noget der potentielt er et samfundsproblem for stater der traditionelt finansieres af borgerne (i arbejde)

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Jeg er langt fra uenig i analysen af hvorfor der ikke lægger og venter en lysende fremtid lige rundt om hjørnet.

Dog gør man nok klogt i at betragte størrelsesforholdene.
Selv om Kina, med et slag på tasken, med tiden kommer  til at flade ud på et gennemsnitligt gdp på 10-15k $ per capita, så vil Kinas økonomi være større end USAs. Tillige vil deres styreform tillade at en uforholdsmæssig del af velstanden kan bruges på idioti.
Så vi skal passe på med at tænke Kina væk.

Selvfølgelig skal man "ikke tænke Kina væk". MEN:

• Størrelsesforholdet mellem økonomierne vil ikke være til Kinas fordel, fordi den afgøres af værdierne af det producerede. Når 500 mio. kinesere producerer det samme som 1 mio. amerikanere - hvilket nogenlunde er tilfældet på fødevarer - så taler vi om en komparativ fordel, man ikke kan se bort fra: Vi taler 3-4 størrelsesordner! Vi er faktisk derude, hvor beregningsusikkerheder på +/- 1 størrelsesorden er ligegyldige, fordi indenfor det interval vil ændringer ikke på virke konklusionerne.
  
• Nu udtaler den komparative fordel sig alene om retningen af handlen og tildels om trykket for, at handel kan foregå. Den udtaler sig ikke noget om handlens volumen.
  Volumen afhænger af tekniske handelshindringer, transportomkostninger, tyverier og andre institutionelle faktorer. Det umiddelbare økonomiske postulat er at handlen vil udjævne forskellene i prisforholdet mellem varerne; men det er under den forudsætning, at man kan se bort fra handelshindringerne, hvilket man i en konkret situation ikke kan.
  Eks.: Kinesere smugler i øjeblikket tørmælk på individuel basis! Økonomisk set en gigantisk handelshindring, hvor omkostningerne ved at overvinde handelshindringerne er vanvittige: Medbringe tørmælk i håndbagagen i fly! Alene det at spædbarnet, som er forbrugeren, har koen ved hånden fra naturens hånd - det siger noget om hvor lidt absurd forholdet er.
  
• Der er imidlertid trykket på industriarbejder lønningerne! En amerikansk industriarbejder skal være tilsvarende mere produktiv end en kinesisk - differencen opvejes ved en forskel i lønniveau: Altså en kinesisk industriarbejder skal tilbyde sin arbejdskraft 100-1000 gange billigere end en amerikansk arbejder ved samme produktivitetsniveau.
  Igen forudsat handelshindringer, man kan se bort fra.
  Den væsentligste hindring er, at den kinesiske arbejder skal så langt ned i løn for at være konkurrencedygtig, at han ganske enkelt ikke kan overleve. Det er derfor, når jeg regner på kinesisk handel og økonomi ser bort fra lønomkostninger i Kina - de er der ikke.
  
• Ikke alene er lønnen der ikke; men kapitalomkostningerne er der heller ikke, fordi kapitalafkastet - specielt i Kina - er negativt. Derfor bliver råvareomkostningerne tilbage.
  

Om vendt er der ingen grund til falde på halen for kina.

@franco
Enig i automatisering, som i øvrigt kun er noget som vil accelerere. Men en pointe der er at produktionshjemtagning lige netop ikke er job-hjemtagning. Noget der potentielt er et samfundsproblem for stater der traditionelt finansieres af borgerne (i arbejde)

HA!
Vi er ude over det punkt, hvor automatisering betyder det store. Basalt set betyder automatisering, at man kan lave det flere folkevogne med tiltagende lave omkostninger pr. stk.
Det er ikke det vi taler!
Vi taler om helt andre varer og tjenester.

Automatisering gør noget ved et gamle grøftegraver problem: Når 10 mand graver 10 meter grøft på 1 time, så graver 90 mand 100 meter grøft på 1 time.

Det vi taler her er et decideret paradigmeskift. F.eks. I en mobiltelefon er der mere computerkraft end i det månelandingsprogram som SortKaffe og jeg blev oppe om natten for at se på og høre Klaus Toksvig kommentere.
Men SortKaffe's teenagedatter vil sgu ikke til månen! Hvad skulle hun dog dér? Hun er meget mere optaget af, hvordan hendes mobiltelefon kan hjælpe hende til en date med ham den drønlækre fyr!

Vækst i det kinesiske forbrug på 13 % i september...

1) Vi véd, at eksporten er stort set væk.
2) Investeringerne er væk.
3) Importen er væk - miner over hele verden lukker hurtige end den sidste mand er ude af dem.

Hvis man så skal have vækst, så er der kun forbruget tilbage. Det er så også løgn. Produktionen forudsættes at stige med 10%, hvilket også er løgn.

Det vil sige, at privatforbruget skal trække hele væksten, hvilket jo heller ikke kan være tilfældet, fordi kyllingeprisen er konstant - og der er i øvrigt ikke angivet nye priser de sidste 14 dage - overhovedet.
Flæskepriserne er heller ikke opdateret - og svagt faldende.
Majspriserne er heller ikke opdateret - stærkt faldende.
Med et budget så tungt i fødevarer, så kan der ikke være en vækst i forbruget med faldende priser og uaktuelle noteringer. Dvs. der kan ikke være alverden af import af fødevarer - direkte eller indirekte.

Løgnehistorierne hænger ganske enkelt ikke sammen.

Thomas skrev: Om vendt er der ingen grund til falde på halen for kina.

@franco
Enig i automatisering, som i øvrigt kun er noget som vil accelerere. Men en pointe der er at produktionshjemtagning lige netop ikke er job-hjemtagning. Noget der potentielt er et samfundsproblem for stater der traditionelt finansieres af borgerne (i arbejde)

[/quote]HA!
Vi er ude over det punkt, hvor automatisering betyder det store. Basalt set betyder automatisering, at man kan lave det flere folkevogne med tiltagende lave omkostninger pr. stk.
Det er ikke det vi taler!
Vi taler om helt andre varer og tjenester.

Automatisering gør noget ved et gamle grøftegraver problem: Når 10 mand graver 10 meter grøft på 1 time, så graver 90 mand 100 meter grøft på 1 time.

Det vi taler her er et decideret paradigmeskift. F.eks. I en mobiltelefon er der mere computerkraft end i det månelandingsprogram som SortKaffe og jeg blev oppe om natten for at se på og høre Klaus Toksvig kommentere.
Men SortKaffe's teenagedatter vil sgu ikke til månen! Hvad skulle hun dog dér? Hun er meget mere optaget af, hvordan hendes mobiltelefon kan hjælpe hende til en date med ham den drønlækre fyr![/quote]
Verden har så da alligevel ikke ændret sig meget siden jeg var ung.  

doctor skrev:Verden har så da alligevel ikke ændret sig meget siden jeg var ung.  

Njaahhh- Du havde problemer med at få brevduen til at lette med runestenen!

Kinesisk rating agentur fnyser af USA's kreditværdighed. Det er de sædvanlige tåber, der vil have en højere kupon.
Det får de ikke.

De nuværende amerikanske statsobligationer er pengesedler, der skal ombyttes med jævne mellemrum. De vil da altid kunne få nye pengesedler med samme pålydende!

Da kineserne skal til at bruge penge, så finder de lige pludselig, at priserne er steget. Så derfor handler de ikke.

Da de alligevel skal købe så vil de veksle deres USD til BRL - og så opdager de at de ikke får så mange BRL for sedlerne som de havde troet. Devalueringen af BRL jo priset ind, så målt i BRL er kyllingerne meget dyrere end sidste gang. Så når man så skal have fat i BRL, så er de blevet dyrere.

Jo de kinøjsere er (i egen mening) fremragende handelsfolk. Sælg billigt og køb dyrt!
Brasilianerne siger: Køb billigt og sælg dyrt!

Rekordhøst. Min bare....

”Jag har hyrt mer mark och dubblat mina åkrar för att tjäna pengar på att sälja ris till regeringen”, säger bonden Uthai Thongsaensuk i nordöstra Thailand till Bloomberg News.

”Mina vänner planterar också mer eftersom vi tjänar mer.”

Thailand har nu byggt upp så stora lager att det kan täcka Kina, Nigeria och de fem största risimportörernas årliga behov.

Det er da Kina, der er holdt op med at købe. Direkte eller indirekte betyder det nemlig, at de skal bruge af formuen i USD. Det vil trykke USD og dermed trykke den kinesiske formue.

Hidtil har de kunnet køre på mere eller mindre bilateral basis - hvilket naturligvis har betydet høje rispriser.

Problemet ligger i, at hvis Kina ikke vil betale - så lægger man da bare på lager. Man gør det samme som Kina gør med metaller, der ikke kan sælges til prisen. Kina sender så desperat rundt i verden for at finde nogen, der vil underbyde. Det finder de ikke. Mængderne Kina skal bruge er ganske enkelt for store.

Kina har valget mellem at lade fødevarepriserne stige - og det sker ikke (ikke i fuldt omfang) - eller pine bønderne endnu mere - så holder de da bare op med at lave noget; men det bliver noget, der kommer til at gå ud over Kinas bønder.
Det er denne cocktail, der er så eksplosiv: Stigende arbejdsløshed, stigende fødevarepriser og faldende værdi af opsparingen - specielt den private (faldende guldpris). Det er derfor, jeg er så nervøs for at det går rigtigt galt.

De spiser, hvad det skal være - bare der er næring.

300 NKR/kilo ellers ligger kødpriser på 1 USD/lb (kylling og flæsk) = 5,5 DKK/lb = 12-15 kr/kg.
Fidusen er, at det er uden for prisreguleringen. Nu er kakerlakprisen så ti doblet, så vi taler nok reelt 30 DKK/kg. For med en fortjeneste i den størrelsesorden, så skulle jeg kende kineserne dårligt, hvis de ikke går i gang for alvor.

Ikke, at jeg tror det bliver nogen storindustri; men flæskepriserne er helt klart for lave. Oksekødet ligger i 50-60 kr/kg.

.

I Kina er der tradition for, at private personer og familier besidder en stor opsparing, der er anbragt i finansielle aktiver. Manglen på offentlige ydelser som medicinsk behandling, tvinger kineserne til, at sikre sig mod fremtidige hospitalsindlæggelser og lægebesøg.

Truslen for misligholdelse af den lokale gæld kan derfor få millioner af kinesere til, at miste hele eller dele af deres opsparing. I henhold til Wall Street Journal, har statsstyret i Beijing på nuværende tidspunkt kapital nok til, at holde hånden under gælden i lokalsamfundene. Frygten blandt økonomer er, at statsstyret i Beijing ikke vil eller kan bakke op omkring den lokale gæld, der vil resultere i en gældskrise.


Borgerkrig



.

klogeaage 35 skrev:.

I Kina er der tradition for, at private personer og familier besidder en stor opsparing, der er anbragt i finansielle aktiver. Manglen på offentlige ydelser som medicinsk behandling, tvinger kineserne til, at sikre sig mod fremtidige hospitalsindlæggelser og lægebesøg.

Truslen for misligholdelse af den lokale gæld kan derfor få millioner af kinesere til, at miste hele eller dele af deres opsparing. I henhold til Wall Street Journal, har statsstyret i Beijing på nuværende tidspunkt kapital nok til, at holde hånden under gælden i lokalsamfundene. Frygten blandt økonomer er, at statsstyret i Beijing ikke vil eller kan bakke op omkring den lokale gæld, der vil resultere i en gældskrise.


Borgerkrig


.

Ja. Jeg vil heller ikke tro tallet, når det kommer, fordi sandheden nok er så slem, at man ikke kan se den i øjnene.


Det, der sker i øjeblikket er, at man lukker for (beskærer) importen af f.eks. fødevarer. Man kan nemlig ikke bruge pengene uden at priserne ryger i vejret. USD er trykket fordi man er nød til at købe - det trykker værdien af den kinesiske formue. Det vil ikke gå uendeligt, fordi renten vil ikke stige; men priserne på de varer som Kina nødvendigvis må importere gør til gengæld.

Selvfølgelig gør de da det!

Eller er bankerne konkurs - og sparerne ruineret.

De bliver klogere.
For sent, naturligvis, igen.

Den øgede amerikanske produktion har endnu ikke givet sig udslag i lavere oliepriser. Det sker nok heller ikke før Rusland lukker og slukker i Mellemøsten. Og Kina er holdt op med at fungere.

third plenary session

"They are looking to break away from government control, allowing the markets to take the lead. In the past, prices and investment decisions were predominantly made by the government," said Dong Tao, Asia ex-Japan chief regional economist with Credit Suisse, Hong Kong. "This is a revolutionary philosophy by Chinese standards."

Reelt tyder det på, at man har mistet kontrollen - rimelig forudsigeligt - over prisfastsættelsen og investeringerne.
Dvs. subsidiering af energipriser og priskuranter for fødevarer er brudt sammen. Specielt på fødevarer er det - ligesom i Sovjet - i praksis umuligt at holde "rimelige" priser uden for store omkostninger.

Among the issues singled out for reform, the party said it would work to deepen fiscal and tax reform, establish a unified land market in cities and the countryside, set up a sustainable social security system, and give farmers more property rights – all seen as necessary for putting the world's second-largest economy on a more sustainable footing.

Jeg går her ud fra at "bæredygtig" på kinesisk betyder: Vi er i totalt kaos.
Jeg tror ikke på at fødevareproduktionen er fulgt med. Produktiviteten er utvivlsomt blevet væsentlig bedre i landbruget; men den totale produktion er langt fra. Det vil ikke være overraskende, når man har centralt fastsatte priser på f.eks. slagtesvin - uden hensyntagen til foderomkostningerne.
Socialt sikkerhedssystem? Betyder formentlig at arbejdsløsheden er voldsomt stigende - med eller uden skånejob.
Men mest signifikant er en bevægelse over mod selveje i landbruget og en udbredelse af ejendomsretten til jord.

Out of a long list of areas that the meeting was expected to tackle, most analysts have singled out a push towards a greater role of markets in the financial sector and reforms to public finances as those most likely to get immediate attention.

Den tror jeg så ikke så meget på, for det finansielle marked kører skam - bare totalt udenfor central kontrol - skygge banker og lignende.

As part of that, Beijing is expected to push forward with capital account convertibility, and the 2020 target date for making significant strides on reform could trigger expectations that the government will be looking to achieve breakthroughs on freeing up the closely managed yuan by then.

Det tror jeg ikke bliver til noget med at gøre valutaen konvertibel, for så ryger den på gulvet med det samme - alle vil have vekslet til USD. Det var ligesom i DDR i begyndelsen af 1950'erne, hvor arbejderne i DDR forlangte deres løn udbetalt i D-mark og ikke i Ost-Mark: Det gik naturligvis omgående galt.

Jeg tror ikke ret meget af det bliver til noget. Der er tale om til dels forkerte reformer, der med sikkerhed tilmed gennemføres for sent.

Der skal en markant bedre aflønning af landbruget til; men det kan ikke lade sig gøre af fem årsager:

a) Det vil betyde en stigning i fødevarepriserne, som totalt vil udhule lønningerne - og omgående. Det er nødvendigt for at skabe en efterspørgsel i landbefolkningen, at de har noget at købe for. Det er opskriften på revolution.

b) Kinesisk landbrug vil aldrig prismæssigt kunne konkurrere med importerede fødevarer - faktisk uanset, hvor meget man forbedrer produktiviteten i landbruget. I kinesisk landbrug er der vel 500 mio. mennesker. I USA's landbrug er der vel 1 mio. Produktionen er nok nogenlunde lige stor.

c) Man vil ikke kunne gøre RMB konvertibel, fordi det vil betyde en abrupt devaluering samtidig med stigende fødevarepriser og stadig ingen eksport - i forvejen betaler Vesten hverken for kapitalapparat eller arbejdsløn.

d) De stigende fødevarepriser vil give en vanvittig inflation, for kinesisk arbejdskraft er i forvejen ikke noget værd på markederne for deres produkter.

e) Hvis man skal gå fra at være en eksportdrevet økonomi til en importdrevet, så er det fordelagtigt at ændre valutapolitik fra en undervurdering af valutaen til en overvurdering. Det skulle ikke betyde så meget, for eksporten er - om ikke væk - så stærkt reduceret.
Det man gør er det direkte modsatte.

Hainan PO Shipping konkurs Den manglende rentabilitet var selv Kina for meget.

Hvis tallet 45000 TEU er rigtigt, så er det ikke ret meget, for MærksMcKinneyMøller har officielt 18270. Det interessante er, at det postuleres at være det 3. største kinesiske rederi. Men der er ikke så mange containere at sejle med mere - heller ikke til de "tyndere" destinationer.

Siger mere om termometret end temperaturen.

Vi andre er for flere år siden holdt op med at tillægge det tal nogen mening. Det passer nemlig ikke ind i øvrige indikatorer.
Det eneste man opnår ved at svindle tallene er at narre sig selv - de andre gennemskuer løgnen rimelig hurtigt - det er ligesom priserne på ejerlejligheder i København.

Thomas skrev:Siger mere om termometret end temperaturen.

Vi andre er for flere år siden holdt op med at tillægge det tal nogen mening. Det passer nemlig ikke ind i øvrige indikatorer.
Det eneste man opnår ved at svindle tallene er at narre sig selv - de andre gennemskuer løgnen rimelig hurtigt - det er ligesom priserne på ejerlejligheder i København.

Så faldt prisen på guld og sølv en smule; men det har nok mere at gøre med at klokken blev 9 i Europa.

Opdager han først det nu?
Næppe... Det er nok nærmere, at nu melder han ud, at man har styr på det lille problem.
Det har nok kostet Kina en pæn sum.

Ikke overraskende.

Det er fuldstændig hen i vejret, at man ikke passer bedre på så dyre investeringer.

Vedligehold koster altså rigtige penge. Dels i folk, der ved, hvad de har med at gøre, dels i stumper.

Det er det afsindige ved disse infrastrukturinvesteringer: Når man har investeret i f.eks. en motorvej, så skal den altså vedligeholdes - og det er alt andet end gratis.

Hele balladen med at hver 50 km er der en enorm containerhavn - javel! En ting er, at den ingen trafik har; men den skal altså vedligeholdes.

Tilsvarende med disse spekulationsrederier - som Torm. Et skib skal vedligeholdes - og det bruger reservedele - og reservedele er hvinende dyre.

at det er gået galt.

Stort set det hele skrev:The statement cited a glut of unneeded production capacity in some industries, environmental degradation and concerns about the quality of food and drugs.

Read more: http://www.smh.com.au/business/china/chinese-economy-faces-downward-pressure-20131214-2zdhm.html#ixzz2nVks75Ut

Hvordan deflaterer man egentlig,

Når forbrugerne substituerer mod varer, der bliver relativt dyrere?

Altså: Da der næppe er de store muligheder for reallønsforbedringer, så må den disponible indkomst falde - om ikke af anden årsag, så som følge af arbejdsløshed, hvor der ikke er nogen arbejdsløshedsforsikring.
Når indkomsten falder, så vil man få et Giffen paradoks, fordi indkomsteffekten vil forskyde efterspørgslen over mod fødevarer - og fødevarer af mindre ædel karat end bøf.
Samtidig vil prisen på fødevarer stige, fordi prisen på fødevarer vil stige, fordi man vil skulle bruge af formuen i USD (direkte eller indirekte) til at købe fødevarer ude i verden. Dels vil kornprisen stige - naturligt nok - men samtidig vil USD falde, hvorved formuen falder endnu mere og egen valuta burde stige.

For at det ikke skal være løgn, så vil man formentlig holde fast i forbrugerpriserne på fødevarer og bruge de importerede fødevarer til at trykke prisen. Det vil så også betyde, at landbefolkningen IKKE vil få en indkomstforbedring; men samtidig større omkostninger til råvarer - herunder foder.
Dermed vil der ikke være et marked for de forbrugsvarer som industrien laver, som ikke kan eksporteres.

Man foretrækker med andre ord at ophøre med egen fødevareproduktion, hvorfor man sænker forbruget hos fødevareproducenterne i landet!

Jeg har meget svært ved at se en vej ud af den dødsspiral.