Det kommende forsvarsforlig

Socialdemokratiet er bekymret.

Det trækker op til et stort forsvarsforlig. Der bliver ikke nogen skattelettelser og der kommer store nedskæringer på dagpenge (dvs. væk med subsidierne til SF/Enhedslistens indvandrerbander) og folkeskolen. Socialdemokratiet har nok ikke så meget imod, at det bliver kommunisterne, der kommer til at betale.

Jeg tror ikke på, at Anders Samuelsen tør eller kan vælte regeringen. Han kan jo se, hvordan det går toppen i Dansk Folkeparti. Jeg mener: Hvor har EU's OLAF fået oplysningerne til at indlede en efterforskning? Nu er Anders Samuelsen ikke "rocket scientist" end ikke tilskuer til fyrværkeriet i Tivoli.

Landbruget skal reddes og bankerne kan ikke overtage gårdene - der er nemlig ikke nogen til at drive dem. Så Nordea kan ikke få hjælp fra DF

Men ja, det trækker op til betydelige forøgelser af forsvarsbudgettet.

Endnu en ikke-.overraskelse.

En investering på seks til otte milliarder kroner i genetablering af dansk ubådsvåben vil under de givne omstændigheder være en eklatant fejlinvestering, siger han.

Jeg tror simpelt hen, der er andre metoder, der er billigere - og det er ikke troligt, at russerne kommer op på kapaciteter, der gør det relevant.

Danmark bør i stedet fokusere på et områdeluftforsvar, som er en "forudsætning for egen overlevelse og en mangelvare i regionen".

Der refereres formentlig til de RIM-66, vi har fået tilbudt. Det vil så være udmærket med en Huitfeldt til, så værftet i Danzig får noget at lave. Eller et værft i Canada.

Det kunne også være Taifun sammen med F-35.

Helt generelt skal Danmark bidrage substantielt til en afskrækkelse i Baltikum, slår han fast.

Der sker i dag, på den måde at Nato-landene holder jævnlige øvelser i østersøregionen. De har en afskrækkende effekt ved at vise, at Nato-landenes militærsystemer er fuldt integrerede.

Som eksempel peger han på, at forsvarsalliancens medlemslande kan gennemføre koordinerede missilangreb uden at have talt sammen.

- Vi er verdens mest effektive forsvarsalliance, og det må være sindssygt skræmmende at kigge på udefra, hvor dygtige vi er til at samarbejde, siger Nils Wang.

Vi begynder nu, at få en smule klarhed over, hvad planen egentlig går ud på.

Trænet:

• Der er indgået en ramme aftale med Scania om levering af 900 terrængående lastbiler, hvor godt halvdelen også er pansrede.
  
• Der haves i øjeblikket 220 Mercedes lastbiler, skønt jeg formoder, at de pansrede 30 med kroghejs egentlig er at tilregne ingeniørerne til bjergning af skadet magteriel -
  bare som arbejdshypotese.
  

  ---

  
  
  
• Siger vi, at der går 10 vogne på en deling, 4 delinger pr. kompagni, så er det 40 vogne pr. kompagni.
  Så er der 4 kompagnier pr. bataljon, hvilket vil sige 160 vogne pr. bataljon.
  Lægges så 30 til til ingeniører, så er vi ved at være der henne, at der er materiel - for indeværende til en brigade med en bataljon træn og to kampgrupper af bataljon(+) størrelse, hvilket passer udmærket med 57 Leopard 2 kampvogne - med 1 bataljon og 2 kompagnier (eskadroner).
  

  ---

  
  
  
• Der vil som sådan være 2 kampgrupper af bataljonsstørrelse(+) forudset til de Baltiske Lande. Det væsentlige er som sådan, at det påregnes brigaden at komme i alvorligt slagsmål - fra første færd. Specielt i det terræn skulle det være nok til at holde to russiske kampgrupper af divisionsstørrelse stangen. Det er så også svært at forstille sig, at russerne er i stand til at lade flere bølger skylle ind over - det bliver simpelt hen for kostbart i tab. At angribe med mere end en division to steder samtidig er henset til terrænet (det er simpelt hen for snævert - alle vil trænge sig om udgangen fra det diskotek.) ikke specielt sandsynligt.
  Hvis vi så også regner med, at Norge stiller det samme, så får vi - med den lokale styrke - noget, der minder om en brigade i nord og en i syd. Det er altså noget, man ikke bare lige lægger ned uden yderligere diskussion.
  

  ---

  
  
  
• Det tal passer nogenlunde med de 150 tons man regner med en Condor kan laste: Dvs. den skal bruge en deling pr. fly for at tage fra. (Bare tankespin fra min side).
  

  ---

  
  
  
• Der er som sådan noget, der tyder på:
  
  
  
  1. Man vil udskifte de upansrede lastbiler med pansrede. Således at brigaderne (dvs. den svære i Polen og den middelsvære med Piranha 5) har pansrede lastbiler til deres træn. Fordelen ved det er, at så er fjendtligt artilleri ikke noget man skal tage sig noget videre af. De skal være heldige at ramme med fuldtræffere for at gøre indtryk på sådanne lastbiler. Det kræver enorme mængder granater. Under 1. verdenskrig regnede man med at det tog en granat pr. løbende meter skyttegrav, som man vidste præcis på meter, hvor var - og det man kunne nå var måske at fjerne noget pigtråd. Totalt ineffektivt.
     
  2. Det er så det materiel, der indgår organisatorisk i to brigader og to kampgrupper. Det passer meget godt med de lastbiler, der bestilles.
     

     Anskaffelsen omfatter 400-500 taktiske (militære) lastbiler og 300-400 civile lastvogne. Leverandøren er Scania Danmark A/S og leveringen af de civile last- og tankvogne forventes at begynde i 2017, mens de militære lastvogne forventes leveret medio 2019.

     Hvor civile, de så er, kan diskuteres med 8 hjul og terrænegenskaber.
     
  3. Reelt taler vi således 5-600 "civile" lastbiler (med mulighed for efterpansring).
     
  
  

  ---

  
  
  
• Vi taler rent faktisk et trænregiment på 4 bataljoner - udover det umiddelbare eget behov. Det er sådan noget, som fjendtlige efterretningstjenester meget gerne vil have en forklaring på.
  

Vi taler en trænbataljon til hver af de brigade combat teams, som Nato har lovet. Om ikke andet, så skal de kunne forsynes via Danmark.
Det er en opgave, der er realistisk at udfylde med værnepligtige med en uddannelsestid på 9-12 måneder og indkaldelse 2 gange om året. Det vil nemlig betyde, at man hele tiden har en bataljon klar og en umiddelbar, der højest mangler 3 mdr. i at være klar. Det er så uden efterindkaldelser, som man nok må formode udgår fra kejser Augustus.
Efterindkaldelser hvert andet år vil løbende bringe beredskabet op.

Det er ikke noget, der koster al verden. Det er svært at få udgifterne til at slå til!
Sagen er jo, at Dragoon Ride og årets øvelser har vist, at det er i logistikken, det hele knirker. Kamptropperne kan godt komme frem - med banden og svovlen og trusler af emsige bureaukrater - ikke noget problem der.

Aftalen dækker således også mere specialiserede køretøjer som tankvogne til helikoptere og køretøjer til at transportere pansrede bæltekøretøjer.

Tankvogne til helikoptere ??? Her røbes det, at det er amerikanerne, der tænkes på - ingen andre har så megen helikopterdrift som de har.
Man skal heller ikke overse, at vi har jo betydelige lagerfaciliteter til brændsel fra den kolde krigs tid.

Men....... EU???

Det er så også fair nok, at man ikke stiller sig på bagbenene for at irritere USA. Man er faktisk i færd med at gøre det umådelig meget billigere for USA at opfylde sine allianceforpligtigelser. Det transportregiment kommer til at operere i hele Europa, fordi man ved ikke på forhånd hvilke havne, der kan benyttes.

Men nu kommer Putin-agenten Marie Krarup og Tulletåben i svære problemer med EU!
Dansk Folkeparti kan ikke samtidig påstå at man er forsvarsvenlig (der kommer arbejdspladser i de valgkredse i Jylland, hvor Dansk Folkeparti har sine vælgere - jeg kan godt garantere for, at det har de ikke i Gentofte!
På den anden side er det lidt svært så også at argumentere for forsvarsforbeholdet, som man fra Dansk Folkeparti må kræve ophævet - ligesom alt fiset omkring kolportage i EU må høre op.
Der skal med andre ord en større integration i EU til!

Her har vi så slet ikke nævnt grænseproblemerne, der må tages op til fornyet overvejelse i Dansk Folkeparti.
En ting er, at man ikke vil have terrorister af muslimsk trosbekendelse ind i landet - fair nok, at man ikke vil have vildt omkring sig skydende unge mennesker, der smugler våben ind i landet.


Hvad Fanden kalder Marie Krarup en flok unge mennesker i uniform (dog ikke burka - nødvendigvis)? Der fragter 155 mm granater, sprængstoffer, leverpostej og benzin til bomber til Rumænien? Vi taler jo ikke om noget, der kan være i håndbagagen - ikke alle 15 tons på lastbilen!

Jeg tror faktisk, at det er den aftale, der er truffet med Nato. Det er så bare i grove træk; men jeg tror, jeg rammer skiven her.
Det er måske baggrunden for det smørrede grin Lars Løkke havde på ved mødet med Trump - og den dårligt kontrollerede tøsefnisen, som Søreide havde på overfor Mattis!

Det er så en snu måde, at undergrave Dansk Folkeparti's EU-politik på: Politiunion og Bankunion må så komme senere.

Rent faktisk tror jeg, at de krav om at bruge mere på forsvaret, der kommer fra amerikansk side er nok så meget et spørgsmål om at få os til at lette røven fra divaneseren. USA véd godt, at der er mange problemer - herunder forsyning og transport, som vi kan løse bedre og billigere end USA kan - det manglede også bare: Det er vores kontinent.

Hvor meget af mine ideer, der er købt:

1. Får vi Condor sammen med Storbritannien? Eller bliver det for dyrt at sætte dem i stand med nye motorer?
2. Får vi en eskaldrille Spartan på 6-8 fly? Bemandet med reserveofficerer fra Cimber? De kan ikke holde ret meget forsynet eftersom de kun laster ½ lastbil; men kritiske reservedele og ammunition kan de godt komme med. Det er significant, fordi der vil også skulle oplagres ammunition rundt omkring i Europa, hvorfor i tilfælde af et russisk angreb, så er det kun et spørgsmål om at omfordele beholdningerne - og man kan holde ud en hel del længere end formodet.
3. Får vi Sherpa til Flyverhjemmeværnet? Fidusen med Islander er, at den vil være omskoling til flermotores fly.

Jeg regner det for sikkert, at vi får:

1. Det trænregiment med værnepligtige. Det kan nemlig opbygges på 5 år (dvs. forligsperioden) med 20% som rekrutteres til tjeneste i den øvrige del af hæren. Det er jo amerikanernes problem! At holde de enheder, de sender til Europa forsynet. Klarer man logistikken for dem, så falder personeltallet i brigader til det halve. Formentlig kan bevogtningen i hvil klares af militser, som Hjemmeværnet.
2. Der oprettes en fælles Canadisk, Norsk, Islands og Dansk Arktisk kommando. På Grønland.
3. Sdr. Strøm genaktiveres sammen med Narsarsuaq (Et af de få steder på Grønland, der kan anlægges flyveplads - Narsaq betyder eng på grønlandsk -suaq er et majorativ. Direkte oversat: Den store eng.)
4. Keflavik genoprettes som operativ flyvestation.
5. Der anskaffes yderligere en Huitfeldt-klasse.
6. Man monterer morterer på CV90 chassis'er og sætter CAESAR på andre.
7. Man sætter formentlig L7 kanoner på Piranha. Der anskaffes nok SM3 til Huitfeldt'erne.
8. Sverrig genvinder sin rette status som dansk straffekoloni. Spørgsmålet er om Gulland og Shetland kommer tilbage til Danmark i rengjort stand?
9. Søtransporten vil blive klaret med oplagte og indchartrede færger. Havnefaciliteterne er der.
10. Jeg tror så også, at hollænderne og tyskerne kunne interesseres for Huitfeldt'er. De koster ikke noget og vil give bemandingsreduktioner, som klarer bemandingsproblemet - ligeledes med canadierne.

Der er alt sammen noget, der ikke koster noget videre. For en meget billig penge får man en enorm slagkraft med meget lille reaktionstid.
Det sjove er, at disse penge vil gå den amerikanske våbenindustris næse forbi.
Der er ikke noget i dette, som tæller rigtigt på personelkontoen; men kapaciteten er der.
Vi har under Dragoon Ride set, hvordan man halser rundt med de mærkeligste enheder, der hverken kan holde fart eller trit med hinanden benyttes.
Hvis jeg sad på den anden side, ville jeg blive svært betænkelig.
Der er meget pladder omkring Baltlink og jernbanerne i Nordtyskland; men jeg tror faktisk at de og de polske baner (der altid har været en højt tiljublet katastrofe) - det er jo noget, der skal laves alligevel, for EU-midler.

Det begynder at blive ret så omfattende, at afskære de baltiske lande med russiske barnagtigheder.

Hold da kæft, hvor vil det more mig, at se de firstjernede amerikanske gene- og admiraler tabe underansigtet i et: Hva'???
Det vil da også være morsomt, at se Lavrov, når de svære enheder er bragt på plads, så flytter man de lette ned til Rumænien/Bulgarien.

Thomas skrev:Hvor meget af mine ideer, der er købt:

...

Putin vil erfarer, at han har løst billet til et tog, der er gået!

af Hjorten.

For det første skal danske krigsskibe − sandsynligvis flådens fregatter − have installeret nye missilsystemer, der kan sikre det danske luftrum mod fremmede fly. Flåden har længe efterlyst de såkaldte SM2-missiler, som de nyeste fregatter egentlig er bygget til at bruge, men de langtrækkende missiler er aldrig blevet indkøbt. Claus Hjort oplyser dog ikke, om det specifik er disse missiler, som regeringen vil indkøbe.

Så vidt jeg har forstået eksisterer der et tilbud på ½ mia. fra amerikanerne på de missiler.
Så der er ikke tale om nogen overraskelse for selv uregelmæssige læsere.

Ud over nye missilsystemer skal flådeskibene også have installeret sonarudstyr, der kan opdage og beskytte mod angreb fra ubåde, siger Claus Hjort til DR.

Det har længe været påfaldende, at der ikke er mere udstyr til det. Jeg formoder så også, at der vil blive tale om anskaffelse af yderligere 3 SeaHawk - plus bygning af endnu en Huitfeldt plus evt. en Absalon. Så man altid kan stille med et kommandoskib i Nordatlanten og en Huitfeldt. Om Norge så også skal have en Absalon ved jeg ikke; men produktionen af Huitfeldt'er skal løbes i gang, så canadierne kan købe.

Og som det tredje delelement vil regeringen samle en så stor forsvarsstyrke, at man kan etablere en hel brigade, der kan rykke ud og bistå andre Nato-lande i kamp. Brigaden skal ifølge Claus Hjort Frederiksen bestå af ca. 4.000 mand.

Det bliver så 2. brigade på Piranha 5 Det viser sig åbenbart, at man kan udmærket bruge de gamle 105 mm L7 kanoner fra Leopard 1.
Desuden vil CAESAR kunne bruges på Piranha 5. Det spændende bliver om man vil gøre dem til panserjægere uden tårn. den skarpe drejeradius med medstyrende agterste hjulpar kunne tyde på det: De fleste af disse 8 hjulede PMV kan ikke styre baghjulene.

Aftalen siger 15 pjecer med mulighed for indkøb af 6 til.
Det, der har undret mig er. at man ikke har aftalt 18 pjecer til 6 halvbatterier til 1. og 2. brigade. Planen har dog nok været indrettet på at skrue dem på 1. brigade's CV90 chassier. Hvor Leopard 1 chassier har været en mulighed. Men jeg tror faktisk standen af CV90'erne fra Norge og Holland er så god, at det ikke er et problem. Genforsyning bliver så også lettere.
De to sidste halvbatterier skulle så være til kampgruppen i Estland (nu da nordmændene åbenbart er blevet overtalt til at stille med en til Litauen).
Dvs. Danmark/Norge får en CH/NK i brigaden med britisk og tilsvarende med Canadierne i den sydlige brigade.
Det sidste halvbatteri var så til den lette kampgruppe på Øgler. Den kommer så til at bruge reduceret ladning; men det kan man så også - det er et programmeringsspørgsmål.

Det nye er, at der er brug for 6 halvbatterier til 1. og 2. brigade. hertil kommer så både den lette og den svære kampgruppe, så vi taler 8 halvbatterier á 3 pjecer - dvs. 24 pjecer.

Den anden halvdel af de 8 batterier bliver så 120 mm morterer, så personellet kan skyde med nogen beskyttelse.

At 2. brigade kun rummer 4.000 mand skyldes formentlig, at den vil have en organisatorisk trænbataljon - mens bevogtningsbataljonen kan undværes idet man kan regne med sikret fremrykkevej og lokal bevogtning.

Men alt i alt ikke noget, der burde overraske.

Det mærkværdige er, at man ikke nævner transportfly; men her er man måske ved at få afklaret om det skal være Condor eller Globemaster - lidt efter, hvor dyrt det bliver. Nato's fælles airlift har aldrig virket efter noget, der kan betegnes som en hensigt og har været dyr og uhensigtsmæssig.
Om vi så får de Spartan med i nakken - det er ikke godt at vide?

Nu får vi se!

Tydeligt har Zapad vist russernes onde vilje; men har måske også afsløret at forholdet til Hviderusland er så tilpas dårligt, at russerne ikke kan vade ind og besætte. Det sidste Rusland har brug for nu er et yderligere Ukraine. Det kan være, at det kniber med russernes evner.
Piranha 5 vil være rigeligt til de gamle T-72, som russerne (måske) kan få skrabet sammen. Hvis galt skulle være kunne en servering af Javelin hjælpe på humøret.

Jeg har gennem nogen tid ment, at der skulle en Absalon og en Huitfeldt til.
Om ikke andet så fordi jeg har svært ved at se, at Canada kommer uden om en generel udskiftning af deres Halifax-klasse og Iroqouis/Supporteur. Normalt ville canadierne have deres egne værfter til at bygge dem; men jeg tror ikke, der er tid.

Vi har altså også brug for én til SM2 systemet. Dernæst vil en Absalon til transport af kampvogne være velanbragt - om det så bliver det nye kongeskib??? Aner det ikke.

at jeg ikke kan læse Thomas Larsen - en sand velsignelse.

Hovedpunktet er, at Danmark er base og parkområde for en god portion af forsvaret af Østeuropa. Det er spørgsmålet om at forstærkningerne skal kunne komme ind via Danmark.

Nordatlanten er sådan set en afgjort sag: Der er ikke meget at lave pr. kvadratkilometer dér - der er bare mange af dem - kvadratkilometre altså. Der kan blive tale om at bygge et par Huitfeldt'er til for at skabe noget masse sammen med Norge for at fange det, som ikke er nedkæmpet omkring Svalbard.
Der er ikke brug for mere - ikke hangarskibe, fordi flyenes rækkevidde er blevet så stor, at man fra Island kan dække området og støtte fregatterne. Danske og Norske F-35 kan hilse på hinanden midtvejs. Tilsvarende kan Nansen- og Thetis-klassen supplere hinanden.

At den russiske flåde nogensinde igen skulle blive en seriøs trussel er lidet sandsynligt - og kan som sådan imødegås med en alarmering af et af de amerikanske hangarskibe, der alligevel ligger i hvil - og give dem tid nok til at samle knoglerne og dampe af sted.
Det, der tilbagestår er at få canadierne til at anskaffe tidssvarende skibe til en evt. eskorte-opgave. Jeg tror, at årsagen til at man taler om, at få en større kapacitet til at bekæmpe ubåde har formentlig sin årsag i et samarbejde med canadierne.

Ser vi på en Huitfeldt, så har den 4 motorer, hvor den går 15 knob på én motor (svarende til en langsom konvoj). 24 knob med 2 motorer (svarende til den fart de betydende skibe kan skyde). Med alle fire motorer kommer man op på 30 knob til at jage ubåde, der skulle være så uforsigtige at vove pelsen.

Der er egentlig ikke noget uafklaret. Det var egentlig det Nato-aftalen i 2014 gik på: At sikre forbindelsen over Atlanten - og holde den sikker så længe det skal være.
Ser vi på den russiske militære kapacitet frem til 2014, så ville den ikke kunne udgøre en alvor trussel i Nordatlanten - og ville kun kunne blive det ved en absolut topprioritering, hvilket omkostningerne taget i betragtning var meget usandsynligt. Det har så også vist sig, at flåden er det område, der bliver sparet på i Rusland - for at frigøre midler til hæren i den krigsøkonomi, som Rusland begyndte at føre.

Nej, problemet for det kommende forsvarsforlig er hæren og dens opgaver.
Østersøen er sådan set dækket med to kampgrupper af bataljonsstørrelse: En svær til Estland og en let til Litauen. Så langt så godt, for der er to resterende opgaver:
En helikopterbåren kampgruppe til Königsberg og dens missiler (det være sig atombevæbnede eller luftværnsmissiler).
Den sidste er spørgsmålet om tilstrække hurtig reaktion i fornødent omfang. Her er det så, at Norge tilsyneladende stiller op med en svær kampgruppe til Litauen og en let til Estland. Man kombinerer så kapaciteterne forskudt i tid - eller rettere sæson.
Norge har de langt bedste vinterkrigere, hvilket Mattis måtte indrømme til en fnisende Söreide. Danmark har så vagten på den lette kampgruppe om sommeren.

Østersøen sikres så mod luftangreb med to Huitfeldt-klasser. I "gamle dage" havde man Hawk-missilerne som den fremskudte forsvarslinje - efter det taktiske grundprincip om: Våbnet med kortest rækkevidde nærmest fjenden - bagved havde man så jagerne til at tage sig af de bedrøvelige rester, der måtte kom gennem de mere eller mindre ødelagte missilbatterier.

Princippet er det samme i dag. Nu er luftværnsmissilerne bare anbragt på en Huitfeldt, som så er en del mere mobil end Hawk-batterierne var. Jagerne kan så flyve mellem to Huitfeldt'er: Den ene anbragt ved Skt. Petersborg og den anden ved Königsberg. Det giver samtidig en artilleri- dækning til sikring af landingen af kampgrupperne.
Der er så noget, der tyder på, at den lette kampgruppe (det være sig den norske eller danske - lidt efter vejret skal flyves ind. Med en eskadrille på 6 Condor kan hele gruppe landsættes på én gang - inklusiv træn). Med Globemaster kan man ikke tage det hele på én gang. Selv med 8 fly i eskadrillen, så kommer vi kun op på 640 tons - mod 6 Condor, der giver 900 tons - ikke et uoverstigeligt problem; men det peger for mig på, at man ikke har opgivet tanken om, at få fingre i de Condor. Det med at holde dem forsynet frem til, det organisatoriske træn kan overtage er et Sherpa problem - hvor lastvognen (Piranha 5) tager de 10 tons, som en Sherpa læsser.

Livgardens værnepligtige skal så kunne give den lette kampgruppe et bevogtningskompagni - ikke at jeg tror, det er nødvendigt, for det er og bliver en opgave, der lettere varetages af det lokale hjemmeværn - evt. suppleret med en deling danske hjemmeværnsfolk, som det nu sker i de udsendte missioner. Man bruger ikke uddannede konstabler til noget så banalt som adgangskontrol.

Hærens egentlige hovedstyrke er den svære brigade i Polen. Som planmæssigt bliver, hvor den har været de sidste små 20 år. At støde sig på Leopard 2 kampvogne er noget man mere end ømmer sig over.

Der er to nye forhold, der gør sig gældende:

• Der opstilles en middelsvær brigade - den er formentlig forhåndsdisponeret til Polen; men er ellers karakteristisk ved at være en mobil reserve.
  Den er nødvendig, fordi den øjeblikkelige russiske ansamling - og jeg mangler endnu en debriefing omkring Zapad 17 - vil være klar over, at et angreb vil få så mange tæsk, at man hellere må finde på noget andet. Spørgsmålet er bare hvor - her er mellemsvære på hjul den optimale enhed. Som ved Ardenner-offensiven venter man til at fjenden er kørt fast - inden man angriber bagfra - efter fjenden har anbragt sit tunge panser et sted, han ikke kan komme fra. Om det bliver i Sydpolen eller Bulgarien er ikke til at vide.
• Der skal opstilles et trænregiment af værnepligtige. Opgaven er ikke at forsyne danske enheder; men amerikanske. Forsyninger skal fremføres fra Danmark til et forsyningspunkt, hvor de amerikanske enheders organisatoriske træn kan afhente godset. Hvor mange bataljoner det regiment skal have kan jeg ikke gennemskue; men der er tilsyneladende planlagt 4.

er nok ikke helt på samme side som os andre herinde.

1. Jeg tror ikke, at Flemming Vinther er helt med på, at de ekstra værnepligtige skal være lastbilchauffører og at de nuværende værnepligtige ikke dur, da de ikke har fået uddannelsen svarende til stort kørekort. Det er for Flemming Vinther ikke gået, at der er tale om et "so wohl als auch". Der bliver penge til flere stampersoneller - og Flemming har ret i, at man blandt stampersonellet har måttet løbe stærkt - og det er i udstationering mm. ganske dyrt.
   Hans medlemmer har måttet løbe ganske stærkt for at følge med i alle de fredsskabende-/fredsbevarende aktioner. Foruden, at afvikling af ferier og fridage også dér har haft problemer. Jeg er så helt klar over, at det ikke i første række for Flemming er et spørgsmål om penge.
   Efter et vist tidspunkt er pengene skide lige meget.
   
   Der hvor, jeg er enig med Flemming er, at de penge kunne anvendes bedre på stampersoneller: Det er i de værnepligtige, der kommer ind i livgarden. Jeg tror ikke på, at det infanteri til bevogtning af kampgrupper i hvil er hverken nødvendige eller hensigtsmæssige.
   • Dels har de funktioner været fyldt ud med hjemmeværnsfolk - adgangskontrol mm. ved lejrene, som det er vanvid at bruge en uddannet konstabel til.
   • Dels har kommer der nok et behov for bevogtningssoldater til landingspladser oprettet i f.eks. de baltiske lande.
   • Dels er et ordentligt nærforsvar af et beredskabsområde afhængig af om der er et fungerende hjemmeværn - ellers får det ikke tilstrækkelig dybde mod "små grønne mænd". Her må vi nok i hovedsagen læne os op ad lokale hjemmeværn. Heldigvis er det en af de få ting, der har virket i de baltiske stater.

Der er argumenter for et ekstra kompagni til Livgarden til bevogtning af Kongehuset og Regeringen; men.... det giver ikke nogen masse.

Det vi kan diskutere er om "værnepligten" er det rette rekrutteringsinstrument til den kommende middelsvære brigade. Lad os sige det sådan: Når det har det forholdsvis begrænsede omfang, der er lagt op til, så skader det næppe det vanvittige. Det giver en vis mulighed for at frasortere de værste barylere i løbet af de par måneder, de er indkaldt. Vi er endnu ikke derude, at man tilbyder kontrakter til, hvad man kan få - frem for hvad man kan bruge.

Jeg hefter mig ved, at Flemming er forbeholden,
fordi han ikke har information nok om, hvad oplægget indebærer. Det er så naturligt, da man må være opmærksom på, at der forskellige steder sidder "onde ører", der ikke vil Danmark det godt.

Hele pointen med den mellemsvære brigade er:

Fjenden vil ikke ane, hvor den er, fordi den er under vejs! Det er hele fidusen med at sætte den på hjul!
Den har hendes kontrolofficer i GRU naturligvis set - og det bryder han sig ikke om!

Den tunge brigade skal såmænd nok holde det tilbage, som den skal. Det er derfor Rusland vil skifte tyngdepunkt og sætte den ind mod f.eks. Ungarn eller Bulgarien.

Nazi-Marie er stramt bundet af det talepapir, hun har fået af sine ejere. Hendes "synspunkt" og "vurdering" er i detaljer foreskrevet af russerne. Russerne ved godt, at der kommer en oprustning - det ved de i dag; men det kom som en ubehagelig overraskelse, at det kom efter angrebet på Ukraine. Putin tænker ikke ret langt frem.

Men hvad? Vi ved jo godt, at Nazi-Marie er landsforræder.

At jeg så også tror, at der lusker en middelsvær kampgruppe udover den brigade i det oplæg - et brigade er som et stykke snor: Hvor langt er det? Er der tale om 3 eller 4 kampbataljoner?

Tallene passer også.

»I dag er NATOs grænse mod Rusland flyttet til mellem de baltiske lande og Rusland. Så i krisetid skal Danmark kunne være bagland for andre af NATOs tropper, og derfor skal vi bruge værnepligten til at varetage bevogtnings- og sikkerhedsopgaver,« siger han.

Det med bevogtnings- og sikkerhedsopgaver er for at få Nazi-Marie til at falde over sine egne klumpfødder.

Eva Flyvholm (EL) er så en af de nye hashhandlende terrorister - og ikke de gamle kommunister.

2500 * 0,8 = 2000 - tja... det skal nok være to bataljoner. Mødebefaling med særlig påtegning, som man kendte det i gamle dage. Det vil så tage noget tid, fordi leverancerne af lastbilerne tager tid.

Danmark i den militære superliga.

Den forholdsvis beskedne pris, jeg har set ½ mia. kr. tyder på, at det er et amerikansk ønske!

De missiler vil for alvor manifestere Danmarks position, som Østersøens suveræne magt.
Beskeden til russerne er i sin enkelthed: Hvad Rusland mener og tror - det er os flintrende ligegyldigt. Alternativet er amerikanske destroyere ankret op ved Skt. Petersborg!

Det kommer ikke på tværs af forståelsen fra Cubakrisens tid. Den første efterretning var at Castro havde stillet luftværnsmissiler op. Det reagerede man sådan set ikke på fra USA's side: Det var ikke noget, der i sig selv truede USA's sikkerhed - til dels handlefrihed; men ikke sikkerheden som sådan.

Det her er en næsten demonstrativ parallel.

Alternativet for Rusland (og Putin har ikke indsigt i dette: Det må være hæren) er:

• Enten accepterer Rusland, at Danmark er Østersøens hersker. Danmarks sikkerhed afhænger af Estland, Letland, Litauens og Polens sikkerhed:
  Dvs. at "piller" Rusland ved de lande, så må Danmark nødvendigvis reagere.
  
• Eller USA sætter sig til rette i stolen og manifesterer sig i de baltiske lande. Krustjov trak sig fra en lignende situation og tog missilerne hjem igen - i et ydmygende tilbagetog, der kostede ham magten.
  

Der kommer så den ekstra faktor med Finland, hvor Rusland også med magt tilrev sig områder, som aldrig havde været russiske. Det går ikke længere, at henvise til, at Stalin var et erkendt dumt svin.
Jeg har tidligere påpeget, at et Finland udenfor Nato kan have sin helt egen opfattelse i tilfældet af en konfrontation mellem Rusland og Nato. Finland har faktisk en militær styrke, som vil kunne give Rusland uoverskuelige problemer - specielt, hvis man fra russisk side insisterer på eskalation.

For eksempel sagde Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i 2015 i et interview med Jyllands-Posten, at hvis Danmark tilslutter sig missilskjoldet, så bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler.

Referencen er interessant. Lavrov (og Vanin) er gentagne gange blevet underløbet af Putin. Der er en underlig parallel til den måde Trump savede benene af Tillerson.

Det kan godt være, at Rusland vil være dybt utilfreds med et dansk overherredømme over Østersøen; men vil formentlig på et tidspunkt indse, at det er det mindre onde i relation til, at USA ser sig nødsaget til på permanent basis at have betydelige styrker i de baltiske lande.

For det aktuelle forsvarsforlig, så vil det betyde, at der skal 2 Huitfeldt'er til. Simpelt hen p.gr.a. det udvidede ansvarsområde. Man vil ikke - som hidtil - kunne bruge de samme styrker 2 gange, fordi situationen i Atlanten stadig kræver, at der bliver taget hånd om sikringen (sammen med Norge) af søvejen mellem USA og Europa. Reelt er der tale om småpenge. Bygningen af et par stykker til vil ikke være noget, der vælter bruttonationalproduktet - i Danmark altså. Der skal findes et par besætninger til - enig; men de vil nok være at finde. Der skal så formentlig også bygges en Absalon til (og en til Norge) - for vi taler om en stående sikringsstyrke og en sådan styrke har brug for et kommandoskib - igen: Det er ikke uoverkommeligt - eller specielt mandskabskrævende.

Det er en vrangforestilling at tro, at Danmark kan vælge mellem Østersøen og Nordatlanten. Tilsvarende kan vi ikke vælge mellem EU og Nato. Man kan have det ønske; men sådan er virkeligheden ikke indrettet. At det så i sidste ende bliver til en finansiel fordel for Danmark er noget andet: Det er nemlig i EU's, USA's - og Ruslands interesse, at Østersøen trafikreguleres, så varer og tjenester kan udveksles - uden, at man skal ryste på hænderne for om skibet nu forliser.

Thomas skrev:.......

Som sædvanligt er abonnemetsartikler måske nok væsentlige; men ikke med så meget indhold.

Regeringens forsvarsudspil er præget af et »skævvredet« syn på truslen fra Rusland, mener Dansk Folkeparti.

Som forventet kommer Nazi-Marie med den besked GRU vil have ført frem. Det er så interessant for så vidt, som det er GRU og "systemets" fortælling.
Problemet er: Er det Putins fortælling?

Som sådan kan vi på landsforræderens "synspunkter" aflæse en modstrid i Ruslands politiske system. Ingen tvivl om, at Rusland hensigter er onde. Men i budgetkampen med de strategiske våben, så kan hæren have deres egen dagsorden.

Til det med landsforrædere: Så taler man i dag i USA åbent om, at Trumps svigersøn er decideret russisk agent.

Det spændende er om Putin kommer med en eller anden udmelding, hvilket nok ikke er specielt sandsynligt, fordi en påstand om, at Danmark truer Rusland er rimelig absurd ud fra Putins indenrigspolitiske dagsorden - Rusland vil se ret ynkelig ud, hvis Danmark skulle udgøre en strategisk trussel - så fra Putins synspunkt er det sikreste at ignorere det danske Forsvarsforlig. Det kan udenrigstjenesten IKKE.

Hun ser ingen grund til at frygte ryssisk aggression i Østersø-regionen.

Hmm... deres Iskander-missiler og anflyvninger med atomkapable fly har ellers været demonstrative nok. Det er da så kun godt, hvis mine mikroskopiske stikpiller kan bidrage til hendes indlæggelse med et nervesammenbtud - øjenlæger har tilsyneladende helt opgivet at behandle den form for hysterisk blindhed.

Det er langt mere væsentligt at få fyldt nogle af de vakante stillinger - specielt på tekniker/maskinmester områderne. Flemming Vinther har ret i, at for mange af hans medlemmer har båret for stor en byrde med udsendelser. Hvis nogen tror, at det er en loppetjans - så tager de fejl: Den psykiske belastning ved kamp ligger en del over afsavnet ad det tilvante mærke i spegepølse. Selvfølgelig bliver de godt betalt; men guld kan også købes for dyrt.

Akuthospitaler på lastbil.

Behandlingspladserne består af 17 meter lange, 30 ton tunge lastbiler med hver to store telte på 46 kvadratmeter. Tilsammen udgør hver plads over 130 kvadratmeter behandlingsplads under tag, hvor man kan behandle op til 40 patienter på samme tid uanset vejrforhold.
Sanitetsberedskab.
Reelt taler vi om hospitaler til kampgrupperne. De skal så godt nok pansres og gøres terrængående.

Det er også derfor jeg vil have fingrene i de Spartan: De kan nemlig gå ned på 500 m - hvilket i mange tilfælde kan klares med en dozer og planlægning.
De patienter skal jo flyves til færdigbehandling alle mulige andre steder i Europa.

Men her taler vi det organisatoriske sanitetskompagni/-deling i en kampgruppe.

Det kan så også bruges til helt almindelige katastrofer, som den i Puerto Rico.

Det er færdigbehandlingen, jeg er koncentreret om, fordi når patienten er stabiliseret, så er der tale om en helt anden situation, hvor der skal helt anderledes grej og personale til. Man lader altså ikke hårdt sårede ligge i telt længere end man er tvunget til.

Læg mærke til, at Spartan passer til opgaven!

Capacity: 60 troops or 46 paratroops or 36 litters with 6 medical personnel

En Spartan har en hastighed, der er den dobbelte af en Merlin - og en rækkevidde, der også er (mindst) den dobbelte.

Vores folk skal have det nødvendige grej!

Nu da Søren Espersen bliver kommitteret for Hjemmeværnet. Så begynder visse ting at falde på plads.

Det følgende er så rent spekulativt; men i grove træk plejer man at gøre som jeg siger.

Hæren kommer til at bestå af flg.:

1) Brigade-kampgrupper

1. Svær BDE til det nordlige Polen
   
2. Middel BDE til disposition
   

2) Bataljons-kampgrupper

1. Svær BTN til Estland (Norge dækker så Litauen)
   
2. Let BTN til Island
   
3. Luftbåren BTN til Königsberg
   
4. Mellem BTN til Bulgarien.
   

3) Værnepligtige enheder:

1. Livgarden er regeringens dispositionsenhed - underlagt Hjemmeværnet
   
2. RGM Træn på terrængående lastbiler (ikke-pansrede) med værnepligtige. Til Nato.
   
3. Politiet bliver i krigstid underlagt Hjemmeværnet. Omvendt i fredstid.
   

4) Hjemmeværnet med 12 distrikter.

Det er i hvert fald den rigtige måde at gøre det på! Hærhjemmeværnet bliver sikringen af installationerne i Danmark mod "små grønne mænd" og skolelærere.
Livgarden får et ekstra kompagni til sikring i Bulgarien.

Flyvevåbnet kommer til at bestå af:

1) Fighter Wing Skrydstrup med

1. ESK Lightning
   
2. ESK Lightning
   
3. ESK Taifun
   
4. ESK Taifun
   

2) Helikopter Wing på Karup - skal ikke nærsikres, for der er så røvkedeligt i Herning.

1. Rednings ESK med Merlin
   
2. ESK medium helikoptere Merlin.
   
3. ESK Lynx med panserværn/ESK Fennec
   

3) Transport Wing Ålborg

1. ESK Hercules
   
2. ESK Spartan
   
3. ESK Challenger (herunder nogle af dem, der bliver til overs fra Cimber) + 2 stk til Nordatlanten.
   

4) Training Wing Tirstrup

1. Supporter 48 stk. Heraf 16 norske - ud fra den betragtning, at det er åndssvagt ikke at samle vedligeholdet - ikke at der er det store; men man kan lave 12 flights. Skoling af 1 motores.
   
2. ESK Islander/Trilander til skoling flermotores fly.
   

5) Nato Wing Vandel

1. ESK Condor/Globemaster. Enten 6 eller 8 stk.
   

Om man så lægger Training Wing direkte ind under Flyverhjemmeværnet? Det kunne være en idé.

Søværnet kommer til at bestå af:

1) Frederikshavn med Arktisk Eskadre:

1. 4 Thetis-klasse fregatter. 2 Flotiller
   
2. 3 (måske 4 - der skal 2 til Huitfeldt-klassen i Østersøen) Knud Rasmussen-klasse isbrydere. 2 Flotiller
   

2) Fregat Eskadren med tre flotiller

1. 2 Huitfeldt-klasser til Østersøen
   
2. 2 Huitfeldt-klasser til Atlanten
   
3. 1 Huitfeldt-klasse til Internationale Operationer (Middelhavet, Rødehavet o.lign.)
   

3) Mine Eskadren

1. 2 Absalon-klasser
   
2. Minedroner
   

4) Farvands Eskadren

1. 6 Diana-klasse
   
2. 2 Holm-klassen
   
3. 4 Miljøskibe
   
4. 30 MHV-kuttere
   

5) Kongeskibet

1. Dannebrog af Absalon-klassen
   

Her skal der skelnes mellem den faglige og den operative struktur. Der er nået enorme fremskridt på vedligehold og anskaffelse (også sammenlignet internationalt har man fået en god effektivitet), der har medført enorme besparelser. Det må ikke sættes over styr.

om Danmarks centrale rolle!

I en sikkerhedspolitisk region med stor international bevågenhed spiller Danmarks geopolitiske beliggenhed fortsat en helt central rolle, som den har gjort i århundreder. Men det er ikke kun vores kommende bidrag til øget maritim sikkerhed i nærområdet, som skal have vores fokus.

Vores tætte nordiske forsvarssamarbejde har i den grad tiltrukket sig opmærksomhed ud over vores egen region. Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, kommer derfor til Helsingfors for at mødes med os nordiske forsvarsministre og vore baltiske kolleger. Desuden ventes Tyskland, Holland, Storbritannien og Polen at deltage.

Det er nok rigtigt: Det havde Mattis sateme ikke troet. ..... men hvad forstår bønder sig på agurkesalat!

hvad jeg har sluttet mig til.

Generelt skal musklerne i højere grad bruges på at sikre eget territorium og nærområderne ved Østersøen og i Arktis. Men under forhandlingerne er forligskredsen også blevet enig om et større internationalt engagement.

Regeringens udspil fra oktober var at tilføre Forsvaret 12,8 milliarder kroner over seks år og at oprette en brigade på 4000 mand. Den skal kunne rykke ud til eksempelvis Baltikum, hvis russernes ageren gør det nødvendigt.

Brigaden skal have egen kommando, kampvogne, luftværn, panserværn og artilleri og skal kunne klare sig uden briterne eller amerikanerne, som vi normalt er underlagt.

På 180 dage skal den kunne sendes ud overalt i Natos geografiske område.

Brigaden er i første omgang 2. brigade med mellemsvære Piranha 5

Den vil slutte sig sammen i en division med brigader fra Holland og Canada - hen ad vejen til en division.

Der vil ret så hurtigt kunne stilles med en kampgruppe af bataljonsstørrelse, hvor forhåndsdisponeringen vil være i Polen, så man kommer ud over at skulle gennem Tyskland der vil have problemer nok med at få flyttet måsen for den tunge division/brigader med hollænderne/belgierne. Desuden vil Tyskerne have en tung division med tjekkerne og rumænerne.
Det er helt i overensstemmelse med traditionerne, at Tyskerne deltager i alt tungt - og er aldrig alene. Det giver de mindre lande større ansvar og indflydelse, så Tyskland aldrig kommer til at dominere; men samtidig kan der ikke ske noget alvorligt noget steds, som tyskerne ikke har en finger med i spillet med.

2. brigade bliver en særdeles hurtig reaktionsstyrke på hjul. Divisionen vil have forberedte stabe på næste højere niveau: Dels i Polen, dels i (formentlig) Rumænien eller Ungarn (bla. fordi de lande er pløkumulige at nå ad søvejen. Danmark vil have divisionsstaben i Polen og Hollænderne formentlig i Tjekiet (heldige svin). Dvs. divisionen kan etableres enten i Polen eller Sydeuropa - alt efter, hvad forholdene og situationen tilsiger - de vil i første omgang være brigadestabe med "Fy For Satan: Trans, Ved og Pers" (Forsyninger, Forplejning, Sanitet, Transport, Vedligehold og Personel)

Canadierne kan være fremme på 5 dage og komme gennem Frankrig eller Belgien, der begge vil elske at have fransktalende med - og man vil komme udenom problemet med, at Frankrig helst bare vil gå i vejen. Passer også med, at Canadierne får ansvaret for brigaden i Letland, hvor franskmænd også deltager (på papiret).

Det andet interessante er, at vi taler 4.000 mand - fordi de 1.000 mand er lokale hjemmeværnsfolk eller værnepligtige til bevogtning af styrken under hvil. Man har med andre ord indsparet 1.000 mand i den bevægelige styrke.

Det passer også med de 900 terrængående lastbiler. Med både værnepligtige og stampersonel.

Puljen til internationale operationer skal ifølge aftaleudkastet løftes fra en halv milliard til 750 millioner kroner om året. Det er tilføjet, at midlerne ikke kun skal gå til militære operationer, men også stabiliseringsindsatser.

Det er til øvelser.

Når jeg mener Canada og Holland, så er det bl.a. fordi de også har hjulkøretøjer og der skal formentlig laves forsøg med kampvognene for at se om man kan få Piranha 5 til at virke med S103 princippet. Jeg vil formode, at der i øjeblikket pågår forsøg.
Meget af materiellet har man i 1. udgave allerede. Det vil være lidt bøvlet; men ikke noget, der vil genere den generelle operative mobilitet noget videre.

Når vi taler operativ mobilitet: Flexibel anvendelse af kreditkort.
At han har været idiot og ikke bare betalt for fejlhævningen, så der blev en sag ud af det, det er noget andet. Havde han bare sendt det til løntræk uden videre, så var der nok ikke blevet en sag. Det i stedet for at komme med en syg bortforklaring.

Er nok glædeligt overrasket over, at forsvarsforliget ikke var værre for ham.

Det er så noget, han tror! Det skal nok blive meget værre.

Det bliver det i det øjeblik, at amerikanerne kryber til korset og betaler baseafgifter til Grønland og Island.

Grønland bliver klippet i bloktilskud og Island kommer til at betale ud af baseafgiften til Danmark, Norge og Holland. Den ændrede situation vil give grund til endnu en finansieret forhøjelse.

Læg mærke til operationsområdet!

Derfor vil Niels Juel primært være til stede i østersøregionen og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor øvelsesaktiviteter med andre nationers militære styrker og havneanløb vil have et stort fokus i perioden.

og samarbejdspartnerne:

Sammen med den canadiske fregat St. Johns har det nye operationsområde blandt andet givet mulighed for maritimt samarbejde med det hollandske supportskib Karel Doorman.

Hvor er det lige, at russerne har patruljeret med strategiske bombere?

Russerne er da ikke dummere end, at de godt ved, at noget seriøst er i gære i Nordsøen og Thyra-feltet. Vi kommer til at have en Huitfeldt rimelig permanent dér. Altså 2 nye Huitfeldt'er.

Nu begynder den alvorlige kamp - om markedsandele.

Henret landsforræderen Nazi-Marie!

Hvordan det sker er lige meget, bare det bliver langvarigt og meget, meget smertefuldt.

Rusland stod bag det globale cyberangreb, der sidste sommer ramte blandt andre Mærsk og påførte koncernen et milliardtab.

Det siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, ifølge BBC og flere andre britiske medier. Rusland afviser anklagerne.

Det må jo naturligvis få konsekvenser.

Danmark optrapper også indsatsen mod cyberangreb som led i det nye forsvarsforlig.

- Jeg nærer ingen illusioner om, at russerne vil erkende, at de står bag det her, siger Claus Hjort Frederiksen.

- De vil bare lyve os op i vores åbne ansigt, siger han.

Ligesom Nazi-Marie.

Nazi-Maries Putin-propaganda er jo en del af cyberkrigen.