Kina i dybe problemer.

Kineserne hamstrer mælk!

Udviklingen drives af Kinas hastigt voksende middelklasse, som indkøber stadig større mængder dyre, importerede mejerivarer. Samtidig er Kina i færd med at opbygge store strategiske lagre af mælkepulver, hvilket driver priserne endnu højere op.

Strategiske lagre af mælkepulver! Hvad bliver det næste? Eksportbegrænsninger på lommeuld?

Kinas behov for at importere mejerivarer forstærkes af, at landets egen mælkeproduktion er faldende. Omkring 20 pct. af de kinesiske malkekøer blev slagtet i løbet af 2013 – primært på grund af sygdomsudbrud.

Mens den lokale produktion falder, stiger forbruget af mejerivarer i Kina med ca. 10 pct. om året, oplyser Frede Juulsen, der er direktør for Arlas aktiviteter i Kina.

Det har ikke en fis med kvægsygdomme at gøre!
Det skyldes, at de kinesiske mælkeproducenter ikke kan få en afregningspris, der dækker produktionsomkostningerne. Når soya ligger i 500 USD/ton eller 2½ gang majsprisen, så kan en kinesisk bonde da ikke få økonomi i produktionen - hvorfor han lader være! Jo ringere de aflønner deres landmænd, jo dyrere bliver varerne, fordi de skal importeres - i forædlet stand.
At europæiske køer så i alt væsentligt spiser græs, det gør jo ikke konkurrencen ligere.

Det ender ligefrem med, at de kinesiske kællinger må hive patterne frem og anvende dem efter formålet!

Bare rolig turen kommer også til flæskekødet!

"Ny udbrud"

Sammenhængen er nok en anden: Man skal have en forklaring på manglen på kyllinger til de kinesiske forbrugere.

Kyllingepriserne har stagneret det sidste lille halve års tid. Man har ikke kunnet hæve prisen, fordi kyllinger antageligt er en væsentlig del af det kinesiske forbrugerprisindex.

Dertil kommer, at kinesiske bønder næppe har kunnet få økonomi i fjerkræavlen - p.gr.a. stigende foderpriser, hvorfor de lader være.

Samtidig ser vi stigende bøf og flæskepriser. Dvs. at manglen på kyllinger har allerede skubbet efterspørgslen andet steds hen - specielt flæsk.

Kineserne har generelt mangel på brugbar landbrugsjord. Enten er den for tør eller for våd. Og ud af det der faktisk kunne bruges, er store arealer nu ødelagt pga. forurening med kemikalier fra industriproduktion og diverse salte. Så nu er de regulært på røven.
I andre områder er jorden både næringsmæssigt udpint, samt strukturelt ødelagt pga. manglende tilførsel af humusstoffer og manges års overgødskning med kunstgødning.
De "selvejende" bønder der var er jaget langt bort af lokale korrupte politikkere, der i stedet har bygget boliger på brugbar landbrugsjord.
Summa sumarum -> fødevaremangel!

Plyds skrev:Kineserne har generelt mangel på brugbar landbrugsjord. Enten er den for tør eller for våd. Og ud af det der faktisk kunne bruges, er store arealer nu ødelagt pga. forurening med kemikalier fra industriproduktion og diverse salte. Så nu er de regulært på røven.
I andre områder er jorden både næringsmæssigt udpint, samt strukturelt ødelagt pga. manglende tilførsel af humusstoffer og manges års overgødskning med kunstgødning.
De "selvejende" bønder der var er jaget langt bort af lokale korrupte politikkere, der i stedet har bygget boliger på brugbar landbrugsjord.
Summa sumarum -> fødevaremangel!

Jamen - helt klart! Sovjetunionen importerede jo også korn fra USA.

Man har gjort, hvad man kunne for at ødelægge alt for sig selv.

Plyds skrev:
De "selvejende" bønder der var er jaget langt bort af lokale korrupte politikkere, der i stedet har bygget boliger på brugbar landbrugsjord.

Ja, meget god jord er endt under asfalt eller under vand bag dæmninger. De samme dæmninger har i øvrigt reduceret de årlige tilskud af frugtbare jordaflejringer nedstrøms og forstoppede flodløb opstrøms. Dvs. Ægyptens sovjetskabte plager fra 60'erne om igen.

Dumhed har åbenbart en halveringstid på ca. 10 år.

/BF

Sådan går det, når teknokraterne tror de er klogere end naturen, og begyder at lege vorherre....

Plyds skrev:Sådan går det, når teknokraterne tror de er klogere end naturen, og begyder at lege vorherre....

Naj, så fornemt er det ikke: Det er når kommunister begynder at rode med økonomi - det har de heller ikke nogen forstand på: Det bliver en gentagelse af Stalins tvangskollektivisering. Det kan kun gå galt.


Problemet er imidlertid lidt mere alvorligt: Om Kinas landbrugsproduktion for alvor er brudt sammen. Noget kunne tyde på det:

a) "Tørmælksskandalerne" her i efteråret og vinteren.
b) "Sygdomme" blandt fjerkræ.
c) Vanvittige priser på alt - undtagen kyllinger!

Det er nok igen det kinesiske forbrugerprisindex, der spøger.

Det værste er næsten, at der tilsyneladende ikke er nogen lagre i Kina. Havde der været det, så var priserne ikke røget i vejret allerede i februar måned.

Merkel som turistguide?

Ikke på vilkår!

Det er så en af de planer, der bliver til noget.

Når nu Kina kører længere ned, så skal der slet ikke brændes så meget olie af, så det kommer helt af sig selv.

Held og lykke.

Det er det nærmeste vi kommer på, at kinesere smider kortene.

Det er som jeg hele tiden har sagt: Kina kan ikke brødføde sig selv!
Og nu knækker de!

Falder 20% i februar - importen stiger 10% nu hhv. 114,1 mia. dollar og 137,1 mia. dollar (ved ikke om det er US eller Kiwi) - se det passer jo meget godt med nedgangen i FED stimulanspakke. Netto en 20 mia. dollars, som må betales af formuen.

New Zealand

Det eneste Kina opnår ved at trykke USD er at revaluere - og dermed ødelægge den smule eksport, der er tilbage. Så kommer der både en revaluering og prisstigninger på importvarerne.

Lade det private forbrug være vækstmotor? Rent Morten Messerschmidt!

Det tro da fanden!

Nu er der bare det ved det: Den kinesiske "middelklasse", den vil forsvinde - den vil ikke have råd til fødevarerne.

Man vil naturligvis misbruge landbruget i Kina igen - hvilket så bare vil betyde, at de laver mindre mad, som så må importeres.

Meanwhile, imports rose a stronger-than-expected 10.1 per cent in February. The good news for New Zealand is that the import growth remains strong for goods consumed by China's growing middle classes. That's as opposed to raw goods that Chinese factories have used to produce export products.

Det er jo derfor det med sikkerhed vil gå galt!

Every urban Chinese citizen generates twice the GDP of a rural citizen so a big chunk of growth is guaranteed by demographics.

Sagen er jo, at man skulle have ladet fødevarepriserne stige, så landmændene kunne have købt forbrugsvarerne, der produceres af bybefolkningen. Det sker jo naturligvis ikke! Aldrig.

Altid jamres over de høje fødevarepriser - hvilket gennem subsidier og import bare bliver højere og højere!

Er der slet ikke noget håb om en fremtid for Kina?

Nej.

Eksportfald.

Og.....

Eksporten til lande udenfor EU faldt kun med 1,9 pct. Trods en stigning i eksporten til Kina på 4,4 pct. faldt den samlede eksport til de såkaldte BRIK-lande med 4,1 pct. - især fordi eksporten til Rusland af bl.a. svinekød faldt.

Så faldt det argument mod sanktioner mod Rusland væk!

Faldet i eksporten er fordelt på stort set alle varegrupper, men især dele til vindmøller, energiprodukter og minkskind er ramt af faldet.

Og det.....

[url=produktion, detailsalg og investeringer.]Hvor galt det står til er meget svært at sige; men vi får se om flugten fra Kina kan trykke USD.[/url]

Det er så en forklaring på de "overraskende" gode priser på guld og sølv. Næppe den hele, for der stadig et udpræget døgnmønster.

PFA

Jeg tror ikke de kan undgå en nedsmeltning - det har fået lov til at køre for længe.

Der er ikke flere skud i bøssen!

Huspriserne kan kun gå op op op op!

Thomas skrev:Huspriserne kan kun gå op op op op!

Kort huset vælter snart... Går Europa fri? Hvad med USA?

Benjamin skrev:

Thomas skrev:Huspriserne kan kun gå op op op op!

Kort huset vælter snart... Går Europa fri? Hvad med USA?

Tja.... vi vil få bedre fødevarepriser og lavere energipriser.....

Vi ser det allerede i New Zealand, Australien, Sydafrika, Brasilien - til dels Canada.

Der er noget, der tyder på:

Den situation, som Xi Jinping overtog er en hel del værre end selv han troede! Det er jo hele forgængerens magtapparat, han går efter politisk.

Jeg har flere gange ytret min tvivl om begavelsen i det Hu Jintao foretog sig. Det har været præget af en utrolig naiv og selvovervurderende forståelse af Kina og Kina's rette placering i verden.

1) Bestræbelserne på at køre med sin valuta undervurderet ifht. USD og overvurderet ifht. EUR. Det er mildest talt ikke smart. Det har en tendens til at give bagslag på begge fronter. Eksporten forsvinder, fordi prisen bliver for høj til Europa og importen bliver alt for dyr.

2) En typisk økonomisk politik, der ikke har grebet ind overfor problemerne. I stedet for at reformere, restrukturere og effektivisere sværindustrien - og skrue den ned på et lavere blus, så fortsatte man absolut hovedløse investeringer i infrastruktur og boliger, for at imødekomme samme sværindustri. Dertil kommer så, at man smadrer landbruget ved at holde fødevarepriserne kunstigt lave.

3) Man forsøgte at etablere sin valuta som reservevaluta - på trods af at de nødvendige forudsætninger for at gøre i enestående grad ikke var til stede. Konsekvent handelsoverskud og opsparing i fremmed valuta plus kun få og små investeringer i udlandet. Dertil en fuldstændig amokløben i finanssektoren - det kender vi så også andre steder fra; men der er altså forskel på at begå fejl - og så til at gøre dem til religion.

4) Indtagelse af en bøllepositur overfor USA, som gedekiddet, der truer løveflokken - ikke smart.

Kunne jeg have gjort det bedre? Njaahhh, jeg kunne nok ikke have gjort det ringere; men det er sådan set også irrelevant, for jeg blev ikke spurgt.

Hvad skal man nu gøre? Tjaaa... det er nok det mest fornuftige at gøre i situationen: Ikke at det er generelt anbefalelsesværdigt; men basalt set er det nok ikke væsentlig at diskutere kørekomfort i en lastbil som er røget ud over skrænten. Jeg tror faktisk ikke, at der er så forfærdelig meget at gøre i et valg mellem pesten og koleraen. Man prøve at gøre landingen mindre brutal; men ulykken er sket - det er som at lægge en pude på fortovet - efter, at bankdirektøren er sprunget.

Banksektoren er kernesund!

Trods store udlån er de statsejede banker solide. De fordoblede deres hensættelser sidste år, men deres overskud steg med 11 procent til 850 milliarder kr., og de nødlidende lån udgør kun en procent af lånemassen.

Øhhh..... hvor har vi hørt den før?

En stor del af finansieringen i Kina sker via den uofficielle banksektor, skyggebankerne, men den er langt mindre omfattende end i resten af verden. Derfor er en finansiel krise usandsynlig, mener Kina-cheføkonomen i banken UBS, Wang Tao.

For det første er der ikke nogen, der aner, hvor stor den "uofficielle banksektor" er. Det næste er, at de tilbyder ganske høje renter, som de ikke kan betale.

Jeg tror altså de kikker det forkerte sted.

At en masse kinesere skylder en masse kinesere mange penge, det sker der ikke rigtigt noget ved. Det bliver bare som et japansk køleskab.

Problemet ligger det helt andet sted: Nemlig i fødevarerne.

På grund af, at man ikke kan lade priserne på fødevarer stige, så bønderne kan leve, så producerer bønderne så lidt som muligt ud over deres eget behov.
Det vil føre til:
- Nettoimport: Hvad mængderne ikke giver, det vil priserne.
- Importbegrænsninger vil blive nødvendige - alene fordi en import vil gøre det nødvendigt at bruge USD (trykke kursen) og jo mere man bruger jo mere stiger priserne. Det er begrænset hvor mange USD, man i det hele taget kan bruge pr. tidsenhed, fordi sælger man ud af statsobligationerne, så falder kursen og giver investorerne tab. Den skal man nu nok kunne afbalanceres af FED.
- Det vil give stigende fødevarepriser i Kina. Alternativitet er tomme hylder: Først var det mgl. kyllinger, så er det manglende tørmælk, så det så kyllinger igen - det næste bliver manglende svinekød. Der vil være en grænse for, hvor meget fødevarepriserne kan stige: Dels vil det betyde, at kineserne begynder at bruge af opsparingen, hvilket vil sige at værdierne skal realiseres; men hvem vil købe en ejerlejlighed i KlingKlang? Dvs. det bliver stærkt begrænset, hvor meget opsparing, der overhovedet kan bruges - uden at den forsvinder som dug for solen. Dels er der sultegrænsen i byerne. Den begrænsede import sammen med den faldende egenproduktion - og højere levnedsmiddelpriser - vil gøre, at et stadig større proletariat vil blive drevet til desperation.

Alt dette tager tid - og selv sultopstande kan slås ned meget langt hen ad vejen.

Det bliver nok mest en langsom kvælning.

De traditionelle tegn på sammenbrud.

Hvordan det vil forløbe: Det er ikke godt at vide, for Kina er enormt - og har en enorm formue.

er det nok det sikreste at gå ud fra, at det er løgn.

Det egentlige problem ligger jo nok i, at de rigtige tal er så slemme, at man ikke kan offentliggøre dem. Vi ser generelt voldsomt stigende fødevarepriser på verdensmarkedet. Også prisstigninger, der er større end sundt er.

Læg mærke til, at der er tale om en "bankøkonom"!

Nu er kinesisk statistik lige så svindlede som bankregnskaber, så det er rent vås.

Det man skal se på i Kina, når man taler om fremstillingsvirksomhed: Det er elektricitetsforbruget!
Jeg medgiver gerne, at det er en metode, der er forbundet med meget stor usikkerhed; men det peger i hvert fald nogenlunde i den rigtige kompas retning - frem for statistik, der er lavet med den hensigt at vildlede.

Banker er så vildledende, at man end ikke kan gå ud fra, at det altid er forkert, hvad de siger: Deres uduelighed er så stor, at de end ikke altid kan finde ud af at svindle - skønt viljen altid er ond.

Nu kommer smasket.

This policy decision – should President Xi stay the course – is equivalent in global scale to the decision by Fed chief Benjamin Strong to pop the US speculative bubble in 1928, causing a commodity slump that was transmitted worldwide through the dollar based currency system (Inter-War Gold Standard) and which later snowballed into something far worse.

The US was then the world’s rising creditor power, with foreign reserves above 6pc of global GDP, almost exactly the same as China’s holdings today. When China sneezes … you will catch a cold, wherever you are.

Jeg er ikke så sikker!
Sagen er jo, at højere fødevarepriser ikke betyder det store i Vesten. Det kan endda have den fordel at drive inflationen en smule op.
Jeg tror så heller ikke på, at det bliver så slemt for de råvareproducerende lande - med undtagelse af Rusland naturligvis ! De fleste af landene er som Danmark, hvor der stadig er en betydelig landbrugssektor, hvilket for landet som sådan vil - i større eller mindre grad - udbalancere tilbagegangen i minedrift.
Der vil imidlertid komme voldsomme omfordelinger fra bybefolkning til landbefolkning, som vi ser det i Thailand p.t.
Brasilien og Sydafrika kan - som land altså - revne.

Den anden faktor er, at det er begrænset, hvad Kina vil købe - uanset behovet, fordi landbrugsproduktionen i Kina vil gå tilbage, fordi bønderne ikke vil producere til de officielle "sociale" priser. Det gør så godt nok, at importen vil stige i mængde samtidig med at prisen går op.
Det vil imidlertid ramme en jernhård mur, fordi det er stærkt begrænset hvor mange USD Kina kan bruge uden at trykke kursen på statsobligationerne - og dermed ruinere investorerne. Renten er - i sig selv - ligegyldig, fordi investorerne ikke er kræsne med afkast; men den umiddelbare ruin, det er noget andet - og det vil rulle gennem hele systemet af belånte aktiver af faldende værdi - og strukturerede papirer, som egentlig blot er lån med sikkerhed i andre lån, der er lån med sikkerhed i andre lån.....
Det har også sin grænse, for enten skal banken se et tab i øjnene ved en konkurs, eller også holder man debitor flydende - det gør man så....

Den samlede fødevare import og produktion i Kina - omregnet til ton hvede f.eks. vil falde - vil det ikke betyde oprør, sult og borgerkrig? Sandsynligvis: Jo! Kønt bliver det ikke.

De hårdest ramte vil være Rusland, hvor spørgsmålet om atomvåben er meget påtrængende: Jeg tror faktisk, at USA påregner, at Rusland sælger sine atomvåben mhp. destruktion til USA. Det skulle nok kunne lade sig gøre, USA har fødevareproduktionskapacitet til at købe. Borgerkrig i Rusland? Jeg tvivler: Rusland vil bare nok snarere falde fra hinanden.

Japan vil blive ramt af fødevareprisstigningerne; men oliepriserne kan ikke - trods brutale sikkerhedspolitiske interventioner - forblive på 100 USD/brl. Produktionen vil blive gearet ned; men de oliekilder, der producerer på kanten er ikke mængdemæssigt så store. Dvs. efterspørgslen vil falde hurtigere end udbuddet: En ustabil situation rent prismæssigt.

USA er dem, der vil drage størst fordel, fordi de gode eksportindtægter kan beskattes på forskellig vis - og vil kunne ledes videre i sociale programmer af forskellig slags.

Europa? Det vil nok gå nogenlunde lige op - og man er i gang med omstillingen væk fra flødeskumsjob.