Endgame ?

Jeg tror nu at det er overvejende sandsynligt at vi for en undtagelsesregel - som også Nationalbanken vist nok har forrelået kommisionen - omkring at få lov til at tælle de fastforrente obligationer med.

Men hvad snakker vi egentlig om af beløb? - er der nogen som har en ide om hvor meget bankernes skal tilkøbe hhv. Afhænde af disse flexobligationer i de 2 scenarier; 1) statsobligationer kan alene tælles med elller 2) statsobligationer + fastforrentede realkreditobligationer.
Kan tælles med

Merkur skrev:Jeg tror nu at det er overvejende sandsynligt at vi for en undtagelsesregel - som også Nationalbanken vist nok har forrelået kommisionen - omkring at få lov til at tælle de fastforrente obligationer med.

Hvorfor tror du det ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Merkur skrev:Jeg tror nu at det er overvejende sandsynligt at vi for en undtagelsesregel - som også Nationalbanken vist nok har forrelået kommisionen - omkring at få lov til at tælle de fastforrente obligationer med.

Hvorfor tror du det ?

Mvh
Cirb

Fordi vores statsgæld er så lille så antallet af statsobligationer måske næsten ikke engang er tilstrækkelig tilden pulje de finansielle institutioner skal have. Hvilket Nationalbanken også explicit har bemærket overfor EBA/kommisionen så vidt jeg er orienteret.

Men jeg skal skynde mig at sige at jeg ikke har andet belæg for det end ovennævnte (og så den lille tro på at "spillerne" nok skal blive reddet på målstregen som tilfældet var i 2008 - men dette er igen en mavefornemmelse jeg har...)

Det er egentlig også derfor jeg spørger ind til hvor stort problemet er, for hvis man for talt de fastforrente med i puljen af sikre papirer, skal bankerne så stadig afhænde signifikante andele af deres flex - eller kan de redde den hjem som nu?

Merkur skrev:Jeg tror nu at det er overvejende sandsynligt at vi for en undtagelsesregel - som også Nationalbanken vist nok har foreslået kommissionen - omkring at få lov til at tælle de fastforrentede obligationer med.

Men hvad snakker vi egentlig om af beløb? - er der nogen som har en ide om hvor meget bankernes skal tilkøbe hhv. Afhænde af disse flexobligationer i de 2 scenarier; 1)  statsobligationer kan alene tælles med elller 2) statsobligationer + fastforrentede realkreditobligationer.
Kan tælles med

Jeg tror også, det bliver noget i den retning.

Altså, der er tre parametre, der indgår (foruden tiden rent) i rentekurven: Inflationen indeholdt i renten, renten (forstået som diskonto eller lignende) og endelig produktivitetsudviklingen.

Formlen er - så vidt jeg kan finde ud af idéelt:


Den interessante del er her - foruden den eksponentielle natur af sammenhængen til tiden:


Det er naturligvis et postulat, at det er den sammenhæng, der er den stabile; men det er lissom alle andre har været prøvet - med ringe held - for ikke at sige katastrofale følger.

Afdragene på gælden kan klares enten ved rent kontant betaling - eller inflation nedskriver værdien.

Renten har sammenhængen over til produktivitetsudviklingen, fordi den er den aflønning kapital har i den bedste alternative anvendelse.

Når Du kun nævner den faste forrentning, så tager det kun højde om ét problem.
Afdragene skal tage højde for den faldende produktivitetsstigning som en investering (herunder reinvesteringer) - der bliver vedligeholdt.
Når et anlæg fordobler antallet af producerede enheder (totalt - ikke pr. tidsenhed), så falder ressourceforbruget med x%. Det bliver naturligvis stadig mindre i absolutte termer som tiden går. En vej anlagt for 50 år siden - og vedligeholdt - bidrager ikke længere nævneværdigt til en forøgelse af produktiviteten.
Det er jo det problem, vi står med rent infrastrukturelt i øjeblikket.

Endelig er der konvertibiliteten, altså at debitor altid kan indfri til kurs pari, som er den stabilitetsskabende effekt, der gør, at likviditeten altid er til stede. Hvis investor bliver for grådig, så konverterer man bare. Hvis investor bliver klemt, kan han altid - mod en beskeden dekort på sin fordring - forvandle sin formue til kontanter.

Men, ja.... jeg tror også, at man vil sparke bolden til hjørnespark og nøjes med at manipulere ejendomspriserne og så lave det til fast forrentede papirer.

Det kan der så være gode argumenter for: Man kan ikke løse alle problemer på én gang, som det sker i et sammenbrud, fordi de tilknyttede omkostninger er for store.

Merkur skrev:

Cirb skrev:

Merkur skrev:Jeg tror nu at det er overvejende sandsynligt at vi for en undtagelsesregel - som også Nationalbanken vist nok har forrelået kommisionen - omkring at få lov til at tælle de fastforrente obligationer med.

Hvorfor tror du det ?

Mvh
Cirb

Fordi vores statsgæld er så lille, at antallet af statsobligationer måske næsten ikke engang er tilstrækkelig til den pulje de finansielle institutioner skal have. Hvilket Nationalbanken også explicit har bemærket overfor EBA/kommissionen så vidt jeg er orienteret.

Præcis. Det vi ser i øjeblikket er investorernes flugt over plankeværket til andre investeringer.

Men jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har andet belæg for det end ovennævnte (og så den lille tro på at "spillerne" nok skal blive reddet på målstregen som tilfældet var i 2008 - men dette er igen en mavefornemmelse jeg har...)

Ja, for går Danmark illikvidt, så ramler Sverrig også - via Nordea. Det kan man ikke rigtigt håndtere, fordi finanssektoren i Finland, Estland, Litauen og Letland (3 ud af 4 er EUR lande) er SVENSK.
Ryger først det nordøstlige hjørne, så er det ikke til at gætte på, hvad der sker med alle de spekulationspenge, der ligger som indskud i de baltiske banker.

Det er egentlig også derfor jeg spørger ind til hvor stort problemet er, for hvis man får talt de fast forrentede med i puljen af sikre papirer, skal bankerne så stadig afhænde signifikante andele af deres flex - eller kan de redde den hjem som nu?

Hmm.....
Alternativet er, at de anbringer overskudslikviditeten i Nationalbanken.

Merkur skrev:

Cirb skrev:

Merkur skrev:Jeg tror nu at det er overvejende sandsynligt at vi for en undtagelsesregel - som også Nationalbanken vist nok har forrelået kommisionen - omkring at få lov til at tælle de fastforrente obligationer med.

Hvorfor tror du det ?

Mvh
Cirb

Fordi vores statsgæld er så lille så antallet af statsobligationer måske næsten ikke engang er tilstrækkelig tilden pulje de finansielle institutioner skal have. Hvilket Nationalbanken også explicit har bemærket overfor EBA/kommisionen så vidt jeg er orienteret.

Men jeg skal skynde mig at sige at jeg ikke har andet belæg for det end ovennævnte (og så den lille tro på at "spillerne" nok skal blive reddet på målstregen som tilfældet var i 2008 - men dette er igen en mavefornemmelse jeg har...)

Spillerne blev reddet på målstregen i 2008 af den danske regering og nationalbank.

Den her gang taler du om EBA/ECB - folk skal til at se i øjnene at en aftale, der med med møje og besvær er klappet hjem for 500 millioner mennesker (sgu) ikke bliver genåbnet på et meget principielt område, fordi den giver 5 millioner af dem nogle specielle problemer med at håndtere et overbelånt boligmarked og en finanssektor der har fået lov til at løbe amok.
Slet ikke når de 5 millioner mennesker ikke kan finde ud af om de virkelig har lyst til at være med i foreningen og er konsekvent fodslæbende på nogle meget ubekvemme områder. 
Det kan godt være at de direkte økonomiske konsekvenser af en dansk særordning er til at overskue, men det er de mulige følgevirkninger af at åbne op for posen "nationale sær regler"  (sgu) ikke.

Grækenland kunne i det mindste true med at gå fallit - den mulighed har vi ikke engang. 

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
Spillerne blev reddet på målstregen i 2008 af den danske regering og nationalbank.

Den her gang taler du om EBA/ECB - folk skal til at se i øjnene at en aftale, der med med møje og besvær er klappet hjem for 500 millioner mennesker (sgu) ikke bliver genåbnet på et meget principielt område, fordi den giver 5 millioner af dem nogle specielle problemer med at håndtere et overbelånt boligmarked og en finanssektor der har fået lov til at løbe amok.
Slet ikke når de 5 millioner mennesker ikke kan finde ud af om de virkelig har lyst til at være med i foreningen og er konsekvent fodslæbende på nogle meget ubekvemme områder. 
Det kan godt være at de direkte økonomiske konsekvenser af en dansk særordning er til at overskue, men det er de mulige følgevirkninger af at åbne op for posen "nationale sær regler"  (sgu) ikke.

Grækenland kunne i det mindste true med at gå fallit - den mulighed har vi ikke engang. 

Mvh
Cirb

Njaaahhhh...... Du skal ikke overse, at Danmark faktisk figurerer temmelig prominent i den tyske løsning af deres infrastrukturproblemer. Det er det, der er politik - man laver studehandler med ret beset ikke relaterede områder.

Det andet er, at dette overbelånte boligmarked jo rent faktisk er en variant af det spanske bankproblem. Det tyske bankproblem er et ganske andet. Her har man nogenlunde sat proppen i overfor de danske banker fra nationalbankens side, så de ikke har de samme muligheder for rente og valutasvindel, som Deutsche Bank. Det kræver naturligvis en fastkurspolitik, og det er den, der er i fare. Jeg har min tvivl; men mon ikke Schäuble kan se fornuften i ikke at gøre hans, BaFin og Bundesbanks opgave sværere end højst nødvendigt. Bla. vil en 70 mia. EUR der kommer væltende fra de danske investorer ind i tyske statsobligationer være alt andet end velkomne. Du skal tænke på, at Tyskland har heller ikke for megen likviditet - og den, den har er ikke af den bedste facon.

Det, man fra tysk side ville være betænkelig ved er, at man ikke fra dansk side foretog de strukturelle reformer, som man har lavet. Det andet er, at Danmark - som det ser ud nu - altid vil have et likviditetsproblem i form af sit handelsoverskud. Det skal jo investeres; men sådan at det ikke skaber inflation og/eller vælter andre landes rente.
Man kan sige, at 70 mia. EUR, det er til at overskue..... tjo....
Det var nu ikke helt den holdning, man anlagde da Spanien klaskede 200 mia. EUR i de tyske banker!

Det farlige er, at man slår alle realkreditobligationer i hartkorn! Flexlortet er noget toksisk affald; men de fast forrentede, konvertible annuiteter er noget andet. En af betingelserne kunne være, at fast forrentede annuiteter blev regnet 100% - måske 95% med i likviditeten. Så kan man så finde en anden procentsats for flexlortet - evt. 80% - som evt. løbende nedsættes.

Nu er internetforbindelsen til Rohdes hjerne ikke den bedste for tiden; men det er formentlig det han pønsker på. Ingen tvivl om, at bankerne skal torteres til at få afskaffet flexlortet - det er et spørgsmål om at tilføre maksimal smerte; men ikke så meget, at de bliver bevidstløse, så har man jo ikke fornøjelsen af at høre banksvinene skrige.

@Thomas - tyskerne bestemmer meget, men de bestemmer ikke alene. 
Der er måske gode saglige argumenter for en undtagelse for fast forrentede danske realkredit obligationer - de er bare inderligt ligegyldige.

Jeg er helt overbevist om at der ikke bliver nogen dansk undtagelse.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:@Thomas - tyskerne bestemmer meget, men de bestemmer ikke alene. 
Der er måske gode saglige argumenter for en undtagelse for fast forrentede danske realkredit obligationer - de er bare inderligt ligegyldige.

Jeg er helt overbevist om at der ikke bliver nogen dansk undtagelse.

Mvh
Cirb

Vi får se.

Men hvordan er vi stillet såfremt at de fastforrentede kan tælles med? Er der nogen som har dette overblik?

Det er lidt svært at tyde af de forskellige udmeldinger om vi med undtagelse om de fastforrentede er fornuftigt stillet - eller vi fortsat skal ud og have flexobligationerne med...

Merkur skrev:Men hvordan er vi stillet såfremt at de fastforrentede kan tælles med? Er der nogen som har dette overblik?

Det er lidt svært at tyde af de forskellige udmeldinger om vi med undtagelse om de fastforrentede er fornuftigt stillet - eller vi fortsat skal ud og have flexobligationerne med...

De fast forrentede annuiteter er ca. 22% af 2400 mia. eller 525-550 mia.

Men 1800 mia. svarende til BNP er flexlort. ca. 500-750 mia. af det kunne laves til rigtige penge. Landbrug, udlejningsbyggeri, almen nyttigt byggeri; men det sker ikke af sig selv - det véd vi nu.

Thomas skrev:

Merkur skrev:Men hvordan er vi stillet såfremt at de fastforrentede kan tælles med? Er der nogen som har dette overblik?

Det er lidt svært at tyde af de forskellige udmeldinger om vi med undtagelse om de fastforrentede er fornuftigt stillet - eller vi fortsat skal ud og have flexobligationerne med...

De fast forrentede annuiteter er ca. 22% af 2400 mia. eller 525-550 mia.

Men 1800 mia. svarende til BNP er flexlort. ca. 500-750 mia. af det kunne laves til rigtige penge. Landbrug, udlejningsbyggeri, almen nyttigt byggeri; men det sker ikke af sig selv - det véd vi nu.

Mener det fremgik at bankernes behold var 80 procent flex, svarende til godt 1/3 af den samlede mængde (om det var totalt eller kun flex fremgik ikke). hvis det er alene af flexdelen så har de en totalbehold af alt på godt (1/3*1800)/80 procent=750 mia.

Hvis fleksdelen af dette maks må udgøre 40 procent svarende til godt 300 mia, så vil de skulle afhænde fleksobligationer for 300 mia (1/3*1800 - 300).

Så der vil vel, selv om vundtagelesesregler om at fast kan regnes med, vil skulle ske en hvis ejer-ændring af fleksobligationer.

Merkur skrev:

Thomas skrev:

Merkur skrev:Men hvordan er vi stillet såfremt at de fastforrentede kan tælles med? Er der nogen som har dette overblik?

Det er lidt svært at tyde af de forskellige udmeldinger om vi med undtagelse om de fastforrentede er fornuftigt stillet - eller vi fortsat skal ud og have flexobligationerne med...

De fast forrentede annuiteter er ca. 22% af 2400 mia. eller 525-550 mia.

Men 1800 mia. svarende til BNP er flexlort. ca. 500-750 mia. af det kunne laves til rigtige penge. Landbrug, udlejningsbyggeri, almen nyttigt byggeri; men det sker ikke af sig selv - det véd vi nu.

Mener det fremgik at bankernes behold var 80 procent flex, svarende til godt 1/3 af den samlede mængde (om det var totalt eller kun flex fremgik ikke). hvis det er alene af flexdelen så har de en totalbehold af alt på godt ((1/3*1800)/0,=750 mia.

Hvis fleksdelen af dette maks må udgøre 40 procent svarende til godt 300 mia, så vil de skulle afhænde fleksobligationer for 300 mia (1/3*1800 - 300).

Så der vil vel, selv om vundtagelesesregler om at fast kan regnes med, vil skulle ske en hvis ejer-ændring af fleksobligationer.

Jeg tager Dine tal for gode varer, for det passer nok nogenlunde til at illustrere problemstillingen.

De 300 mia. kan - tindrende tydeligt IKKE afsættes. Der er ikke nogen, der vil eje dem! Investorerne vil da ikke betale overpris for de obligationer - bare for at bankerne kan plukke debitorerne på boligbanklånet! Det gør de da ikke, så vil de da meget hellere have statsobligationer eller udenlandske værdipapirer.

Så er vi derhenne - ad en anden vej - hvor Nationalbanken siger: Vi kan ikke fastholde fastkurspolitikken: Hvad sker der i det tilfælde, at de udenlandske statsobligationer mm. bliver solgt tilbage?

Kan der konverteres for 300 mia. flexlort til fast forrentede annuiteter? Sagtens! Det kan gøres på et par måneder: Hvis landbruget og almennyttigt byggeri konverterer fra flexlort f.eks. Ikke noget problem - sagen er bare, at det vil bringe nogle af bankernes misligholdte udlån i fare. Det andet er, at det vil udhule dækningen bag flexlortet i ejendomsværdi.
Nu har man med møje og besvær lige svindlet ejendomsværdierne op på et urealistisk niveau - igen. En del vil så kunne konvertere til fast forrentede flex - javel; men det vil efterlade den sygeste del i bankernes porteføljer - dvs. både obligationsbeholdningen og bankboligudlånet (og landbrugsudlånet for dens sags skyld).

Grundlæggende set, er det jo ikke et likviditetsproblem; men et soliditetsproblem! Bankerne har ganske enkelt nogle udlån, der ikke er udlån; men ubogførte tab. Det giver sig så - med forsinkelse - udslag i et likviditetsproblem!

En undtagelsesbestemmelse vil give bankerne skruetvingen på! Hvis man får det hul, at fast forrentede, konvertible annuiteter regnes på linje med statsobligationer og flexlort som det, det er: Lort!

Tja, så vil bankerne og kridterne på den ene side ikke kunne få finansieret deres flextumper, fordi bankerne kan end ikke selv købe deres egne obligationer!
På den anden side vil investorerne få ganske udmærkede fast forrentede konvertible annuiteter - og indskuddet i Nationalbanken vil svinde.
Det vil imidlertid ikke hjælpe bankerne det fjerneste!

Uden at vide det, så kunne jeg forestille mig, at det er noget af det, der foresvæver Rohde! Hans mission er at redde realkreditobligationen, dvs. penge - ikke bankerne. Bankerne skal holdes i en evindelig likviditetsklemme, så de udlån, der kan reddes, bliver presset ud af dem - debitor for debitor. Det er godt nok en opgave med boligejerne, dem er der 1 million af.

Thomas skrev:

Merkur skrev:

Thomas skrev:

Merkur skrev:Men hvordan er vi stillet såfremt at de fastforrentede kan tælles med? Er der nogen som har dette overblik?

Det er lidt svært at tyde af de forskellige udmeldinger om vi med undtagelse om de fastforrentede er fornuftigt stillet - eller vi fortsat skal ud og have flexobligationerne med...

De fast forrentede annuiteter er ca. 22% af 2400 mia. eller 525-550 mia.

Men 1800 mia. svarende til BNP er flexlort. ca. 500-750 mia. af det kunne laves til rigtige penge. Landbrug, udlejningsbyggeri, almen nyttigt byggeri; men det sker ikke af sig selv - det véd vi nu.

Mener det fremgik at bankernes behold var 80 procent flex, svarende til godt 1/3 af den samlede mængde (om det var totalt eller kun flex fremgik ikke). hvis det er alene af flexdelen så har de en totalbehold af alt på godt ((1/3*1800)/0,=750 mia.

Hvis fleksdelen af dette maks må udgøre 40 procent svarende til godt 300 mia, så vil de skulle afhænde fleksobligationer for 300 mia (1/3*1800 - 300).

Så der vil vel, selv om vundtagelesesregler om at fast kan regnes med, vil skulle ske en hvis ejer-ændring af fleksobligationer.

Jeg tager Dine tal for gode varer, for det passer nok nogenlunde til at illustrere problemstillingen.
.

Lig ikke for meget i de tal - det er alm høker-regning baseret på de tal som er gengivet fornyeligt i en artikel - og uden yderligere indsigt overhovedet.

Merkur skrev:
Lig ikke for meget i de tal - det er alm høker-regning baseret på de tal som er gengivet fornyeligt i en artikel - og uden yderligere indsigt overhovedet.

Den ER købt!

Vi taler ikke præcision som situationen er. Det mere foruroligende er næsten, at bankklakørerne ikke har følt trang til at melde ind. Om det skyldes at nogen har hevet i begge tampe på slipset eller hvad....
Der er imidlertid ikke noget tilbage at skønmale - det er nok desværre så slemt.

Den er mere kompleks end blot et spørgsmål om den danske realkreditobligation.

Et væsentligt indspark er, at IMF har inddraget Danmark, Norge, Finland og Polen i de lande, som man har under tæt overvågning. Faktisk er flertallet af disse lande allerede europæiske. Det pudsige er, at denne information er blevet så totalt ignoreret af de danske medier - så alene af den grund kan vi slutte os til, at det må være væsentligt. Jeg har luret på om nogen skulle have fisket oplysningen og vurderet om de skulle gøre noget ved den. Jeg har ikke set, at det skulle være tilfældet. Ikke fordi IMF på nogen måde har været ignoreret - tværtimod - man har prøvet at blæse Lagardes meget forsigtige udtalelser så meget op, som man kunnet - og det er ret beset ikke meget.

Dertil kommer, at vi her taler om IMF, der hverken er EU, euro eller ret meget andet.

Det vil være de fleste læsere på dette forum bekendt, at den baltiske, finske og norske banksektor mestendels er svensk - med en generende indmelding af Danske Bank, som heller ikke her har kunnet holde sig i skindet, da man øjnede muligheder for at ruinere sig selv - og så mange som muligt flere.
Men først og fremmest er der tale om et IMF fokus på Skandinavien. At Sverrig ikke er nævnt har formentlig sin årsag i, at de i årevis har været udsat for IMF's rødrandede og blodskudte stirren. Det er så også karakteristisk, at disse lande - med undtagelse af Finland og nu to baltiske lande - er medlemmer af euroen. Det er derfor naturligt, at de falder ind under IMF ressort. ECB og EU kan ikke gøre meget her.

Det international problematiske kan ligge flere steder: Det er et pengemarked, der alene p.gr.a. de deltagende banker er stærkt integreret. Dertil kommer formentlig ret så store mængder russisk likviditet, som kan stikke af, når det skal være.

Det er i dette kaos den danske realkredit befinder sig. I den forbindelse er flextumperne et absolut underordnet fænomen. Det er derimod særdeles alvorligt, hvis DKK går illikvid - for Danmark altså. Bryder flexlortet sammen, så vil Nordea Danmark formentlig knække - selvom de kun har en markedsandel på 15% af det danske realkreditmarked.
Nu er Nordea landet anden største bank, hvilket i sig selv er alvorligt, hvis realkreditten truer med at rive Nordea Danmark ned - hvilket vil være alt andet end finansielt sundt for Sverrig. Formentlig garanterer Riksbanken for de udlån til Nordea, som formentlig er dem, der finansierer Nordeas flexlort. Sverrigs situation er alt andet end stabil - specielt, hvad angår banker. Det kan udmærket være, at det er det, der indgår i overvejelserne.

Svenske statsobligationer er langt fra nogen sjældenhed, så det er ikke dér problemet ligger.
Problemet er også, at de regler for prima værdipapirer, som er foreslået er heller ikke EU eller ECB klassifikationer; men Basel III.

Om Danmark får en undtagelsesbestemmelse kan meget vel afhænge af andre forhold end de danske. Ingen kan jo forestille sig at flexlort bliver karakteriseret som hverken likvide eller noget, der minder om prima.

Så du mener at det er en mulighed at man lader flexen slippe med i det gode selskab, da dett ellers ville kunne skabe en lavine (igennem primært Nordea) til hhv. Sverige og hele baltikum?

Dette kunne godt lyde som en fornuftig forklaring, omend der vel godt kan argumenteres for at det er lidt som at tisse i bukserne...

Men det bliver spændende at se hvad der sker.

Merkur skrev:Så du mener at det er en mulighed at man lader flexen slippe med i det gode selskab, da dett ellers ville kunne skabe en lavine (igennem primært Nordea) til hhv. Sverige og hele Baltikum?

Så firkantet tror jeg ikke, det bliver. Hvis man ville lytte til mig i ECB og EBA, så ville man tillade flex; men i et stærkt begrænset omfang. Den nye tilsynsdiament for realkreditten kunne tyde på det. Der er nemlig brug for flex til erhvervslivet og sørge for at erhvervslivet har en billig kreditadgang, så de ikke bliver afhængige af bankerne igen. I en erhvervsvirksomhed vil der normalt foruden ejendomsværdierne være en egenkapital som stødabsorberende pude.
Det bliver så udgangspunktet for en reduktion af flexlortet, så de boligejere, der har flex vil blive torteret - i muligt omfang - over på fast forrentede konvertible annuiteter gennem stadigt højere administrationsbidrag - her vil man køre tvangsauktionerne meget hårdt, så bankerne vil blive tvunget til at tage tab.

Dette kunne godt lyde som en fornuftig forklaring, omend der vel godt kan argumenteres for at det er lidt som at tisse i bukserne...

Det har hele tiden undret mig, at Rohde ikke har været mere brutal overfor flextumperne..... Han mener åbenbart, at han kan styre dem og bankerne - jeg vil ikke afvise muligheden.

Men det bliver spændende at se hvad der sker.

Det er det es Rohde har i ærmet. Læg mærke til, hvordan Danske Bank trækker sig ud af Irland og Baltikum: Alle Danske Banks penge bruges på at tage tab dér. Nu kommer forestillingen med at få Danske Bank ud af Sverrig og Nordea ud af Danmark, det bliver MEGET dyrt for begge parter.

Målet, der så bliver til midlet, er helt klart at få en meget mindre banksektor - der er ganske enkelt ikke brug for den.
Læg mærke til hvordan Rohde har været ude at påtale bankernes overforbrug af personale - til en eksorbitant betaling. Det er formentlig dér tvangsauktionerne - og dermed huspriserne - skal reguleres.
Bankansatte er jo de grådigste flextumper af dem alle. De skal fyres og gå på tvang. Bankerne skal tage tabene.
Læg også mærke til sommerhusene i whisky-bæltet!

Cirb skrev:Det kan godt være at de direkte økonomiske konsekvenser af en dansk særordning er til at overskue, men det er de mulige følgevirkninger af at åbne op for posen "nationale sær regler"  (sgu) ikke

Franskmændene har også lige nogle regler de gerne vil have bøjet. Ja, det skal nok gøre Schäuble lydhør......

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Cirb skrev:Det kan godt være at de direkte økonomiske konsekvenser af en dansk særordning er til at overskue, men det er de mulige følgevirkninger af at åbne op for posen "nationale sær regler"  (sgu) ikke

Franskmændene har også lige nogle regler de gerne vil have bøjet. Ja, det skal nok gøre Schäuble lydhør......

Mvh
Cirb

Ja, tak! Det formoder jeg også.

Problemet ligger i, at der ligger en 40 mia. EUR i reserve til isolering af den franske banksektor, så Frankrig kan gennemføre de strukturreformer, der skal til at redde realøkonomien.

Hele problemstillingen ligger - så vidt jeg kan se det - i, at man ønsker at undgå, at der opkøbes flexlort af Nationalbanken, som finansieres af statsobligationer. Et salg af den størrelsesorden vil give en højere flexrente. Det holder bankerne nok ikke til.

Dertil kommer, at man kunne måske lave 200 mia. i statsobligationer - uden de store problemer; men det er langt fra nok til at dække problemet omkring den enorme flexgæld. Det eneste man ville kunne opnå er at flextumperne så også får ødelagt statsobligationen.

Hvor der er røg er der ild ?


Owl Creek Asset Management LP


Kan man investere i dem herhjemme fra uden at blive flået i omkostninger ?


Mvh
Cirb

Cirb skrev:Hvor der er røg er der ild ?


Owl Creek Asset Management LP


Kan man investere i dem herhjemme fra uden at blive flået i omkostninger ?


Mvh
Cirb

He he Jeg har serviceret samfundet ,derfor mit sendrægtige indlæg i generelt

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l89/spm/38/svar/1110660/1332025/index.htm

Spørgmål: undgå at markedet bliver for dansk

Svar: det er allerede dansk

---

Harmonerer ikke helt med det vi hører igen og igen. Gad vide hvad vi snakker i procent for udenlandsk indehavende af danske kortfristede rentevariable lån?

Merkur skrev:http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l89/spm/38/svar/1110660/1332025/index.htm

Spørgmål: undgå at markedet bliver for dansk

Svar: det er allerede dansk

---

Harmonerer ikke helt med det vi hører igen og igen. Gad vide hvad vi snakker i procent for udenlandsk indehavende af danske kortfristede rentevariable lån?

Njaahhaa..... det er svært at sige, fordi de udenlandske besiddelser af danske realkreditter er jo dækket i valutareserven. Der har været en mindre værdiregulering af f.eks. guldprisen her ved årsafslutningen; men vi taler stadigvæk 500 mia. Her er en stor del bundet i garantier o.lig.

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73902/artikel.html

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73900/artikel.html

Hvis vi et kort øjeblik legede at det gjorde nogen forskel hvorvidt realkredit obligationer er likvide eller ej (det gør det ikke) - så kunne den her sag dårligt være kommet på et mere ubelejliget tidspunkt.

Mvh
Cirb