Endgame ?

Jeg tror det er overgangsreglerne skitseres her:

http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/FB8E4DE40827B765C1257C3D006170BA/$file/FS_2_2013.pdf

(Side 20)

"Indfasningen af LCR for de danske kreditinstitutter fremgår af Bank- pakke 6. De danske systemiske institutter skal som udgangspunkt over- holde en LCR på 100 pct. fra primo 2015. Indfasningen af LCR for de systemiske institutter vil dog afhænge af Europa-Kommissionens endeli- ge udformning af LCR. Hvis den endelige definition af LCR vanskeliggør, at danske systemiske kreditinstitutter kan leve op til en LCR på 100 pct. i 2015, fx ved ikke at definere danske realkreditobligationer som højlikvi- de aktiver, bliver LCR indfaset i takt med minimumskravet i forordnin- gen. Det vil sige en gradvis indfasning fra en LCR på 60 pct. primo 2015 til 100 pct. primo 2018.
Hvis de mest likvide realkreditobligationer klassificeres som højlikvide, vil langt de fleste af de systemiske pengeinstitutter allerede i dag leve op til en LCR på 100 pct.
LCR-kravet for de ikke-systemiske kreditinstitutter bliver i henhold til Bankpakke 6 indfaset i overensstemmelse med minimumskravet i for- ordningen, uanset den endelige udformning af LCR. Det er National- bankens vurdering, at hovedparten af de ikke-systemiske pengeinstitut- ter vil have en LCR over 60 pct., hvis de mest likvide realkreditobligatio- ner klassificeres som højlikvide. Selv om den endelige udformning af LCR ikke foreligger før medio 2014, bør de ikke-systemiske pengeinstitutter fortsat forberede sig på indfasningen af den nye likviditetsregulering.
For at sikre en jævn over"

Som der henvises til når bankerne ikke opfordres til at makke ret med det første.

Men der er trods alt stadig tale om 60 procent LCR primo 2015, og - hvis vi antager at en stor majoritet af de danske flexobligationer er på udenlandske hænder - så vil der jo ikke være en tilsvarede overgangsordning for disse ikke- danske investorer (som jeg læser det ihvertfald).

Så allerede fra foråret, vil vi nok se om deres interesse allerede er markant aftaget her - hvilket kunne tænkes at være forventeligt fra Nationalbanken (qua den hurtige flexrentelovændring). Hvis der ikke er nogen udenlandske investorer, så havde de vel ikke haft nogen grund til dette lovforslag (bortset fra den helt åbentlyse risiko for dansk økonomi hvis de indenlandske investorer måtte strække gevær).

(Og ja, det er vel stadig et åbent spørgsmål for hvem undtagelsesreglerne gælder - kun nationale eller også internationale institutter?).

Situationen virker lidt småkaotisk her fra sidelinjen, og jeg kan IKKE lade være med st tænke på hvorfor f..... Man ikke fik presset nogle flere på fast rente imens tid var...

Merkur skrev:

Situationen virker lidt småkaotisk her fra sidelinjen, og jeg kan IKKE lade være med st tænke på hvorfor f..... Man ikke fik presset nogle flere på fast rente imens tid var...

Altså om det er 60% eller 100% er såmænd ligegyldigt hvis vi taler om 1200 mia. i variabelt forrentede obligationer, der er udestående. Der er med garanti ikke mere end 350 mia. i udlandet, for det er, hvad, der er dækket af i valutareserven. Der kan så være mange underlige taskenspillerkneb i gang; men den reelle risiko er næppe (for Nationalbanken) større ende de 350 milliarder.

Hvorfor man ikke fik presset flere over på fast forrentede annuiteter - mens tid var?
Det skal jeg sige Dig: Det havde betydet at alle SIFI-erne lukkede omgående. Dem, der betyder noget er Danske Bank, Nordea, Nykredit  - og for sjovs skyld BRF (DLR).

Følgende forhold gør sig gældende, så vidt jeg kan gennemskue:

• Erhvervslivet - excl. boligsektoren - skulle ud af kløerne på bankerne.
  
  
  
  • Så vidt jeg kan se det, så har man sparet noget med 40 milliarder op i virksomhederne.
    
  • Læg mærke til de store investeringer i skibe!Det er med garanti APM investeringer i MMM-klasse, som med til vished grænsende sandsynlighed er finansieret via de Koreanske værfter.
    
  • Der er en omlægning i gang fra bankudlån til erhvervsobligationer.
    
  • Bankernes udlån til ikke finansielle selskaber er faldet 200 mia. fra toppen.
    
  
  
  
• Man skal have restruktureret landbruget. Så længe afregningspriserne er i bund, så er det ikke til at vide hvilken drift, der kan svare sig og hvilken, der ikke kan.
  

Man har helt klart nedprioriteret boligejerne og udlejningsbyggeriet - fordi det er håbløst: Man skal købe sig tid til at redde det, vi skal leve af fremover ud af katastrofen.

Du kan også se, hvordan landet som sådan har fineste kreditvurdering; mens alle bankerne reelt hænger i, at de måske i sidste ende bliver reddet af landet. Danske Banks kreditvurdering er jo et ondt grin!

Godt nok fra 2012, men ja udlandet beholdning af realkreditobligationer ligger på godt 400 mia.

http://www.nationalbanken.dk/dndk/statistik.nsf/side/PFI20121026Nyt!OpenDocument

Hvis Nationalbanken kan dække disse, så er der rigtigt nok stadig 800 mia (eller rettere 60 procent af disse rundt regning) - tilsvarende godt 500 mia som skal skifte hænder fra bankerne til andre investorer allerede primo 2015 (hvor det antages at bankerne samlede LCR beholdning ligger med realkreditobligationer som det eneste).

Om Nationalbanken har disse samlede 900 mia eller bankerne let kan skaffe andre købere til disse 500 (900 mia) det må tiden vise. Men vi kan vel godt regne med at allerede primo 2014 vil medføre et ejerskifte på de godt 400 mia som ligger i udlandet.

Spørgsmålet er dog blot nu, hvorledes er disse udenlandske /og danskes investorers LCR beregning, hvis de som følger af den danske lovændring tvinges til at bibeholde disse kortfristede obligationer længere end de ønsker (ved ændring over 5 procent point).

Merkur skrev:Godt nok fra 2012, men ja udlandet beholdning af realkreditobligationer ligger på godt 400 mia.

http://www.nationalbanken.dk/dndk/statistik.nsf/side/PFI20121026Nyt!OpenDocument

Hvis Nationalbanken kan dække disse, så er der rigtigt nok stadig 800 mia (eller rettere 60 procent af disse rundt regning) - tilsvarende godt 500 mia som skal skifte hænder fra bankerne til andre investorer allerede primo 2015 (hvor det antages at bankerne samlede LCR beholdning ligger med realkreditobligationer som det eneste).

Om Nationalbanken har disse samlede 900 mia eller bankerne let kan skaffe andre købere til disse 500 (900 mia) det må tiden vise. Men vi kan vel godt regne med at allerede primo 2014 vil medføre et ejerskifte på de godt 400 mia som ligger i udlandet.

Spørgsmålet er dog blot nu, hvorledes er disse udenlandske /og danskes investorers LCR beregning, hvis de som følger af den danske lovændring tvinges til at bibeholde disse kortfristede obligationer længere end de ønsker (ved ændring over 5 procent point).

Du skal til tallet på 350 mia. i Nationalbanken lægge 41 mia. som ECB har i udlån til Danske Bank - med garanti fra Nationalbanken.
For nu at være præcis, så er "udlandet" på 401 mia. Q3 2013.

De resterende 800 mia. kører jo i et lukket kredsløb i bankerne med hovedvægten lagt på kridterne og deres banker.
De obligationer skal ikke ud og finde andre investorer, for så kører man en gang stråmandshandler i bankerne.
Der er tale om den fremragende kop kaffe jeg laver til mig selv, den er så rigelig de 5.000 kr værd, som jeg betaler mig selv for den.De har lånt pengene ud, så de hverken giver renter eller afdrag, mod et papir, der heller ikke giver hverken renter eller afdrag.

Det ville jo have likviditetsmæssig relevans, hvis der var bevægelser. Det er der reelt ikke.
Der ligger en seddel i kassen: Jeg skylder mig x kroner.

Det samme er jo principielt tilfældet for de spanske banker.

Problemet opstår:

1) Når de bag obligationerne noterede ejendomsværdier ikke er mindst lige så store som lånet. Det er nu ikke noget problem, man fikser bare ejendomsværdierne: Du har vel opdaget, at ejendomsvurderingerne ikke kan bruges til en skid. Man kan end ikke opkræve skat efter dem.
2) Hvis flextumperne skal til at betale rente. Den redede man ved at lave disse forlængelser i bankpakke 6, hvor "investorerne" fik hele den risiko.
3) Nu kommer slutningen på afdragsfriheden.

2) Det er jo først når renten stiger mere end 5 procent point denne redning bliver effektueret - men du har helt ret. At mange så må tænkes end ikke at kunne klare en sådan rentestigning elle mindre er jo så en anden historie.

Denne historie krydret med 3) gør det efterhånden svært at se hvad der skulle kunne bibeholder priserne på de niveauer de er idag.

Merkur skrev:2) Det er jo først når renten stiger mere end 5 procent point denne redning bliver effektueret - men du har helt ret. At mange så må tænkes end ikke at kunne klare en sådan rentestigning elle mindre er jo så en anden historie.

Denne historie krydret med 3) gør det efterhånden svært at se hvad der skulle kunne bibeholder priserne på de niveauer de er idag.

ad 2) Når bankerne bliver klemt på likviditeten, så har renten det med at stige overordentlig brat. En 5% stigning er endog meget sandsynlig, hvis bankerne ikke er i stand til at låne penge. Det var derfor man indførte den grænse! Nemlig, at man ikke ville i 2008 situationen, hvor Danske Bank bare kunne sætte betingelserne. Der nægtede Danske Bank jo at købe eget flexlort.

ad 3) Ejendomspriserne skal såmænd nok holde sig - der bliver bare ikke handlet ejendomme. Problemet er her, at der er en del lavt belånte ejendomme og dødsboer, der ikke kan styres! Her er problemet for køberne at finansiere. Det vil så blive gjort uden om banker og realkredit - til meget lave priser.

Thomas skrev:

Merkur skrev:2) Det er jo først når renten stiger mere end 5 procent point denne redning bliver effektueret - men du har helt ret. At mange så må tænkes end ikke at kunne klare en sådan rentestigning elle mindre er jo så en anden historie.

Denne historie krydret med 3) gør det efterhånden svært at se hvad der skulle kunne bibeholder priserne på de niveauer de er idag.

ad 2) Når bankerne bliver klemt på likviditeten, så har renten det med at stige overordentlig brat. En 5% stigning er endog meget sandsynlig, hvis bankerne ikke er i stand til at låne penge. Det var derfor man indførte den grænse! Nemlig, at man ikke ville i 2008 situationen, hvor Danske Bank bare kunne sætte betingelserne. Der nægtede Danske Bank jo at købe eget flexlort.

ad 3) Ejendomspriserne skal såmænd nok holde sig - der bliver bare ikke handlet ejendomme. Problemet er her, at der er en del lavt belånte ejendomme og dødsboer, der ikke kan styres! Her er problemet for køberne at finansiere. Det vil så blive gjort uden om banker og realkredit - til meget lave priser.

Jeg ser desværre et fremtidigt gevaldigt pres på priser på land som i by - simpelthen qua den helt banale omstændighed at mange stadig finansierer køb på kortfristede rentetilpasningslån (som jo bekendt for tiden er rentefrit). Når majoriteten af finansierede handler skal gøres på fastrente på 3-4 procent - så falder priserne tilsvarende.

umiddelbart er det jo dette man nok forsøger at undgå for enhver pris, for så er belåningsgraden gået igennem taget for de fleste, men jeg har svært ved at se hvorledes vi skal kunne undgå dette -medmindre altså man formår at overtale kommisionen om realkredittens berettigede sidestillende med statsobligationer.

Merkur skrev:

Thomas skrev:

Merkur skrev:2) Det er jo først når renten stiger mere end 5 procent point denne redning bliver effektueret - men du har helt ret. At mange så må tænkes end ikke at kunne klare en sådan rentestigning elle mindre er jo så en anden historie.

Denne historie krydret med 3) gør det efterhånden svært at se hvad der skulle kunne bibeholder priserne på de niveauer de er idag.

ad 2) Når bankerne bliver klemt på likviditeten, så har renten det med at stige overordentlig brat. En 5% stigning er endog meget sandsynlig, hvis bankerne ikke er i stand til at låne penge. Det var derfor man indførte den grænse! Nemlig, at man ikke ville i 2008 situationen, hvor Danske Bank bare kunne sætte betingelserne. Der nægtede Danske Bank jo at købe eget flexlort.

ad 3) Ejendomspriserne skal såmænd nok holde sig - der bliver bare ikke handlet ejendomme. Problemet er her, at der er en del lavt belånte ejendomme og dødsboer, der ikke kan styres! Her er problemet for køberne at finansiere. Det vil så blive gjort uden om banker og realkredit - til meget lave priser.

Jeg ser desværre et fremtidigt gevaldigt pres på priser på land som i by - simpelthen qua den helt banale omstændighed at mange stadig finansierer køb på kortfristede rentetilpasningslån (som jo bekendt for tiden er rentefrit). Når majoriteten af finansierede handler skal gøres på fastrente på 3-4 procent - så falder priserne tilsvarende.

umiddelbart er det jo dette man nok forsøger at undgå for enhver pris, for så er belåningsgraden gået igennem taget for de fleste, men jeg har svært ved at se hvorledes vi skal kunne undgå dette -medmindre altså man formår at overtale kommissionen om realkredittens berettigede sidestillende med statsobligationer.

Det er givet, at priserne falder. Det er nu værre end Du antyder! Vi skal tage i betragtning, at dem, der er mulige købere er folk med en lavere indtægt - også efter skat. Det vil som udgangspunkt gøre det vanskeligere at finansiere deres huskøb.
I Japan gjorde man jo bare det, at man lod være med at handle: Folk i Japan har ikke flyttet i 20 år!

Jeg har også min alvorlige tvivl om man fortsat kan kontrollere ejendomspriserne. Det med finansiering. Her tror jeg så ikke at man fra kreditforeninger og bankers side fortsat kan blive ved med at holde finansieringen i struben. Der er jo nogle investorer - altså rigtige investorer - som har deponeret 200 mia. i Nationalbanken til negativ rente.
Det kræver ikke megen fantasi, at forestille sig oprettelsen af et pantebrevsselskab, der udsteder obligationer. Det, der hindrer det i øjeblikket er, at ingen har nogen begrundet opfattelse af, hvad en ejendom er værd.
Det er så hvad det er; men under alle omstændigheder, så vil der ikke være volumen i skidtet. Vi taler måske 100 mia., hvis vi er optimistiske.

Hvis kommissionen skal kunne overtales, så vil det kræve, at flexlortet bliver konverteret til fast forrentede annuiteter. Det er så håbløst for så vidt angår boligejerne - dem kan vi godt glemme.
Der er imidlertid stadigvæk variable med afdrag: De er ikke nødvendigvis håbløse. Her vil et par hundrede milliarder hjælpe gevaldigt. Det kan så godt være, at flexlort ikke kan anerkendes.

Det er humlen i det: Uanset om man får konverteret - skal vi sige 500 mia. - til fast forrentede annuiteter, hvilket ikke skulle være umuligt. Selv i det tilfælde ligger der noget, der minder om 1000 mia. i insolvent flexlort. Det er dem bankerne/kridterne er nød til at købe selv. Det giver netop den manglende likviditet.

Investorerne vil ikke røre ved dem. Hvis ikke de har pengene stående i kontanter i Nationalbanken, så lægger man pengene i udenlandske investeringer. Dernæst begynder der at komme erhvervsobligationer.

Jeg har også meget svært ved at finde en overbevisende argumentation.
Det er så heller ikke en løsning at stå udenfor ECB og bankunionen. De banker der ikke er i bankunionen bliver kylet ad Pommern til. Desuden vil ingen tysk pensionskasse købe danske realkreditter eller noget som helst andet.

Så er den grumme, grumme sandhed også ved at sive ind på Nybrogade...

Det er snyyyyyddd

Tonen minder lidt om min den ældste når det går op for hende at trods en hærskare af "saglige" argumenter, sammenligninger med veninder og vedvarende plagen - så nej, man får ikke lov til at få is til dessert på en helt almindelig ugedag...

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Så er den grumme, grumme sandhed også ved at sive ind på Nybrogade...

Det er snyyyyyddd

Tonen minder lidt om min den ældste, når det går op for hende at trods en hærskare af "saglige" argumenter, sammenligninger med veninder og vedvarende plagen - så nej, man får ikke lov til at få is til dessert på en helt almindelig ugedag...

Mvh
Cirb

Det var slut på den realkredit.

Realkreditrådet skrev: Senest den 30. juni 2014 skal EU-Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der definerer aktiver af høj - og særdeles høj likviditet og dermed likviditetsreglen med virkning fra 1. januar 2015.

Første januar 2015 , passer fint med at afdragsfriheden fra toppen af boblen begynder at løbe ud.

Perfect storm.

Ikke noget under de havde så travlt med Flex løsningen.

Tror i de overvejer at lade kronen flyde ? Evt efterfulgt af en tilslutning til euroen - når gælden er saneret og konkurrence evne genoprettet ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Realkreditrådet skrev: Senest den 30. juni 2014 skal EU-Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der definerer aktiver af høj - og særdeles høj likviditet og dermed likviditetsreglen med virkning fra 1. januar 2015.

Første januar 2015 , passer fint med at afdragsfriheden fra toppen af boblen begynder at løbe ud.

Perfect storm.

Ikke noget under de havde så travlt med Flex løsningen.

Tror i de overvejer at lade kronen flyde ? Evt efterfulgt af en tilslutning til euroen - når gælden er saneret og konkurrence evne genoprettet ?

Mvh
Cirb

At lade kronen flyde ville være det tåbeligste. Vi vil stå overfor en voldsomt opskreven valuta i det tilfælde. Hvis vi kunne indføre euroen nu, ville det være det bedste; men det sker ikke. Så må vi nøjes med det næstbedste - at bolte DKK til EUR.

Det, der sker i øjeblikket er, at NOK er faldet 15% fra toppen og SEK ca. det halve. EUR er faldet 10-12 % ifht. USD.

Nej, det, der er sket, er, at valuta har mistet sin betydning. Det, der styrer valutaen er økonomiens sundhed. Sverrigs er ad Pommern til og har været det i 30 år. Norges er måske ikke umiddelbart så svag; men den er meget sårbar p.gr.a. det meget snævre indtjeningsgrundlag. Jeg ser f.eks. ikke noget stort udækket behov for skihuer og myseost.

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Realkreditrådet skrev: Senest den 30. juni 2014 skal EU-Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der definerer aktiver af høj - og særdeles høj likviditet og dermed likviditetsreglen med virkning fra 1. januar 2015.

Første januar 2015 , passer fint med at afdragsfriheden fra toppen af boblen begynder at løbe ud.

Perfect storm.

Ikke noget under de havde så travlt med Flex løsningen.

Tror i de overvejer at lade kronen flyde ? Evt efterfulgt af en tilslutning til euroen - når gælden er saneret og konkurrence evne genoprettet ?

Mvh
Cirb

At lade kronen flyde ville være det tåbeligste. Vi vil stå overfor en voldsomt opskreven valuta i det tilfælde. Hvis vi kunne indføre euroen nu, ville det være det bedste; men det sker ikke. Så må vi nøjes med det næstbedste - at bolte DKK til EUR.

Det, der sker i øjeblikket er, at NOK er faldet 15% fra toppen og SEK ca. det halve. EUR er faldet 10-12 % ifht. USD.

Nej, det, der er sket, er, at valuta har mistet sin betydning. Det, der styrer valutaen er økonomiens sundhed. Sverrigs er ad Pommern til og har været det i 30 år. Norges er måske ikke umiddelbart så svag; men den er meget sårbar p.gr.a. det meget snævre indtjeningsgrundlag. Jeg ser f.eks. ikke noget stort udækket behov for skihuer og myseost.

Hvis vi i 15-16 står med en flexrente låst omkring 5-6 % , en nationaliseret banksektor og en brat stoppet renteoprulning tror jeg kun vi er stærk økonomi, hvis sammenlignings grundlaget er Grækenland. 
Danmark er et af de meste forgældede lande i verden og de eneste værdier til at modsvare gælden er det vi har bildt os selv ind vores ejendomme er værd......

Lige nu er gælden og risikoen "privat", men så godt bliver klaveret næppe ved med at spille og den dag musikken stopper står staten med et problem. Jeg tror en devaluering til den tid vil være meget fristende.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Realkreditrådet skrev: Senest den 30. juni 2014 skal EU-Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der definerer aktiver af høj - og særdeles høj likviditet og dermed likviditetsreglen med virkning fra 1. januar 2015.

Første januar 2015 , passer fint med at afdragsfriheden fra toppen af boblen begynder at løbe ud.

Perfect storm.

Ikke noget under de havde så travlt med Flex løsningen.

Tror i de overvejer at lade kronen flyde ? Evt efterfulgt af en tilslutning til euroen - når gælden er saneret og konkurrence evne genoprettet ?

Mvh
Cirb

At lade kronen flyde ville være det tåbeligste. Vi vil stå overfor en voldsomt opskreven valuta i det tilfælde. Hvis vi kunne indføre euroen nu, ville det være det bedste; men det sker ikke. Så må vi nøjes med det næstbedste - at bolte DKK til EUR.

Det, der sker i øjeblikket er, at NOK er faldet 15% fra toppen og SEK ca. det halve. EUR er faldet 10-12 % ifht. USD.

Nej, det, der er sket, er, at valuta har mistet sin betydning. Det, der styrer valutaen er økonomiens sundhed. Sverrigs er ad Pommern til og har været det i 30 år. Norges er måske ikke umiddelbart så svag; men den er meget sårbar p.gr.a. det meget snævre indtjeningsgrundlag. Jeg ser f.eks. ikke noget stort udækket behov for skihuer og myseost.

Hvis vi i 15-16 står med en flexrente låst omkring 5-6 % , en nationaliseret banksektor og en brat stoppet renteoprulning tror jeg kun vi er stærk økonomi, hvis sammenlignings grundlaget er Grækenland. 
Danmark er et af de meste forgældede lande i verden og de eneste værdier til at modsvare gælden er det vi har bildt os selv ind vores ejendomme er værd......

Lige nu er gælden og risikoen "privat", men så godt bliver klaveret næppe ved med at spille og den dag musikken stopper står staten med et problem. Jeg tror en devaluering til den tid vil være meget fristende.

Mvh
Cirb

Hør Dit lille fjols! Du KAN IKKE DEVALUERE!

Hvad sælger vi udlandet?

Olie?
Der er en rimelig fast verdensmarkedspris - den kan så være højere eller lavere; men i forvejen afregnes den ikke i DKK.

Flæsk?
I forvejen sælger vi den absolut prima kvalitet til absolut laveste pris.

Medicin?
Hvad vil en devaluering hjælpe salget af insulin? Nej. Vel?

Vores problemer er ingenlunde valutariske. De er ikke i nærheden.

Problemet er, at vi skylder os selv for mange penge!

Som vi så i øvrigt ikke kunne drømme om at betale os selv!

Der er tale om et fordelingsproblem internt i landet. Skal dem, der tjener penge blive ved med at poste dem i kriminelle indvandrerbander og narkotikahandel - herunder deres valgte indavlskonsulenter?
Skal virksomheder, arbejdspladser blive ved med at betale til banker og flextumper, der ikke bestiller andet end at gå i vejen?
Skal man fortsat betale for at skolelærere torterer skolebørn, som der bliver stadig færre af og som bliver stadig værre analfabeter?
Skal vi andre fortsat betale for at førtidspensionister vælter sig i thailandske pornoklubber?

Hvorfor?

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Realkreditrådet skrev: Senest den 30. juni 2014 skal EU-Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der definerer aktiver af høj - og særdeles høj likviditet og dermed likviditetsreglen med virkning fra 1. januar 2015.

Første januar 2015 , passer fint med at afdragsfriheden fra toppen af boblen begynder at løbe ud.

Perfect storm.

Ikke noget under de havde så travlt med Flex løsningen.

Tror i de overvejer at lade kronen flyde ? Evt efterfulgt af en tilslutning til euroen - når gælden er saneret og konkurrence evne genoprettet ?

Mvh
Cirb

At lade kronen flyde ville være det tåbeligste. Vi vil stå overfor en voldsomt opskreven valuta i det tilfælde. Hvis vi kunne indføre euroen nu, ville det være det bedste; men det sker ikke. Så må vi nøjes med det næstbedste - at bolte DKK til EUR.

Det, der sker i øjeblikket er, at NOK er faldet 15% fra toppen og SEK ca. det halve. EUR er faldet 10-12 % ifht. USD.

Nej, det, der er sket, er, at valuta har mistet sin betydning. Det, der styrer valutaen er økonomiens sundhed. Sverrigs er ad Pommern til og har været det i 30 år. Norges er måske ikke umiddelbart så svag; men den er meget sårbar p.gr.a. det meget snævre indtjeningsgrundlag. Jeg ser f.eks. ikke noget stort udækket behov for skihuer og myseost.

Hvis vi i 15-16 står med en flexrente låst omkring 5-6 % , en nationaliseret banksektor og en brat stoppet renteoprulning tror jeg kun vi er stærk økonomi, hvis sammenlignings grundlaget er Grækenland. 
Danmark er et af de meste forgældede lande i verden og de eneste værdier til at modsvare gælden er det vi har bildt os selv ind vores ejendomme er værd......

Lige nu er gælden og risikoen "privat", men så godt bliver klaveret næppe ved med at spille og den dag musikken stopper står staten med et problem. Jeg tror en devaluering til den tid vil være meget fristende.

Mvh
Cirb

Hør Dit lille fjols! Du KAN IKKE DEVALUERE!

Hvad sælger vi udlandet?

Olie?
Der er en rimelig fast verdensmarkedspris - den kan så være højere eller lavere; men i forvejen afregnes den ikke i DKK.

Flæsk?
I forvejen sælger vi den absolut prima kvalitet til absolut laveste pris.

Medicin?
Hvad vil en devaluering hjælpe salget af insulin? Nej. Vel?

Vores problemer er ingenlunde valutariske. De er ikke i nærheden.

Problemet er, at vi skylder os selv for mange penge!

Som vi så i øvrigt ikke kunne drømme om at betale os selv!

Der er tale om et fordelingsproblem internt i landet. Skal dem, der tjener penge blive ved med at poste dem i kriminelle indvandrerbander og narkotikahandel - herunder deres valgte indavlskonsulenter?
Skal virksomheder, arbejdspladser blive ved med at betale til banker og flextumper, der ikke bestiller andet end at gå i vejen?
Skal man fortsat betale for at skolelærere torterer skolebørn, som der bliver stadig færre af og som bliver stadig værre analfabeter?
Skal vi andre fortsat betale for at førtidspensionister vælter sig i thailandske pornoklubber?

Hvorfor?

Det vil være en naturlig løsning at lade pensionsformuerne  gå lige op med gælden, men jeg har det indtryk at den mulighed i et vist omfang blev forpasset da forrige regering lod dem løbe skrigende ud af alt der hedder realkredit og ejendomsmarked.  

Hvad står pensionsmidler egentlig i idag ?
Hvis midlerne i et eller omfang ret akut skal realiseres bliver det vel et problem ?

Med hensyn til lønfølsomheden af dansk eksport så har du en delvis pointe - men kun delvis. Det virker feks lidt uholdbart at svin skal køres flere 1000 km for at blive skåret op og at manuelt arbejde i landbruget kun kan varetages af folk der har hovedparten af deres leveomkostninger i Litauen. At førtidspensionister kan leve som grever og baroner i Thailand, og stadig være ludfattige herhjemme er vel heller ikke noget dårligt eksempel på at vores "bytteforhold" er skudt i sænk.

Godt nytår i øvrigt.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
Det vil være en naturlig løsning at lade pensionsformuerne  gå lige op med gælden, men jeg har det indtryk at den mulighed i et vist omfang blev forpasset da forrige regering lod dem løbe skrigende ud af alt der hedder realkredit og ejendomsmarked.  

Hvad står pensionsmidler egentlig i idag ?
Hvis midlerne i et eller omfang ret akut skal realiseres bliver det vel et problem ?

Med hensyn til lønfølsomheden af dansk eksport så har du en delvis pointe - men kun delvis. Det virker feks lidt uholdbart at svin skal køres flere 1000 km for at blive skåret op og at manuelt arbejde i landbruget kun kan varetages af folk der har hovedparten af deres leveomkostninger i Litauen. At førtidspensionister kan leve som grever og baroner i Thailand, og stadig være ludfattige herhjemme er vel heller ikke noget dårligt eksempel på at vores "bytteforhold" er skudt i sænk.

Godt nytår i øvrigt.

Mvh
Cirb

Jo tak....

Pensionsmidlerne står statsobligationer, virksomhedsobligationer, fast forrentede realkreditannuiteter, og efterhånden en ikke ringe del i udenlandske papirer.

Se landbruget er et helt specifikt problem: Der er ikke penge til at finansiere driften, hvorfor slagterierne ikke får de tilførsler, der skal til. Derfor fyrer slagterierne folk. Det er såmænd ikke at de er for dyre; men det er fordi de ikke har noget at arbejde MED.
Det er ikke fordi danske slagteriarbejdere er for dyre: Det er fordi bankerne har kørt landbruget i smadder.

Nu er løsningen så den, at slagterierne forudbetaler landmændene så de kan få tilførslerne.


Men selvom man tog alle pensionsmidlerne, så var der ikke nok til at dække flextumpegælden.

Thomas skrev:

Cirb skrev:
Det vil være en naturlig løsning at lade pensionsformuerne  gå lige op med gælden, men jeg har det indtryk at den mulighed i et vist omfang blev forpasset da forrige regering lod dem løbe skrigende ud af alt der hedder realkredit og ejendomsmarked.  

Hvad står pensionsmidler egentlig i idag ?
Hvis midlerne i et eller omfang ret akut skal realiseres bliver det vel et problem ?

Med hensyn til lønfølsomheden af dansk eksport så har du en delvis pointe - men kun delvis. Det virker feks lidt uholdbart at svin skal køres flere 1000 km for at blive skåret op og at manuelt arbejde i landbruget kun kan varetages af folk der har hovedparten af deres leveomkostninger i Litauen. At førtidspensionister kan leve som grever og baroner i Thailand, og stadig være ludfattige herhjemme er vel heller ikke noget dårligt eksempel på at vores "bytteforhold" er skudt i sænk.

Godt nytår i øvrigt.

Mvh
Cirb

Jo tak....

Pensionsmidlerne står statsobligationer, virksomhedsobligationer, fast forrentede realkreditannuiteter, og efterhånden en ikke ringe del i udenlandske papirer.

Se landbruget er et helt specifikt problem: Der er ikke penge til at finansiere driften, hvorfor slagterierne ikke får de tilførsler, der skal til. Derfor fyrer slagterierne folk. Det er såmænd ikke at de er for dyre; men det er fordi de ikke har noget at arbejde MED.
Det er ikke fordi danske slagteriarbejdere er for dyre: Det er fordi bankerne har kørt landbruget i smadder.

Nu er løsningen så den, at slagterierne forudbetaler landmændene så de kan få tilførslerne.


Men selvom man tog alle pensionsmidlerne, så var der ikke nok til at dække flextumpegælden.

Er du sikker ? ATP alene er vel en 700-800 milliarder og resten må vel løbe op i det 3-4 dobbelte ? Og ejendommene har vel stadig en eller anden værdi - evt som udlejning ?

Mvh
Cirb

[quote="Cirb"]

Thomas skrev:

Er du sikker ? ATP alene er vel en 700-800 milliarder og resten må vel løbe op i det 3-4 dobbelte ? Og ejendommene har vel stadig en eller anden værdi - evt som udlejning ?

Mvh
Cirb

Det er jo det, der er humlen! Der har været et absurd overbyggeri - og det er såmænd ikke mere end 5-10% af boligmassen, hvorfor skidtet ikke kan udlejes til en pris, der kan forrente og afskrive. Prøv at spørge Crumar: Jeg vil æde min sølvpapirshat på, at de almennyttige stadig ikke kan udleje det nyeste byggeri!

Når der er én, der kradser af i en billig lejlighed (og - desværre - alt for få gør - kradser af altså) så kan liget ikke kyles ud af døren før en lejer flytter fra den dyre lejlighed til den billige.

En gammel artikel fra 2008 som måske delvist forklarer hvorfor EBA rådgiver komissionen som de gør:

http://www.business.dk/finans/nye-regler-skal-afvaerge-tvangssalg-af-obligationer

Merkur skrev:En gammel artikel fra 2008 som måske delvist forklarer hvorfor EBA rådgiver komissionen som de gør:

http://www.business.dk/finans/nye-regler-skal-afvaerge-tvangssalg-af-obligationer

Jeg husker udmærket situationen - og fremstillingen var heller ikke dengang korrekt.

Se på daværende tidspunkt var der en overvægt af fast forrentede annuiteter. Det var obligationer som pensionskasserne sagtens kunne slippe af med! Det havde godt nok kostet et kurstab; men på daværende tidspunkt var der 1 mio. grådige boligejere, der stod på spring for at konvertere til f.eks. 7% 30 år - naturligvis mod at deres gæld blev nedskrevet passende og de fik en kursgevinst.

Det, der heller ikke blev oplyst den gang var, at pensionskasserne allerede var fallit: Dels benyttede de overlevelsestabeller, der var en menneskealder udenfor aktualitet. Dels havde de tæret på reserverne for at holde nogle aldeles urealistiske løfter afgivet i deres grådighed. Formuen var jo i sig selv kravlet op gennem den stadig billigere kredit, hvorved pensionskasserne jævnligt kunne stryge en kursgevinst.

Flextumperne får lov til at syde i eget fedt.

Handlen vil skam fortsætte - men i EUR.

Hvorfor skulle Europa give os en undtagelse?

Vi gider jo ikke underkaste vores banker et kvalificeret tilsyn? Så må staten jo ind og garantere og nationlisere - købe flexlortet og udstede statsobligationer. Problemet er bare, at få de statsobligationer solgt!

Vi gider ikke opgive matodorpengene? Så må man da - ved Gud - lade være.
I kan da bare anvende EUR! Der er overskud på handelsbalancen nok. Så I må da hjertens gerne ligge og lege med pæne muslingeskaller på stranden. Islandske kroner er der heller ikke nogen, der gider røre ved.

Renten på flexlort kommer op - ja, det tør sgu svagt antydes.

Thomas skrev:Flextumperne får lov til at syde i eget fedt.

Handlen vil skam fortsætte - men i EUR.

Hvorfor skulle Europa give os en undtagelse?

Vi gider jo ikke underkaste vores banker et kvalificeret tilsyn? Så må staten jo ind og garantere og nationlisere - købe flexlortet og udstede statsobligationer. Problemet er bare, at få de statsobligationer solgt!

Vi gider ikke opgive matodorpengene? Så må man da - ved Gud - lade være.
I kan da bare anvende EUR! Der er overskud på handelsbalancen nok. Så I må da hjertens gerne ligge og lege med pæne muslingeskaller på stranden. Islandske kroner er der heller ikke nogen, der gider røre ved.

Renten på flexlort kommer op - ja, det tør sgu svagt antydes.

Imorgen skal jeg egentlig hænges, men det sker naturligvis ikke ! 
Godt nok har både byretten, landsretten og højesteret sagt at jeg er en slem syngel og skal op og dingle, og godt nok er jeg fattig og venneløs - men det er da så helt og aldeles oplagt at jeg er uskyldig, og både min bartender og hæler har arrangeret støttedemonstrationer, så det sker bare ikke !
Lige om lidt ringer præsidenten og siger at han personligt har brugt hele natten på min sag og besluttet at benåde mig - helt ! Jeg er en fri mand inden middag. Faktisk har jeg slet ikke tid til at tale med jer, for jeg skal pakke min kuffert til turen til Phuket....

Kan vi ikke begynde at diskutere hvad der sker, når Danmark ikke får nogen undtagelse overhovedet ?

Mvh
Cirb

Jeg tror ikke Danmark får nogen særbehandling her, det bliver noget Danmark bare må indrette sig efter.
Det kommer samtidigt til at kulminere med den igangværende danske subprime krise.

Cirb skrev:

Thomas skrev:Flextumperne får lov til at syde i eget fedt.

Handlen vil skam fortsætte - men i EUR.

Hvorfor skulle Europa give os en undtagelse?

Vi gider jo ikke underkaste vores banker et kvalificeret tilsyn? Så må staten jo ind og garantere og nationlisere - købe flexlortet og udstede statsobligationer. Problemet er bare, at få de statsobligationer solgt!

Vi gider ikke opgive matodorpengene? Så må man da - ved Gud - lade være.
I kan da bare anvende EUR! Der er overskud på handelsbalancen nok. Så I må da hjertens gerne ligge og lege med pæne muslingeskaller på stranden. Islandske kroner er der heller ikke nogen, der gider røre ved.

Renten på flexlort kommer op - ja, det tør sgu svagt antydes.

Imorgen skal jeg egentlig hænges, men det sker naturligvis ikke ! 
Godt nok har både byretten, landsretten og højesteret sagt at jeg er en slem syngel og skal op og dingle, og godt nok er jeg fattig og venneløs - men det er da så helt og aldeles oplagt at jeg er uskyldig, og både min bartender og hæler har arrangeret støttedemonstrationer, så det sker bare ikke !
Lige om lidt ringer præsidenten og siger at han personligt har brugt hele natten på min sag og besluttet at benåde mig - helt ! Jeg er en fri mand inden middag. Faktisk har jeg slet ikke tid til at tale med jer, for jeg skal pakke min kuffert til turen til Phuket....

Kan vi ikke begynde at diskutere hvad der sker, når Danmark ikke får nogen undtagelse overhovedet ?

Mvh
Cirb

Det er da meget enkelt - kronen ophører med at eksistere. Fidusen er nemlig, at der mangler likviditet i kroner. Rohde taler om, at man ikke kan opretholde fastkurspolitikken.

Gorrion skrev:Jeg tror ikke Danmark får nogen særbehandling her, det bliver noget Danmark bare må indrette sig efter.
Det kommer samtidigt til at kulminere med den igangværende danske subprime krise.

Hvis vi får en undtagelsesbestemmelse, så bliver det godt nok med nogle grimme betingelser tilknyttet - f.eks. afviklingen af flexlortet.

Problemet med det likviditetskrav ser jeg i, at statsobligationer, som instrument, ikke er særlig godt. Det er jo typisk stående fast forrentede lån - og de er ret gode på det korte og ultrakorte plan - dvs. under 1-2 år.
De er så også beregnet til at regulere pengeforsyningen overfor bankerne, som typisk i deres funktion har at forvandle korte indskud (f.eks. lønmodtagernes kassebeholdning til udjævning af svingninger i forbrug/indkomst) til driftskreditter og byggelån. Det er jo fint nok, bare indskyderne har garanti for pengene, så er det i orden, at indskudsrenten er lavere end udlånsrenten: Dvs. nogen har bedre anvendelse af pengene på kort sigt end lønmodtageren f.eks.

Det, der bliver problemet er, når staten optager lange - til dels rigtigt lange (30 år) lån via statsobligationer. Det medfører en stærkt svingende kurs specielt hen mod udløb, hvis der er tale om stående lån. Det skyldes tre ting:

a) Inflationen varierer altså, hvorved det bliver noget nær umuligt at kompensere for inflationen i kuponen.
b) Den anden faktor - nemlig udviklingen i produktivitetsudviklingen - den svinger sgu også! Set i bakspejlet så har investeringer som Storebæltsbroen og Tysklands køb af Østtyskland (med efterfølgende delvise renovering) været samfundsmæssigt produktivitetsfremmende så det vasker sig. Der er så også lån, der har udslag i et offentligt overforbrug, som har haft direkte negativ indflydelse på produktiviteten. Her kan man nævne eksempler som uddannelsessystemet, der har haft den nettoeffekt at ødelægge arbejdskraften gennem en dårlig og uhensigtsmæssig uddannelse. Nu bliver man så tæsket til at skære bestikkelse ned.
c) Forfaldet af hovedstolen rykker bestandigt nærmere, hvilket gør, at kuponen, som følge af rentekurven vil blive forkert - det betyder ikke noget de første 10-15 år; men det begynder at blive kritisk de sidste 5-6 år: Det er den situation, som Tyskland står i med obligationerne fra købet af Østtyskland.

Som sådan er stående lån til offentlige - eller for den sags skyld private - investeringer med lang løbetid uhensigtsmæssige. De skaber fra et tidspunkt flere finansielle problemer end de løser.
I praksis bliver der som regel tale om fast forrentede annuiteter set fra debitors side - nemlig staten - fordi der hele tiden optages nye statslån med forskellig løbetid.
Problemet med det er bare at det er adskilt i forskellige papirer, der købes hver for sig og lægges i f.eks. en investors portefølje. Det kræver altså administration at pleje en portefølje.

Som sådan er statsobligationer ikke nogen skidegod løsning, når vi taler om at tilpasse gældsstrukturen til behovet. Der bliver "huller" i rentestrukturen.

Her optræder den fast forrentede konvertible annuitet som en stærkt stabiliserende mekanisme (alt i ECB er "Mechanismus"), fordi hvis renten til investor bliver for høj - og det vil den blive på et tidspunkt, som følge af rentekurven; men også som følge af svingninger i inflation og produktivitet - så bliver lånet indfriet til pari og konverteret i henhold til debitors behov.

Det er den pointe, som man tilsyneladende i ECB overser.

De rigtig lange investeringer, der anvender man ejerskabet som finansieringskilde: Det være sig i aktier eller offentligt eje. Offentligt eje er specielt hensigtsmæssigt, når der er tale om store infrastrukturinvesteringer, fordi det offentlige kræver værdiforringelse og rente ind i skat, hvor skattegrundlaget forbedres netop gennem den forøgede produktivitet, som investeringen forårsager. Der kan så være tale om mellemfinansiering med forskellige instrumenter; men det er noget andet.

Men, nej. Jeg er også skeptisk mht. til, at man vil give Danmark en særbehandling - dertil er vi for lille et problem. Derudover, så har vi ikke vist os samarbejdsvillige, når det kommer til institutionerne. Vi har villet med på rabatbillet - det betyder altså, at man må sætte sig på taget af togvognen - også når det regner.
På den positive side ligger, at vi har gennemført meget af det, de andre planlægger at gennemføre - bare ikke det i denne finansielle sammenhæng nødvendige, nemlig at gøre noget ved vores alt, alt for store private gæld. Der har ganske enkelt ikke været anvendt den fornødne brutalitet overfor banker og flextumper.
Man har i stedet vrælet op om, hvis skyld det er. Det er de andre sgu da ligeglade med - det er vores problem, at vi ikke har knust knoglerne på Danske Bank i tide.