Endgame ?

Betyder haircuttet noget for interessen? Både for flex og de fast- forrentede?

Det er vel stadigt ønsker fra flere af de store institutter, at de ikke skal ligge og være selvopkøbende på måske endnu dyrere lånte penge andetsteds?

Men ja, dette udspil afværger helt sikkert rentekatastrofen og kort sigt.

Om inden det hele kammer over i "hvad sagde jeg tonen", så skal vi nok huske på hvor stort et overtagelsesarbejde der ligger til grund for beslutningen, for slet ikke at nævne den potentielle muligheh der er for at vi har givet os på andre punkter for at få denne realkreditredning igennem.

Merkur skrev:Betyder haircuttet noget for interessen? Både for flex og de fast- forrentede?

Det er vel stadigt ønsker fra flere af de store institutter, at de ikke skal ligge og være selvopkøbende på måske endnu dyrere lånte penge andetsteds?  

Men ja, dette udspil afværger helt sikkert rentekatastrofen og kort sigt.

Om inden det hele kammer over i "hvad sagde jeg tonen", så skal vi nok huske på hvor stort et overtalelsesarbejde der ligger til grund for beslutningen, for slet ikke at nævne den potentielle mulighed der er for, at vi har givet os på andre punkter for at få denne realkreditredning igennem.

Hmmm....

Overtalelsesarbejdet har vel rent faktisk bestået i, at redegøre for hvordan det ikke er en bankredning! Det ville nemlig forpligtige de andre EU lande til noget tilsvarende: Nemlig at opkøbe misligholdte bankfordringer og dække dem med statsobligationer. Det er jo det flexlort rent faktisk er: Misligholdte bankudlån!

Jeg er så heller ikke sikker på, at vi har skullet betale så forfærdelig meget!

Sagen er nemlig, at den ordning kommer Merkel - og navnlig Schäuble - ualmindeligt tilpas!
Det gør nemlig, at man kan afvise Eurobonds - ikke noget behov!
Dernæst vil det gøre noget alvorligt ved manglen på Bundesanleihen, fordi det gør, at Länderanleihen får den fornødne status som prima papirer, som bankerne kan ligge med.
Altså: Deciderede tyske statsobligationer er udelukkende til anvendelse som valutareserve i andre lande! Det gør nemlig at russiske oligarker o.lign. ikke kan spekulere imod D-marken eller rettere Bundesbank. Sælger man panikagtigt ud af Bundesanleihen, så mærkes det brutalt på kursen, hvor er ikke er nogen speciel efterspørgsel til at opsuge et kursfald, fordi bankerne vil ligge med Länderanleihen, som der ikke alene er nok af; men der kommer flere!

Jeg tror denne betragtning - hvis jeg ellers har gennemskuet Rohde i denne sag - er nok så væsentlig som Vestagers hændervriden!

Jeg erindrer nemlig Rohde, for år tilbage i ATP foreslog, at pensionskasserne kunne finansiere infrastrukturinvesteringer - som i øvrigt i løbetid passer med pensionsforpligtigelserne. Selv om Rohde er kommet til at se ud som han gumler på nagler til korsfæstelse af banker, så tror jeg godt, han kan huske, hvad han selv har sagt.

Disse obligationer, der vil blive betalt tilbage gennem kontrakter på leje af en eller anden art fra jernbaner og elforsyningsselskaber vil jo have en bonitet, der er helt på linje med statsobligationer - vi taler om tocifrede milliardbeløb - i € vel at mærke - alene i Tyskland.
Det vil bringe de offentlige investeringer ud af det dødvande, der er kommet som følge af fejlinvesteringerne i Sydeuropa. Hermed kan man mure fejlene inde i f.eks. spanske obligationer - uden at det stiller sig i vejen for fornuftige og rentable infrastrukturinvesteringer i f.eks. Polen og de baltiske lande. Sidstnævnte vil i øvrigt være mere end sikkerhedspolitisk belejlige, hvilket man - hvis man nu havde fulgt med her på kanalen og i finsk-sprogede (OK- jeg bruger den engelske oversættelse - elendig som den er, for engelsk er det sgu ikke!) aviser. De litauiske stavekontroller har jo ikke været ajourført siden vikingetiden - vil være helt klar over. (Der tales netop om sådanne investeringer, som de lande ikke har skattemidler og kreditværdighed til at foretage). Der er så satans brug for €-obligationer af kvalitet, som Bendt Betjent så perfidt bemærker - uden at være klar over, at han i sin dumhed - meget mod sin vilje - kom til at sige noget rigtigt.

Den form for obligationer skulle der nu været åbnet for!

Samtidig vil man kunne få obligationerne som annuiteter, hvilket vil passe pensionskasserne en hel del bedre end statsobligationernes stående lån. Sagen er jo den, at pensionskasserne står overfor at skulle afvikles: Dvs. deres udbetalinger vil overstige deres indbetalinger.
Hidtil har indbetalingerne oversteget udbetalingerne, hvilket i sig selv giver et nedad rettet tryk på renten - og guderne skal vide at det er stort. Nu vil man fremover komme i den modsatte situation, nemlig at udbetalingerne vil overstige indbetalingerne, hvilket vil betyde at pensionskassernes beholdninger skal sælges - hvilket ikke kan undgå at tvinge renten op - og påføre pensionskasserne tab, som de ikke kan bære iht. til deres forpligtigelser og diskonteringsfaktor - for slet ikke at tale om reserverne - eller rettere manglen på samme!

En annuitet har den fortrinlige egenskab, at den afvikles med udbetaling til investor, der overstiger renten, hvorved investor får den fornødne likviditet uden at skulle sælge ud af beholdningen, der holdes til udløb. Man kan altså derfor i vidt omfang afvikle de absurde pensionsordninger uden at det får indflydelse på renten.

"Interessen" for flexlort bliver hverken større eller mindre, fordi det er obligationer, som bankerne køber selv - hvilket man kan se af den absurd lave flexrente: Ingen andre end bankerne kunne finde på at give så mange penge for dubiøse papirer. Investorerne vil heller ikke herefter røre ved flexlortet. Flextumper er jo ikke blevet et hak bedre betalere.

Samtidig vil det klemme likviditeten i bankerne langsomt men sikkert. Soliditeten i bankerne er jo i sig selv en fiktion og digtning, fordi man holder alt for mange tab uafskrevne for ikke blive insolvent.
Klemmen på likviditeten vil tvinge bankerne til enten at belåne gode udlån, som efter hvad Danske Bank har erfaret, er den dyreste finansiering overhovedet. Glem renten til Nationalbanken, den er symbolsk; men der er den omkostning, at de prima lån, som er belånt de vil blive omlagt til virksomhedsobligationer, som pensionskasser mm. kan investere direkte i - formentlig som serielån, hvilket vil passe med virksomhedernes afskrivningsprofil (linier afskrivning over 10-20 år af anlægsinvesteringer). Det vil også passe med pensionskassernes krav til en likviditetsprofil, hvis man kan kombinere tilgodehavender i serielån, annuiteter og faste lån.

Sagen er jo den, at de gode realkreditudlån skal omlægges til fast forrentede annuiteter som ingen har sagt skidt til endnu. Hvis banken ikke har råd til at finansiere opkøbet af eget flexlort - og det har de simpelt hen ikke! Tjahhh - i den situation må man jo så omlægge, hvad der kan omlægges, så det kan sælges til investorerne: Læg mærke til, at 15 år 2% lukker!

Merkur skrev:

Om inden det hele kammer over i "hvad sagde jeg tonen", så skal vi nok huske på hvor stort et overtagelsesarbejde der ligger til grund for beslutningen, for slet ikke at nævne den potentielle muligheh der er for at vi har givet os på andre punkter for at få denne realkreditredning igennem.

Jeg skal nok prøve at styre mig. Og lad så være med at tro at de fremtidige renter er styret af væsentligt andet end kommende økonomiske opture og nedture. Os med flexlån kan så langt øjet rækker nyde en rente på 0.5% og det er sgu dejligt at bo gratis.

Thomas har hylet i årevis om det store flexlåns sammenbrud uden at det er kommet til at ske eller kommer til at ske.

Har du en kommentar til haircuttet også?

ja jeg tror ikke haircuttet kommer til at betyde det store. I modsætning til Thomas' vildfarelser tjener bankerne faktisk penge på at købe de her obligationer - idet de er en 100% sikker investering med højere rente end den tilsvarende statsobligationer med samme løbetid. Hvad er de danske 10 årige statsobligationer nede i? 1.42% i rente eller sådan noget.

Jeg har lige læst at den nye 'flexlov' der skal mindske refinanseringsrisikoen har medført en renteforhøjelse på 0.05%. Jeg tror EU lovgivningen vil medføre en renteforhøjelse i samme boldgade. Drømmescenariet om familien Danmark må gå fra hus og hjem og at de danske banker drejer nøglen om en efter en er desværre aflyst.

Merkur skrev:Har du en kommentar til haircuttet også?

Ja, det mente jeg, at jeg havde.

Haircuttet på de 7% er det tab, man må påregne ved et tvangssalg. Det var det græske statsobligationer nåede op i.

Spørgsmål til ministeren (punkt 2), giver et godt billede af hvad man helt entydigt har kæmpet for og vel dermed også hvor slemt det kunne være gået hvis ikke man fandt en løsning (koste hvad det ville..).

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Erhvervsudvalget/Kalender/Vis.aspx?session=20131&meetingNumber=1130311&abbreviation=ERU&se=1

Det bliver interessant at se om hele dette forår giver anledning til nogle ændringer i udlånsstatistikkerne - Argumentationerne for at skifte væk - selv efter en "redning" og et rentemax indført ved lov - kører derudaf: (som jeg vurderer det)

http://epn.dk/privat/bolig/finans/ECE6710505/20-arige-lan-lige-sa-billige-som-flekslan/

(Hvorfor dog dette, alt er vel i den skønneste orden, så der er da ingen grund til at ændre på noget - eller tager jeg grueligt fejl?).

Merkur skrev:Spørgsmål til ministeren (punkt 2), giver et godt billede af hvad man helt entydigt har kæmpet for og vel dermed også hvor slemt det kunne være gået hvis ikke man fandt en løsning (koste hvad det ville..).

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Erhvervsudvalget/Kalender/Vis.aspx?session=20131&meetingNumber=1130311&abbreviation=ERU&se=1

Det bliver interessant at se om hele dette forår giver anledning til nogle ændringer i udlånsstatistikkerne - Argumentationerne for at skifte væk - selv efter en "redning" og et rentemax indført ved lov - kører derudaf: (som jeg vurderer det)

http://epn.dk/privat/bolig/finans/ECE6710505/20-arige-lan-lige-sa-billige-som-flekslan/

(Hvorfor dog dette, alt er vel i den skønneste orden, så der er da ingen grund til at ændre på noget - eller tager jeg grueligt fejl?).

Ja, et eller andet er der ved at ske!

Nu har jeg ikke læst svarene - jeg ser at spørgeren er Harry Potter (I véd ham med de våde bukser)! Det er i sig selv foruroligende.
Nykredit: Til at leve med.

Dvs. at både Danske Bank og Nordea er i grusom klemme. Nykredit og BRF har formentlig placeret deres flexlort i mindre banker.

Men ja, jeg vil give Dig ret i, at enhver løsning - koste, hvad det vil - er bedre end den nuværende situation.

Udlånsstatistikken? Den kan end ikke finde ud af, hvad landbruget har lånt. De tal er gået totalt bananas.

Altså argumentationen mod at skifte fra flexlort er helt klart væk! Når Nordea lukker 2½% 20 år, så må det være fordi man ikke kan få nok flextumper over - hvorfor hvad der udbydes - det snappes op med det samme af investorerne.
Det betyder samtidig, at dem for hvem afdragsfriheden udløber, de er ikke i stand til at konvertere! Derfor må Nordea formentlig yde lån - usikret - til de flextumper, som naturligvis heller ikke bliver betalt.
Nu formoder jeg, at Nordea's flexlort er købt af Nordea Sverige, hvilket involverer dybe knæbøjninger både med Riksbanken og Nationalbanken på ugentlig basis.

Sagen er jo nok den, at det med at flextumper kunne og ville betale - efter at have afdraget det dyre banklån først: Det er løgn - de har gjort hverken eller.
Nu kommer vi så til, at det ikke har så meget med realkreditten at gøre; men vi taler reelle banktab - man har reddet realkreditten; men skubbet problemet over på banken, hvor problemet er som en boomerang med presserende hjemvé - som de vidste eller burde have vidst i 10 år.
At Riksbanken skulle blive ved med at finansiere Nordeas tabte fordringer i udlandet - det tror jeg vil overanstrenge Riksbankchefens tydeligt begrænsede humoristiske sans.

Mit gæt er, at diverse sidder i et noget presset krisemøde - nu igen.

Jeg har svært ved at overskue konsekvenserne af det nye forslag. Det er helt tydeligt ikke den "redning" og fastholdelse af status quo , som bankfascisterne havde plæderet for , men hvad er det så ?

Idag må SDRO dække 100 % af Tier-1 og tæller 100%.

EBAs udspil er at SDRO må dække 40 %  af Tier-1 og tælle 100 %.

Det nye kommissær foreslag er så at SDRO må dække 70 % og tæller 93 %.

En tilsynladene sikker konsekvens er at bankernes udgifter til kapital afdækning af Tier-1 vil stige ganske væsentligt.

Men hvad bliver konsekvensen for kursen på de korte stående SDRO`er ?  Hvis vi formoder at markedet er "mættet" med F1-F5 så bliver der ca 25 % af obligationerne der vil mangle købere ((1-(0.7/0.93))x100%). 
Men er markedet mættet ? Hvor meget Tier-1 skal feks mastodonten Danske Banke ligge med ?
Og må DB ligge med RD F1, Nordea med Nordea Kredit ect. ? Eller skal man lege bytte, bytte købmand - og hvis ja til dette, hvem skal så købe RD´s obligationer og hvor skal DB få obligationer nok fra?

Mvh
Cirb

Sådan forstår jeg det ikke. 70% af bankernes kapital beredskab skal være Tier1 og danske realer må udgøre 100% af dette beredskab - dog tællet en real kun 93% af sit pålydende.

Dobbelt tjekkede lige. Danske realkredit obligationer indgår ubegrænset

Cirb skrev:Jeg har svært ved at overskue konsekvenserne af det nye forslag. Det er helt tydeligt ikke den "redning" og fastholdelse af status quo , som bankfascisterne havde plæderet for , men hvad er det så ?

Idag må SDRO dække 100 % af Tier-1 og tæller 100%.

EBAs udspil er at SDRO må dække 40 %  af Tier-1 og tælle 100 %.

Det nye kommissær foreslag er så at SDRO må dække 70 % og tæller 93 %.

En tilsynladene sikker konsekvens er at bankernes udgifter til kapital afdækning af Tier-1 vil stige ganske væsentligt.

Men hvad bliver konsekvensen for kursen på de korte stående SDRO`er ?  Hvis vi formoder at markedet er "mættet" med F1-F5 så bliver der ca 25 % af obligationerne der vil mangle købere ((1-(0.7/0.93))x100%). 
Men er markedet mættet ? Hvor meget Tier-1 skal feks mastodonten Danske Banke ligge med ?
Og må DB ligge med RD F1, Nordea med Nordea Kredit ect. ? Eller skal man lege bytte, bytte købmand - og hvis ja til dette, hvem skal så købe RD´s obligationer og hvor skal DB få obligationer nok fra?

Mvh
Cirb

Det er formentlig det, der er fidusen!

På én eller anden måde skal man jo have dem klemt på likviditeten, så flexlortet kan konverteres til fast forrentede annuiteter. De kan nemlig godt sælges - og investorerne er ikke kritiske med afkastet - bare de har en chance for at se deres penge igen - nogle af dem altså.

Jeg har påpeget at landbrug, udlejningsbyggeri, industri og almen nyttigt byggeri snildt kan laves om i meget vidt omfang til fast forrentede annuiteter. Det har man vægret sig imod i bankerne, fordi de har alle de insolvente og illikvide flextumper. Man har netop misbrugt realkreditsystemet, til at konvertere misligholdt bankgæld til realkreditgæld.

Hele pointen er, at flextumperne hænger bankerne på!
Lad os endelig ikke vildlede af sangene fra kriminelle propagandister til at tro andet. Hvor, vi har set efter, så er "egenkapitalen" forsvundet adskillige gange, hvorfor der egentlig ikke er nogen, der ejer bankerne.

Ikke nok med det; men investorerne har forladt skuden én for én, så bankerne er nødt til at købe egne aktier op med penge, de selv har lånt. På et tidspunkt skal de aktier, der befinder sig hos investeringsfonde så ind i egenbeholdningen og annulleres. Tilsvarende med de små idioter til ludomanerne, der har lånt pengene til at købe deres Danske Bank og andre aktier: De lån skal hjemkaldes og aktierne skal annulleres. Det skal ske i et tempo, så "solvensen" ikke bliver negativ.
Den måde man får reduceret udlånet på er ved at tage de gode kunder fra bankerne - f.eks. gennem virksomhedsobligationer.

Den anden måde er, at konvertere flexlort i muligt omfang til fast forrentede annuiteter, som investorerne køber, hvorved det beløb, som bankerne reelt skal låne for at dække det tabte udlån til flextumperne - det reduceres.
Fordi bankerne hænger op flextumperne uanset hvad!
En ting er bankboliglånet; men da der er drevet hor på realkreditsystemet, så hænger man også på realkreditgælden til flextumperne. Principielt kunne banken lige så godt have lånt flextumperne 100% af gælden i stedet for at lade som om, at 80% var lånt i realkreditten, som man så låner pengene ved at købe eget flexlort.

Der er én måde at gøre det på: Kværke deres likviditet - og det er det man gør!

Thomas - sikke noget sludder. Tag en tudekiks - alle dine forudsigelser på det her område er fejlet 100% Flexobligationerne kommer med EUs udspil til at leve videre i bedste velgående.

Og hvad ved du om hvordan investorene investerer? Intet!!!!!!!!!!! Hvordan en given investor investerer sine penge er ikke noget du kan læse i avisen. Det er noget du sidder og fantaserer dig til over dit landmandsspil. Prøv nu a tage dig lidt sammen og forhold dig til fakts og noget du rent faktisk kan bevise med eksterne henvisninger. I den her sag tog Cirb iøvrigt grundigt fejl i sit udgangspunkt. Han er formentlig vantro over at den store drøm om boligejere der må gå fra hus og hjem i hobevis er skudt til hjørnespark.

Thomas =   

Hvem er disse investorer?

Og gad vide hvornår det endelig udspil bliver præsenteret i sin helhed.

Merkur skrev:Og gad vide hvornår det endelig udspil bliver præsenteret i sin helhed.

Jamen indtil videre kan vi jo ikke se, hvordan realkredit udlånet er fordelt på formål. Jeg tror simpelt hen ikke bankerne aner det! Sådan har det været nu i et halvt år! Der laves for praktiske formål ikke udlånsstatistik, som ikke er behæftet med så drakoniske forbehold, at Nationalbanken lige så godt kunne skrive: Det er løgn - og vi ved det; men det er så den del af det, der er mindst tilfældigt.

Merkur skrev:Hvem er disse investorer?

Ja - det er jo Thomas der agerer ekspert i hvad investorer gør og ikke gør, så jeg antager at dette spørgsmål var rettet til ham.

Det var nu møntet på dit indlæg skrevet kl 9,15 idag. Siden du ved hvad andre ikke ved så kunne det være interessant st få din opfattelse af hvem investorerne er og hvordan de kan tænkes at handle fremadrettet. Endvidere rejser cirb nogle interessante spørgsmål hvad er din holdning til disse?

@merkur, kan du ikke venligst holde en pause med at spille dum nu? Cirb's indlæg var noget værre sludder. Jeres saftige fantasier som det store sammenbrud for danske boligejere kommer ikke til at ske. Lær at lev med det.

Øv - ingen saglig diskussion.

Svaret taler for sig selv.

Merkur skrev:Øv - ingen saglig diskussion.

Svaret taler for sig selv.

Come on, dit indlæg var ikke seriøst, efterfølgeren 22:21 var ren trolling og det her er tud, tud, tudefjæs.

Og derudover rammer Pluto da fuldstændig plet. Endnu engang viser Thomas ævl sig at være..... ævl. Og du sidder stadig i dit studiekammer og er ved at gå til over, at alle dine sikkert ellers meget fine teorier ikke holder en skid i den virkelige verden.

Og be my guest, tud bare over at jeg kun giver svar på tiltale og ikke kommer med en dybdegående psykologisk profil af banker og pensionskassers handelsafdelinger, samt deres handlemønstre.

Sune skrev:

Merkur skrev:Øv - ingen saglig diskussion.

Svaret taler for sig selv.

Come on, dit indlæg var ikke seriøst, efterfølgeren 22:21 var ren trolling og det her er tud, tud, tudefjæs.

Og derudover rammer Pluto da fuldstændig plet. Endnu engang viser Thomas ævl sig at være..... ævl. Og du sidder stadig i dit studiekammer og er ved at gå til over, at alle dine sikkert ellers meget fine teorier ikke holder en skid i den virkelige verden.

Og be my guest, tud bare over at jeg kun giver svar på tiltale og ikke kommer med en dybdegående psykologisk profil af banker og pensionskassers handelsafdelinger, samt deres handlemønstre.

Og sagligheden vil ingen ende tage... :-) - men hvis du ikke gider den faglige debat men kun at gå efter personerne, hvorfor gider du så skrive/læse med herinde?

Jeg syntes niveauet i indlægget taler for sig selv - men når det så er sagt, så gider du måske alligevel at besvare/give et bud på et af de centrale spørgsmål cirb rejser - og som vi alm. debattører ikke er bekendt med endnu - nemlig om forslaget involverer at en bank må tælle opkøb af udstedte papirer, fra et søsterkompagni, med?

nemlig om forslaget involverer at en bank må tælle opkøb af udstedte papirer, fra et søsterkompagni, med?

Vi må nok være tålmodige en måned endnu før vi får svar på de sidste detaljer.

Merkur skrev:
Og sagligheden vil ingen ende tage... :-) - men hvis du ikke gider den faglige debat men kun at gå efter personerne, hvorfor gider du så skrive/læse med herinde?

Jeg syntes niveauet i indlægget taler for sig selv - men når det så er sagt, så gider du måske alligevel at besvare/give et bud på et af de centrale spørgsmål cirb rejser - og som vi alm. debattører ikke er bekendt med endnu - nemlig om forslaget involverer at en bank må tælle opkøb af udstedte papirer, fra et søsterkompagni, med?

Der, hvor problemet ligger er, at man så udmærket er klar over, at bankerne er fallit - egenkapitalen er tabt adskillige gange.
Det, det drejer sig om nu er at få reddet de rimelige bankkunder ud af ruinerne.

Det har først og fremmest været erhvervsvirksomhederne, hvor man i første omgang i sin tid lettede på driftsfinansieringen ved at give længere frister for momsindbetaling og skatteindbetaling, så virksomhedernes kunder kunne nå at få betalt inden det offentlige skulle have sine penge.

Disse driftskreditter bliver nu efterhånden i vidt omfang ordnet internt i virksomhederne dels med egenkapitalfinansiering, dels ved, at man trækker på leverandører og kunder (i forudbetalinger), så man går på samarbejdspartnernes egenkapital. Driftsfinansieringen er vel efterhånden i meget vidt omfang ude af bankernes kløer.

Det, der halter noget er investeringerne! Det er jo ikke fordi, man ikke i erhvervslivet ikke ønsker at investerer - og ikke ser mulighederne: Det er simpelt hen fordi erhvervslivet aldrig igen vil tages som gidsler af bankerne.
En måde at komme uden om det på er ved virksomhedsobligationer, hvor de store virksomheder - med investeringsbehov på hele og halve milliarder reelt finansieres uden om bankernes balancer direkte af investorerne.
Problemet er nu de små og mellemstore virksomheder, hvor man - på trods af bankernes sabotage - vil komme med virksomhedsobligationer. Det halter - endnu - fordi virksomhedsobligationer til de virksomheder kræver helt konkrete investeringsprojekter, der kan lægges som sikkerhed bag et obligationslån. Det er jo netop problemet. Virksomhederne kan og vil investere; men vil aldrig nogen sinde igen være afhængig af bankerne. Om pensionskasserne vil kunne opbygge finansieringsinstitutter, der kan lave den fornødne kreditvurdering - det tager sin tid.

Men erhvervsudlånet vil blive fjernet fra bankerne.

Det foreliggende problem er landbruget, som dels skal omlægges til fast forrentede annuiteter på ejendomsværdier, der i rimelig grad afspejler bedriftens indtjeningsmuligheder. Fordelen ved de obligationer er, at dem vil investorerne købe! Der er altså ikke meget grin ved at have pengene stående i Nationalbanken til 0,05% på indskudsbeviser: men det er en hel del bedre end det stensikre tab forbundet med flexlort.
Driftsfinansieringen går en anden vej, nemlig gennem slagterier og mejerier, der forudbetaler landmændene. Her er problemet, at en ikke uvæsentlig del af fortjenesten i landbruget ligger i den videre forædling. Her halter investeringerne også, for f.eks. de små kommunistinficerede slagterier, de kan ikke tilføre en forædlingsværdi, som landbrugets kunder vil betale for.
Det ses helt klart i, at landbrugets distributionskanal er rykket bagud, så de nu sælger smågrise til f.eks. Tyskland. Det svineslagterierne mangler for at opnå profitabilitet er tilførsler - det kan så kun i noget omfang skaffes ved driftsfinansiering; men de stigende flæskenoteringer vil gøre det mere attraktivt. Bare man ikke har rodet banken ind!
At svenskere og russere ikke vil betale, hvad det koster - meget fint, så finder man nogen, der vil!

Hovedproblemet er at redde landbruget - og de dertil knyttede virksomheder ud af bankernes kløer. Det vil blive gjort. Bankerne kan da godt sætte gårdene på tvang - ikke noget problem: Problemet er at få nogen til at drive dem - en gård uden en kompetent driftsherre er et værdiløst miljøeksperiment. Vi har passeret punktet, hvor bankernes trusler har mistet deres effekt. Bankerne skal til at afskrive tab og opgive fordringer på landbruget - det gør banker så ikke, hvorfor man vil arbejde sig uden om.

Det tredje hovedpunkt er, at man har skullet bringe bankernes handelsafdelinger under kontrol - de er kriminelle svindlere som alle bankfolk - for at sikre valutaen. Det er tilsyneladende lykkedes i et vist omfang, ved renteforhøjelsen og - navnlig - halveringen af foliorammerne. At SEB og Handelsbanken (for ikke at tale om SparNord!) overhovedet har en folioramme peger på svensk spekulation i flexlort mod kronen. Det umiddelbare indtryk er, at det er gået værst ud over svenskerne, fordi SEK falder. DKK er for lavt vurderet og har hidtil kun haft mikroskopisk opretning - det skal nok blive anderledes. Jeg tror ikke Sverrig vil få lov til at trække Danmark med sig i afgrunden.
Vi har jo også set, hvordan tabene i større investeringer er blevet kørt tilbage til dér, hvor de hører hjemme. Her tænker jeg på SAS og Vattenfall.
Resultatet kan meget vel blive at SAS forsvinder helt fra Danmark. Det væsentlige i flytrafikken er ikke luftfartselskabet; men lufthavnen og den dermed tilknyttede infrastruktur.

Boligejerne er et stort tab, som bankerne kommer til at betale - på trods af de ulækre politiske attentater, fordi Venstre da ikke går med til at redde banker på landbrugets og det øvrige erhvervslivs bekostning. Det er nu en farlig strategi - og meget dum strategi - fordi her kommer man som banksvin også op mod ikke alene skvatnaglerne i Finanstilsynet; men PET, som har ganske andre muligheder. Det kommer Qvortrup til at sande - og han skal nok sladre, hvorefter det vil køre og tarmene blive flået ud af banksvin som Sune og Pluto.

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/eru/spm/351/svar/1137682/1371081.pdf