Endgame ?

Cirb skrev:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73902/artikel.html

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73900/artikel.html

Hvis vi et kort øjeblik legede at det gjorde nogen forskel hvorvidt realkredit obligationer er likvide eller ej (det gør det ikke) - så kunne den her sag dårligt være kommet på et mere ubelejliget tidspunkt.

Mvh
Cirb

Hvis Du tænker på det Europæiske banktilsyn? Og indlåsningen af statsobligationer?

Jeg tror Du vender sagen forkert. Årsagen til at problemet kommer op med realkredittens likviditet er, at Danmark er nød til at være på forkant, fordi vi ikke er med i EUR.

Cirb skrev:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73902/artikel.html

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73900/artikel.html

Hvis vi et kort øjeblik legede at det gjorde nogen forskel hvorvidt realkredit obligationer er likvide eller ej (det gør det ikke) - så kunne den her sag dårligt være kommet på et mere ubelejliget tidspunkt.

Mvh
Cirb

Jeg forstår ikke helt hvad du mener - kan du uddybe?

Nemlig at pensionskasserne flytter deres penge ud af landet, fordi realkreditobligationen er ødelagt.

Lad så risikoen være. Den kan man kompensere med et højere afkast, så man kan tage en "snudeklemmer" eller to - hvis man da har vurderet risikoen korrekt, hvilket man - i lyset af erfaringerne - må betvivle. Netto vil afkastet ikke blive højere i en portefølje end den risikofrie investering.

Problemet er, at man ikke investerer i danske realkreditobligationer, fordi man ikke tror på, at flextumperne kan eller vil betale - ikke ganske urimeligt - at tro det, altså....

Det nytter jo ikke noget, at komme med en falsk varebetegnelse - kunderne finder sgu ud af det - på et tidspunkt - alligevel.

Finansverdens skødehund bjæffer 

Lånerenten for boligejere kan stige kraftigt

 
Mvh
Cirb

Cirb skrev:Finansverdens skødehund bjæffer 

Lånerenten for boligejere kan stige kraftigt

 
Mvh
Cirb

Baggrunden er, at bankerne ikke kan låne så de kan opkøbe deres eget flexlort!

Det kan de godt; men problemet for bankerne er, at der skal lægges sikkerhed for de lån, som så bliver til virksomhedsobligationer til en lavere rente: Flextumperne suger enhver form for indtjening ud af bankerne.

Drop afdragsfriheden.

Hidtil har Nykredit kunnet placere sit flexlort i diverse banker, fordi det var lige så godt som rede penge. Efter de nye regler, så må man da godt købe flexobligationer. Ikke noget problem. Det er bare ikke penge!

Merkur skrev:

Cirb skrev:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73902/artikel.html

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/73900/artikel.html

Hvis vi et kort øjeblik legede at det gjorde nogen forskel hvorvidt realkredit obligationer er likvide eller ej (det gør det ikke) - så kunne den her sag dårligt være kommet på et mere ubelejliget tidspunkt.

Mvh
Cirb

Jeg forstår ikke helt hvad du mener - kan du uddybe?

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/article6477066.ece?utm_source=Feed&utm_medium=top&utm_campaign=Middag&utm_content=2014-02-11+12%3A11%3A00

Børsen kommer med en ret god beskrivelse af forholdene her - for mig at se er det vanskeligt at kalde noget, der kun omsættes i et lukket, uigennemskueligt og muligvis også svindlet marked for ultralikvidt. 
Det kan godt være at det kunne overbevise Bendt Betjent, men Draghi er nok en smule mere skeptisk af natur.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Børsen kommer med en ret god beskrivelse af forholdene her - for mig at se er det vanskeligt at kalde noget, der kun omsættes i et lukket, uigennemskueligt og muligvis også svindlet marked for ultralikvidt. 
Det kan godt være at det kunne overbevise Bendt Betjent, men Draghi er nok en smule mere skeptisk af natur.

Mvh
Cirb

Nu kan jeg så ikke læse det. Lad så det være; men I overser aldeles et væsentligt problem, som Nationalbanken gør opmærksom på i forbindelse med statsobligationer - specielt dem med lang løbetid. Der er formentlig tale om stående lån!

Se en lang statsobligation har en forholdsvis høj kupon - og i disse år er 4% en høj kupon. Efterhånden som disse obligationer nærmer sig indfrielse, så falder renten iht. rentekurven. Da disse lån er fast forrentede, så betyder det at kursen må stige. Godt nok er de resterende betalinger færre; men ca. midtvejs er rentefaldet iht. rentekurven af større betydning end det, at indfrielsen nærmer sig og forvandler en kurs over pari til et sikkert tab ved indfrielse.

Denne overkurs kan være ganske meget - på tyske statsobligationer (og der er mange lange - fra genforeningens tid, som nu nærmer sig indfrielse) taler vi snildt 50% over pari. Disse obligationer er jo indlåste hos institutionelle investorer, hvorfor de ikke er likvide.

Det medfører dels en mangel på statsobligationer som følge af indlåsning, dels medfører det en renteuro i det omfang disse obligationer overhovedet handles.
Set fra investor side er en 30 årig stående statsobligation fortrinlig de første 10 år, fordi den giver en kursgevinst! Derefter bliver den en klods om benet, fordi nu bliver den grim at have i bøgerne, fordi der er et årligt kurstab som følge af at en obligation over pari nærmer sig indfrielsen. Det bliver så ikke bedre af, at obligationen ikke handles. Det er derfor man kan bogføre den i beholdningen: "Holdes til udløb". Holdes en obligation til udløb, så er den pr. definition ikke likvid!

Dette forhold virker over på den fast forrentede, konvertible annuitet!

Denne vil i princippet aldrig udløbe! Som følge af forskydningen ned ad rentekurven vil den fast forrentede annuitet på et tidspunkt også komme over pari - dvs. det gør den ikke! Den vil blive indfriet før tid! Det bagved liggende lån vil principielt blive refinansieret - til en lavere rente og løbetid. Selve konvertibiliteten gør, at man slet ikke kommer ud i problemstillingen omkring den voldsomme overkurs midtvejs i løbetiden - så længe lever obligationen nemlig ikke!

For Tyskland er denne problemstilling mere end relevant, fordi den suger likviditeten ud af massen af obligationerne. Først langsomt - siden hurtigere og hurtigere. Dvs. den reelle pengemængde af kvalitet bliver ringere og ringere.

Det er dette forhold, der er Nationalbankens egentlige argument overfor Bundesbank og ECB, nemlig at tyske (og andre) statsobligationer er rædselsfulde, hvis de har lang løbetid.
Her er den fast forrentede, konvertible realkreditobligation en stabilisator, der eventuelt kunne redde Bundesbank ud af en klemme. Kommer der en rentestigning, så sker der ikke noget ved det, konverteringen udskydes så bare i kortere eller længere tid - til pengene passer!

Ulempen ved et stående statsobligationslån er, at det i sig selv giver en rentestigning!

"Normalt" betyder det ikke det store, fordi med så lille en kupon som statobligationer normalt har, så opvejes kursstigningen af inflation, således at centralbanken i perioder med højere inflation kan konvertere gæld med kort restløbetid, fordi inflationen på et eller andet tidspunkt kommer op og annullerer rentestigningen som følge af rentekurven, hvorved statsobligationen kan hjemkøbes til pari og der kan udstedes nye statsobligationer til afløsning.

Problemet er, at "normalt" ikke længere er relevant: Der er ikke udsigt til højere inflation! Tværtimod!
Derfor er der ikke udsigt til at kursen på lange statsobligationer kan falde! Værre er at det problem bliver alt mere påtrængende som tiden går. Man kan tilføre likviditet i store mængder - ikke noget problem; men lige pludselig skal disse lange statsobligationer indfries, hvorved de vil give et skvulp af likviditet i statsobligationer.

Statobligationer som stående lån er direkte destabiliserende under langvarig lav rente og inflation - og dermed stik imod hensigten med Basel III reglerne - nemlig at give pengemarkedet forøget stabilitet.
Lange statsobligationer som stående lån er som overlæssede lastbiler på dårlige veje ned af stadig stejlere veje!
Fjedrene bliver på et tidspunkt tvunget i bund! Farten større og større! Vejen ringere og ringere!

Der er et stadig mere påtrængende behov for at komme ud af den situation. Den har ECB så fået at gumle på! Om forholdet er blevet fremført kan jeg ikke vide; jeg kan heller ikke vide om man i bekræftende fald er lydhør.
Det kan imidlertid hjælpe centralbankerne uden om et problem; men kun for så vidt angår den fast forrentede konvertible annuitet.

@Thomas - jeg er med på at det fastforentede realkreditlån har nogle markante fordele - det der diskuteres her markedets gennemskuelighed og prissætning.
Det ser ud som bankerne har styret markedet og handlerne fuldstændig ukontrolleret i et uigennemskueligt og lukket system - men de har kun oplevet svindel en gang (måske) for snart 5 år siden     

Mvh
Cirb

Cirb skrev:@Thomas - jeg er med på at det fastforentede realkreditlån har nogle markante fordele - det der diskuteres her markedets gennemskuelighed og prissætning.
Det ser ud som bankerne har styret markedet og handlerne fuldstændig ukontrolleret i et uigennemskueligt og lukket system - men de har kun oplevet svindel en gang (måske) for snart 5 år siden     

Mvh
Cirb

Hvorfor tror Du disse - i sig selv ubetydelige sager - dukker op NU?

Et kvalificeret gæt vil være, at tidsfristen er ved at skride og nu skal man ind og snakke med varylerne, så man kan få fat i det, der ikke er skrevet ned; men kun sagt!

Det betyder ikke - efter min vurdering - at der ikke er andre sager på bedding: Selvfølgelig er der det!

Læg mærke til de tilsynsrapporter fra Finanstilsynet, der er kommet de sidste 3-4 måneder! Der er delelementer fra de store banker og kridter; men eller er der tale om små prutter. Det kunne tyde på:

1) Hovedstyrken er indsat mod hovedbankerne; men man tør ikke sende rapporter ud, aht. til bankerne. Derfor kun småpjatterier hos dem.
2) Man rydder skrivebordene for småsager, så man får frigjort personale til de tungere opgaver.

Nu har man så fået ekspederet de første to sager til SØIK, der gesvindt sender dem videre til den lokale bedrageriafdeling - med udvidet noteapparat.

http://finans.borsen.dk/artikel/1/276753/henrik_sass_venter_eu-ja_til_f1ere_i_likviditetskrav.html

Forstår ikke helt hvad det betyder, men for mig lyder det som et nej - man forsøger at tone som et ja....
Kilden er et svar til erhversudvalget - måske kan denne tekst findes ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://finans.borsen.dk/artikel/1/276753/henrik_sass_venter_eu-ja_til_f1ere_i_likviditetskrav.html

Forstår ikke helt hvad det betyder, men for mig lyder det som et nej - man forsøger at tone som et ja....
Kilden er et svar til erhversudvalget - måske kan denne tekst findes ?

Mvh
Cirb

Ja, jeg bliver heller ikke meget klogere.

Men nu er fleksloven ihvertfald vedtaget;

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L89/20131_L89_som_vedtaget.pdf

Small dog syndrome

Bendte hvem ? Hende der egenhændigt aflivede det konservatstive dolkeparti, realkreditten og det danske boligmarked formedelst nogle herregårdsjagter og et par golf-ferier. Nå, hende.....

Mvh
Cirb
 

Cirb skrev:Small dog syndrome

Bendte hvem ? Hende der egenhændigt aflivede det konservatstive dolkeparti, realkreditten og det danske boligmarked formedelst nogle herregårdsjagter og et par golf-ferier. Nå, hende.....

Mvh
Cirb
 

Sagen er den, at der er for få penge i Danmark. Med penge menes gæld, der bliver forrentet og afdraget!

Der er statsobligationer; men som følge af et konsekvent overskud på betalingsbalancen er der alt, alt for få.
Dem, der er befinder sig indlåst i pensionskasser o.lign. Det er sådan, at det nok ikke er muligt at opretholde fastkurspolitikken, fordi den forudsætter at man kan forsvare kronen ved i givet tilfælde at sælge statsobligationer, tilsvarende købe dem hjem mod salg af statsobligationer i fremmed valuta.
Sagt med andre ord: Det er tvivlsomt om kronen kan forsvares - om kronen reelt har en fremtid som valuta, som Tulletåben og Morten Messerschmidt vrøvler om hele tiden.

Problemet er ikke bare dansk, fordi f.eks. Tyskland mangler tilsvarende gæld til at forsvare den tyske rente.

Hvis man ikke få en større gældsbasis at slås med, så kan man ikke holde en stabil kronekurs: Det gælder på i opadgående og nedadgående retning.

Problemet er, at f.eks. græske statsobligationer opfylder ikke et andet grundlæggende kriterium for omsættelighed, nemlig, at den gæld kan forudses betalt. Det slår tilbage på den danske realkredit, som groft sagt består af to dele:

a) Fast forrentede annuiteter, som har den fornødne kvalitet, de er uomsættelige, fordi de befinder sig - som statsobligationerne - indlåst i investorernes beholdninger "til udløb". Renten er så lav, at der går rigelig med tid inden udløbstidpunktet er så tæt på, at kuponrenten svarer til pari - i tilfælde af vi nogensinde får en renteforhøjelse.

b) Flexlort, som nok har en rente, der svarer til den meget korte løbetid (nogenlunde); men som man med sikkerhed kan sige aldrig indfries.

Det er ikke mærkeligt, fordi investorerne vil altid flygte over i sikkerhed, hvorfor kvalitetspapirer bliver indlåst. Det uanset om det er statsobligationer eller realkreditobligationer.

At BASEL III trækker grænsen ved statsobligationer som værende af prima kvalitet har nok konventionelle og historiske årsager, som måske ikke er i overensstemmelse med den virkelighed, vi observerer. Den samme fejlslutning laver banksvinene: Nemlig, at fordi nogle af realkreditterne er penge, så er alt papir, de sviner til også af kvalitet.

For nu at gentage mig selv - der bliver ingen dansk sær-regel. Formentlig en lang overgangsperiode, men en egentlig undtagelse ? Glem det.

MV er formentlig vellidt, og hvis tysken kunne hjælpe hende gjorde de det nok - men can't won't don't....

Bendte betjent ? De aner ikke hvem hun er - og hvis nogen engang har haft en anelse har de fortrængt den.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:For nu at gentage mig selv - der bliver ingen dansk sær-regel. Formentlig en lang overgangsperiode, men en egentlig undtagelse ? Glem det.

MV er formentlig vellidt, og hvis tysken kunne hjælpe hende gjorde de det nok - men can't won't don't....

Bendte betjent ? De aner ikke hvem hun er - og hvis nogen engang har haft en anelse har de fortrængt den.

Mvh
Cirb

Lad os sige det sådan: Det bliver ikke en ordning, som får den udformning, som bankerne vil have. Spørgsmålet er om der kan findes en ordning, som også imødekommer behovet for flere tyske statsobligationer, hvor der er visse hindringer for udstedelse af flere. F.eks. at Bund og Land skal have en fælles hæftelse - og den går Bundesbank ikke med til.

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE6705319/regeringen-i-et-desperat-redningsforsoeg-af-boliglan/

55 dage.

Mvh
Cirb

http://epn.dk/brancher/finans/realkredit/ECE6708695/gennembrud-i-eu-pa-vej-til-at-sikre-dansk-realkredit/

Udover at det er et foreslag og ikke vedtaget - hvorfor er det så ikke en "redning" ?

Mvh
Cirb

Hvem fik ret, tralala.....

Cirb skrev:http://epn.dk/brancher/finans/realkredit/ECE6708695/gennembrud-i-eu-pa-vej-til-at-sikre-dansk-realkredit/

Udover at det er et forslag og ikke vedtaget - hvorfor er det så ikke en "redning" ?

Mvh
Cirb

Ja, jeg tror også, jeg venter med anmeldelsen til jeg har set forestillingen!

Der er altid et men i sådan en jubelmelding. Jeg synes, vi har hørt den flere gange. F.eks. når man har reddet Grækenland - så har der været nogle betingelser, som har dæmpet entusiasmen en del.
Jeg har for længe siden givet mit bud på, hvor den løsning kommer til at ligge: Nemlig at fast forrentede annuiteter er ok - flexlort nej.

redde dansk realkredit

der er er stykke vej fra det "realkreditten" til "banksvin og flextumper".

Men vi får se - Vestager har det med kun at komme med gode nyheder i hendes øjne.

Jeg har for længe siden givet mit bud på, hvor den løsning kommer til at ligge: Nemlig at fast forrentede annuiteter er ok - flexlort nej.

Hold nu op med at gøre dig selv til grin. Det fis med fast forrentede annuiteter skulle få en sær status som andet end en dyr løsning at finansere sig med - Den er har intet hold på sig - ingen steder kan man læse at nogle skulle have den slags tanker. Selvfølgelig kan man ikke bruge dem i et likviditetsberedskab. De er jo enormt rentefølsomme.

Thomas skrev:

Cirb skrev:http://epn.dk/brancher/finans/realkredit/ECE6708695/gennembrud-i-eu-pa-vej-til-at-sikre-dansk-realkredit/

Udover at det er et forslag og ikke vedtaget - hvorfor er det så ikke en "redning" ?

Mvh
Cirb

Ja, jeg tror også, jeg venter med anmeldelsen til jeg har set forestillingen!

Der er altid et men i sådan en jubelmelding. Jeg synes, vi har hørt den flere gange. F.eks. når man har reddet Grækenland - så har der været nogle betingelser, som har dæmpet entusiasmen en del.
Jeg har  for længe siden givet mit bud på, hvor den løsning kommer til at ligge: Nemlig at fast forrentede annuiteter er ok - flexlort nej.

redde dansk realkredit

der er er stykke vej fra det "realkreditten" til "banksvin og flextumper".

Men vi får se - Vestager har det med kun at komme med gode nyheder i hendes øjne.

Det det taler mest for at den her er måske er reel og ikke endnu en farvedrøm fra banksektoren er den forholdsvis afmålte begejstring. Hvorfor er de ikke fuldstændigt jublende ? 

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
Det det taler mest for at den her er måske er reel og ikke endnu en farvedrøm fra banksektoren er den forholdsvis afmålte begejstring. Hvorfor er de ikke fuldstændigt jublende ? 

Mvh
Cirb

God pointe!

Jeg har en lumsk idé om, at hvis flexlort skal fortsætte, så må det kun være på de inderste - skal vi sige 40-80% af ejendomsværdien - resten fra 0% vil så blive fast forrentede annuitet - 80-100% bliver så banklån (ingen grund til ikke at maksimerer tabet hos bankerne.

Der er jo det morsomme ved det, at det yderste lån som er mest risikabelt ifht. rentesvingninger har samtidig den ringeste placering.

Den løsning vil måske redde enkelte flexidioter; men den vil ikke være bankers og kridters livret; men vi er langt ude over at tage hensyn til vaneforbryderne.

Det ville kunne redde realkreditten - som institution - der skal stadig skubbes bankansatte ud fra "det sorte tårn".

Så de idéer, der vendes er måske velsignelser, som banker og kridter helst var fri for. Bendt Betjent holder også sin mund - hvilket er klogt; men nok så meget skyldes, at Danske Bank ikke har haft ham til staveøvelser.

Jeg tror ordren bliver til bankerne: Nu klipper vi fingre og tæer af Jer med en grensaks - i må selv bestemme om vi tager fødderne eller hænderne først; men det er slut med at pille næse.