Renter

Det er alle interbankrenter: (renter mellem to banker)

Tomorrow/next = dag til dag rente på et usikret lån mellem to banker. Der er tale om en referencerente, så tomorrow/next renten er et gennemsnit af en række banker, der dagligt indberetter deres udlånsrente til Nationalbanken. Herefter offentliggør NB så en rente, der baserer sig på en gennemsnit.

Mener det samme gør sig gældende for de to næste renter, så også er referencerenter men dog:

sikre 3 mdr = 3 måneders lån der ydes mod sikkerhed (i eksempelvis obligationer )
usikre 3 mdr = 3 måneders lån uden sikkerhed

Håber det er korrekt .. ellers bliver jeg nok korrigeret .. :-)

Det er som rigtigt nok. Her er det fra nationalbankens egen hånd:

http://nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/KilderMetoder-RKDK/$File/KilderMetoderRKDK.pdf

Storebror skrev:Det er som rigtigt nok. Her er det fra nationalbankens egen hånd:

http://nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/KilderMetoder-RKDK/$File/KilderMetoderRKDK.pdf

Jomsviking og tfalke: Spørgsmålet er faktisk rigtigt godt.
Problemet er, at den tekniske forklaring har samme logiske endestation som betegnelsen forældreorlov til barnløse folkepensionister. Jo der kan komme lidt adoptionssager; men ikke noget, der flytter BNP.

Hele CIBOR skandalen er jo blot den krusning på overfladen, hvor man har kunnet få fat og hive bankdirektører ind til stadig mere ubehagelige samtaler i deres advokats påhør.

Sagen er jo, at interbank markedet IKKE fungerer; men der er ikke noget som et spidst spørgsmål til at få opklaret det - og pege på videre perspektiver:

1) Bankerne kan ikke låne hos hinanden.

2) Bankerne kan ikke låne hos indskyderne (ikke med 0 rente, så kan man jo lige så godt ligge med kontanter), hvorfor indskydernes penge ender i Nationalbanken.

3) Nationalbanken prøver at låne pengene videre ud til banker med likviditetsbehov gennem de pengepolitiske udlån; men det vil betyde, at Nationalbanken skulle subsidiere flextumperne, der hverken kan eller vil betale rente - så det får en ende: Nationalbanken låner nemlig kun ud mod prima sikkerhed - og det er der ikke noget tilbage af i banksektoren.

4) Pensionspengene kan bankerne heller ikke låne - slet ikke uden sikkerhed - og slet ikke til den rente de kan låne i Nationalbanken. Alle pensionspengene ender i Nationalbanken - dels som indskud; men det er man træt af, så derfor må Nationalbanken lave flere statsobligationer. Hvis man ikke gør det, så flygter pensionspengene ud i tyske statsobligationer. Man kan IKKE på sigt holde en lavere rente end den tyske. I samme øjeblik renten ryger op i Danmark, så tilter kronen - og bliver tvunget ud i en mega opskrivning.

Thomas
Så i princippet er det der foregår ikke så forskelligt fra det gode gamle pantelåner håndværk - du må gerne låne pengene, hvis du ligger farfars guldur her, som jo ikke er ret meget værd...

Jomsviking skrev:Thomas
Så i princippet er det der foregår ikke så forskelligt fra det gode gamle pantelåner håndværk - du må gerne låne pengene, hvis du ligger farfars guldur her, som jo ikke er ret meget værd...

Hvorfor tror DU, at jeg kalder ham "Onkel Nils"?

Jomsviking skrev:

Fordi pantelåneren på næsten alle sprog har den populære betegnelse: "Onkel".
Undtagen på fransk, der er det "Tante". Franske kvinder har aldrig lagt skjul på, at de kun går efter pengene.

Renter

panik

Jeg tænkte det sgu nok: Det pladder med Hr. Statsminister - hvad skal det gemme?

Nu er det godt nok kun torsdagstal; men jeg kan godt nok ikke lide sådan som den 10 årige statsobligation dykker. Den er på vej ned mod 1% - IGEN.
Det var den ultimo Maj og midt i Juli - også.

Først og fremmest kan i glemme alt ævlet om:
1) Udlandet - der er så at sige ingen lange statsobligationer i udlandet. Det er pensionskasserne der køber.
2) Den lave flexrente. Der sker det, at repo-forretninger skal afvikles ved at kridter og banker tilbagekøber de flexobligationer, de har parkeret i pensionskasserne.
Men kasserne vil hellere have statsobligationer - lige gyldig til hvilken pris - og med stensikkert tab, hvis renten går i vejret.
Kridterne kan ikke klare at sælge under den pris, de har købt flexlortet tilbage til - læg mærke til at tomorrow next også er røget i negativ. Pengene skal lige parkeres en dag indtil man får flyttet dem - derfor negativ: MEGET - 0,38%. Det sker hver torsdag i disse tider.

Tilsyneladende er det sådan, at hvis 10 årige (eller 5 årige) overhovedet kan opdrives, så købes - uanset prisen. Så ser man hvad man har til overs til placering i repo flexlort. Det bliver godt nok kostbart for Danske Bank: De skal jo sælge til købskursen - det får så være; men meget værre bliver den kurs de skal KØBE til i november:
Danske Banks kreditbehov er enormt - sådan som de har skubbet udlån over på flexlort siden sidste november - de lorte obligationer skal finansieres, så prisen på likviditet til Danske Bank må blive derefter.

Det bliver hæsligt til november! Og så lige op til "auktionen".

Det er uhyggeligt når kreditorerne ser stort på, at de taber penge - bare de ser nogle af dem igen.
Det værste er næsten at Nationalbanken KAN ikke udstede flere statsobligationer, fordi så bliver de snuppet af pensionkasserne - omgående; men så mangler de hos kridterne.
Læg mærke til at indskudsbeviserne forrige fredag faldt 10 mia.; men ikke nok med det - om mandagen faldt folio yderligere 20 mia.
Kommer der en statsobligation forbi, så bliver den købt - omgående; man ligger med pengene kontant.

Onkel Nils kan ikke trykke flere statsobligationer, for så har kridterne IKKE nogen mulighed for finansiering - overhovedet. Vi må allerede på indeværende tidspunkt se problemer i øjnene, jeg tvivler på at "auktionen" kan finansieres til december. Det kan ikke passe, at Onkel Nils skal låne kridterne yderligere 60 mia. til nytår? Det bliver imidlertid nok resultatet.

Renter
panik

Ganske som forudset:

a) Et voldsomt dyk i den lange statsobligation.
b) En voldsom overførsel fra indskudsbeviser til folio.

Der er sket det, at man i muligt omfang har købt statsobligationer ved udløbet af repo aftalen.
Der er imidlertid ikke handlet noget videre - 1-1½ mia. det er det hele. Indskuddene i Nationalbanken vokser nemlig med det beløb - det er formentlig det beløb, der er differencen mellem repo indfrielse og nyudlån og salget af statsobligationer af alle arter: Sælgeren har ikke haft andre steder at anbringe pengene end på folio.

Så kan man så undre sig over, at Nationalbanken ikke sælger statsobligationer med arme og ben når man nu kan få hvad man beder for dem:

Dels vil det betyde, at kridtebankerne slet ikke kan skaffe likviditet.
Dels vil man egentlig godt have at pensionselskaberne køber tyske statsobligationer - for at lette presset mod kronen: Det er tyskerne så ikke ligefrem lykkelige for - altså at man klemmer den tyske rente yderligere ned. Tyskerne har jo samme problem med penge, der er svært hjemløse.

Men det må snart være slut med at man ved udløb af repo forretninger knalder tomorrow/next renten ned for at genvinde noget af tabet på repo forretningen. Jeg har svært ved at forestille mig, at den manøvre tiltaler kassernes humoristiske sans - altså 0,4% under foliorenten. Der er ikke de store penge i det; men det er rent plat - og det VIL få indflydelse på repo aftalen, der udløber i november.

HA!
Der var nogen i udlandet, der ikke kunne stå for den gode pris - og solgte for ca. 3 mia. af lange og mellemlange statsobligationer. Folio indskuddet falder uden at indskudsbeviserne falder tilsvarende, så er der nogen, der har hugget til og købt de sidste på hylden her lige inden juleaften.

Update: Her til morgen var der forsvundet yderligere 16 mia. fra folio - så har den gamle altså givet sig og solgt til kasserne!
Eller også har Nykredit (der holder "auktion" nu) måtte gnaske i de sure grøntsager og tilbyde nogle perverse repo aftaler - også troligt: Vi gætter videre senere på ugen.

Der er noget, der tyder på at Nationalbanken er gået ud og har solgt lange statsobligationer: Renten er næsten ikke faldet selvom der forsvandt 18 mia fra folio i går.

Læg så mærke til at rentespændet ned til den to årige snævres ind - vi er ved at være på knaptrykningskurs. Det er den 2 årige stat, der stiger i rente; men ikke ret meget, så udlandet forholder sig i ro og prøver ikke at hjemtage kursgevinster.

Prøv at se på det i historisk perspektiv:

Panik 2

Der er virkelig mangel på lange papirer. Det kan godt være at rentedifferencen mellem 10 og 5 årige vokser; men det skyldes IKKE at de lange papirer IKKE falder i rente, for det gør de; men at de 5 årige falder endnu mere.

Det siger noget om hvor desperat situationen er: Hvis flexlortet havde nogen troværdighed, så ville de blive handlet til en langt højere rente; men det har de ikke.

De repoforretninger de figurer nok intet sted i driften på bankregnskaberne - joooo, under kursreguleringer/kursgevinster.

Bortfaldet af fast forrentede annuiteter i realkreditten har virkelig lavet en mangel på lange papirer.

Renter
panik

1) Der er i løbet af denne uge forsvundet 20 mia. fra folio kontoen. Det er formentlig Nationalbanken, der sælger lange statsobligationer. Det er så gået over et par dage - efter auktionsmetoden, hvor man har udbudt først en 15-18 mia. og så tildelt dem pro rata til 1% plus lidt (der har været nogle, der har budt noget over 1%) - det har så efterladt et udækket behov, hvorefter man så har tilbudt resten til gårsdagens notering, hvilket de gladeligt har accepteret - derfor samme kurs to dage i træk.
Dermed 20 mia. væk.

2) Det har så medført at enkelte har måttet sælge korte statsobligationer, så renten er blevet lidt højere der: Læg mærke til at rentestrukturen har den laveste afstand mellem 10 og 2 årige statsobligationer og det er den to årige, der stiger.

Personligt vil jeg ikke blive voldsomt overrasket hvis renten stiger her ved lukningen i dag fredag eller på mandag, når vi har fået afviklet dagens kontante indbetalinger til Nationalbanken i forbindelse med månedsafslutningen.

En isoleret dansk renteforhøjelse på 0,2% vil ikke betyde noget panik tilbagesalg - og vil blive mødt med et skuldertræk af investorerne. Det er jo ikke udlandet, der leger inde på denne bane - det er danske hovedbanker og kridter.

Sagen er jo nok den (men I med Danske Bank dankort, kan godt få et lille problem. Jeg tror det nu ikke, fordi det skal nok komme på plads inden i morgen), at man lige vil have månedsafslutningen overstået i god ro og orden.

Repo forretningerne er vel overstået for denne gang. Den næste panik kommer med udgangen af 3. kvartal - altså om en måned.

Jeg har spekuleret lidt på hvad den reelle rente ligger på i repoudlån.

Jeg er nået frem til, at den ligger på 0,1% om måneden eller på 1,2% p.a. (rentes rente kan være ligegyldigt). Det gør jeg ud fra flere betragtninger (tak til Klogeaage for inspirationen):

1) Den 10 årige statsobligation ligger på 1 - 1 1/4 % om året. Det er jo reelt alternativet for banker og investorer til repo forretningerne: Altså de korte statsobligationer er jo totalt uinteressante - der ligger ikke noget videre af dem blandt investorerne. Der ligger heller ikke ret mange af dem her i landet.

2) Den anden ting er at flexrenten falder p.t. med 0,1% om måneden - hvilket svarer til at obligationerne hjemkøbes til 0,1% procent højere kurs (om måneden). I RKR grafen er forskellen mellem uge 15 i 2011 og uge 15 i 2012 på 1,19% i fald - altså på 12 mdr.

3) Den 3 faktor er, at banker med indlånsoverskud - de anbringer ikke pengene i Nationalbanken - det er der ikke nogen fremtid i med en rente på -0,2%. Tidsindskuds renten ligger også og roder på 0,1% om måneden.
En lille snoldet bank kan jo ikke låne pengene ud: Det har de ganske enkelt ikke soliditet til - og den soliditet, de har skal bruges til at understøtte tabte udlån. Det eneste, de kan gøre er, at parkere pengene i repo forretninger. Her ved de jo også selv hvilken rente de får.


Det giver anledning til nogle formodninger:

a) Nykredit må hovedsaglig - gennem deres netværk af småbanker - køre på repo forretninger, hvor Danske Bank bruger det indlån, de ikke kan genere væk. Det sammen nok med Nordea.
Dermed har den lave indlånsrente i Nationalbanken virket således at indlånsoverskuddet kommer hen til banker med udlånsoverskud. Men det er godt nok en hamper rente marginal! Fra +1,2% til -0,2% = 1,4% - der skal grove overtalelsesmidler til!

b) Det årlige rentefald på flexere er sjovt nok faldet drastisk de sidste 3-4 uger - efter Nykredits "store succes" med "auktionerne" her faldt det årlige rentefald fra 1½% til 1,1% i forrige uge. Det kan ikke blive ved med at gå - for slet ikke at tale om at gå godt. Her midt i november kommer der en sandhedens time! Hvilken tilbagekøbskurs er blevet aftalt?
Uge 38/39 (dvs. ult. september) gik det galt for (formentlig Nykredit) her sprang tre mdr. difference op på 1% - dvs. en årlig rente på 4% - uge 26 i år skete det samme, bare til 1 1/4% på 3 mdr.
Der er noget, der tyder på, at det er en rigtig, rigtig dyr måde at finansiere på: Officielt har flextumperne det så godt så godt.

c) Det spændende bliver om Nationalbankens salg af 100 mia. ekstra statsobligationer kan trykke kursen så meget på korte stat, at småbankerne går i skatkammerbeviser og korte stat?
Det tror jeg ikke NYK holder til. Der ligger jo 100 mia. på indskud i Nationalbanken (OK gået ned med 50 mia. siden midten af måneden; men alligevel).
Der ligger en kolossal rentestigning og venter - for kridterne.

d) Der skal gøres noget inden midten af november - muligvis endda inden udgangen af denne måned.

Det var ikke det store, der skete.

1) Repoerne er på plads midt i måneden....
2) Der røg ½ mia. ud på et ugeudlån af pengepolitiske udlån - gad vide om det er Sydbank, man vil have af banen inden det går løs?
3) Med den rentestruktur kan der ikke være mange lange statsobligationer udenfor pensionskasserne tilbage.
4) Læg mærke til at den korte rente kryber lige så stille op....

Ja, vi venter på Onkel Nils udmelding om intervention på valutamarkedet. Og månedstallene for statsobligationsbeholdningerne.

1,5 st. 2023

Øst for Valby Bakke har Danmarks Nationalbank indledt salget af en ny serie statsobligationer. "1,5 pct. stående lån 2023", som den nye serie hedder, vil overtage rollen som det toneangivende 10-årige papir fra 3-21'eren, når den cirkulerende mængde bliver stor nok. Der blev solgt for godt 5 mia. kr. tirsdag. Papirerne blev afregnet til en effektiv rente på 1,46 pct.

Hvor meget i dagene forinden?

Alle foliorammerne er fyldt til bristepunktet, så der kan sælges lange obligationer i rå mængder, hvor den cirkulerende mængde bliver "stor nok" vel et spørgsmål om det sker før eller efter frokost i morgen?

Det forklarer også, hvorfor renten ikke er faldet - ganske som forudset - eller rettere det var forudset, at der blev solgt lange stat, fordi renten ikke faldt.

Måneds erklæring fra Onkel Nils

1) Netto salg af statsobligationer er ikke mere en 9 mia.
2) Der er IKKE interveneret på valutamarkedet - dvs. det er rent hjemmeavl alt sammen.

Renter
panik

I den forgangne uge blev vi lidt klogere på, hvad der egentlig er sket!

Pensionskasserne meddelte, at de har trukket hvad de kan af penge fra bankerne. Beløbet 100 mia. blev nævnt.

Det passer meget godt med indskudsbeviserne. Siden november 2011 er indlånet på indskudsbeviser og folio gået 100 mia. op - temmelig præcist endda.

Nu har pensionskasserne temmelig bastant sat Nationalbanken stolen for døren. Kasserne vil ikke tages som gidsler for bankerne! De vil IKKE.
Nationalbankens smattede rentesænkninger for at tvinge kasserne til at låne bankerne deres kortsigtede likviditet er en uskik, som må holde op! Kasserne VIL ikke være med i det fedtspilleri. Hvis pensionskasserne skal miste penge, så skal det ske på en ordenlig måde: Ved en bred folketingsbeslutning; men det barnagtige knalder med at tabe en procents penge om året: Det er der ikke noget perspektiv i.

Efter reformen omkring overlevelsestabellerne, så blev reserverne som man ikke havde tildelt pensionssparerne klemt ud af systemet. Fair nok.
Der bliver så nogle kasser, der bliver nød til at tage en alvorlig snak med deres sparere om realismen i de løfter, der blev afgivet - lige så godt nu som om to år!

På det korte sigt, så skal den lange statsobligation op på 1,25%, hvor den tyske ligger. Ideen med at ligge og smatte rundt med en rente der er lavere end den tyske statsobligation - bare for at holde hånden under flextumperne: Det er IKKE nogen god idé!

1) Det efterlader valutakassen pivåben for spekulation af diverse internationale platugler. Det er ikke befordrende for fastkurspolitiken - langt fra. Navnlig ikke stabiliteten af den!

2) Det er dybt useriøst, at der ligger 100 mia. for meget på indskudsbeviser. Det er regulært livsfarligt for den finansielle stabilitet. Lad så gå med, at man fra pensionskassernes side har været samarbejdsvillig mht. forsøgene på at få flextumperne til at gå over på fast forrentede annuiteter: Det er jo det, der skal til for at pensionskasserne vil købe realkreditobligationer - og dermed undlade den konstante bombe under den finansielle stabilitet som 100 mia. i kontant er!

3) Nationalbankens løfte om at udstede flere statsobligationer for en måneds tid til 1½ siden er jo så bare en konstatering af, at det kan ikke lade sig gøre at redde realkreditten - den kan i hvert fald ikke redde sig selv.
Men de 100 mia. i Nationalbanken skal væk - i noget mere stabilt. For alle parters skyld.

4) Pensionskasserne vil ikke finansiere den måde Danske Bank og Nykredit fjoller rundt på. Hvis Nationalbanken ikke laver flere statsobligationer, så bliver kasserne jo nød til at gå i tyske statsobligationer - hvilket Bundesbank vil være meget lidt glad for (altså at der ligger 10 mia. EUR i fuldstændig ukontrollable statsobligationer, der kan blive solgt tilbage på uforudsigelig vis - formentlig samtidig med at der sker så meget andet!).

Jeg vil ikke blive overrasket over en renteforhøjelse på 0,2-0,3% i den nærmere fremtid. Det vil så hænge på om det lykkes at få fjernet pengene fra indskudsbeviser og ud på statsobligationer. Noget tyder på, at det er det, der er ved at ske. De sidste dage er renten på alle statobligationer gået op, hvilket tyder på at der er kommet gang i salget - så får vi se på indskuddene i Nationalbanken.

renter
panik

Nå så kom den 2 årige derop (0% eller diskontoen), hvor den skal være. Ikke ideelt; men det bedste omstændighederne taget i betragtning.

Nu skal vi lige have den 5 årige op på 0,45% - så begynder vi nemlig at have skidtet oppe på ECB udlånsrenten.

Så vi ser MÅSKE en renteforhøjelse op til ECB's niveau. Det er så bare, hvad JEG ville gøre, hvis jeg var Onkel Nils.
Samtidig skal man sælge 10 årige (og til dels 5 årige), så man kommer på niveau med de tyske statsobligationer.

Så - og det er et vildt gæt - vil man inden månedens udgang hugge til overfor kridterne. Tidspunktet gives nogenlunde af to faktorer:

1) Spanien og det, at deres ejendomsmarked kommer under administration af ECB. Rajoy står og danser flamingo og stamper voldsomt mens han vifter med kastagnetterne - og ser hadefuldt ned på gulvet. Det gør han så længe det tjener et formål - nemlig at trække tiden. Man skal jo lige have linet de større investorer op så de kan købe tyske statsobligationer op til en hæderlig pris - dvs. de får pengene igen på et tidspunkt.

2) Man skal gerne være på plads inden midten af november, hvor det sidste år var ved at klaske helt sammen. Jeg tror ikke man tør vente på refinansieringen af alle de repoforretninger. Pensionskasserne har jo meldt robust ud, at man ikke gider det cirkus mere.

3) Man har stabiliseret ejendomsprisfaldet - i hvert fald indtil man er nød til at komme med 2 kvartals tallene -indtil nu er de på landsplan; men der kan være store regionale forskelle (jeg har bl.a. min tvivl om Region Sjælland - og Hovedstaden - ejerlejlighederne ser lidet stabile ud).

Der er noget, der tyder på, at der skal gøres noget NU - inden det hele går op i hat og briller. Der kommer jo også nogle initiativer i England efter White Paper - og dér har man hevet Danske Bank ud.

Nationalbankens låneramme er udvidet med 75-100 mia. Spørgsmålet er hvilken egenkapital, der skal erstattes.
Der er jo ikke nogen tvivl om at kridternes egenkapital skal fjernes - problemet er lidt omkring crossholding og de fonde, der ligger bagved: De fonde kan jo ikke få lov til at være sulekar for urigtigt beregnet fortjeneste. De fonde skal jo også væk.

BRF har 10 mia. i "egenkapital" og ca. 8% af markedet, så kapital behovet vil samlet være en 125 mia. - bare sårn cirka.
De 15 mia. har man allerede for BRF i pengepolitiske udlån - givet til Danske Bank. Hvor meget der så ligger yderligere af tab - udover egenkapitalen - i BRFBank, det er ikke til at se ud fra offentliggjorte tal - Finanstilsynet har nok et skøn.
41. mia. fra ECB som man skal have indløst - for Danske Bank.
Så taler vi en 60 mia. for Nykredit og Nordea - her er Nordea nok det springende punkt - muligvis årsagen til at Bernstein nævner 75-100 mia.

Det er så bare den måde JEG ville kunne finde ud af at gøre det på. Det kan godt være, at der er andre og bedre; men:

1) Der er ikke nogen af bankerne, der kan klare de skærpede Basel III kapitalkrav, så man kommer ikke uden om at der på én eller anden måde skal tilføres egenkapital - og man hopper ikke på Straarups limpind fra 2008 igen.

2) Fra næste år skal de første flextumper betale tilbage - og det kan de ikke: Der er ikke nogen videre konvertering til fast forrentede annuiteter.

Et eller andet SKAL der ske - og det snart!

Stabilisering af boligpriserne - Det tror da pokker - der handles jo ikke, så er der heller ikke basis for at priserne rykker sig noget videre. Når man ikke låner ud til billige boliger så handles de ikke, og så falder gennemsnitspriserne jo ikke noget videre. Plat og svindel fra Kridternes side.

Rente er rekord lav, og bidrgat på flex rekord højt - men stadig ikke højt nok. SDRO er noget lort - men alligevel bliver fjolserne ved med at udbyde det. Det er økonomisk selvmord i et faldende marked.

Hvis man forbød alle julelegene med flexpapirer, så skød renten på dem op med 1 - 2% fra i morgen, men man godkender stitiende alle julenumrene.

Når flexer der ikke kan betale afdrage ryger på tvang, så begynder der for alvor at ske noget. Så bliver volumen nemlig så højt, at de ikke kan lægges på egenbeholdningen, og finansiering kommer til at ske via pantebreve holdt af pensionskasssserne. Så står kridterne tilbage med håret i postkassen og alle de dårlige betalere.

Det skal nok blive festligt! Billig fast ejendom bliver der masser af. Måske jeg skal have mig en lille sommerhytte til tilbudspris?

Lars_HH skrev:Thomas, jeg har lidt problemer med indlæsning af din dropbox.

Hvis du er hurtigt, så kan de være under upload. Jeg har prøvet at klikke på dem - og der var ikke nogen problemer

Den lange rente fortsætter sin noget usikre kurs med noget, der minder om 1/4% om måneden.

Men det er det nervøse korte segment, der skal erstatte de interbankudlån, som er aflivet - det udviser også en stabilisering.

Spørgsmålet er, hvad der hindrer en renteforhøjelse til ECB niveau?
Det er meget uafklaret om kreditforeningernes paniske roderi er bragt nogenlunde ind på kirkegården, så begravelsen kan fortsætte.

Intet sker der!

Der sker faktisk så lidt, at det næsten er demonstrativt.

Jeg tror faktisk at man har afventet kendelsen i Bundesverfassungsgericht i Karlsruhe. Ikke at den kendelse er kommet som en overraskelse; men før den forelå, så ville man ikke vide helt hvor Tyskland står.

Men det ville ikke overraske mig, at nu smælder det - Vestager skal lige have lov til at sidde med ved bordet i ECB bankinspektionen. Efter snakken med Gauck, så går det nok også. Alene det, at hun siger, at det bliver MEGET svært! Hun har fået ja; men man kan ikke have en aftale der bare går glat igennem: Forhandlere SKAL komme ud med tårerne drivende, svedige og med sorte rande under øjnene - ellers tror ikke nogen på, at det er det bedst mulige resultat, de har opnået - spil for galleriet.

Men det viser bare at bankerne har ikke det fjerneste med Euro'en at gøre.

Renter

panik

Vi hæfter os ved at den 2 årige statsobligation er kommet op på foliorenten. Den er således 0,2% over indskudsbevisrenten. Det betyder principielt set, at man kan sælge lige så mange korte statsobligationer, det skal være - uden rente - omvendt får man ikke den ultra korte likviditet under kontrol, hvis den ikke bliver buret inde i statsobligationer - herunder indskudsbeviser.

Den anden sag er, at pensionskasserne er har en kritisk værdi på den 10 årige statsobligation på 1½% svarende til de tyske statsobligationer. Det vil betyde, at pensionskassernes likviditet vil forsvinde i tyske statsobligationer (under forudsætning af opretholdelse af fastkurspolitikken). Bliver kronen revalueret har pensionkasserne et tab på deres tyske statsobligationer (sandsynligheden er meget lav - hvorfor renten på den 10 årige kun er en anelse under den tyske ditto).
En ting er sikkert: Pensionskasserne kræver med garanti en hel del mere for de repo forretninger, de indgår med kreditforeningerne og bankerne - der er jo også det fysiske ubehag ved at tale med en bankansat, for ikke at tale om overflødige transaktionsomkostninger.

Der er med andre ord behov for skatkammerbeviser udstedt umiddelbart efter pensionsindbetalingerne med termin umiddelbart inden pensionsudbetalingerne. Det bryder så traditionen med pæne ultimodatoer; men det er jo kosmetik.
Gør man IKKE det, så har man hele kvartalets pensionsindbetalinger sejlende i repo forretninger af forskellig længde - ikke betryggende for den finansielle stabilitet.

Det underliggende egentlige problem er at flexlortet skal refinansieres mindst 4 gange om året.
Tilsyneladende er det sådan, at de lovfastsatte ATP indbetalingsterminer 20/1 - 14/4 - 14/7 og 14/10 i sig selv giver buler i statobligationerne - alt eftersom anbringelser i repo forretninger er mere eller mindre fordelagtige for ATP. Det man IKKE har fået placeret ryger så ind på indskudsbeviser et par dage senere - og giver anledning til faldende/stigende rente på statsobligationer alt eftersom ATP har behov.

Det er formodentlig baggrunden for det ordentlige slag som indskudsbeviserne tager 20/4 - tilsyneladende har en eller flere banker været morsomme - og ATP har mistet tålmodigheden - endegyldigt.

Den slags trakasserier er IKKE befordrende for den finansielle stabilitet.

renter
panik

Til sammenligning ligger tyske statsobligationer 2,5 og 10 år i hhv. 0,08%, 2/3% og 1 2/3%.
Der skal de danske stat så også op i - ellers er der bare halvhjerner, der begynder at spekulere - det går dels altid galt, dels er det ikke befordrende for kronens stabilitet. Ikke, at der har været noget særlig væsentligt udenlandsk pres - lidt - jo; men ikke noget, der har kunnet give sved på panden.

Vi ser så, at de danske er hhv.; -0,03%, 1/3% og 1 1/3%

Dvs. rentestrukturen er så småt ved at være på plads 10-5 år har ligget stabilt med et spænd på 1% +/-.
Problemet er nok at den tyske 2 årige skal op: Formentlig skal den tyske 3 mdr. i rent 0%; men er nu i -0,05%. Dvs. tysk 2 årig op i 1/8%, 5 år: 3/4% og 10 år: 1 3/4%

Jeg tror nemlig man gør klar til det store hug mod nogen af hovedbankerne i Europa. Dvs. man skal være klar til at modtage en massiv likviditets tilstrømning - fordi skiderikkerne flygter.

Det drejer sig så om for Nationalbanken at holde gulerødderne væk fra ambolten, når der skal til at smedes.

Altså 2 årig op i 1/8%, 5 år i 3/4% og 10 år i 1 3/4% - og så være klar til at forsvare med massive salg, når det smælder. Interbank renterne er jo bare en joke! Der er ikke nogen banker, der låner af hinanden.

DVS. sige indskudsbeviser skal op på 0% - folio/diskonto op på 0,2% (måske 0,25%) og udlånsrente op på 0,45%. Hvorfor? Fordi den skal passe til ECB satsen!

Der er så igen spørgsmålet om Danske Banks 41 mia. kr. i ECB lån. De 41 mia. ligger jo og skvulper rundt på tidsindskud/folio. Det, der skete ultimo 2011 (nemlig at Danske Bank ikke gad betale pensioner ud) vil man IKKE finde sig i gentager sig! Derfor har Danske Bank fået optaget et ECB lån, som de har at have parkeret på indskud/folio i Nationalbanken til en strafporto på ½% - sådan går det, når man er et dumt svin!
Man har vær'go' at erlægge kontanterne forud!
Men så kom det lille nummer på plads, så lussingerne falder, så sker der ikke noget med almindelige mennesker.

Nu er alt dette jo bare gætterier, værdien? Ja, der kan ske alt mulig mærkelig på en måned, der fuldstændig kan forrykke ræsonnementet.

Men mit bedste tip er, at man skal være klar til at slå til mod realkreditten INDEN de spanske banker overdrages til ECB kontrol. Det skal man fordi, man IKKE vil have at præmiepsykopaterne i Danske Bank og Nordea blander sig i afstraffelsen af de spanske banker med perfide og dumsmarte kommentarer - derfor skal realkreditobligationer reelt ud af euro-zonen inden, hvilket tilsyneladende er det, man har arbejdet på. Pensionskasserne skal have bragt deres penge i statsobligationer, så krampetrækninger derfra ikke får kridterne til at spjætte under kniven!

Renter
panik

Yeps, nu er det 10-5 årige spænd på plads med præcis 1%.
2 årige er gået i nul, som den skal. Eller rettere i 0,07% PRÆCIS som den 2 årige Bund. Så kan spradebasserne kun slå sig.

At få 5-2 årig op i 3/4% Det må vente. Den vigtigste 10-5år for investorerne (altså dem med penge) kan ligge der og hygge sig.

Næste skridt bliver at få lænset de indskudsbeviser - så skal den 2årige op i 1/4% - med mindre man allerede nu tør lægge renten op på fredag i 0,45% på udlån og 0% på indskudsbeviser og 0,2% på folio - tvivler.

Det man nok først og fremmest har i kikkerten er flexlortet. Den rente skal op, så det i muligt omfang kommer over på fast forrentede annuiteter. Men det sker nok ikke - flextumper ER ruinerede. Tjo... en snes milliarder eller til nød 2; men ikke noget, der klodser.

Man skal have de korte pensionskasse penge ud af repo'er.