Renter

Renter
panik

Uden at vide, hvad Onkel Nils tænker, så ser det for mig ud som om han vil adskille de to problemer:

1) Flugt mod DKK.
2) Bankernes likviditetsbehov.

Tilsyneladende gør han det på flg. måde.

Han kører den 2 årige statsobligation op på den usikrede 3 mdr. rente - den skulle gerne ramme indskudsbevisrenten.
Dernæst tager han den 5 årige statsobligation og kører den op sikrede 3 mdr. - den skulle gerne ramme udlånsrenten.
Endelig kører man den 10 årige statsobligation op på den tyske 10 årige.

Man skal have fjernet alt det snot, der ligger på indskudsbeviser. Indskudsbeviser er altså ikke investeringspapirer - det er 2 årige statsobligationer heller ikke.
Jeg tror ikke han vil bruge skatkammerbeviser og andre ultrakorte papirer - det ville jeg formode, at det var noget man ville gøre, hvis der vitterligen var en reel trussel og hensigt fra udlandet og de egentlige investorer om at vælte kronen. Så ville man få en 0 rente på en nulkupon.
De penge man fik ind på skatkammerbeviserne, kunne man så bruge på korte spanske papirer.

Det skal ikke kunne lade sig gøre at låne i ECB/Nationalbanken og så købe 5 årige obligationer på den ene side, på den anden side skal det ikke være en dårlig ide for bankerne at have en sæson udjævnende likviditet.

De to årige kan tage sig af dag til dag behovet - fordi det er kun marginalt, man skal købe og sælge af statsobligationer, fordi de daglige afregninger skulle gå nogenlunde lige op. De to årige skal der være nok til, at man kan kvæste spekulanterne.

Dertil skal så også have en buffer i lidt længere papirer, så hvis man kan planlægge på lidt længere sigt.

Problemet er imidlertid (hvis jeg ikke tager fejl), at de store banker ikke har hverken korte eller mellem statsobligationer - de er brændt af - der er ingen kontantbeholdninger i de store banker med kreditforeninger.

Endelig skal de langsigtede investorer, som pensionskasser have deres likviditet opsuget, så de ikke fristes til alt for risikable anbringelser for jagte afkast.

Det er bare sådan jeg nok selv ville gøre i Onkel Nils sted.

Renten
Panik

Det var bemærkelsesværdig lidt, der skete.

Hele balladen de sidste 2 måneder har nok ikke haft noget med Spanien og "valutamarkedet" og EU at gøre.

Renten på den 2 årige statsobligation ligger i -0,2% både før og efter. Det var indskudsbevisrenten, der var forkert - den blev så rettet.
Den 5 årige: Den skal ligge i 1/4% svarende til udlånsrenten.
Den 10 årige: Den skal nok ligge i 1 1/4% - måske 1%. Det er de institutionelle investorer, der ikke kan finde noget at sætte pengene i. Efter pensionskasserne har smidt bankaktierne - som er sikre tab - så er der en 5-10 mia. arbejdsløse milliarder

Indskuddene - ja, der var nogen der røg over på folio, nu får vi se de nærmeste dage. Netto har der været tale om en 8 mia. - det er altså i denne sammenhæng skillemønt.

Det pengepolitiske udlån på 2-3 mia. kan næsten ikke være andre end BRF - tror jeg - på trods af de fik 15 mia for et par mdr. siden. Så er der en 12 mio for en eller anden lille bank, hvor man har leveret de systemiske aktier tilbage - for nu. Når brøleaberne er irriterede, så glemmer man cikaderne.

Men overordnet set er man nok ikke så utilfreds i Nationalbanken med at der ikke flyder likviditet rundt og laver ballade: Det giver kun ærgrelser, hvis man klasker Danske Bank: Det vil nemlig give tab til indskyderne - og det tab KAN sektoren ikke dække - så skal man have fis og ballade gennem Folketinget - og have fortalt Ole Sohn, hvad han skal mene - det er ikke en hjælp.
Som det er nu har man styr på overskudslikviditeten: Det er så oven i købet en helt god forretning.
Samtidig fik vi så set, at der IKKE er noget tilbage af interbank udlån: Læg mærke til at både de sikrede, usikrede og Tomorrow/next er røget i negativ - så der er ikke flere flex'ere i omløb.
Det, der ligger af likviditetsreserve er i korte stat - så er der også styr på det.

Det, der er flygtet til Danmark er vel under 10 mia. - og det skal komme til at koste dem penge: De har købt hundedyre statsobligationer og når Onkel Nils skal have indskuddene væk, så vil statsobligationerne falde.
Jeg kunne godt mistænke Onkel Nils for, at så snart der falder lidt ro på Spanien, så knalder man statsobligationer ud for at trykke kursen - og få indskudsbeviserne væk. Det bliver dyrt for spekulanterne.
Det var da de penge som Enhedslisten ikke måtte få at lege med - nu kommer der en ny portion.

Vi skal lige have flextumpe/pensions arbitragen væk. Hvor meget det er, aner jeg ikke.
Det begynder jo allerede at blive en dårlig forretning: Flexlort koster 2% og ratepensionsafkastet koster også en procents penge.

Så i øjeblikket er der en helt pæn NEGATIV forrentning på det barnagtige pjat. Det bliver kun værre - p.t. får man vist også en lille skatte præmie for at opsige de ratepenionsaftaler.
Så det gøgl med at kreditorerne ikke kan lægge deres klamme hånd på pensionerne - det bliver en sandhed med modifikationer.

10/7-12
Det var som pokker - de KAN ikke få de indskud ud af Nationalbanken - ok der er så røget 40 mia over på folio til 0%, som er en fed rente - sammenlignet med renten på indskudsbeviser på -0,2%. Ren åger.

Forsøget på at stabiliserer renten for den 10 årige på.1½% er godt nok mislykkedes - vi nærmes og nu igen 1%.

Der er altså en seriøs mangel på statsobligationer.
Det var ellers lige sæsonen til at tage realkreditobligationer med en rente på ½ år til ½-1%; men NEJ.

Rentenedsættelsen har ikke haft nogen effekt på obligationsrenten: Den fortsætter tilsyneladende, hvor den slap.

Der uden tvivl et vist udenlandsk tryk; men det er nok ikke det store: Rentestrukturen er nemlig nogenlunde intakt.
En storm mod kronen skulle give fortrinsvis lavere renter på de korte statsobligationer - hvis formålet var at tvinge til en revaluering.
Renter

Næ, problemet er nok nærmere en generel mangel på statsobligationer.

Der er en vanvittig stor likviditet derude.
Indskuddene i Nationalbanken er ikke til at drive under 200 mia.

Det, der imidlertid er sket siden 1/6 er at foliorenten er gået hen og blevet betydeligt højere end indskudsbevisrenten - så ikke overraskende så lader folk pengene blive stående på folio.

Det giver sjovt nok et tal på 55-60 mia. Det er lissom vi kender det tal igen: Siden nytår er der tilført det danske pengemarked en likviditet på 60 mia.
Dels gennem pengepolitiske udlån på 19 mia., dels gennem ECB til Danske Bank på 41 mia.

Altså de banker, der decideret har et indlånsoverskud - de skal ikke nyde noget af at låne ud til andre banker.
Derfor er de 150 mia. på indskudsbeviser ikke til at flytte. Men det giver et løst skøn for hvad der mangler i statsobligationer.
Den anden side af mønten er, at med konverteringerne det sidste 3/4 år, så er der altså forsvundet fast forrentede realkreditannuiteter - og den likviditet, der kommer ved at de bliver udtrukket - de kan ikke finde ordentlige obligationer: Det er et kvalitetsspørgsmål - ikke et prisspørgsmål.
Hvis flextumperne vitterligen ville og kunne konvertere til fast forrentede annuiteter, så kunne der med lethed sælges 150 mia. af dem til pæne priser. Investorerne ved jo godt at håbet om at se blot en lille smule af pengene igen - det koster og koster rigeligt.

Bare en 5-10% af flextumperne konverterede, så ville mange problemer være løst - bla. ville kreditforeningerne ikke være tvunget til at aftage alt af egen indavl.
Men det sker bare ikke, for der er ikke én flextumpe, der kunne drømme om at betale afdrag - hvis de ellers havde pengene til det.
Jeg tror ikke på, at den skattelettelse kommer til at virke overhovedet.

Viljen kan man gøre noget ved: En brutal forhøjelse af flexrenten så den kommer over den fast forrentede.
Det gør man ikke, fordi så er der 100.000, der omgående går fallit - omgående.

Det andet er, at med de famøse 60 mia. så kan vi følge hvordan rebet strammer sig om halsen på Danske Bank og BRF.

Jeg hæfter mig så ved Onkel Nils udtalelse om, at han vil lave nogle flere statsobligationer (75-100 mia) - det har sin baggrund i, at han vil have dem væk fra indskudsbeviserne. De indskudsbeviser er en bombe.
De kan stikke af på en uge.

JP

renter

panik

Sensationen er nok ikke så meget den 10 årige rammer 1 % - det er nok at den 5 årige rammer 0%

Altså først før jul, så var der tale om skatkammerbeviserne, der ramte nul.
Så var det den 2 årige der gik under 25/5. Den er nu UNDER indskudsbevisrenten.
Nu står den 5 årige for tur.

Efterhånden som indskudsbeviser udløber og korte stat indløses - ja, så har de to steder at gå hen:
- Indskudsbeviser
- 10 årige statsobligationer.
Realkreditter? Du må have spist søm!

Det har jo ikke en skid med udlandet at gøre.
Statsobligationerne

Nu er det så godt nok kun med til 5md.; men der ligger ikke flere statsobligationer i udlandet - ok en 10-20 mia. - ikke noget der giver anledning til ophidselse.
Derimod er der kommet 100 mia. flere statsobligationer på danske hænder. At udlandet så ikke sælger dem - det kan jeg da godt forstå.

Nej det er problemer af egen avl.

renter

panik

En ting er, at hele rentenedsættelsessjovet ikke har ført nogen steder hen.

Det andet er, at rentespændene igen er ved at kollapse.

Det siger ikke så lidt: Altså at -1/4% for den to åriger statsobligation: Det er en HØJ rente - set i relation til 0% for en 5 årig og 1% for en tiårig.

Hvornår revner ballonen? Der kan ikke være langt igen?

Plyds skrev:Hvornår revner ballonen? Der kan ikke være langt igen?

Aner det ikke, for den likviditet kommer kun i begrænset omfang udefra.
Det utrolige er at Danske Bank hver kvartal - stadigvæk - skal have nødforstrækninger igen og igen.

Skal vi gætte på?

At tiden skal bruges i alvorlige og uddybende samtaler med Finanstilsynet, Nationalbanken og Bagmandspolitiet?

er at rentestrukturen er ved at skvatte sammen - igen.
Den 10 årige stat i 1% og 2 årige i -1/3%

Det har intet med udlandet at gøre. Indskuddene i Nationalbanken ligger uforandret på 210 mia. +/-



panik

Renter
panik

Her tillægger jeg ikke den høje spanske statsobligationsrente nogen videre betydning!

Det, der sker i Spanien i øjeblikket er, at Spanien faktisk bliver nægtet kredit af alle andre end ECB og IMF.
Det er sådan noget, der plejer at ske i forbindelse med politisk ubeslutsomhed.
Jeg kan ikke lige se hvor meget Deutsche Bundesbank har banket ud af statsobligationer - det er ikke det store, så vidt jeg umiddelbart kan se.

Ser vi på de danske tal.
Så falder statsobligationsrenten: Tager vi den 5årige statsobligation, så er den faldet med 1% til et rundt nul siden marts - Nationalbankens udlånsrente er faldet med 0,45% i samme tidsrum.

Der er samtidig ikke nogen tvivl om, at der opleves en kreditstramning.
At der ikke lånes penge ud, skyldes ikke, at der er mangel på penge: Indskuddene i Nationalbanken er ikke til at tvinge under 200 mia.

Der er næsten ikke andre forklaringer end at bankerne er ved at skride sammen: Udlånsreduktionen må skyldes manglende soliditet! De banker, der har indlånsunderskud kunne ikke drømme om at låne de penge til andre banker: De ser dem aldrig igen.

Nu er den 10 årige statsobligation nede i 0,92% - jeg tror ganske enkelt ikke, at den nogensinde har været så langt nede.

Samtidig braldrer bankerne op om at det er ÅH så billigt at låne til sin bolig.

Tjo; men det forudsætter at bankerne/kridterne kan låne tilsvarende billigt. Det kan de jo så i et vist omfang; men det kan de jo heller ikke alligevel: Pengene går via Nationalbanken, der på en eller anden lusket måde udlåner dem til bankerne (p.t.) en ca. 60 mia.
Men det bliver jo ikke ved med at gå!

Man kan da snildt forestille sig at indskudsbevisrenten bliver sænket til et par negative procent. Men jeg er så ikke sikker på at udlånsrenten holder sig på 0,25% - den kan da sagtens være 5% - plus.

Bankerne kan jo vælge mellem at tage tabene ved nedskrivninger eller ved negative indtægter.

Vi kommer IKKE uden om at bankerne er underkapitaliserede i voldsom grad. Et minimum af realisme ville jo fjerne den såkaldte egenkapital.
De mere snu investorer ved jo godt, at de kommer til at tabe penge - spørgsmålet er hvor meget.
I sidste ende er sagen jo, at man skal bruge afkastet fra f.eks. boliger til at udbetale til pensionisterne. Om det sker via obligationer eller via opkøb af ejendomme til mere eller mindre utopiske priser? Det er et uafklaret spørgsmål.

Hvad der derimod ER afklaret: Bankernes aktionærer skal ikke have noget at skulle have sagt - deres penge er tabt. Man har hidtil holdt hånden over bankernes aktionærer, selvom de ikke har en rød reje tilbage.
Med rekapitaliseringskravene, så vil man opdage, at de små julelege med crossholding - de nytter ikke det store.

Egenkapitalen - forstået som forskellen mellem tilgodehavender og forpligtigelser - den kan ikke være til stede når de tilgodehavender, man kan inddrive, er mindre end de forpligtigelser man har.
Indlånerne har jo opgivet tanken - der flygter over i andre banker, hvor man så har fornøjelsen at lægge pengene til "modning" i Nationalbanken.

Hvornår tager man fat og konstaterer, at bankerne er en hindring for en løsning?
Vi har jo allerede konstateret med CIBOR, at man ikke kan hæfte lid til hvad bankerne siger og vurderer!

Det er lidt ærgerligt, jeg kunne evt. give bedre råd, hvis jeg vidste det.

Sagen er jo, med de sænkede renter (3½) lukker nu.
Som jeg ser det, så er man i færd med at redde, hvad reddes kan blandt boligejerne.

Det næste træk er nu, at sætte indskudsbevisrenten i Nationalbanken endnu længere ned.
Dernæst skal udlånsrenten pænt op.
Det vil tvinge flexrenten i vejret. Samtidig henter man masser af lange Statsobligationer til den lave rente.

Flextumperne skal tvinges til at konvertere - dem, der kan. Bankerne skal torteres fra at holde hånden under det livsfarlige produkt.

Der er jo masser af likviditet, der længes efter at blive placeret i fast forrentede realkredit annuiteter.

Formålet er naturligvis at suge enhver prætention om egenkapital ud af bankerne, så man kan nationalisere bankerne - sælge de stumper fra, der kan genanvendes: Det skal der nok kunne rejses kapital til.

Renter
panik

En ganske lille bitte stigning i renten på statsobligationerne - jeg ved ikke om det er renteudbetalingerne der morer sig.

Det kan også være en anden ting: Det er ret tydeligt at der ligger en "psykologisk" grænse ved 1% på 10 årige, 0% for 5 årige og -1/4% for toårige. Statsobligationer.
Det har så nok ikke en pind med "psykologi" at gøre: Jeg tror nærmere, at der er tale om pejlemærker for Nationalbanken. Altså når disse tal rammes, så skrider man ind: F.eks. med tap-salg af statsobligationer - og der skal ikke ret meget til. Der er i hvert fald ikke noget, der ligner en påvirkning af indskuddene!

Den svage forskydning over mod folio på en 10 mia. vil jeg - medmindre Onkel Nils mener det relevant at betro sig - gætte på er bankerne, der forbereder sig på tirsdag 31 juli, hvor skillingerne skal ligge kontant ved månedudbetalingerne. Men her er alle gæt næsten lige gode.

Indlånet ligger som sådan fuldstændig stabilt på 200 mia.

Jeg tvivler på vi oplever "tekniske problemer" med Dankortene her ved månedsafslutningerne - det er kvartalsafslutningerne, der giver problemer - specielt hver 6 måned.

Det betyder så ikke at tingene er fin-fin: Jeg kan ikke lide, sådan som rentestrukturen lige så stille giver efter - det er ved at være lige så slemt som for et år siden - og dér skal jeg love for skete noget efterfølgende.

Jeg tror simpelt hen det, der er sket er at Nationalbanken er gået ind mandag og er startet med at sælge lange statspapirer: Det er jo fuldstændig absurd med 70 mia. på FOLIO!

Det, der formentlig er sket er at de 60 mia. man har tilført markedet med udgangen af 1 kvartal - de er pisset lige gennem systemet.
Det har været som at drikke øl - masser af væske ind - endnu mere ud. Men det tager godt nok en ordentlig bumletur før man får tørret skinke ud af det!

At fjerne den overskudslikviditet med en negativ rente på 1/4%: Det tager meget lang tid.

Hvornår hugger man til og skærer halsen over på realkreditten - lader så de ynkelige rester af fast forrentede annuiteter klare sig selv?

Renter

Panik

Et eller andet er der galt.

Her undrer jeg mig over beløbet

Nu er det det traditionelle sommersammenbrud. Hvor enhver afsindig har sit bud - vores egen husfantast Neptunen sprøjter skum.

Det undrer mig at skatkammerbeviserne ikke sælges i større mængde: Vi taler et interbank pengemarked, der ikke eksisterer mere, massive indskud i Nationalbanken.

Og så i morgen skal alle skillingerne ligge på bordet i Nationalbanken.

Thomas skrev:Renter

Panik

Et eller andet er der galt.

Her undrer jeg mig over beløbet

Nu er det det traditionelle sommersammenbrud. Hvor enhver afsindig har sit bud - vores egen husfantast Neptunen sprøjter skum.

Det undrer mig at skatkammerbeviserne ikke sælges i større mængde: Vi taler et interbank pengemarked, der ikke eksisterer mere, massive indskud i Nationalbanken.

Og så i morgen skal alle skillingerne ligge på bordet i Nationalbanken.

Så kom det frem at Onkel Nils torsdag fredag havde solgt for 5 mia. i skatkammerbeviser - ikke at det gjorde noget indtryk på indestående i Nationalbanken.

Det er så også for lidt - kursen på den 5 årige går op - og ned på den 10 årige.

Renter
panik

HOVSA!

Hvor fanden kom de 15 mia. i yderligere indskud i Nationalbanken fra pr. 31/7????
Jeg ved godt at alle betalinger skal ligge kontant; Men de skal jo komme et sted fra?

Dernæst forstår jeg at Nationalbanken har solgt skatkammerbeviser for 5 mia. Nu ved jeg så ikke hvor mange, der er indløst; men der er noget, der minder om 20 mia. - medmindre skatkammerbeviser og andre statsobligationer for et lignende beløb er blevet indløst - det ser bare lidt underligt ud med udløb ult juli md.; men det er måske mig.

Endelig: Hvornår mon Onkel Nils føler trang til at meddele balance for 7. md.? I juni skete det anden bankdag - officielt i hvert fald.

Men man har måske travlt andet steds???
Troligt.

Renten er jo under støt og roligt pres nedad og nedad - så meget så den to årige statsobligation faktisk er for billig! - og renten er 0,3% i minus. Det holder sgu ikke meget længere, at indskudsbevisrenten er så meget højere end den 2 årige statsobligation!

Thomas skrev:Renter
panik

HOVSA!

Hvor fanden kom de 15 mia. i yderligere indskud i Nationalbanken fra pr. 31/7????
Jeg ved godt at alle betalinger skal ligge kontant; Men de skal jo komme et sted fra?

Dernæst forstår jeg at Nationalbanken har solgt skatkammerbeviser for 5 mia. Nu ved jeg så ikke hvor mange, der er indløst; men der er noget, der minder om 20 mia. - medmindre skatkammerbeviser og andre statsobligationer for et lignende beløb er blevet indløst - det ser bare lidt underligt ud med udløb ult juli md.; men det er måske mig.

Endelig: Hvornår mon Onkel Nils føler trang til at meddele balance for 7. md.? I juni skete det anden bankdag - officielt i hvert fald.

Men man har måske travlt andet steds???
Troligt.

Renten er jo under støt og roligt pres nedad og nedad - så meget så den to årige statsobligation faktisk er for billig! - og renten er 0,3% i minus. Det holder sgu ikke meget længere, at indskudsbevisrenten er så meget højere end den 2 årige statsobligation!

Nu igen.......

Igen er valutareserven forøget!

Men da man ikke har været ude at intervenere, så er det begrænset hvor meget Spanien m.fl. har med noget som helst at gøre.

De Danske Brolemer er så afgjort af egen incestuøs indavl!

Læg mærke til folio!

Over månedsskiftet er der røget 30 mia. mere ind i kontanter i Nationalbanken.

Mere interessant er, at ved seneste rentenedsættelser så blev de individuelle folio-rammer fordoblede.
En bank har en folioramme i Nationalbanken med et maksimum - for at forhindre (eller vanskeliggøre) spekulation mod kronen. Hvis man kommer over folio rammen, så klaskes pengene over på indskudsbeviser, der udløber efter 5 bankdage.
Disse foliorammer er fuldt udnyttede på deres små 70 mia. Det er ikke så mærkeligt for renten er 0% og renten på indskudsbeviser er -0,2%.

Men netop en folioramme på 69,7 mia. og et indestående på folio 68,5 mia. eller en gennemsnitlig udnyttelse på 98 1/4 % - så er vi også temmelig sikre på, at Danske Bank og Nordea også skraber mod loftet. Lad så være, at de indlån i Nationalbanken altid vil være en anelse større lige efter månedsskiftet; men 30 mia.? Vi taler et samlet indlån i Nationalbanken på 241-242 mia. i torsdags - det er det samme i dag - faktisk et mulehår mere.

Hvis bankerne ikke låner penge ud, så skyldes det ikke manglende likviditet. Det er så også Nationalbankens strategi - det må ikke ske, at en bank - og specielt ikke Danske Bank - lukker fordi der ikke er penge i kassen.
Nej bankerne kan ikke låne ud fordi de ikke har egenkapital (ansvarlig kapital) til at støtte udlånet.
Nu får vi nok se om kridternes gymnastiske konverteringsøvelser kommer på plads.

Vi kan også se på renten af statsobligationerne, at der ikke sker noget dér! Den 5 årige ligger og morer sig omkring 0,1%. For praktiske formål er der ingen bevægelser på statsobligationerne.
Der er heller ikke noget problem med kapitalflugt fra Spanien eller andet steds: Nationalbanken intervenerede ikke i juli.

Spørgsmålet er om vi ikke taler afviklingen af Danske Banks tyske filial? Kan det være Nykredit eller Nordea?

Vi har de sidste par dage haft en let klakørangreb herinde (modus Danske Bank) - det plejer gerne at indikere en særdeles alvorlig/overhængende situation i Danske Bank.

Thomas skrev:Læg mærke til folio!

Over månedsskiftet er der røget 30 mia. mere ind i kontanter i Nationalbanken.

Mere interessant er, at ved seneste rentenedsættelser så blev de individuelle folio-rammer fordoblede.
En bank har en folioramme i Nationalbanken med et maksimum - for at forhindre (eller vanskeliggøre) spekulation mod kronen. Hvis man kommer over folio rammen, så klaskes pengene over på indskudsbeviser, der udløber efter 5 bankdage.
Disse foliorammer er fuldt udnyttede på deres små 70 mia. Det er ikke så mærkeligt for renten er 0% og renten på indskudsbeviser er -0,2%.

Men netop en folioramme på 69,7 mia. og et indestående på folio 68,5 mia. eller en gennemsnitlig udnyttelse på 98 1/4 % - så er vi også temmelig sikre på, at Danske Bank og Nordea også skraber mod loftet. Lad så være, at de indlån i Nationalbanken altid vil være en anelse større lige efter månedsskiftet; men 30 mia.? Vi taler et samlet indlån i Nationalbanken på 241-242 mia. i torsdags - det er det samme i dag - faktisk et mulehår mere.

Hvis bankerne ikke låner penge ud, så skyldes det ikke manglende likviditet. Det er så også Nationalbankens strategi - det må ikke ske, at en bank - og specielt ikke Danske Bank - lukker fordi der ikke er penge i kassen.
Nej bankerne kan ikke låne ud fordi de ikke har egenkapital (ansvarlig kapital) til at støtte udlånet.
Nu får vi nok se om kridternes gymnastiske konverteringsøvelser kommer på plads.

Vi kan også se på renten af statsobligationerne, at der ikke sker noget dér! Den 5 årige ligger og morer sig omkring 0,1%. For praktiske formål er der ingen bevægelser på statsobligationerne.
Der er heller ikke noget problem med kapitalflugt fra Spanien eller andet steds: Nationalbanken intervenerede ikke i juli.

Spørgsmålet er om vi ikke taler afviklingen af Danske Banks tyske filial? Kan det være Nykredit eller Nordea?

Vi har de sidste par dage haft en let klakørangreb herinde (modus Danske Bank) - det plejer gerne at indikere en særdeles alvorlig/overhængende situation i Danske Bank.

Det spændende er, at jeg kan ikke rigtig se der er nogle pengepolitiske udlån pr. d.d. der var i torsdags. Men Onkel Nils er jo lidt sjusket med de opgørelser - og aktualiteten.
Sedler i kaffekassen.

Ser man statsobligationsrenten, så fortsætter den (brug den 10 årige) med samme nedadgående trend som blev slået an midt i marts. Den kører ned med 0,2% om måneden - med hikken og sprutten på vejen ned - og nogenlunde jævn nedadgående trend i rentespændet.

SAMTIDIG stiger indlånet i Nationalbanken med en 50-60 mia. - det er nogenlunde det, der er givet i pengepolitiske udlån af ECB og Nationalbanken. De små knaldlån på under et års løbetid - de afvikles langsomt og usikkert.
Det må være på tide med en ny pengeindsprøjtning til kridterne.

De faldende renter på statsobligationer må skyldes at investorerne ved indfrielse af realkreditobligationerne - enten gennem udtrækning eller omlægninger - de fast forrentede annuiteter altså - IKKE genplacerer midlerne i realkreditobligationer. De går i statsobligationer, fordi der er en chance for at se sparernes penge igen.

Nu har kasserne ikke noget imod fast forrentede annuiteter - de har intet med CIBOR at gøre - så derfor kan vi nok fastslå, at der ikke er nogen konvertering fra flexlort til fast forrentede annuiteter. Ordentlige realkreditobligationer er et døende produkt.
På 1400 mia. udlån til boligejerne så udgør obligationerne 1/5 (dvs. IKKE flexlort) dvs. ca. 300 mia. - så det skal såmænd nok passe med en uddøen på 5-10 mia. i kvartalet - alt medregnet.

Det fis med tolagsbelåning og andre former for indavl - det slår ikke igennem. Det var heller ikke forventeligt.
Afdragsdelen ligger jo yderst - og længere inde ligger flexlort bomben og tikker ganske fornøjeligt - her tager jeg ikke i betragtning, at det ganske enkelt p.gr.a. grov overbelåning ikke er muligt at konvertere.

Situationen kan ikke reddes. Der skal tilføres bankerne en 60-70 mia. hvert halve år.

Renter
panik

Hvad er det egentlig der sker?

Tjaaa, her er jeg så nød til at bevæge mig ud i gætteriet - for dem der ved noget: De er IKKE interesseret i at fortælle det.

Altså vi hører om den vanvittig lave flexrente - uhhh det er så billigt at være flextumpe!

Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at der er sket det at nogle af repo-forretningerne er blevet afviklet.

Vi skal tilbage til slutningen af maj måned, hvor renten bliver sat voldsomt ned - som resultat af at nogle af de store investorer går ind og placerer deres korte penge i statsobligationer - oveni deres længere penge.
Læg mærke til hvordan de lange statsobligationer i siden midten af marts (faktisk et kvartal) er steget i pris svarende til en HEL procent i rentefald.

Det skaber jo naturligvis panik i banker og kridter, for de SKAL skaffe likviditet - og INGEN vil låne dem et bøjet søm på renomméet. Det er kun sikrede udlån! Her skal man ikke tage 3 mdr. udlånsrenterne for noget som helst - en ting er CIBOR vrøvlet (det har ikke hjulpet) - men seriøse penge gider ikke høre på bankernes vrøvl.

Nu kan jeg ikke huske hvornår ATP indbetalingerne falder; men hvis de er røget direkte i statsobligationer - jo længere jo bedre, så mangler de jo i bankernes (og kridternes - kvartalsydelserne er ikke faldet endnu) likviditet.
Så begynder desperationen at melde sig!
Hvad gør man så når man SKAL låne penge: Jooo.... man laver en repo på sine flextumpe obligationer: Man sælger dem nu - mod at købe dem tilbage til en højere kurs om 2 - måske 3 - måneder; men til en højere pris (dvs. lavere rente): Det er denne pris/kurs, der afspejles i jubelmeldingerne fra kridterne!

Jeg ved ikke om det er foregået sådan; men det passer altså på mønstret!

Hvis det er rigtigt, at det er kombinationen af feriepenge og ATP indbetalinger, der giver en likviditetsklemme, som nødvendiggør ufordelagtige repo forretninger fra bankernes side - fordi f.eks. ATP ikke tror bankerne over en dørtærskel: De vil rent fysisk have papirerne (om ikke i hånden, så på datafilen) i deres juridiske besiddelse. Det giver så ved afviklingen af forretningen en høj kurs på flexlort, fordi den indgår i salgsaftalen tilbage i maj måned - og jubelmeldinger til glæde for flextumperne.

Hvis dét er rigtigt, så ser det godt nok sløjt ud: Landets hovedbank kan ikke udbetale feriepenge uden at rode Nationalbanken ind i kasseekspeditionerne!
Ikke at det er specielt mange milliarder, der er tale om; men det er nok til at få foden til at glide for dem, der står med det ene ben i graven og det andet på en bananskrald.
Alene det, at jeg kan formode det!

Til at støtte det, så kan vi se, at ikke alene er CIBOR en dårlig vittighed - det står vist efterhånden fast! - det er også interbank 3 måneder sikret og usikret: Der er med garanti INGEN omsætning i dem - og det har der ikke været siden november sidste år.
Læg mærke til hvordan de læner sig op ad Nationalbankens hhv. ind- og udlånsrente - ja lige indtil CIBOR skandalen bryder løs herhjemme i maj - altså bag kulisserne.
Vi kan også se hvordan AL likviditet er røget ind på indskudsbeviser i Nationalbanken siden november sidste år.
Indskuddene i Nationalbanken lå på ca. 80-90 mia. sidste år - nu er 250 mia. Dvs. mellem 150 og 200 mia. Det er dæleme mange penge!

Det er jo også nok baggrunden for at Onkel Nils har udvidet lånerammen: Det kan ikke være rigtigt, at kontanter skal stables i Nationalbankens vekselkasse. Tænk, hvis de skal ned og købe kaffe til kaffemaskinen! Damen i Netto bliver så forvirret, når hun bliver spurgt om hun kan veksle en milliard!

Det kan ikke være rigtigt, at buschauffør Hansen ikke kan bestille sin rejse til Rhodos uden at nationalbankdirektøren personligt skal tælle sedlerne op!

Kære Thomas

Kan du ikke forklare, for os gentlemen, der ikke bekymre os om penge og de bekymringer der kan følge med: Der er jo ikke noget som tarvelige fattige mennesker som kan ødelægge morskaben ved et godt spil polo, de sgu' selv tage og købe sig en ordentlig hest og støde en ball, ikk' - du ved - tage det hele lidt lettere i stedet for den tarvelige snak om terminer, kontanthjælp og hvad ved jeg... Hvad Tomorrow/next, sikre/usikre 3 mdr m.m. er og hvad de betyder...?

Jomsviking skrev:Kære Thomas

Kan du ikke forklare, for os gentlemen, der ikke bekymre os om penge og de bekymringer der kan følge med: Der er jo ikke noget som tarvelige fattige mennesker som kan ødelægge morskaben ved et godt spil polo, de sgu' selv tage og købe sig en ordentlig hest og støde en ball, ikk' - du ved - tage det hele lidt lettere i stedet for den tarvelige snak om terminer, kontanthjælp og hvad ved jeg... Hvad Tomorrow/next, sikre/usikre 3 mdr m.m. er og hvad de betyder...?

Tjaaaa, bare jeg dog vidste det!
Bankerne aner jo heller ikke hvad CIBOR er!

Men spøg til side:

Tomorrow/Next er den rente som bankerne låner hinanden penge på 1-2 dage. Den var tidligere af betydning, når der skulle afvikles større forretninger og pengene først kom ind næste dag - til nød dagen efter.
Skulle egentlig have betydning ved månedsslutningen, hvor bankerne skal erlægge udbetalingerne kontant i Nationalbanken. Men jeg tror ikke der er den store omsætning i den.

Den usikrede 3 måneders rente er den rente som bankerne kan låne penge til - på 3 måneder - hos hinanden: På deres glatte ansigt. Det kan vi vist godt gå ud fra ikke sker mere.
Typisk var det noget f.eks. en landbrugsbank kunne låne penge til at låne videre til landmænd i perioden op til at høsten blev afregnet.

Den sikrede 3 måneder, så skal der foreligge sikkerhed for lånet til den anden bank: Det kunne typisk være obligationer f.eks. realkreditobligationer, der blev overført til et depot eller andet sted, hvor kreditor kunne forsikre sig om midlernes tilstedeværelse og at de ikke blev belånt to gange.
Det sker heller ikke mere: Bankerne med behov for likviditet har solgt deres statsobligationer for længe siden.
Kreditorerne går i stedet for i statsobligationer - gerne skatkammerbeviser eller 2 årige stat.

Jeg kan ikke se andet end relevansen er væk, fordi bankerne låner ikke hinanden penge mere: De vil hellere lægge dem i Nationalbanken til -0,2% i rente - når de tvinges væk fra folio - der er 0% i rente.

Dit næste spørgsmål burde så være: Jamen, hvad gør man så?

Så vidt, jeg kan gennemskue det, så bruger man repo forretninger med pensionskasserne:

Pensionskassen køber - rent fysisk (dvs. de overføres formentlig elektronisk) flexobligationer til pensionskassens ejerskab; men banken har lovet at købe disse obligationer tilbage til en højere kurs 3 mdr. efter (hvis jeg ellers tolker feberkurven omkring kvartalsslutningerne rigtigt).
På den måde sikrer kreditor sig, at hvis/når banken går konkurs, så ejer kreditor obligationerne - og når de andre indskydere taber deres penge, så siger de: "Nej, hvor var det ærgerligt - meget, meget synd!"

Det kan så godt være, at banken ikke er i stand til at betale den lovede overkurs - fordi de roder i Finansiel Stabilitet og direktøren ikke er i stand til at huske noget efter sin jagtulykke; men flexlort udløber jo alligevel ret hurtigt.

Du kan se noget af alvoren i situationen: Danske Bank vil ikke give noget i indlånsrente. De penge som de ville kunne få på statsgaranterede tidsindskud vil simpelthen dels forslå som en skrædder i helvede, dels vil de være meget dyre. Det nytter ikke noget at låne penge til 1% og så anbringe dem i flexlort til ½%.

Men ja, jeg forstår godt din forvirring: Disse renter er blevet til et fingeraftryk fra en fedtet tommeltot nede i højre ende af koordinatsystemet.
Det skete efter, at man en tid lang havde ladet som om, at den usikrede rente skulle ligge på Nationalbankens udlånsrente; mens den sikrede skulle ned på indlånsrenten.
Logikken er afgjort ikke på plads!

Altså den usikrede rente skulle svare til, at man kunne låne til det samme i Nationalbanken; men Nationalbanken låner IKKE ud uden sikkerhed.
Den sikrede rente er den rente man skulle være villig til at låne ud til mod sikkerhed. Men hvorfor skulle man det, hvis man alligevel kan få indskudsbevisrenten?
Ikke nok med at bankerne ikke tror hinanden over en dørtærskel - de formoder decideret løgn!

Nu er der ikke noget videre udlån til 3. mand, der bruger de renter til noget som helst, så der er ikke nogen grund til at angive dem.

CIBOR kom jo også i den situation for 1-2 år siden, at der ikke var nogen handel i renterne, hvorfor man kunne sætte dem til det man syntes på en fin forårsdag.