Renter

Thomas skrev:Renter
panik

Yeps, nu er det 10-5 årige spænd på plads med præcis 1%.
2 årige er gået i nul, som den skal. Eller rettere i 0,07% PRÆCIS som den 2 årige Bund. Så kan spradebasserne kun slå sig.

At få 5-2 årig op i 3/4% Det må vente. Den vigtigste 10-5år for investorerne (altså dem med penge) kan ligge der og hygge sig.

Næste skridt bliver at få lænset de indskudsbeviser - så skal den 2årige op i 1/4% - med mindre man allerede nu tør lægge renten op på fredag i 0,45% på udlån og 0% på indskudsbeviser og 0,2% på folio - tvivler.

Det man nok først og fremmest har i kikkerten er flexlortet. Den rente skal op, så det i muligt omfang kommer over på fast forrentede annuiteter. Men det sker nok ikke - flextumper ER ruinerede. Tjo... en sne prs milliarder eller til nød 2; men ikke noget, der klodser.

Man skal have de korte pensionskasse penge ud af repo'er.

Det var det, jeg sagde:
nu bliver flexlån for alvor dyrt

Man har prøvet at sænke renten, så flextumper kommer over på fast forrentede; men det kan ikke lade sig gøre at konvertere FRA flex.

Det spændende bliver om 10 årige skal op 1 2/3% i denne uge - 1 3/4% denne måned?

Thomas skrev:Det spændende bliver om 10 årige skal op 1 2/3% i denne uge - 1 3/4% denne måned?

Hvis vi ser på rentespændet mellem 10-5 år: Det er stabilt på 1% - fint nok; men hvis DET er rigtigt, så er den korte rente alt, alt for høj. Hvis det er rigtigt, så skal den 2 årige statsobligation ned i minus ½.

Det betyder jo så også at flexrenten skal helt DER ned - eller tæt på.

Men hvis man tror, at investorerne går med til bare at forære penge til flextumper, så tager man fejl.
Investorerne kunne så mere fordelagtigt sætte pengene i guld - det kunne de så ikke, fordi guld er kommet så højt op, at det er gået illikvidt og står over for en gigantisk fald.

Der er jo nogen, der må låne flextumperne pengene. Det er jo ikke fordi der mangler likviditet - der er MASSER.

Det er formentlig de repo'er, der kører frem og tilbage som ingen ved renten på.

Der ligger helt klart nogle interventionsgrænser for Nationalbanken for den 10 årige mellem 1 og 1½% må den bevæge sig p.t.

Vi mangler stadig tal for obligationsmængderne for august.

Vi hefter os ved, at Danske Bank vil låne 20 mia. af Onkel Nils igen.

Læg så mærke til:

Renter

panik

Prøv at lægge mærke til den lange statsobligation: Den ligger om vibrerer mellem 1% og 1½%. Op mod månedsafslutningen FALDER renten på statsobligationen.
Dvs. ATP (og evt. andre pensionskasser) er i markedet og køber til prisen. De VIL ikke låne Danske Bank penge, de køber hele tiden jævnt. Mod slutningen af måneden STIGER renten, fordi der skal være penge på kontoen, så folk kan få deres pensioner.

Når den udskrivning er ordnet, så stiger renten igen fordi man begynder at købe igen, men forsigtigt.

Læg mærke til august! Her får renten ikke lov til at stige - formentlig fordi pensionskasserne har fået udtrukket nogle af deres faste obligationer, som så skal genanbringes - og det skal ske i statsobligationer - og ikke mere flexlort end højst nødvendigt.

I juli falder renten meget hurtigt - formentlig fordi der indbetales ATP den 14 juli.

Dvs. Renten på statsobligationer styres udelukkende af ATP's (pensionskassernes) flugt fra bankerne og repoforretningerne med flexlort).

Nu er vi åbenbart kommet så vidt, at Danske Bank IKKE KAN få solgt sine lortede flexobligationer, at man er nød til at låne af Nationalbanken.

Læg også mærke til, at rentespændet til den 5 årige er præcis 1% - dvs. er der ikke 10 årige til salg, så køber man 5 årige.

Konklusion:

Det danske renteniveau har INTET med udlandet at gøre; men alt om mistilliden til Danske Bank. Alt dette er kun DKK, der roder rundt!
Efterhånden som Nationalbanken sælger statsobligationer, så forsvinder al likviditet fra Danske Bank.

Man er nød til at holde renten under den tyske, fordi er der ikke nok danske statsobligationer, så køber ATP da bare tyske, som der er masser af.

renter
panik

1) Vi kan konstatere at indlånsrenten i Nationalbanken er fløjtende ligegyldig. Bankerne låner ikke ud til hinanden, hvorfor man er holdt op med, at bringe interbankrenterne på andet end dag til dag.

2) Vi ser, at den 2 årige statsobligation bevæger sig opad; mens rentespændet mellem 5 og 10 år er konstant.
Her er problemet nok, at de banker, der skal lægge sikkerhed for lån med statsobligationer - de HAR ikke flere statsobligationer.

3) Onkel Nils kaldte realkreditten systemisk vigtig; men IKKE realkreditinstittutterne.

4) Denne gang har Onkel Nils ikke lavet bogholderifusk. Dvs. ført pengepolitiske udlån over på den anden side af statusdag for 3. kvartal.

5) Finanslov 2013 er jo i alt væsentligt på plads.

Det trækker gevaldigt op til et indgreb mod realkreditten inden årets udgang.

Renter

Der er jo ikke tvivl om at et eller andet knækkede den 28 september - der ryger ikke 30-35 mia. ud i pengepolitiske udlån bare fordi det er sjovt.

Her til morgen har tallene været en ½ time forsinket. Nogle vil tale om en "øvelse" - men det skulle ikke have medført, at der blev rettet præcis 9,7 mia. op på indskudsbeviser den 2/10-12 - som der faktisk blev.

Hvad skete der over weekenden?

renter
panik

1) Folio rammerne blev hævet, så nu er indskudsbeviserne det mindre.
2) En eller anden snoldet bank er ved at gå på røven: Der er ydet et pengepolitisk udlån på 135 mio. - formentlig i systemiske aktier.

Eller løber det efter planen - sådan da - det går langsomt.

Der er godt 250 mia. indsat i Nationalbanken, som skal over på statsobligationer, for flexlort går ikke.
Købelysten er ikke overvældende, hvilket ikke kan overraske. Den to årige skal op på nul og så længe den ikke er det, skal man ikke sætte næsen for højt. Den 5 årige har meget svært ved at kravle op - og så har den 10 årige det også.

Men det man gør nu - så vidt jeg kan se - er at låse renten fast på flexlortet - vi skal ikke have dem ud at flyde i den rigtige verden.. Det sker heller ikke, fordi hvis bankerne sælger dem nu, så bliver de indfriet til pari i december. Dvs. for at sælge dem nu, så skal prisen være lavere end den man købte til: Det er jo et omgående tab, som man ikke vil tage.
Derfor kan man ikke sende flere korte stat ud end man gør - for sælger man flere af dem, så falder kursen og så kommer renten på et tidspunkt op, hvor bankerne kan sælge flexlort - og det gider man ikke.

Det betyder så at efterspørgslen efter de længere obligationer blive det større, hvilket gør at renten at renten på dem falder - i øvrigt støt. Forstået på den måde, at rentespændet mellem den to årige og den 5 årige falder.

Så det er begrænset hvor mange to årige man kan sælge.

Negativ indlånsrente

Renter
panik

Indlån på folio og indskudsbeviser vokser med 10 mia. kr. OM DAGEN!

De 30 mia. i pengepolitisk udlån løber DIREKTE gennem Danske Bank og formentlig Nykredit - og ind på indskudsbeviser!

Det er da derfor man vil give negativ indlåns rente - nu skal indlånernes penge ud af Danske Bank!

Og det kan ikke være slutspurten på efterlønsudbetalinger?

Smedegade skrev:Og det kan ikke være slutspurten på efterlønsudbetalinger?

40 mia.? Jeg tvivler.

Efterløn

Til Smedegade:

Skulle jeg have tænkt på.

Godt 491.000 efterlønsberettigede har forladt ordningen. I gennemsnit har hver enkelt fået udbetalt 45.600 kroner.

½ mio. gange 50.000 kr gange to (skatten) = 50 mia. det passer så nogenlunde!

Tak - fint set - en gang imellem roder virkeligheden sig ind i den rigtige verden.

Det spændende bliver at se, hvordan det får indflydelse på bankernes udlån til private.

Det må vel næsten være formålet, nemlig at bankerne skal kunne komme til pensionsmidlerne.
Det vil også gøre det lettere at skifte bank.

Thomas skrev:[url=http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4869013.ece]Godt 491.000 efterlønsberettigede har forladt ordningen. I gennemsnit har hver enkelt fået udbetalt 45.600 kroner.

½ mio. gange 50.000 kr gange to (skatten) = 50 mia. det passer så nogenlunde!

Tak for tal. Men mon ikke mindst halvdelen / 2/3 blev udbetalt i foråret?
Efterlønsudbetalinger lige nu kan vist højst forklare 10-20 mia.

Lars_HH skrev:Thomas, jeg har lidt problemer med indlæsning af din dropbox.

Jeg ved at den driller en gang imellem, men jeg genindlæser når jeg hører fra jer.

Man forsøger tilsyneladende fra Nationalbankens side at opnå to hovedformål for tiden.
renter
panik


1) Stabilisere den langsigtede rentestruktur - læg mærke til det rimelig konstante rentespænd mellem 5 0g 10 årige statsobligationer.
Der er jo ikke nogen tvivl om, at pensionssparerne kommer til at betale noget af dette gilde. Hvor meget er endnu uklart. Men man tilfører åbenbart markedet 5 og 10 årige statsobligationer i det rette blandingsforhold iht. efterspørgslen. De statsobligationer skal nok blive indlåst, for en stigende rente vil jo medføre et kurstab i samme øjeblik pensionskasserne sælger ud i panik - hvilket ikke er troligt at de gør.
Med andre ord er man nok ved at have et overblik over de tab, der fjæler sig i diskonteringsfaktoren.

2) Det andet er at stabilisere den korte rente, hvilket tilsyneladende gøres ved hjælp af pengepolitiske udlån, hvor man så benytter lejligheden til at lægge sin klamme hånd på "gode" erhvervsudlån, som så kan omlægges til erhvervsobligationer.
Det vil man være nød til at gøre for ikke at erhvervslivet og deres investeringer skal betale for flextumperne. For i øjeblikket er der ikke nogen tvivl om at bankerne virker som en vækstbremse, fordi erhvervslivet enten bliver nægtet kortsigtede investeringskreditter eller skal betale en eksorbitant rente for dem i relation til flexlån og den risiko erhvervslån nu engang har.

Renten er lav - ingen tvivl om det - men den skal i vækstinteresse også komme erhvervslivet til gode så så mange investeringer som muligt kan foretages. Den lave rente betyder naturligvis en overinvestering; men så længe denne investering giver blot en lille smule forøget produktivitet, så skal den foretages ifht. at blive smidt helt væk i forsvaret af banker.
Dvs. der skal være et marked for mellemlange erhvervsobligationer efterhånden som virksomhederne kan løftes over - det marked ér der! Det ved vi fra at 5 årige statsobligationer sælger som varmt brød. Skøreste venner: En 5 årig rente på 1/4% og en inflation på 2-2½% i den forudseelige fremtid.

Det sjove ved en serielånsobligation til erhvervslivet er at den - forudsat risikovurderingen af pantet er korrekt og risikoen bliver betalt af debitor gennem et administrationsbidrag - så SKAL en erhvervsobligation forrentes LAVERE end en statsobligation af tilsvarende løbetid.

Det skyldes alene, at et serielån har en betydelig lavere varighed end en statsobligation, der som oftest er et stående lån.

Thomas skrev:Man forsøger tilsyneladende fra Nationalbankens side at opnå to hovedformål for tiden.
renter
panik


1) Stabilisere den langsigtede rentestruktur - læg mærke til det rimelig konstante rentespænd mellem 5 0g 10 årige statsobligationer.
Der er jo ikke nogen tvivl om, at pensionssparerne kommer til at betale noget af dette gilde. Hvor meget er endnu uklart. Men man tilfører åbenbart markedet 5 og 10 årige statsobligationer i det rette blandingsforhold iht. efterspørgslen. De statsobligationer skal nok blive indlåst, for en stigende rente vil jo medføre et kurstab i samme øjeblik pensionskasserne sælger ud i panik - hvilket ikke er troligt at de gør.
Med andre ord er man nok ved at have et overblik over de tab, der fjæler sig i diskonteringsfaktoren.

2) Det andet er at stabilisere den korte rente, hvilket tilsyneladende gøres ved hjælp af pengepolitiske udlån, hvor man så benytter lejligheden til at lægge sin klamme hånd på "gode" erhvervsudlån, som så kan omlægges til erhvervsobligationer.
Det vil man være nød til at gøre for ikke at erhvervslivet og deres investeringer skal betale for flextumperne. For i øjeblikket er der ikke nogen tvivl om at bankerne virker som en vækstbremse, fordi erhvervslivet enten bliver nægtet kortsigtede investeringskreditter eller skal betale en eksorbitant rente for dem i relation til flexlån og den risiko erhvervslån nu engang har.

Renten er lav - ingen tvivl om det - men den skal i vækstinteresse også komme erhvervslivet til gode så så mange investeringer som muligt kan foretages. Den lave rente betyder naturligvis en overinvestering; men så længe denne investering giver blot en lille smule forøget produktivitet, så skal den foretages ifht. at blive smidt helt væk i forsvaret af banker.
Dvs. der skal være et marked for mellemlange erhvervsobligationer efterhånden som virksomhederne kan løftes over - det marked ér der! Det ved vi fra at 5 årige statsobligationer sælger som varmt brød. Skøreste venner: En 5 årig rente på 1/4% og en inflation på 2-2½% i den forudseelige fremtid.

Det sjove ved en serielånsobligation til erhvervslivet er at den - forudsat risikovurderingen af pantet er korrekt og risikoen bliver betalt af debitor gennem et administrationsbidrag - så SKAL en erhvervsobligation forrentes LAVERE end en statsobligation af tilsvarende løbetid.

Det skyldes alene, at et serielån har en betydelig lavere varighed end en statsobligation, der som oftest er et stående lån.

Det jeg godt kunne lide at vide er om det er BRFbank, der har lånt de 4 mia. en uge - det kan næsten ikke være andre.
Det skulle være, hvis Sydbank endelig er kommet på obduktionsbordet.

nå....

Sagen er jo at renten på de korte statsobligationer kryber lige så stille op, så der er ikke nogen forskel på en 5 årig statsobligation og den 2 årige - jo 1/4%.

Så længe indlånet i Nationalbanken ikke er til at drive under 250 mia. vil der blive solgt lange statsobligationer. Det er jo noget kludder at have så mange penge stående kontant.
Så når de er væk - og ikke før kommer der en renteforhøjelse på indlån - mit gæt.
Men der sker ikke noget før investorernes appetit på 10 årige statsobligationer presser renten over de 1½% - og det har lange udsigter.

Der kan derimod komme en forhøjelse af udlånsrenten for at undgå at Danske Bank og andre flossede begynder at låne penge til 1/4% for at sætte dem i 5 årige stat. Men igen så længe Danske Bank skal have deponeret næste måneds pensionsudbetalinger. Så falder indskuddene på folio ikke for alvor.

Men jo, vi kan måske godt se en forhøjelse af udlånsrenten på - skal vi sige - 1/4%; men det kræver et betydeligt større udbud fra Nationalbanken af lange stat. Det ser ikke ud til at ske, for ellers ville den lange rente ikke være så sløv til at stige.

Men nej - der sker nok ikke noget før indskudbeviserne tømmes. Folio er mere et spørgsmål om den korte 2 årige.
Her sker intet. Ikke ret meget i hvert fald. Men sælges nogle flere to årige, så folio indskuddene frem for alt ikke vil ind på negativ rente indskudsbeviser.

Det er ikke på Nationalbankens rente man skal kikke i øjeblikket: Det er renteniveau og struktur på statsobligationerne.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at når renteforhøjelsen kommer, så lider investorerne et omgående og markant tab.

Thomas, er det muligt at du kunne begå et indlæg, som giver et overblik over alle renter (fx folio, korte statsobligationer, cibor, indskudsbeviser ...) i nationalbanken, og hvem de er rettet imod (fx investering, bankudlån, m.v.), og hvad de kan bruges til at styre. Et indlæg som kan ligge i virkelighedsforummet?

Folio, Diskonto og CIBOR er beskrevet her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Renteformer

... statsobligation siger vist sig selv

peter777 skrev:Thomas, er det muligt at du kunne begå et indlæg, som giver et overblik over alle renter (fx folio, korte statsobligationer, cibor, indskudsbeviser ...) i nationalbanken, og hvem de er rettet imod (fx investering, bankudlån, m.v.), og hvad de kan bruges til at styre. Et indlæg som kan ligge i virkelighedsforummet?

Jeg kan godt prøve; men problemet er at andre heller ikke kan finde ud af det: CIBOR f.eks. vil Nationalbanken ikke røre ved. Her efter 1 okt så vil Nationalbanken end ikke referere 3 mdr. sikrede og usikrede interbanklån - og jeg tror Tomorrow/next forsvinder snart.

Renter

Tomorrow/next futter frem og tilbage helt ude af kontrol, med væsentlige afvigelser alt eftersom der har været handler eller ej.

Nationalbanken har så prøvet en CITA, som erstatning; den skulle tage udgangspunkt i faktisk afgjorte handler; men det går ikke for godt med den. Der handles IKKE mellem banker, det er det, der er problemet.

Dernæst er det jo ikke bare Danmark, der er opbrud i; men i hele Europa.

Rentesatserne er i dag helbredsattester på afdøde. Det bedste man kan gøre er renten på likvide statsobligationer. Det er formentlig årsagen til, at 20 årige og 30 årige statsobligationer ikke angives rentemæssigt - der er formentlig ikke nogen omsætning i dem og de ligger og lumrer i pensionskasserne.

renter

panik

Overhovedet ikke!

Men et eller andet sker der!

Det er rimelig klart at renten kryber opad.
Der er solgt for noget der minder om 20 mia. statsobligationer de sidste 14 dage (folioindskuddene er gået ca. så meget tilbage).

Hun er ikke genial; men hun er altså heller ikke dårlig!

Aftalen om banktilsynet var det store fokuspunkt for den danske statsminister, der slog fast, at Danmark havde kæmpet for ikke-eurolandenes ret til at deltage på lige fod med eurolandene. Dog uden at tage stilling til, om Danmark i sidste ende bør deltage.

- Jeg synes, det rigtigste er, at arbejde for vores principper og synspunkter. Om vi så vælger at være med eller ej, må vi beslutte, når vi ved, hvordan den endelige aftale ser ud, lød det fra statsministeren.

Den juridiske ramme for et fælles banktilsyn er på plads, men mangler at blive fyldt ud. Det ligger samtidig fast, at banktilsynet skal være klar fra første januar 2013. Og det bliver ikke før da, at Danmark vil overveje sin deltagelse i tilsynet.

Da
Det er væsentligt, for vi er ganske enkelt nød til det. Vi kan ikke håndtere et sammenbrud af Danske Bank og Nordea samtidig med at der kommer styr på realkreditten.

Vi kan ikke blive ved med at jokke rundt i bankernes småsvindel - storsvindel.
Det er helt klart at Danmark ikke bare kan give de garantier uden de andre har mulighed for at kontrollere, at tallene er nogenlunde rimelige. Det har man set for mange løgnehistorier til - ikke nødvendigvis på græsk.
Så skal vi også have smidt Nordea tilbage over Sundet og klippet fingrene af Danske Bank.

Vi kan heller ikke leve med at realkreditobligationer er illikvide, dels fordi investorerne har indlåst de få ordentlige fast forrentede annuiteter, dels fordi bankerne er nød til at købe deres eget flexlort. Det betyder jo reelt at flexlortet konverteres til statsobligationer efterhånden som Danske Bank banker sin "forretning" NED.

Er der noget, der er manipuleret, så er det boligpriserne - og dem er der ingen, der tror på.

Nu skal vi lige have statistikken opdateret næste fredag.

- Vi er ikke færdige endnu, og vi er ikke færdige med konklusionerne. I morgen (fredag, red.) går vi videre og diskuterer EUs forhold til Kina og vækst og beskæftigelsespagten, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Hvis kinøjserne tror, at de kan slippe af sted med at spekulere mod Europæiske valutaer - så tager de godt nok fejl.
Så er vi ikke alt for glade for at Kineserne sælger deres varer under produktionsprisen.

Endelig gider vi ikke skulle betale høje oliepriser, fordi Kina nu synes, det er morsomt at ødelægge sig selv!

Thomas skrev:renter

panik

Rent gætværk fra min side!

Det, jeg gætter på, der er sket i løbet af weekenden er, at Helle har fået Schäuble med på:

1) En model til boligfinansiering på baggrund af de gammeldags fast forrentede konvertible obligationer - udenfor bankregi.
Guderne skal vide, at det tyske boligmarked har brug for et system. Det tidligere system gik i spagat i samme sekund Lehman lukkede.

2) En erhvervsfinansiering efter samme model, blot med kortere løbetid og som serielån.

Det kan ikke være rigtig, at Bundesbank skal tonse statsobligationer ud bare for at stabilisere noget, der burde kunne køre selv.

HVIS det er tilfældet, så er det noget, der rykker - for hvis Schäuble er med om bord, så sker der altså ting og sager.

Det vi ser nu på renterne er:

Den lange rente bevæger sig op mod den tyske på 1½% - den skal svinge mellem 1½ og 1 3/4 - svarende nogenlunde til inflationen.
Den mellemlange vil ligge 1% under.
Den korte skal forblive i nul.

Den måde man regulerer det på er ved hjælp af folio RAMMERNE. Hver torsdag byder man på statsobligationerne, som sælges til man rammer kurs og mængde. Fredag overføres indskudsbeviser fra sidste uge til folio - weekendens forretninger afvikles.
Dernæst lægges fredag aften ALT over folierammen i køleskabet til på næste fredag til negativ rente - strøm er ikke gratis.

Jeg tror det er sådan den kører i øjeblikket.

Renter

panik

Så forsvandt der en 20-30 mia. fra indskuddene. Hvor mon de er gået hen? Er det spanske spekulanter, der tager penge hjem?
Statsobligationerne er ganske dyre.

Det trækker op til en renteforhøjelse. Dels ligger den tilbageværende rente T/N og hopper og danser mellem folio og indskudsbevisrenten - der er formentlig ikke nævneværdig omsætning og UBS har trukket sig fra annonceringen af den. Dels bevæger den 2 årige sig omkring nul - og trækker den 5 årige ned - der igen trækker den 10 årige ned.

En rap lille renteforhøjelse her sidst på året så man kan give bankerne og investorerne et smukt lille tab på handelbeholdningerne. Vi skal også have nogle af de gamle lange realkreditter ud i handelsbeholdningerne.

Men hvad, vi skal nok have nogle af indfrielserne af skatkammer beviser, jeg ved ikke hvor mange der er solgt her ultimo oktober; men hvis de er forsvundet fra indskudsbeviser, så er de godt nok dyre. Men hvad så registreres de tab som en kursregulering og ikke som en renteudgift - så er alle glade.

Renter
panik
Struktur

1) Ha..., bankerne er begyndt at låne foliorammer af hinanden: Det er derfor tomorrow/next renten består selvom UBS ikketør være med mere. Har man indlånsoverskud, så skal de penge dæleme IKKE ind på indskudsbeviser, så hellere betale for at låne naboens folioramme med den eksorbitante rente på 0%.

2) Den 2 årige har svært ved at holde sig på 0%. Det tro pokker! Den skulle stå i -1% hvis rentespændet 5-10 år er 1%.
Den 10 årige SKAL tilsyneladende ligge i 1,23%.

3) Det passer med Bundesanleihen ligger i hhv 0,5% og 1,55%. Ellers så krydser kurverne hinanden, hvorved der skulle opstå en arbitragefordel på de helt korte papirer, hvor den røde lå over den sorte. Vi kan også se trykket på foliokontiene.
Så vidt jeg kan se forsøger Bundesbank at skubbe 0% skæringen til venstre - de gør det tilsyneladende ved at sælge 10 årige for at få den rente op. Det drejer jo naturligvis strukturkurven om den 5årige (hvis der er mangel på dem.

Sagt på en anden måde: Man skal have investorerne ud på de lange obligationer og ikke have dem til at lege på det korte marked.
0% skæringen på DK ligger i 4½ år - og er under pres opad. Den tyske ligger på 3 3/4 år. Ingen tvivl om at de lange obligationer er for dyre!
I Danmark vil vi formentlig se et ret stort salg af 5 årige - man kan se, at det kniber med at holde den over den 2årige. Man har formentlig holdt sig tilbage for at tilbyde flexlånerne en mulighed for - med en lav rente - at hoppe over i annuiteter.

Det er ikke fordi, jeg siger det; men det er rimelig sikkert (ellers ville tingene ikke opføre sig som de gør) at det er den, man styrer efter.
Man skal have sparerne (investorerne) over i Bund, fordi man vil ikke have en gentagelse af Lehman Brothers, hvor sparerne solgte deres investeringsbeviser i boligselskaberne - hvorfor boligselskaberne lige pludselig skulle ud og sælge ejendommene.

Når Bundesbank sælger lange, så må nationalbanken også gøre det. Hvis IKKE så krydser kurverne hinanden og de danske korte bliver for billige. SKER det kommer der kort kapitaltilstrømning til Danmark: Jo man mister penge; men ikke så mange som ved de korte tyske Bund.

Men der ligger et problem i Tyskland:
Forfaldstider

Der er en massiv klump obligationer med forholdsvis kort løbetid tilbage - mange af dem med ret høj kupon. Det giver en forholds vis høj mellemlang rente, der allerede trykker den kortere rente op.
Et salg af lange obligationer vil yderligere gøre rentestrukturen invers.

Kurverne står til at krydse hinanden igen. Ikke befordrende for stabiliteten.

renter
panik

Så vidt jeg kan se, så havde man håbet at kunne stabilisere den 10 årige på mellem 1 1/4% og 1½%.
Det lader ikke til at lykkes.

Draghi har holdt renten nede - så en selvstændig dansk renteforhøjelse ville sende de 7-800 mia. der er indlån i kreditforeninger i Nationalbanken på indskudsbeviser - med omgående sammenbrud af kreditforeningerne til følge: Det gør man ikke op til de store "auktioner"!