Nato og Rusland.

Øvelse i Königsberg med Iskander.

Det betyder bare, at nu falder næste lussing på det militære område.

Der er visse besparelser på det russiske statsbudget, som vi umiddelbart kan pege på!

De er så følsomme!

[quote]Canada is introducing travel bans against 11 more Russians and nine people from Ukraine, Mr. Baird said. There are also new restrictions on the export of technology used in Russia’s oil sector and further definitions of existing debt and equity financing prohibitions.[/quote

Snakker næsten normalt og render rundt i fjollet tøj!

Dame med heftigt overbid - havde foretrukket overblikket; men man kan jo ikke få alt!

Netop som Putin troede julefreden havde sænket sig......

... se, den havde han heller ikke set komme.

Se det kunne jo også være til Stillehavssiden!

Se det er folk efter vort hjerte: Køber ind på tilbud!

Men da Putin åbenbart ikke kan læse indenad - og slet ikke økonomidebatten,

A Russian Federation armed forces plane An-72 violated the Estonian air space at 17:25 on 25 December near the Vaindloo island area in the Gulf of Finland, Postimees Online reports.

• Jeg har før omtalt, at der formentlig er en Huitfeldt-klasse beliggende ca. 30 sømil øst for Tallinn - Vaindloo ligger 50 sømil fra Tallinn
  
• For at have jordtangent på 20 km afstand så skal radaren i mastetoppen have 30 meter højde over vandoverfladen - det passer meget godt med en Huitfeldt-klasse. Uønskede ekkoer kan fjernes med et hastighedsfilter - bare der er en nogenlunde relativ hastighed ifht. skibet.
  

• The plane entered the Estonian air space in the area of the Vaindloo Island, in the depth of around 1.2 nautical miles and stayed in Estonia's airspace for about one minute.

  Den sindssyge præcision i målingen tyder på, at man har brugt hastighedsfiltret og lige så snart målet dukker op på skærmen, så har man position og højde. Højden er ellers den mest usikre parameter - hvorfor flight level indgår i transponder koden. Kommunisten har forsøgt at liste sig ind under radarhøjde - uden at tænke på, at i nogenlunde stille vejr, så er det umuligt at luske sig ind på en fregat.
  
• Der er nok en grund til at det semiaktivt søgende Evolved Sea Sparrow missil har en rækkevidde på 27 sømil! Der er altså ikke nogen grund til at skyde på noget, man ikke kan se! Hermed også sagt, at havde det været alvor, så var kommunisten flæskesteg!
  Idioten har forsøgt noget, der ikke kan lade sig gøre.
  

• The plane's transporter was switched on and a flight plan had been submitted in advance, according to which the plane had to fly in international air space.

  Det er så komplet ligegyldigt med den transponder; kan man ikke se den på radar, kan man heller ikke fange transpondersignalet. Den kommer ikke forbi - den Huitfeldt-klasse kan blive liggende dér så længe det skal være. Over land kan han heller ikke flyve ret meget lavere end 30 m uden at ramle ind i et eller andet. Det er årsagen til, at de forsøger sig med en Coaler - den har nemlig caonda-effekt på vingerne og kan flyve meget langsomt og lavt.
  Det er formentlig derfor russerne så længe formentlig benyttede Colt til at komme med tændsatsen til kernevåben, den har en minimumshastighed på ca. 50 km/timen.
  Taktikken forråder kommunisterne i dette tilfælde: Vi kan godt gå ud fra som sikkert, at Coalers opgave er at komme med den tændsats.
  
• Når nu Litauen får Grom - og jeg vil heller ikke udelukke, at man "låner" nogle polakker indtil man selv kan stille med folkene, så kommer hverken en Coaler eller en Cock levende ind i Kaliningrad. De kan glemme alt om Iskander i Kaliningrad! Er der nogen samtidighed mellem de to flytyper, så vil Litauen angribe. Ikke nok med det; men de vil tage det Russiske atomvåben med sig i lommen. - og ja, en Mi-8 Hip løfter sine fire tons.
  
• Prøv bare at se taktikken.
  

Informationsudveksling.

Speaking during a media tour of Amari Airbase near the northern coast of Estonia, the chief of the country's air force, Colonel Jaak Tarien, said his country and Finland have begun this sharing of information to try and mitigate the risks these Russian aircraft pose to commercial air traffic.

"It has been a concern for commercial air traffic for a while now that Russian aircraft are flying with no transponders, no flight plans, and without voice contact with ATC. In Estonia we now share our primary radar information with civil ATC. I believe that Finland does this also, but all the nations [in the Baltic region] need to do this now," said Col Tarien.

Breedlove

"There will be several adaptations of our exercise program. The first series of changes will not be an increase in number but they will be to group them together [...], to better prepare our forces and to allow nations to work together as a NATO force, but we are looking at increasing some exercises," Breedlove said on a visit to Poland, reported Reuters.

Speaking about Russian involvement in eastern Ukraine, he said Russia did lay low for a while but did continue to resupply, train and organize separatist fighting the Ukrainian government.

Russia in turn announced today that it will beef up its forces in the Crimea, the Arctic and in Kaliningrad.

Estonia will hold its biggest ever military exercise this year at the beginning of May with around 12,000 reserve soldiers set to participate.

Det er faktisk meget - rigtig meget - Vi taler i hvert fald divisionsstyrke. Nu er divisionen lidt af et forældet begreb; men en tre brigader er der vel tale om.

Den måde de har forberedt atomvåben i Königsberg på, den er man ikke så glad for.

Det arktiske skulle holde nordmændene oppe på tæerne.

Jeg spekulerer bare på, hvornår guldprisen får gokket.......

Den kolde krig er allerede tilbage.

Bond approves of Latvia's decision to increase defence spending to 2 percent of gross domestic product. It confirms that Latvia treats its security seriously enough, and it should ensure allies' help for Latvia if need be.

Lad os sige det sådan: De baltiske lande opbygges i det tempo, det overhovedet kan lade sig gøre.

i Estland.

The invitation concerns military exercise on the Ämari Air Base in Estonia with the US’s 510th Fighter Squadron.

Se nu er 510 FS stationeret på Aviano i Italien, som en del af 31 FW:

• 510th Fighter Squadron "Buzzards".
  
• 555th Fighter Squadron
  
• 603rd Air Control Squadron, som andetsteds i Wikipedia er angivet som nedlagt i 2013. Det kunne tyde på at behovet for Kontrol & Varsling er dækket på anden måde.
  
• 31st Operations Support Squadron
  

Hmmm.....

Kommer så vidt jeg husker fra Ramstein, som i gamle dage også kun havde to flyvende enheder......... igen så vidt jeg husker.

Efter den kolde krig, så gik man fra FW med 3 ens (i flytyper) eskadriller nogle steder over til blandede wings i forbindelse med den almindelige nedtrapning - F.eks. 48 FW på Lakenheath, som har to F-15E og en F-15C eskadrille (som så også har været på besøg på Ämari)

Det, der får mig til at klø mig i nakken er 31st Operations Support Squadron, hvilket bringer antallet af eskadriller op på 3.

hmm....

I gamle dage var det en indikation på, at en FW var kernevåbenduelig. Skulle man have ændret på det? Muligt.
Men jeg kommer ikke væk fra den Spartan, der blev fotograferet tage imod F-15C fra 493 FS på - netop Ämari......

hmmm.....

Utroligt, hvilke tanker man kan gøre sig......

Det er ellers det, de beder om.

Den russiske adfærd er uacceptabel.

Den Ministern wird eine Analyse der Bedrohungsmuster vorgestellt, die in den vergangenen Wochen im Hauptquartier erarbeitet worden ist. Anschließend werden sie zum ersten Mal über Konsequenzen für die nukleare Strategie des Bündnisses beraten.

Det er nok den første indikation på, at man vil fremsætte et krav til russerne om en total og ensidig nuklear afrustning.

Die Nato-Verteidigungsminister werden sich bei ihrem Treffen am 5. Februar im Brüsseler Hauptquartier der Allianz

Datoen er interessant, for der skal evt. aftales forlængelse af de økonomiske sanktioner primo marts.

Det spændende er også om "hugget" fra en evt. overtagelse af Mistral og Condor i Nato regi vil blive berørt.
Det er tvivlsomt om man når det; men... Det skal imidlertid være på plads, at man får Frankrig ud af den klemme, de har bragt sig selv i med Mistral-klasserne. Det sidste er nok specielt tvivlsomt om det nås inden sanktionsmødet.

Jeg tror det er klogt at kikke efter oliepriserne omkring den 5 februar. I øjeblikket er man ved at banke Iran mør og for så vidt også Nordkorea. USA har så taget nogle initiativer omkring øget samarbejde med Indien, der som atommagt ikke er uinteressant. En vis samarbejdsvilje kan nok imødeses på baggrund af en lavere oliepris.

Endelig kommer smasket på guldprisen nok igen noget senere - evt. til sommer. Det klask vil nemlig ramme både Kina og Indien sammen med Nordkorea og Iran.

Vedr. hangarskibene: Generelt i et højt beredskab. Den jeg ikke kan bliver klog på er CVN-69 Eisenhower, der skulle være kommet fra værft inden jul. Har ikke hørt noget.

russiske tropper må overgive sig.

Tilsyneladende også den russiske lokalforsvarsbataljon ved Mariupol.

Ikke overraskende.

Stoltenberg skrev:Nato har i samme periode skåret i sine forsvarsudgifter, siger Stoltenberg og konstaterer, at Nato også har fokus på at bruge sit forsvar og sine penge mere effektivt

Men i det lange løb er det ikke muligt at få mere ud af at bruge mindre, siger Natos generalsekretær.

Helt enig! Nu skal de omfordelte våben erstattes; men formentlig til en noget mere rimelig pris.
Der er også tale om andre våben! Holland skal f.eks. ikke bruge infanterikampkøretøjer: De er godt nok bedre i beskyttelsen; men har en væsentlig lavere vejhastighed og specielt er man nok ikke så glad for slalom på motorvejene med tunge bæltekøretøjer - så her kan vi nok regne med en fart på 50 km/t. De skal nok have Boxer. Vejer stort set det samme; men er på hjul. Hvis det ikke bliver Fuchs.

Tanken er, at race på motorvej, så man kan komme i stilling inden fjenden kommer på uindbudt besøg.

Danmark skal også have F-35 - lad os se om vi ikke kan få rabatblyanten spidset?

Tjaa... hvis det går som Putin drømmer om.

Hmm....
Selvfølgelig skal vi bruge mere på forsvaret og nyanskaffelser; men det har mere med helt almindelige reinvesteringer at gøre: Når ridderens hest dør af alderdom, ja så skal han have en ny - intet usædvanligt i det.
At han skal have en ny rustning, det giver også sig selv - ridderen er blevet federe.

Det åbne spørgsmål er imidlertid om denne nedtur for Rusland effektivt vil eliminere dem som noget, der kan betegnes som en militær magt:

1. Olieprisen har de sidste 14 dage ligget mellem 45 og 50 USD/brl. At den bliver der er imidlertid mere end usikkert.
   Det vil afhænge af på den ene side om hvor stor nedlukningen af de eksisterende oliekilder, hvis marginale produktionsomkostninger ligger over de 45-50 USD/brl, der bliver tale om: Det er troligen ikke ret meget rent mængdemæssigt. At nogle af disse investeringer så ikke skulle have været foretaget, er noget andet; men det er de nu engang blevet, hvorfor anlægsomkostningerne er spildt mælk.
   På den anden side skal man ikke gøre sig det store håb om, at Kina og Indien vil have en økonomisk vækst som følge af de lavere oliepriser, der kan hive olieforbruget op - dels er de meget energikrævende infrastrukturinvesteringer overstået og dermed også energiforbruget i hele industrikæden, der ligger bag produktionen af nyanlagt infrastruktur. - dels vil den kommende europæiske renovering af infrastruktur give et mindre energiforbrug og ikke i sig selv (qua der er tale om renovering og ikke nyanlæg) have det store energiforbrug.
   
   Dermed kommer vi frem til, at den nuværende overforsyning af oliemarkedet næppe vil aftage - måske snarere forøges - som følge af forskellig hastighed i nedlukning og efterspørgselstilbagegang. Følgelig vil den nuværende olienotering ikke være holdbar på bare mellemlangt sigt. Vi ender med at se endnu en halvering (godt og vel) af den nuværende oliepris - den kan komme allerede i 2015. Man har tilsyneladende undgået et selvforstærkende sammenbrud i øjeblikket; men det kan genoptages hvad øjeblik, det skal være.
2. De påtænkte 50 missiler allerede i år må nok siges - med Putins forventelige restlevetid - at være langtidsprognoser.
3. Vi har end ikke set konsekvenserne af Nato's strategiske ændringer endnu; men noget tyder på, at der i alt væsentligt vil være tale om lettere og billigere styrker i gennemsnit. De tunge styrker forefindes på depoter allerede. Vi taler faktisk nok om et teknologisk niveauskifte, som allerede er antydet, der får yderligere gennemslagskraft i nyanskaffelserne.
4. Hidtil har den almindelige russer ikke oplevet nogen nævneværdig tilbagegang i levestandard. Dem, der vånder sig er Putins støtter i eliten - løseligt defineret som de 15% af befolkningen, der har pas - resten de spiser de kartofler, de altid har spist. Det er eliten, der ikke får sine importerede luksusskinker og Mercedes - ikke lastbilchaufføren der spiser borshst. Vidtgående kan Rusland lukke ned for importen. Problemet for Putin er, at det vil medføre en intern omfordeling i Rusland til ulempe for hans bagland - præcist som ved revolutionen i 1917. Det kan komme til at blive meget voldeligt; men vi er slet ikke dér endnu - langt fra.
5. Vi har ikke set noget på guldprisen og eftersom Ruslands skrumpende valutareserve i stadig højere grad består af guld (dels fordi reserven i sig selv skrumper, dels fordi der foretages en aktiv veksling fra hård valuta til guld), hvilket gør valutareserven stadig mere sårbar. Man er ikke helt klar til at give guldprisen hugget endnu. Det kan komme i løbet af i år.
6. Vi ser, at Rusland sætter sin strategiske reserve ind i Ukraine - bla. andet 4. Garde panserdivisionen - og dermed klatter Rusland kernen af sin hær væk i en - militært set - uinteressant grænsestridighed.
7. Vi ser med provokationerne med atomvåben i Østersøen, hvor utilstrækkelige Putins antikvitetssamling er - og i hvilken forfærdelig stand den er i.

Om denne omgang vil være nok til at eliminere Rusland eller vi skal have en tur til? Svært at sige - kun er det nok meget lidt sandsynligt, at der bliver tale om et egentligt krigsudbrud.

Om Putin blive væltet? Ikke at det vil gøre den store forskel; men det er måske ikke så usandsynligt, som meningsmålingerne siger. Dels betyder folkestemningen i Rusland: Absolut ingenting. Dels er faren for Putin kredsen omkring ham, der begynder at blive alvorlig træt af ham: Jeg har hæftet mig ved, at Putin meget nødigt opholder sig i Moskva - ligesom Saddam Hussein sover han næppe to dage i træk i samme seng. Det tyder ikke på den store tryghed.

Rimelig oversigt

Der er to problemer for Rusland her:

1) Om der bliver råd. Hvis forsvaret er 1/3 af udgiftsbudgettet og energieksportafgifter er ½ af skatteindtægtsbudgettet - og 2/3 af eksporten. Antager vi så, at egetforbruget lige dækker produktionsomkostningerne, så er 2/3 af eksportprisen fortjeneste til beskatning. Dvs. af en pris på i 2014 100 USD/brl. så er 30-35 produktionsomkostninger. En halvering af olieprisen til 45 USD/brl. har så stadig en produktionsomkostning på ca. 30 USD/brl. Dvs. dækningsbidraget til beskatning falder fra 65 USD/brl. til 15 USD/brl. Det er så nok ikke helt i skoven at regne med en tilbagegang i oliebeskatningen på 2/3.

Altså:

Skatteindtægterne reduceres med 2/3 af ½. Eller ned til 2/3 af 2014 i 2015 - som det ser ud nu. Dvs. forsvarsudgifterne vil alene på den baggrund vokse til halvdelen af statsbudgettet - mere, hvis man påregner en udgiftsforøgelse dér. Medgivet, at her er tale om en overslagsberegning.

Med samme gættekonkurrence kan vi antage at produktionsomkostningerne i Rusland ligger på ca. 30 USD/brl. Det skulle på sigt give den pris, som Rusland ikke kan gå under. Det forhindrer imidlertid ikke olieprisen i at gå længere ned, fordi Rusland befinder sig i en situation, hvor de skal skaffe USD. En oliepris i løbet af 2015 på 20-25 USD/brl. er absolut ikke udelukket - af ganske enkel pengenød. Lukke for eksporten er ikke nogen mulighed.

En ekspansion af forsvaret er næppe en mulighed - allerede i år, fordi russerne kommer formentlig til at binde et betydeligt beløb i halen på hver tønde olie de eksporterer.
I øjeblikket gumler man på, hvor meget olieprisen betyder i den udbudte mængde - og med betydelige lagre (man taler om at bruge oplagte olietankere som lagre) så vil selv en væsentlig udbudsreduktion kunne opfanges.

2) De tekniske bemærkninger til flyene:
An-148 er en 10 tons løfter generelt lidt i klasse med Challenger - lidt større - og formentlig en afløser for Coke/Curl, som et hastigt vue over de russiske flyvestationer påpeger er kraftigt påkrævet - vi taler slet ikke svær løftekapacitet - ikke noget, der flytter tropper.
Det kritiske er derimod - igen - motoren og civile fly flyver altså en hel del mere end de militære. Det er spørgsmålet i hvilket omfang den motor i det hele taget virker!
Eller rettere: Hvor længe ad gangen. Det er ca. den samme motor, som lejlighedsvis sidder på Coaler.

Den er tre-spolet eller tre-akslet. Akslerne sidder indeni hinanden, så den yderste kompressor - eller fan - har en aksel til sine turbineskovle, der går inderst. Mellemtrykskompressorens aksel er hul og ligger mellem fan kompressoren og højtrykskompressoren.
Hvis man synes det lyder kompliceret, så har man ganske ret. Tre-akslede er modbydelige at vedligeholde: Hvordan dælen kommer man til den midterste aksel?
Det er vel kun Rolls-Royce, der med Trent og RB-199 har vovet sig ind i den gang Georg Gearløs og er sluppet nogenlunde levende fra det: Løsningen er at bygge motoren så solidt, at man slet ikke skal vedligeholde den. Groft sagt ligger En Trent på det dobbelte antal driftstimer ifht. til en CF6-80 - det afhænger også af antallet af cykler - dvs. et kortdistancefly har flere cykler end et langdistancefly. Men lad os sige det groft sagt: Man halverer ganske enkelt antallet af store eftersyn hvor skidtet skal splittes ad til atomer og samles igen uden at få alt for mange stumper til overs. Det koster imidlertid i ydelsen - det er så en sekundær betragtning i sammenhængen.

Tager vi igen et vue over russiske flyvestationer, så parkeres en Coaler typisk mellem to hvide pletter på betonen. Det betyder at skidtet taber olie i mængder, som vil noget og som er én af de ting, der skal holdes meget øje med - hvis man vil undgå at den motor holder op med at virke på et ubelejligt tidspunkt.

Helikoptere er dimser, der er løst sammensat og har en iboende beslutsomhed til at rive sig selv i stykker. Det er en af grundene til at helikoptere ikke er blevet særligt populære til civil transport: De er rivedyre i vedligehold.
Specielt rotoren har et stærkt begrænset antal driftstimer: Den bliver revet og flået i i alle retninger og det under belastning af hele flyets vægt og fart.
Igen ud fra betragtninger af flyvestationerne, så er man ganske enkelt ved ikke at have helikoptere tilbage, der virker - de er stablet den ene ved siden af den anden - uden rotor. I massevis.

Lad os sige det sådan: Uden betydelige nyanskaffelser, så må det siges at være tvivlsomt om Rusland overhovedet har en hær. En del af den opbygning som omtales er sket gennem en betydelig kannibaliseringsindsats. Det er så også noget man bruger i Vesten: F.eks. er der vel 15 af de gamle F-16 tilbage på Ålborg, hvor de fungerer som reservedelslager - en udmærket idé, for reservedele er altid hundedyre. Det kræver så det flere teknikertimer; men kan generelt godt betale sig. Man gør det samme med f.eks. kampvogne, hvor man køber lidt flere brugte end man egentlig har behov for.
Den reserve, der ligger i kannibalisering er man tilsyneladende ved at have udtømt i Rusland.

Man skal ikke spille Putins spil.

Vi mener at økonomiske sanksjoner, som nå tærer på den russiske økonomien, er den beste måten å påvirke Russland på, sier nestlederen for USAs nasjonale sikkerhetsråd, Ben Rhodes.

Ifølge The New York Times vurderer USA å forsyne Ukraina med våpen til bruk mot de russiskstøttede separatistene, men ifølge Rhodes er dette foreløpig uaktuelt.

Det Putin kan vinde er Pyrrhussejre - altså: Det østlige Ukraine er værdiløst - forældet industri, der laver produkter, der ikke kan bruges. Donetsk er kun en pengesvamp.

Se på oligarkerne: De kan kun vinde på, at skaffe sig et monopol, hvor monopolistprisen ligger over markedsprisen - dvs. ingen har råd til at købe. Det betyder så, at oligarkerne ikke kan tjene penge så de kan købe de produkter, de har brug for.

[url=Det er ikke kun selve forsvarsbudgetterne, der daler. Det gør andelen af forsvarsbudgetterne, der bruges på tungt materiel også, og den kombination skal ikke fortsætte i mange år, hvis NATO stadig skal være så overlegen en forsvarsalliance, at ingen så meget som tør tænke på at angribe et NATO-land.]Jeg er så ikke helt enig i den vurdering.[/url]

Inht. Wikipeia - hvor meget det så er værd.

1. 7th Guards Air Assault (Mountain) Division in Novorossiysk
2. 76th Guards Air Assault Division in Pskov
3. 98th Guards Airborne Division in Ivanovo
4. 106th Guards Airborne Division in Tula
5. 4th Guards Tank Division in Naro-Fominsk
6. 2nd Guards Motor Rifle Division in Moscow

Det er så de deciderede manøvreenheder, der er tilbage: Hertil kommer så brigader/regimenter og lokalforsvarsbataljoner.
De løse regimenter/brigader kan teoretisk sammensluttes i højere enheder; men det vil kræve en del koordination før de kan operere som divisioner - og det er jo ikke den russiske hærs stærke side: Vi ser jo hvordan skidtet falder fra hinanden i Ukraine. Man kan godt lægge tre brigader sammen og kalde det en division; men det er det altså ikke!
F.eks. en brigade har ca. 3 bataljoner på hver 1000 mand - lægger man dem sammen, så får 3000 mand; men så mangler der 1-2000 mand i at have en brigadestyrke. Der er forsyningstropper, sanitet, vedligehold, signal - opklaringsenheder - når går et trin op, så er der en masse servicefaciliteter, der er påkrævet.
Lokalforsvarsbataljoner er håbløse i større manøvre sammenhæng. Da deres opgave er at forsvare et lokalområde, så har de principielt en forsyningsorganisation, der bygger på depoter i det område, de skal forsvare: De depoter får altså ikke ben at gå på af sig selv. De kan i princippet ikke flyttes.

4 af de 6 enheder er, som vi kan se: Lette enheder. Russerne vil have problemer med at skrabe et armékorps sammen.
Den anden ting Ukraine viser er: Der er 40.000 mand - så véd vi nogenlunde, hvor de er. At der så har været rygter fra Ukraines regering (hvor troværdig den så er?), at de har antruffet elementer fra 4. pansergarde i Ukraine: Dvs. russerne har gravet ned i deres egentlige reserve for at snaske rundt i noget, som militært må betegnes som grænsesnask.

Ser vi igen på de 4 lette enheder, så er de nok forholdsvis hurtige; men vi har også set, at deres bevægelseshastighed bestemt ikke er imponerende. Problemet med så lette enheder er, at de har ikke tunge våben med sig. I Ukraine er de helt tydeligt blevet rekvireret ved lokal foranstaltning.

Opgaven for Nato går så i første omgang på at have hurtige og bevægelige styrker, der kan nå frem inden russerne kommer.
De helt tunge enheder er dels for langsomme, dels kræver de forsyninger i et vanvittigt omfang. En moderne tung kampvogn vejer 60 tons, hvilket i sig selv begrænser bevægeligheden i terræn: Broer, veje, sump, marsk og skov - de kan ikke passeres uden ret så omfattende forberedelser og masser af banden og svovlen.
Kommer de endelig igennem en forsvarslinje, så¨har de ikke nogen særlig hastighed: Det kan gå i den iraqiske ørken eller tilsvarende - Ukraine kunne være en mulighed - men i et nogenlunde europæisk terræn (her taler jeg slet ikke om decideret bjergterræn, som f.eks. Tjekkiet og Alperne; men sådan gennemsnitligt bondeland, så er der alt for mange muligheder for at løbe ind i fjender i forberedte stillinger: Det kan panser ikke fordrage!

Tendensen er også en anden: Ser vi på det materiel, som f.eks. Hollænderne og tyskerne har solgt ud af til højre og venstre, så er det det tunge udstyr! Det, der skal erstatte det er middelsvært: F.eks. pansrede mandskabsvogne på hjul med en vejhastighed på 100 km/t.
Det kunne jo (rent teoretisk) være fordi, man havde tænkt sig at bruge motorvejsnettet med dertil hørende benzinstationer til fremrykning.
Kommer man bare hurtigt nok frem, så er der også tid til at komme i stilling - hvor det er mest ubelejligt for fjenden.
Det andet er den store klods om benet - artilleriet, som kræver afsindigt med transport til ammunition - i dag er reduceret køretøjsmæssigt og mandskabsmæssigt. Et gammeldags artilleribatteri havde 8 pjecer - i dag har det tre; men med samme ildkraft: Man skyder simpelt hen gennem samme rør. En moderne pjece har den samme ildkraft som et gammelt halvbatteri! Den affyrer 4 granater gennem samme rør - som rammer samtidig i målet (målene). Når det er brændt af - ja, så flytter man galocherne, inden der for alvor falder brænde ned. Et batteri har 2 ud af 3 vogne under bevægelse/stillingtagen. Det med at et artilleribatteri står og hakker det samme sted i dagevis - det er historie. Når den ammunition, man har på vognen er opbrugt, ja så er man "gået" til genforsyning.

Det kan så godt være, at fjenden rykker frem: Velbekomme! Flytter sig fra sine forsyninger og skal have infanteri med, der kan beskytte lastbilerne - så må man håbe for dem, at der ikke er landet de lette pansrede enheder, der laver ballade i forsyningskolonnen - inden fodtudserne får gang i skovlene.
Forsvarerne trækket sig tilbage - springer evt. buk under tilbagetrækningen.

Man skal aldrig acceptere fjendens taktiske præmisser: Så kommer man til skade.

At Stoltenberg så har ret i, at der skal bruges penge på at få fyldt op med tidssvarende materiel - det er noget andet. Problemet er her, at det materiel, som har været under udvikling de sidste 20 år ikke er det mest overbevisende: Det vil være let; men have det tunges egenskaber. Et militært kampkøretøj er altid en afvejning af bevægelighed, beskyttelse og ildkraft: Skal have en masse af alle tre dele, så er det noget, der for alvor suger i budgettet.

Den norske generalsekretær for NATO har netop præsenteret forsvarsalliancens årsrapport for det »sorte år« 2014, da han tager imod en lille gruppe norske og danske journalister. Danskerne har fået lov til at være med, da det »næsten er det samme,« som han siger med et stort smil, mens han hilser på alle med et fast håndtryk.

Det er faktisk næsten det samme!

Danske og norske styrker er faktisk ret tunge; de får den operative bevægelighed gennem søtransport! Det kan da godt være, at russerne angriber i Nordnorge: God fornøjelse, så kan de stå dér og blomstre! Telemarkbataljonen vil så til den tid være indsat ved Narva i Estland f.eks. Tilsvarende med de danske kampvogne. Her kommer man så også lettere om ved forsyningsproblemstilling ved at være velkommen, hvor man kommer frem.

Det er derfor, jeg ævler om de Condor med en lasteevne på 150 ton: Én ting er at de kan flytte ret så store lette styrker med god fart.
Men lige så vigtigt er, at de kan holde de tunge forsynet med ammunition. Ammunition udgør ca. 30% af tonmængden - hvis drivmidler mm. kan fås ved lokal foranstaltning, så vil 80 tons pålæsset lastbiler række til 12000 mand i én dag. Det kræver selvfølgelig at rundstykker og benzin (nu bruger man ikke vanvittigt med benzin under defensiv) allerede ér der. Så kan Condoren, så passende tage de lette styrker med sig på turen hjem: De har opfyldt deres mission i første omgang og kan anvendes andet sted - naturligvis efter et bad og en kop kaffe.

Almindelig opvarmning.

Det kommer nok til at gå på flere planer!

1) En luftbåren let bataljon - ca. 1000 mand. Jeg har stadig ikke set nogen officiel bekræftelse - det var heller ikke at forvente. Pengene til ombygningen af de Condor som  Vestager lægger sin klamme hånd på er ikke klar endnu. Ikke fordi papirnusseriet ikke er i orden: Det er spørgsmålet om den rette timing. Man skal både have Mistral-klasserne og et dusin Condor med i den ombæring. Russerne skal da betale for at få sat motorer og navigationssystemer på Condor.
Jeg gætter på, at der kommer 6 stykker til briterne og 6 til Danmark - ejerskabet vil være det sædvanlige roderi som AWACS i sin tid. Tyskland kommer til at betale driften. Der vil være lidt luftfragt til supplement til øvelsesflyvningerne; men luftfragt i de vægtklasser er generelt uinteressant.
Det bliver nok som ARK-projektet, hvor reelt oplagte DFDS-færger og skibe holdes klar til charter. Problemet med oplægning er generelt, at maskinmestrene hugger stumper fra det oplagte skib (hvis man tror en maskinmester har lyst til at betale for dyre reservedele på sit budget - så tager man fejl!): Derfor er det altid kostbart at bringe skibe ud af oplægning.
Man vil nok lave et par semi-civile luftfartsselskaber med fragtflyvning som officielt formål, hvor der betales et fast årligt beløb efter behov. Piloter og loadmastere vil være reserveofficerer. Formentlig skal de komme fra SAS efterhånden som der nedlægges stillinger i SAS: Man kan jo fint være fuldtidsbeskæftiget i Forsvaret som reserveofficer.
Transport piloter har normalt ikke så høj en sikkerhedsgodkendelse.

2) Hvis vi taler Baltikum, så vil der være en svær dansk bataljon og den norske Telemark-bataljon. De to kan nemlig flyttes ret så hurtigt på roro færger - herunder de omtalte ARK. Det er så fordelen ved den ringe strategiske dybde af Baltikum: Der er masser af havne umiddelbart op til operationsområdet - i nød og betryg, så kan enhederne selv køre direkte i beredskabsområde nær i forvejen oplagte forsyninger.
Det er lidt mere problematisk med Ungarn, Rumænien og Bulgarien: Der er ikke bekvemme havne i Middelhavet. Skal man ind i Sortehavet, så er der traktatmæssige begrænsninger på, hvor længe en Nato flåde kan opholde sig dér. Om man kan få prakket dem nogle Huitfeldt-klasser på? Det er nok der problemet hakker i øjeblikket! Jeg mener: Den ungarske højsøflåde?????

Det bliver i Baltikum så nok mere til forstærkning af de nationale enheder med et par tunge bataljoner så man kan formere en brigade i Nord og en i Syd. Den lette brigade skal nok mest køre i Letland, hvor man går i lettiske enheder.

3) Den tunge sag med 5000 mand bliver et slagsmål mellem England, Tyskland og Frankrig, hvor man skal have rystet skillingerne løs. Det jeg har set er en rotation fra hvert af landene: Sådan at forstå, at hvert land forbereder og planlægger en brigade til næste år, har en brigade deployeret i et år og bruge et år på at brække den ned, afvikle ferie og uddannelse.
Problemet er transporten - der er langt fra Tyskland til Rumænien med futtog.

---

Hensigten med de lette styrker er, at forhindre en grænsenær russisk opbygning, som man har set den foretaget lige på den anden side af grænsen til Ukraine. Sådan en opbygning er dels langsommelig, dels er den meget sårbar. Effekten skulle gerne blive, at russerne trækker deres styrker langt væk fra grænsen - vi taler helt tilbage på den anden side af Moskva.
Det bliver kostbart - for russerne altså - fordi alle mulige faciliteter ligger faktisk i dag tæt på grænsen.

Det andet er, at russerne skal fjerne alt, hvad der minder om atomvåben fra rækkevidde. Det er formålet med isolationen af Kaliningrad i øjeblikket. De kan ikke få  klargjort atomvåbnene som det ser ud for øjeblikket.

Det tredje er, at de tunge enheder vil blive deployeret MODSAT. Bygger russerne op mod Bulgarien, Rumænien og Ungarn, så kommer de tunge enheder i Baltikum - og omvendt. Der er næppe udsigt til, at russerne kan opbygge begge steder på én gang. Det er helt typisk at øvelserne med amerikanerne foregår i Baltikum nu. Vi véd jo hvor russernes styrke og reserve ligger for tiden: I det østlige Ukraine!
Hvordan det kommer til at spille af med ruineringen af Rusland henstår p.t. i det uvisse.

Dels i Baltikum, dels i det sydøstlige Europa.

Det er en forholdsvis billig løsning, at have stabene dér til at forberede modtagelse af forstærkninger. Den brigade, man taler om (det bliver vel effektivt to - med overlapning) kan vente til sidste øjeblik med at deployere. OK så har man haft 4-5 stabe til at gøre forberedelser til noget, der ikke bliver til noget; men hvad så? De planer skulle jo alligevel føres ajour.

med alle de forudsætninger for at tingene ikke kan lade sig gøre!

1) Hvem fanden har talt om, at det skulle på jernbane? Hvis de brigader får Boxer med en vejhastighed på 100 km/t - så skulle de nok kunne køre 1000 km på 2 døgn - på motorvej - altså. Inklusiv tissepauser. Det er ren og skær beredskabsplanlægning med indkvartering på vandrehjem o.lign.

The Netherlands requires around 400 Boxers, to replace the M577 and the support variants of the YPR-765 in the Royal Netherlands Army, with the Netherlands having already confirmed the procurement of 200 vehicles in autumn of 2006. The fighting versions of the YPR-765 will be replaced by the CV90 IFV.

Der kunne jo være en grund til at Holland sælger sine Hägglunds? Ikk'? Det skulle nok være muligt at anskaffe et par stykker for den pris.
En brigade har vel 200 - 250 køretøjer; mon ikke der er rastepladser og vej til dem? Jeg tror det! Det har under hele den kolde krig været planforudsætningen at bruge det tyske motorvejsnet. Dette kan så gøres uden afspærring sammen med normal trafik.

2) Ingen lufttransport? Det er jeg nu ikke så sikker på - som udførligt beskrevet andetsteds.

3) Med stab i Polen, så er der rekognosceret og køre direkte i beredskabsområde.

Hybrid krigsførelse.

“This is not about Ukraine. Putin wants to restore Russia to its former position as a great power,” he told The Telegraph, a major British daily.

“There is a high probability that he will intervene in the Baltics to test Nato’s Article 5,” Rasmussen added.

“Putin knows that if he crosses the red line and attacks a Nato ally, he will be defeated. Let us be quite clear about that. But he is a specialist in hybrid warfare,” he said.

In good news to Estonia, the defense ministers decided to immediately establish six command and control units in Bulgaria, Estonia, Latvia, Lithuania, Poland and Romania.

“If a crisis arises, they will ensure that national and NATO forces from across the Alliance are able to act as one from the start. They will make rapid deployment easier. Support planning for collective defence. And help coordinate training and exercises,” Stoltenberg said.

Det, der virkelig tager tid - det er på plads: Derfor kommer der ikke en 1. verdenskrigssituation, hvor krigsplanerne bare kørte, da de var sat i gang. Putin vil ikke ane, hvilken af planerne, han skal vælge.

Jeg så, at Lidegaard havde indgået en aftale med de baltiske lande om bl.a. Hjemmeværnssamarbejde: Hjemmeværn er noget af det bedste mod "små grønne mænd" og specialstyrker. Besynderligt nok; men det er tilfældet! De skal aldrig gå i direkte kamp med specialstyrker; men jage dem rundt og lede dem i baghold. Danmark var under den kolde krig berygtet blandt specialstyrker som noget, der kunne knuse karrierer - meget hurtigt.

Hvis det nu er rigtigt.

En bataljon har ca. 1000 mand og ca. 50 køretøjer.
Grad er det russiske orgelskyts.

1500 mand og 170 køretøjer. Det tyder på massiv genforsyning med orgelskyts. De skal så have en bataljon til at beskytte sig under transporten. Det er massivt artilleri til separatisterne.

Det bliver sgu dyrt for Putin.

Formålet kan være, at give Ukraine sådan en på hatten for at kunne trække sig tilbage - en mulighed; men det kan også være andet.

synes briterne også at min ide om en let brigade er god.

Altså en, der kan lufttransporteres - så de Saracen kommer nok. Bla. til Danmark. Jo, jeg har ser knæbøjningerne omkring Globemaster - bla.

Enig meget langt hen ad vejen.

Vi kommer til at bruge mere på forsvaret.

Problemet er, som jeg ser det, at det vil tage tid at få det nye materiel ind og få uddannet personellet. Det kan betyde højere lønninger i forsvaret for at tiltrække de konstabler, der har potentialet til at blive befalingsmænd.

Jeg er også enig i at de små slagkraftige styrker kun er første modtræk - og et vi kan komme med her og nu - ikke at de koster det store.
Lette styrker er dyrere, fordi de har flere mænner end tungere styrker. Om vi kan klare det med flere konstabler - jeg vil ikke udelukke at udvide "værneretten" med en bataljon eller to - for dem, der af uransagelige grunde vil afsone værnepligt.

Det længere perspektiv er problemet, om det rette materiel er udviklet - noget er, andet er ikke. Det tredje gruppe er det materiel, der hverken er fugl eller fisk. For tungt til at være let og for let til at kunne slå til med fornøden styrke.

Det sidste aspekt er en vurdering af om den mulige modstander, Rusland vil være i stand til at følge sine onde intensioner. Et stykke af vejen - sikkert - men med en økonomi så slemt i laser som ved den kolde krigs ophør, så er ekspansionsplanerne mere end tvivlsomme. Indtil videre er ekspansionsplanerne kun blevet delvist udført p.gr.a. pengemangel.

Det er afgørende at det materiel, vi anskaffer er af sådan en beskaffenhed, at det sætter det russiske relativt tilbage kvalitetsmæssigt.
Vi kan nævne de artilleripjecer man har under overvejelse: De skyder i samme salve fire - (6?) granater af gennem samme løb - på samme tid som et gammeldags halvbatteri. De har nok også en højere præcision.

Med Stryker.

Det er læren fra Golf-krigene: Helikoptere er IKKE nok som medium styrker.

Medium er fortrinsvis bevægelighed og vil bevæge sig udenom fjendens tunge styrker for at komme bagom og rulle fjenden op bagfra.
Medium er hammeren - de tunge er ambolten.

Fjendens tunge styrker rykker frem og standses af forhåndsudlagte depoter (der er masser af tunge kampvogne - masser), hvor personellet flyves ind. Problemet er nedkæmpningen efter en omringning.

Putin: Din lærebog er forældet! Vi har skrevet en ny. De der Hitler-tricks med rapserier af land: Den går ikke - mere!

skrammel

Produktionen af An-12 Cub blev afsluttet i 1973.

Det er nu nok ikke så meget evnen til at flytte styrker hurtigt det demonstrerer; men nok så meget en veneration for veteranfly.

Spørgsmålet er imidlertid om de har opgivet at flytte Iskander missiler med Cock - formentlig grundet motorsammenbrud - og så bruger Cub, der i bedste tilfælde er marginal. Curl'en laster kun 5½ tons mens Cub tager 20 tons, så et eller andet transporteres som en LEGO-løsning.

Fullback (Su-34) skulle være nogenlunde tidssvarende; men hvorfor flyver den sammen med dem, der har støttehjul til rollatoren?

Backfire'erne var henne.

På Krim.

Nærmer sig "landingsbanen"

Nu har man utvivlsomt benyttet lejligheden til at forespørge brugere af Hornet og Taifun i forbindelse med ophold i Baltikum.

Det, der er problematisk er spørgsmålet omkring valutaen, for der er forskel på om USD står i 5 kroner eller 7.

Spørgsmålet er så også hvilke opgaver, der skal løses! Hvordan bliver Nordatlanten og Baltikum bragt på en fællesnævner? Vil der eventuelt blive tale om to typer?