Zapad 17

Det kan godt være, at der ikke deltager 100.000 mand.

Enhver efterretningsofficer vil så omgående spørge sig selv om: Hvor er de så?

• En mulighed er, at de rent faktisk ikke har råd! Det er så den mulighed, man har tilstræbt politisk - forsvaret udgør en absurd andel af det russiske budget. Det er begrænset, hvor meget man rent faktisk kan skære ned på alt andet.
  Det vil så bare være for optimistisk at satse på den mulighed.
• En betydelig del af personellet udspares og forbereder et angreb et andet sted. Den mulighed er under aktiv overvejelse i Nato, fordi man har både holdt øvelser i de Baltiske Lande og i området omkring Rumænien og Bulgarien.
  Det er et spørgsmål om at trække Nato "tyndt" langs en lang front, for så selv at slå til med overvældende styrke på et punkt, som man selv vælger.
  Den russiske hængen sig ved udposter som Syrien, Ukraine, Khaliningrad og Vladivostok kunne udlægges som et forsøg på at "strække" Nato med forholdsvis få midler og bruge det som afledningsoperationer.
• Man har samlet en betydelig styrke langs grænsen mhp. enten at nedkæmpe eller at begå et statskup. Det er jo altid lidt svært at vide, hvilken side hæren er på! Ja, udover: Sin egen og den har med pengepungen at gøre. Rusland er langt fra så stabilt, som de forsøger at bilde os ind.
  Problemet med den udlægning er, at en oliepris på 45-50 USD/brl. er nok generende; men ikke lammende.

Man har fra dansk/nato side heller ikke vist alle kort!

• Tallene passer ikke sammen. Det tal, jeg har hørt om øvelserne i de baltiske lande og Polen ligger på 10-20.000 hvilket er langt under, hvad et forsvar mod en skønnet styrke på 100.000 mand skulle tilsige. Det betyder formentlig, at man har en reserve - ganske betydelig reserve i Storbritannien og Tyskland. Tyskland har været så tilbageholdende; men uanset hvad så stiller Tyskland uden problemer 10 gange det Danmark/Norge kan stille. Spørgsmålet er om den reserve skal mod Ungarn eller Polen. Det er da ingen grund til at fortælle russerne på forhånd.
• Jeg har gennem flere år undret mig over, hvad man har opretholdt den eskadrille Fennec til. Vi ser jo, at de civile opgaver med overvågning så udmærket løses af Islander og den flyvende hjemmeværnsenhed.
• Det er rigtigt, at man udskifter Lynx med SeaHawk; men hvad bliver der så af Lynx.
• Det, der undrer mig er, at den danske ambassadør i Moskva overhovedet skriver den kronik!
• De danske styrkemål er rent faktisk større end det officielt fremgår. Man har i rigtig mange år sendt hjemmeværnsfolk i f.eks. internationale missioner. Det med at samle en deling hjemmeværnsfolk til bevogtning af lejren - det er ikke noget problem; men det bliver hurtigt halvdelen af den udsendte styrke.
  Når man planlægningsmæssigt sætter en bataljon til 1000 mand så er det overdrevet i forhold til virkeligheden - i hvert fald i de baltiske lande. De har de fleste steder et nogenlunde fungerende hjemmeværn (til at begynde med var de faktisk en hel del bedre end hæren),
  hvilket gør at bevogtningsstyrken omkring lejren, den behøver man ikke bekymre sig om. Det er så også den rigtige måde at løse en bevogtningsopgave på - nemlig at gå i dybden fra objektet i stedet for at lægge en jernring. Jernringen er alene en sikring, som alle enheder altid og til alle tider og sider skal foretage. En egentlig bevogtning omfatter også patruljering og kontakt med lokalbefolkningen -sladder er en uundværlig oplysningskilde.

at formålet også er internt i hvad Putin opfatter som Rusland.

Man skal måske her se på, at Nato og Sverrig og Finland har indgået nogle aftaler om samarbejde, som tilsigter en større grad af sikkerhed for ikke-nato lande.

Det er nu første gang jeg har set officielle tal - bevidst forkerte, kan godt være; men....

Officielt deltager knapt 13.000 soldater, 10 krigsskibe, 260 kampvogne, 70 kampfly og helikopterer og 200 artillerienheder i den syv dage lange øvelse. Både russiske og vestlige analytikere vurderer dog, at det reelle troppeantal er nærmere 100.000.

Tallet på 100.000 har gennem nogen tid forekommet mig for højt. Der er tale om generalstabsplanlægningstal.

Det andet er, at man formentlig har nedgraderet øvelsen fra russisk side - om ikke af andre grunde, så økonomiske. Vi ved heller ikke hvor mange af de 100.000 mand er simulerede. Det kan vi nok bagefter se på, hvor mange forsyninger, de har brugt.
At russerne bruger mange kampvogne og artilleripjecer kan ikke undre, de har altid haft meget af det.

Regner vi 50 vogne pr. bataljon så taler vi 5-6 panser bataljoner eller ca. to brigader som aktive deltagere.

Der er imidlertid et andet aspekt til den øvelse: Det er klassisk sovjet-stil at holde en øvelse, afslutte øvelsen og trække sig ud - for derefter at besætte landet. Det var den måde man gik frem i Ungarn og Tjekkoslovakiet. Tanken er i hvert fald nærliggende.

Russiske styrker i Hviderusland er derfor et sprængfarligt emne for styret, der ikke ønsker at blive viklet ind i Kremls ordkrig med NATO. Lukasjenko har siden 2015 – til Kremls store ærgelse – blokeret for en tidligere aftale om at tillade en russisk luftbase i landet. De seneste uger har Lukasjenko indledt en charmeoffensiv rettet mod Polen, Litauen og EU som sådan.

Noget tyder på, at olie/gas til rabatpris måske ikke i længden er nogen god idé for Rusland at holde på et område. Hvis rabatten er kraftig nok, så vil den jo kunne underbyde russerne på eksporten.
Det kunne være, at Lukasjenko mente, at der var mere smør på den anden side af rundtenommen.
Vi har set noget lignende med de russiske bønder, der hellere vil eksportere deres hvede til Vesten, fordi priserne er bedre dér.

Regner vi med en styrke på 1:10 for at besætte et land, så passer 100.000 mand forbandet godt til Hvideruslands 9½ million indbyggere.
Det er selvfølgelig også bare planlægningstal.

Det viser imidlertid, at tanken om, at det egentlige formål med øvelsen er en besættelse af Hviderusland, som i hvert fald ikke er en betragtning, der ligger Nato's planlæggere fjernt.

Der er også andet, der tyder på, at disse overvejelser ikke er fremmede for USA. Forsvarsminister Mattis har truet Rusland med, at forsyne Ukraine med Javelin. Zapad 17 kunne lige så vel være en ouverture til et fornyet angreb på Ukraine. Russerne ved udmærket, at Javelin vil åbne deres nyeste tanks som sardindåser. Jeg har bragt den før; men nu med russisk tekst. Russerne ved godt, hvad konsekvensen er.

Jeg tror ikke, at russerne tør angribe ét af de baltiske lande, for de véd at de får så gigantiske bank. Tilsvarende med Ukraine; men Hviderusland kunne være en bid, der passede til gabet. Putin har tidligere betegnet Hviderusland som et "hangarskib". Det kunne være baggrunden for, at Lukasjenko er begyndt at overveje, hvilke alternativer, der er.

Er Sverrig og Finland også i fuld gang med øvelser.

Med en officiel tilbagemelding.

Det jeg hæftede mig ved var den specifikke omtale af store transportfly.

Thomas skrev:Med en officiel tilbagemelding.

Det jeg hæftede mig ved var den specifikke omtale af store transportfly.

1. Et højere niveau af at dele efterretninger.
2. Forøget tillid til konceptet Enhanced Forward Presence.
3. Zapad er i virkeligheden ikke én; men en serie af øvelser.
4. Fjenden er meget mobil - og det betyder, at Nato også skal være hurtig på fødderne.

ad:

1. Hmm.... han går ikke ind i, hvilke informationer, der nu flyder mellem de militære efterretningstjenester. Der er jo detaljer, som egentlig ikke interesserer det enkelte land specielt meget; men som i en anden sammenhæng er en ret så afgørende brik i puslespillet.
   Det kunne jo være, der var noget om Trump - og Nazi-Marie......
2. Konceptet er ikke dårligt! Man låser sig ikke til fastlagte garnisoner og skifter enhederne ud hele tiden.
   Det gør dels livet en hel del sværere for fjendens taktiske efterretningstjeneste: De aner ikke hvem, der er hvor - eller hvilken bevæbning, de har. Det gør russerne også.
   Dels er det lidt dumt, at placere sine styrker permanent lige under næsen på fjenden - det kunne jo være, at de kunne finde på at gøre noget ved det.
   Dels er kampgrupperne formeret og opstillet på under et år. Det er noget, der kræver en fleksibel kommandostruktur, hvilket vil give forstyrrelser i fjendens ditto: De troede de havde en løsning - det havde de så ikke.... mere.

Modforholdsregler:

1. Interoperabilitet - formentlig forstået som flere multinationale enheder under en kommando.
2. Bevægelsesfrihed. Det vil sige, at mange af de hindringer, der er omkring at flytte enheder mellem landene falder.
   Det er noget Nazi-Marie vil hade, fordi det betyder en stadig større integration af de administrative strukturer i EU.
3. Forbedret short range air defence.Stryker. Læg mærke til den 30 mm kanon! En ting er, at kaliberen er pænt over dobbelt så stor, som 12,7 maskingeværet: Det er også ammunitionen, der bliver programmeret som et andet dankort i det øjeblik, den passerer mundingen og indbygger tidsforsinkelsen i detonationen. Således bliver flyvende objekter mødt med et haglvejr af sprængstykker. De fleste missiler har søgehovedet placeret foran sprænghovedet, så det kan forvirre en del, at den information, missilet har/modtager forsvinder.
4. Russerne har jernbane, der er integreret. Det må få konsekvenser for Balt Link (hvor man har siddet på hænderne), så man kan køre tunge ting fra Rotterdam til Tallinn uden rangering,
   lokomotivskift etc.
   Det er så noget, der får betydning for Femarn forbindelsen, som dels er en jernbane vej ind i Europa, dels er reserven mellem de danske landsdele, hvis der skulle ske noget med Storebæltsbroen.
5. Russerne fortsætter med massivt artilleri. Tjo.... men kan de ramme. De pøser granater ned; men det giver dem så et logistisk problem: Det lort vejer som ind i Helvede.
   Når de så flytter enhederne, så skal ammunitionen flytte med. Så det kan være en udmærket idé bare at lade enhederne piske rundt i Rusland. Der er så masser af forhåndsoplagt ammunition - ammunition fra den kolde krigs tid er der ikke nogen mangel på; men.... det begrænser så størrelsen på de enheder, de meningsfyldt kan flytte rundt.
6. Man antager ikke længere, at man får noget videre varsel om et russisk angreb.
7. Man vil involvere sig mere i nationale øvelser, så man fra amerikansk side har fingeren på pulsen. Dels med russerne, dels med hvad de kære allierede morer sig med.

Det er Schengenaftalen, som Dansk Folkeparti saboterer.

Men nok så meget er der problemer i Tyskland og med at få Tyskland til at hænge sammen.

Det andet er, at hele Østersøens luftforsvar skal hænge sammen!
Hvilket, jeg - til vanlig ulidelighed - har påpeget!

Zapad 17 omfattede nærmere 40.000 end 100.000 mand.

Det lyder realistisk med 45.000 mand. Det bringer Nato-øvelsen på 30.000 mand i et noget mere effektivt forhold.
Sandt nok var der meget rod på Nato-siden; men også elementer af improvisations-talent. F.eks. arktiske nordmænd i Rumænien - MIDT OM SOMMEREN? Om ikke andet så har det konfronteret de russiske militære planlæggere med rynker i panden for så vidt angår deres planlægningsgrundlag.

Det siger ikke så lidt, at den russiske planlægning brød sammen inden et møde med en tilnærmelsesvis virkelighed.

En anden faktor er, at man på Nato-siden underdrev kampkraften i optællingen. F.eks. er en bataljonskampgruppe kun 800 mand - formentlig fordi kompagniet til sikring af beredskabsområdet stilles af det lokale hjemmeværn - ikke 1000 mand.

Dernæst er det typisk nok, at logistikken på russisk side var endnu værre end troet. Fidusen ved Nato var, at administrativt roderi var den store hindring: Det blev imidlertid løst lokalt! Det var ikke velsmurt som en generalstab forestiller sig og tog længere tid end køreplanen forudså; men, men, men: Det blev løst. Der var et helt andet initiativ på kompagnichef-niveau end man egentlig havde forestillet sig.

Det med at slå sig igennem til Königsberg? Hvorfor dog det? Nato vil da være glad for bare at pille missilerne (atom- og luftværns-) ud og så lade ½ million sulte ihjel.

Bemærkningerne om amfibieoperationerne er også en observation, jeg har gjort for længe siden. At bruge et hangarskib til at invadere f.eks. Estland er komplet hul i hovedet: Finske Bugt er så smal, at et par lastbiler med Harpoon risikerer at ramme Finland - frem for et russisk hangarskib, som ellers nok skulle være et mål der er til at få øje på.

Nok så meget taler vi om, at russerne nok ganske enkelt ikke har haft råd til at udføre øvelsen i fuldt omfang.

Thomas skrev:....

Den foreløbige erkendelse af Zapad 17 er nok, at russerne er ikke i stand til at koncentrere styrke i fornødent omfang hurtigt nok til ikke at efterlade for tyndt besatte områder.

Den russiske plan (hvis man kan kalde den det?) er tilsyneladende at splitte Nato og tro på at har man besat et område - hvilket i sig selv er tvivlsomt: At vælte ind med sekunda panser mod en lille styrke med tungt panser er nok ikke lige måden at gøre tingene på - specielt ikke hvis det er en britisk bataljon Challenger man ramler ind i en snæver gyde.
Den "plan" overser, at modangrebet kunne komme et andet sted gennemført af hjulpanser af medium type. Så nytter det ikke at alle kampvognene er rodet ind i en slagfest i de masuriske sumpe.

Det forudsætter naturligvis også, at hæren ikke mener, at det var lettere at skifte ledelsen end at slås. En koncentration af panser på den anden side af de baltiske lande er også ubehageligt nær både Skt. Petersborg og Moskva.
Koncentrerer man sig i stedet om f.eks. Ungarn/Rumænien/Bulgarien - øh... hvad er der så mellem Narva i Estland og Alexander Nevski-prospektet i Skt. Petersborg? Hvordan vil man egentlig holde Moskva og Skt. Petersborg forsynet med fødevarer og brændsel? Nej, vel?

Man skal tage i betragtning, at der er sket noget de sidste to år og RAND Corporations vurdering lider under forældede forudsætninger.

Hvis ikke min ringe panserkending forråder mig, så er det en M1128 Stryker.

Den har en L7 letvægt med autolader. Jeg har min tvivl om autoladeren, hvorfor jeg mener et arrangement som på Stridsvagn S103 er bedre.

Piranha er også en meter længere end Stryker, så den kanon kan komme helt ind under frontpanseret. Det skulle imødekomme noget af kritikken, hvor man teoretiserede, hvad der ville ske hvis den stak næsen ned i en skyttegrav el. lign. Trækkes kanonen helt tilbage, så er man ude over den bekymring - specielt hvis man har et dozerblad så det forreste hjulpar får noget at gribe fat i - skulle kunne spænde lidt længer over en grav.

Ikke fordi Stryker er et dårligt køretøj; men Piranha 5 er nok mere alsidig og anvendelig.

At Rusland øvede angreb på både Baltikum, Sydøst og Tyskland.

Det kan være derfor Nazi-Marie har været lidt tavs siden før jul??

Spørgsmålet er: Hvor går de hen nu?

Rusland har langt større problemer med Kina og mere eller mindre interne terrorister.
Det, der sker er, at det kinesiske marked for energi falder bort for Rusland.

Indtil videre vil nedlukninger holde prisen på olie oppe; men det får en ende.