Nato & EU

Ingen stiller længere spørgsmål.

Should the NATO commander, an American general, be given “preauthorization” by NATO members to deploy new rapid reaction forces, still on national bases and under national command, and move equipment without getting further approval from national governments? Should the representatives of those governments, who sit on the North Atlantic Council, NATO’s decision-making body, reduce the number of intermediary steps necessary before action is taken?

I denne forbindelse er Joint Expeditionary Force bestemt ikke uvæsentlig.
Det er - indtil videre - en rammeaftale mellem England, Danmark, Norge, Holland, Estland, Letland og Litauen om opstilling af en hurtig reaktionsstyrke - reaktionstid 2-5 dage, hvilket er endog meget hurtigt, når vi taler op til 30.000 mand.

Man bemærker sig, at USA ikke er med i disse lande. Der er intet, der hindrer, at disse lande deployerer styrker i fredstid til "øvelser". Det vil fortrinsvis nok være i de Baltiske lande og Polen.

Det påpeger en firdeling af Europas front:

1. Arktisk med Norge, Island, Danmark, Storbritannien og USA. Den vil være forholdsvis politisk ukontroversiel, fordi den kræver ikke det store mandskab - i yderste krigsfald kan der blive tale om en kampgruppe af bataljonsstørrelse på Island - og så er vi også langt ude.
   Det er langt mere en patruljering og et opsyn med et gigantisk areal. Det kan så gøres mere eller mindre effektivt - og navnlig kostbart.
   Men når der - for praktiske formål - hverken er personel eller materiel involveret, så vil det være en kommando, der i høj grad er selvkørende. Altså en russisk provokation i Arktis kræver at russerne virkelig lægger sig i selen for at blive opdaget.
   Det med russiske ubåde i Nordatlanten og Arktis tror jeg faktisk man har rimeligt under kontrol - jeg tror simpelt hen ikke russerne har penge til at sejle noget videre. Vi kan også se på, at Seawolf-klassen kun blev på 3 skibe, så det skulle kunne tage, hvad russerne finder på de næste 20 år - uden at anstrenge sig alt for meget.
   
   
   
2. Østersøen, hvor problemet er en hurtig reaktion, men ikke den store styrke. Der skal være noget ret så hurtigt til at gøre et truende gennembrud stærkt bedrøvet.
   Der er ikke brug for det store i tungt materiel. Terrænet er ikke særlig godt til tungt materiel: Skove og sumpe! Kampvogne hader sådan noget.
   Det er så i sig selv en lang grænse fra Narva til det sydlige Hviderusland - ca. 1000 km. Selvfølgelig kan russerne koncentrere deres panser dér; men det opnår de ikke ret meget ved, fordi det ikke er så mange steder, de kan komme igennem.
   Man har talt meget om, at de baltiske lande ikke har nogen strategisk dybde. Det er der så noget om; men det er - efter min opfattelse - en sandhed med modifikationer. Dels kan man "hugge" bagland fra Østersøen (og der er faktisk en del ret gode havne), dels giver krumningen i Østersøen ret så korte forbindelsesveje i en defensiv opstilling. Kan man holde russerne væk fra Østersøen, så kan man i vidt omfang være militært ligeglad med hvordan russerne fjoller rundt i Letland - det eneste de har ud af det er at åbne en nord- og en sydfront ved et fremstød mod Riga.
   Men udover et vanskeligt terræn - specielt i grænseområdet - så er hovedparten af de russiske kampvogne ikke tidssvarende.
   Det klassiske er denne video af et Javelin mod en ret gammel T-72.
   
   
   
   
3. Midt ned en front fra Hviderusland til Rumænien (i grove træk).
   Det vil i hovedsagen sige, at man skal bruge svært panser til at standse et gennembrud. Der er bygget en 1500 tunge kampvogne Abrams (10.000), Leopard 2 (3500) og Challenger (500) - altså en 10-15.000 stk. Lad os så være seriøse: Russerne har ikke noget at stille op mod dem de næste 10 år.
   Det store problem med tunge kampvogne er broerne, op til en 40 tons går det endda ikke bare på primære broer men også flere af de mindre, så man kan køre udenom - men en tung kampvogn vejer over 60 tons, så den flytter sig ikke ret langt i taktisk kørsel - det bliver lidt bedre af at floderne i Europa de fleste steder går nord-syd, så der for taktiske forskydninger ikke er så forfærdelig mange terrænhindringer (at vejene så bagefter skal have en hovedreparation er i sammenhængen sekundært). Så sideværts forskydninger over kortere afstande (et par hundrede kilometer) skulle med lidt omhyggelig planlægning kunne lade sig gøre, så man med større hastighed end en fremtrængende fjende kan koncentrere sit tunge panser.
   Det er så en defensiv betragtning, for at prøve at slå igennem med tungt panser ind i Rusland er nok ikke nogen god idé - frem for alt, hvad skulle tungt panser lave i Rusland - udover at bruge brændstof, reservedele og så i øvrigt kede sig?
   

   So the main conversation at the meeting in Warsaw will be how to carry out decisions made in 2014 in Wales — how many troops to put in the east, with what equipment and where to position them. The Poles, for example, want troops and equipment in their east, close to the Russian border, while other NATO countries, mindful of Moscow, want them closer to the German border.

   Midtafsnittet er typisk et spørgsmål om at holde/begrænse et gennembrud, som Ruslands ressourcer sætter en naturlig grænse for størrelsen af.
   Her er medium materiellet på hjul den afgørende faktor. De kan placeres længere tilbage - givet deres store forskydningshastighed på vej. De kan så vælge enten at nå så hurtigt frem, at de har tid til at forberede nogle stillinger. Et par timer til at grave sig ned giver rigtig meget i beskyttelse. Alternativet er at gå direkte i modangreb og komme bag om angriberne og rulle dem op bagfra.
   Igen besætte noget af Rusland? Hvorfor dog det? Det var da en dum idé!
   
   
   
4. Så er der Middelhavet. Det er så noget helt andet, fordi her er problemerne den muslimske verden, der står i et kaos som Europa gjorde op til den Westphalske fred. Det er rigtigt, der er nogle flygtningeproblemer; men egentlige militære trusler er der ikke! Hovedparten af de militære opgaver bliver at forhindre massakrer, som kun giver større flygtningestrømme.
   Flygtninge er så i hovedsagen et politimæssigt problem: Skaffe sig et overblik over hvad der er flygtninge, indvandrere og terrorister.
   Den store opgave er at lave noget, der ligner et land dér hvor de kom fra!
   

Vedr. Nord Stream udbygning.

Jeg kan ikke se andet end, at det må blive et klart nej fra dansk side.

Man kan ikke - i tide og utide - true danske skibe, der passer på nævnte gasledning, med atomvåben og så forlange en udbygning, så man fra russisk hold kan true endnu mere.
Jeg kan ikke se, at en udbygning kan være i Danmarks nationale interesse.
At Rusland vil smide atombomber på deres olieledninger, det kan ikke betegnes som værende miljøvenligt.

At Rusland har brugt gasleverancer til at lægge pres på de baltiske lande må også siges at være i modstrid med danske nationale interesser - forsvaret af Danmark begynder ved Narva i Estland - og i hele Østersøen.

At tyskerne bliver sure, tja, det må de så blive: De har jo vist sig betydelig mere interesseret i at samarbejde med Rusland end med deres EU partnere - f.eks. er Femarn-forbindelsen jo langt fra klarlagt.
Tyskland kan ikke på den ene side spænde ben for en energi- og transportsikkerhed gennem Danmark og forlange, at Rusland kan levere gas til den tyske industri til skade for vores erhvervsliv. Danmark er jo som bekendt nettoenergieksportør!

Sigmar Gabriels optræden har påkaldt sig en vis opmærksomhed.

Sigmar Gabriel (* 12. September 1959 in Goslar) ist ein deutscher Politiker (SPD), seit dem Jahr 2009 SPD-Parteivorsitzender und seit dem 17. Dezember 2013 Stellvertreter der Bundeskanzlerin sowie Bundesminister für Wirtschaft und Energie im Kabinett Merkel III. Er ist der am längsten amtierende SPD-Parteivorsitzende seit Willy Brandt.

En ting er, at Gabriel ikke er hvem som helst - vice-Kanzler - og man må hæfte sig ved at han er Putin-versteher. Jeg kan ikke se at den holdning kan møde dansk forståelse ud fra hverken et sikkerhedspolitisk eller økonomisk synspunkt.

Lad os sige det sådan - Merkel har jo ikke været overvældende imødekommende overfor danske forsøg på et udvidet samarbejde - et samarbejde, der vidtgående kunne tjene tyske interesser om energiuafhængighed.

Den støtte er jo langt fra tilfældig.

I denne forbindelse er Joint Expeditionary Force bestemt ikke uvæsentlig.
Det er - indtil videre - en rammeaftale mellem England, Danmark, Norge, Holland, Estland, Letland og Litauen om opstilling af en hurtig reaktionsstyrke - reaktionstid 2-5 dage, hvilket er endog meget hurtigt, når vi taler op til 30.000 mand.

Vedr. Nord Stream udbygning:
Jeg kan ikke se andet end, at det må blive et klart nej fra dansk side.

Bagved ligger det gamle skænderi mellem Helmut Kohl og Margaret Thatcher, der i sin enkelhed gik ud på, at England opretholdt under den kolde krig en ganske betydelig styrke i Tyskland (ca. halvdelen af det amerikanske bidrag). Det Thatcher var sur over var, at én ting var, at Storbritannien skulle stille med den styrke til forsvaret af Tyskland; men derudover skulle man gennem EU så også være til grin for sine egne penge. Det havde Thatcher ikke humoristisk sans til - og Kohl har slet ingen humoristisk sans.

Som situationen er i dag, så lusker tyskerne for russisk gas som betales med ordrer til den tyske industri. Det er så hvad det er, men:

a) Når Merkel i sine lokumsaftaler med Sarkozy også betaler for en russisk genoprustning, som Tyskland så sandelig ikke har tænkt sig at imødegå med en tilsvarende oprustning. Så finder England det meget dårlig værkstedshumor, for i sidste ende bliver England en af dem, der skal stille med flåde til at knalde Merkels kommunister ned.

b) Når Merkel morer sig med at have en kommunist som Putin-versteheren Gabriel som vice-Kanzler, så er det heller ikke morsomt.

c) Når tyskerne så oven i købet forlanger ågerpriser for deres våben - for at andre allierede kan få lov til at forsvare Tyskland, så er tyskernes perfiditet til at tage og føle på. Her skal vi lige bemærke, hvordan Danmark på det seneste med stor omhu er gået uden om tyske våbenanskaffelser. SeaHawk er amerikansk, Piranha er amerikansk/schweizisk og giver 300 arbejdspladser, som er konkurrencedygtige. At vognen så er halv pris af hvad en Boxer koster, er så nok ikke tilfældigt (min private opfattelse af Boxer er, at den er som så meget tysk - overdesignet og vil for meget - og næppe kan det noget specielt godt: Der mangler et taktisk/operativt koncept i konstruktionen).

d) Der er ikke nogen tvivl om at tyskernes spytslikkeri overfor nazi-svinet Putin påfører Storbritannien, Holland og Danmark ganske betydelige omkostninger - ikke alene ved at underbyde vores olieproduktion (fair nok, den konkurrence skal vi nok klare os i - Danmark og Holland er stort set fløjtende ligeglade med olieprisen - det er et internt fordelingsspørgsmål, som vi nu ser udtrykt i boligydelsen, hvor en halvering af olieprisen nu nok skulle give lejerne en ganske betydelig besparelse - at Dansk Folkeparti så er så åndssvage, at de ikke har tænkt på det, det er så kun karakteristisk.
Det mere alvorlige er, at Danmark og de baltiske lande har betydelige udgifter forbundet med at passe på den skide naturgasledning, som vi så inderligt ikke har noget at bruge til.
Her skal vi altså betale for at tyskerne sviner os til - ikke på vilkår.
Vi skal også betale for at tyskerne ikke kan finde rabatblyanten frem, når vi skal have jagerfly - det har så eksplicit ikke noget med EU at gøre (våben ligger udenfor reglerne i EU) - jeg er skide ligeglad hvordan Merkel vrider sig!
Endelig har vi jo nogle infrastrukturprojekter, så tydelig i Tysklands interesse, der vil gøre Tysklands afhængighed af Rusland det mindre. Det er så heller ikke morsomt at skulle stå model til den tyske fodslæben - grænsende til sabotage - p.gr. af en dybt dysfunktionel tysk indenrigspolitik.

Det der tegner sig er et - jeg vil ikke sige oprør - men en forståelse mellem nogle EU-medlemmer, som ikke er helt tilfreds med den måde Merkel spiller på klaveret. At hun har interne politiske problemer i Tyskland: Det kan altså ikke være Danmarks og Englands problem, hvordan Merkel ligger og fedter rundt indenrigspolitisk: Vi har problemer nok med vore egne festoriginaler - vi gider altså ikke også være støttepædagoger for tyskerne.

Det tydelige er, at Merkel hidtil ikke har gidet høre på Cameron - og det er set i historiens lys - meget lidt begavet. Naturligvis benytter en snu politiker som Løkke det nederlag i folkeafstemningen til sit formål: Andet var ikke at forvente.
Dels kommer der en skulderslutning med englænderne, som man i anden sammenhæng har så mange fælles interesser med.
Englænderne er jo ganske klar over, at Danmark skal forsvares i de baltiske stater (Storbritannien har altid haft de største vanskeligheder i Østersøen) - lande, som med hiv og sving har revet sig ud af kommunisternes afpresning på energiområdet (hvem er det i sidste ende, der giver disse lande forsyningssikkerheden? Ja, ikk'?)

At man så hiver en divisionsækvivalent ud af det tyske forsvar (Cameron vil ikke være til grin for sine egne penge!), det siger sig selv! Hvor tror i man sådan uden videre finder 15.000 veluddannede folk? Ja, naturligvis: Man flytter dem fra andre opgaver og omdisponerer. Se nu bliver germanerne nødt til selv at finde den styrke - det bliver kostbart for tyskerne; men de kunne jo have hørt efter i timen!
Tro mig tyskerne kommer også til at betale for vores Taifun! Og PzH 2000!


At Putin så med sædvanlig stupiditet har fået flyttet en britisk division fra at fise rundt nede i Midttyskland til forstæderne i Skt. Petersborg - det er så bare at konstatere. Sagen er jo, at amerikanerne er for langsomme og deres grej er for tungt. Der er brug for lette til mellem styrker til at sprætte bugen op på kommunisterne. USA har jo ikke noget, der er "mellem", hvilket blev bevist i Irak, hvor de brugte helikoptere til opgaven - med et smerteligt resultat for dem - for ikke at tale om kostbart.

Vi bliver nok nødt til at inddrage nogle andre aspekter......

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgiver ved ankomsten til EU-topmødet torsdag, at projektet handler om meget mere end den ansøgning om en miljøgodkendelse, som Nord Stream-selskabet planlægger at indsende til de danske myndigheder i begyndelsen af 2017.

Jaaa..... det med at miljøgodkende en rørledning, som russerne truer med at anvende atombomber på..... det er almindeligt akcepteret i Danmark at atombomber er miljøskadelige og vi skal jo også tænke på de små nuttede sæler.....

»Først og fremmest skal vi have en ansøgning, og når den ansøgning kommer, må man jo kigge på den. Og så er jeg helt opmærksom på, at ved siden af det rent miljømæssige - og det vil være udgangspunktet for en dansk behandling af sådan en ansøgning, fordi Danmark er en retsstat og et retssamfund - så er der brug for, at man får en mere geopolitisk diskussion om det her. Det kan vi ikke tage alene i Danmark. Den har vi brug for blandt andet at få her (i EU, red.), for jeg er helt opmærksom på, at der også er en geopolitisk dimension på det her. Men altså ingen grund til panik, for der er ikke nogen ansøgning,« siger statsministeren.

Jaaahh...... det kunne jo også være, at man måske skulle bringe det på bane, at sådan en gasledning giver Danmark ret så store omkostninger - en fuldt bemandet Huitfeldt-klasse er IKKE billig - for slet ikke at tale om de folk vi skal havende rendende rundt i de baltiske lande - for nu at sikre, at de ikke i irritation prikker hul i den gasledning alle mulig og umulige andre steder.
Vi er så heller ikke helt tilfreds med den indsats Tyskland yder på forsvarsområdet - for slet ikke at tale om priserne på isenkram.....

Den tyske energisikkerhed - jo den ligger os skam på sinde, hvilket er vanskeligt, når man tager den tyske fodslæben i forbindelse med infrastrukturprojekter i betragtning.
Man forstår også den britiske irritation over at tyskerne vil have både sikkerhed og billig gas - uden at betale for noget af det......

Det er der da ikke noget mærkeligt i!

I al diskretion mødtes udenrigsminister Kristian Jensen den 25. november i København med den russiske viceudenrigsminister, Vladimir Titov. Både Ukraine, Østersøen, Baltikum, Syrien og Arktis blev drøftet.

Det er da meget naturligt, når man nu alligevel har mapperne fremme, at man så tager en bred vifte af sager op - hvor man ser meget forskelligt på tingene.

På mødet sagde Kristian Jensen bl.a. direkte til Titov, at Danmark er »utilfreds med de hyppige russiske flyvninger i Østersøen«. Det fremgår af et fortroligt mødenotat fra Udenrigsministeriet, som Jyllands-Posten har set.

Ja det er så det, man ønsker skal ud til offentligheden.

Det er så sager, der ikke har det bitreste med EU at gøre. Det har derimod ikke så lidt med sikkerhedspolitik at gøre.

Mødet med Titov får kraftig kritik fra tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der kalder det »et uhørt brud« på EU’s fælles linje over for Rusland. Han kræver, at Kristian Jensen på mandag i udenrigspolitisk nævn kommer med en redegørelse.

»Mig bekendt har ministeren ikke konsulteret nævnet forud for mødet, hvilket er stærkt kritisabelt,« siger Martin Lidegaard.

Selvfølgelig snakker udenrigsministeren med hvem han vil. Det skal en stærkt forhenværende ikke blande sig i.
Han kan anmode om en orientering, som han - hvis det er belejligt - kan få. Selvfølgelig skal russerne da have mulighed for at forklare sig. Danmark har ikke deponeret sin selvstændighed og sikkerhedspolitik i Brüssel under kommunisternes opsyn.

Sådan fjerner vi russere fra bælterne, de er jo ligesom svenskere - altid stangdrukne.

- Vi får beordret fartøjet til at kaste anker, og tre personer bliver anholdt. Det drejer sig om skibets kaptajn, førstestyrmand og maskinmester, siger vagtchefen.

I alt var der ni personer om bord.

Politiets jurister skal nu vurdere, hvad der skal ske med de tre russere. Ifølge vagtchefen vil sådan en episode normalt udløse fængselsstraf.

Ja, selvfølgelig - i spjældet med dem.

Jahh... vi kan ikke officielt genindføre sundtolden; men vi kan forhindre dem i at sejle.

- for en gangs skyld.

Han er jo usædvanlig klar i mælet om, hvad de europæiske Nato-lande skal bruge penge på: Der skal altså mere løftekapacitet til - der er ikke nogen undskyldning. Vil man bruge Condor, så fint! Vil man bruge C-17, så er det også fint - man kan ENDNU nå at bestille en flok (at jeg så også mener at F-117 motoren nok er den bedst egnede til opgaven i europæisk regi er så noget andet) - man kan også til nød bruge flere Atlas; men se nu for Helvede at komme i gang.
Her kan man vel kun være enig med Stoltenberg. Præcisionsvåben koster heller ikke noget, der kan komme et problem med koordinering og måludpegning; men det skulle være til at overse - og netop i den sammenhæng VIRKER EU ikke! Procedurer skal være INDØVEDE ellers går det galt!

Det ER svært at forestille sig europæisk militær magt uden tysk industri bag sig.

Man kan anklage tyskerne for at overdesigne våben, men der ER altså en grund til, at man hellere vil have en Mercedes end en Nissan: På et eller andet tidspunkt, så kommer kvalitet til at være en faktor.
Vi skal heller ikke glemme, at vi taler jo ikke hovedløse værnepligtige; men veluddannet stampersonel - og de kan altså noget mere end kanonfoderet. De SKAL altså have ordentligt værktøj:

Opfriskning af depotvåben og opdateringer - det hjælper kun så og så langt - nogle gange må man altså til læderet.

Det må nu være slut med at tale om, at der kan hæves sanktioner - overhovedet.

Hvad der er problemet omkring Italien kan jeg ikke helt finde ud af.

Men det forklarer hvorfor der kom en shitstorm i Berlingske fra landsforræderen Marie Krarup og andre i den "kurv af ynkelige" trumpetere. Det er så måske heller ikke helt tilfældigt, at Morten Messerschmidts bedragerier dukker op nu.

Thomas skrev:Det må nu være slut med at tale om, at der kan hæves sanktioner - overhovedet.

Hvad der er problemet omkring Italien kan jeg ikke helt finde ud af.

Men det forklarer hvorfor der kom en shitstorm i Berlingske fra landsforræderen Marie Krarup og andre i den "kurv af ynkelige" trumpetere. Det er så måske heller ikke helt tilfældigt, at Morten Messerschmidts bedragerier dukker op nu.

Sammenholder man det med både Kutznetzov og Charles de Gaulle, så falder det ret høje antal udisponerede amerikanske hangarskibe i øjnene.
Jeg ville forhøje beredskabet op mod præsidentvalget, hvis jeg var amerikaner. Bombningerne i Syrien kan være bevidst russisk taktik for at skabe så megen ballade som muligt.
Vi har før set Putin foretage sig noget voldsomt i forbindelse med hvad der ellers skulle være urelaterede begivenheder.

Thomas skrev:

Thomas skrev:Det må nu være slut med at tale om, at der kan hæves sanktioner - overhovedet.

Hvad der er problemet omkring Italien kan jeg ikke helt finde ud af.

Men det forklarer hvorfor der kom en shitstorm i Berlingske fra landsforræderen Marie Krarup og andre i den "kurv af ynkelige" trumpetere. Det er så måske heller ikke helt tilfældigt, at Morten Messerschmidts bedragerier dukker op nu.

Sammenholder man det med både Kutznetzov og Charles de Gaulle, så falder det ret høje antal udisponerede amerikanske hangarskibe i øjnene.
Jeg ville forhøje beredskabet op mod præsidentvalget, hvis jeg var amerikaner. Bombningerne i Syrien kan være bevidst russisk taktik for at skabe så megen ballade som muligt.
Vi har før set Putin foretage sig noget voldsomt i forbindelse med hvad der ellers skulle være urelaterede begivenheder.

Jeg aner ikke hvad der står.

Oversat til dansk er beskeden til landene og industrierne:

Jeres våben er ganske enkelt for dyre! Der skal større serier til; men det skal altså være til andre og mere interessante priser. Nato's 2% af BNP forsvarsbudgetter er altså ikke en åbning af pengekassen til virksomhederne - der skal leveres for pengene.

Foruden at nævne, at han personligt tabte et valg, fordi han fik Nansen-klassen bygget på et spansk værft, så nævner han, at Danmark er i gang med præcisionsvåben.
Der er så den sidehistorie, at de GPS bomber som man anvendte i Libyen (til at begynde med) var danske ombyggede bomber - hvor man havde hugget stumper fra mobiltelefoner - bla. fordi man ikke kunne få udleveret kildeprogrammet til F-16 og få måldata direkte i våbnet. Bortforklaringen var, at man ikke ville udlevere den slags til diverse sydamerikanske lande.
Den egentlige grund er nu nok et spørgsmål om "markedsbeskyttelse".

Her rinder mine overvejelser omkring jagerkøbet mig i hu: Eurofighter havde store problemer med at finde en rimelig pris. Så hvis de vil sælge, så er andre Nato-lande altså ikke en malkeko.

Stoltenberg.

Der er tale om flere "udfordringer".

Frankrig, Spanien og Italien er reelt ligeglade med Østeuropa og har problemerne i Nordafrika. Det kan bl.a. ses af materiellet. Atlas har en ret ekstrem trade-off mellem last og rækkevidde. 10 ton last koster 1000 sømil i rækkevidde. Det betyder naturligvis, at den har en lang rækkevidde; men den kan ikke have mere end 20 tons med - men der er den ikke meget bedre end Hercules - lidt større last; men mere plads. Har den derimod max last så har den ikke nogen videre rækkevidde. Fordelen ved den er, at den ikke skal lufttankes.

Det gør at de trækker i Tyskland, der ikke kan være ligeglade med Østeuropa og ej heller med de Sydeuropæiske lande. Da Tyskland oven i købet ikke bruger særlig mange penge på forsvaret, så er risikoen for, at Nato og EU konkurrerer med sig selv til at føle på. Den franske ambition om at dominere Nordafrika gør, at de ikke kan stille med noget videre.

Det næste problem er at 80% af forsvarsudgifterne afholdes (efter Brexit) af IKKE-EU lande.

Det arktiske område er det mindste problem; men det er det, der interesserer USA mest.

Mellemøsten er jo et spørgsmål om terrorisme og narkotikahandel - og her er Danmark og Tyskland særligt ramt af gamle kommunister med snavset fortid.

Østersøen er det område, der umiddelbart er højest militært prioriteret. Det skal såmænd nok blive løst; men så vil der komme større problemer omkring Ungarn og Rumænien.

Berlingskes Disqus forum. Det har jeg det helt godt med. Tænk sig, det er MÅNEDER siden, at jeg er blevet bannet!

Jeg var begyndt at blive bange for, at jeg var faldet af på den her op til jul. Men.....

At Marie Krarup ikke kan lide mig - det er ikke overraskende; det overraskende er, at hun er så langsom i opfattelsen.

fra Frederica og Jens.

•Develop further cooperation between NATO and EU staff on aviation in the Western Balkans, including through the Balkans Aviation Normalisation Meetings (BANM) process

Selvfølgelig har det konsekvenser, at Montenegro kommer med i Nato.

•With immediate effect, EU and NATO will exchange concepts on the integration of cyber defence aspects into planning and conduct of respective missions and operations to foster interoperability in cyber defence requirements and standards

Selvfølgelig: USA har de militære oplysninger - og EU har vel efterhånden de finansielle på Rusland.

•Pursue complementarity of multinational projects/programmes developed within NATO Smart Defence and EU Pooling & Sharing, in areas of common interest, such as air-to-air refuelling, air transport, satellite communications, cyber defence and Remotely Piloted Aircraft Systems, notably through continued and intensified staff-to-staff contacts.

Det er den, jeg har været loren på hele tiden. Måske har man ikke opgivet at få fingre i de Condor - alligevel. Sagen er jo nok den, at de bliver EU-ejendom og Tyskland får sit lån til Nordstream betalt tilbage gennem den handel.
Det er formentlig 12 fly, det drejer sig om (dvs. 2 eskadriller). Den ene kommer nok i Tyskland (eller England, hvis man sætter Trent på den - jeg havde så principielt foretrukket PW2000, fordi den skulle gerne kunne lette inden den løber tør for startbane - men det er så en detalje); men det spændende bliver om den anden kommer til Karup.
Principielt kunne man også få Spartan ind under den klamamse, fordi den italienske leverandør har været noget skidtvigtig og uforskammet.

•Further contribute to the coherence of multinational efforts, by reflecting multinational projects developed in an EU context, as relevant, in the capability roadmaps supporting NATO defence planning priorities, and by taking into account multinational projects developed in a NATO context in deriving Priority Actions in the framework of the EU’s Capability Development Plan

Noget så kostbart og sjældent som strategisk lufttransport skal naturligvis koordineres. Metoden med at lægge den slags maskiner ud i et privat selskab har altid været noget rod - der er ikke et marked for lufttransport af så store ting.

•Enhance interoperability through increased interaction on standardisation. With the aim to avoid duplication in the development of standards, identify projects where standardisation-related activities could be harmonised.

Det, jeg ser her er en åbning for at USA køber Europæisk udstyr. F.eks. Typhoon, der jo er en naturlig afløser af F-15C Eagle, som ellers er et ungdomsminde fra min side. Det vil også betyde en finansiel stabilisering, at man ikke får de pludselige skvulp i valutakurserne: Altså, at man på forsvarsområdet lukker valutapositionerne.

•NATO and EU staffs will foster cooperation , including on the ground, on building partners' capacity and resilience, in particular in the Western Balkans, the Eastern and Southern Neighbourhoods, including Georgia, Republic of Moldova, Ukraine, Jordan, Morocco and Tunisia

Her har Frederica fået noget. Marocco og Tunis - ja, selvfølgelig, det er derfra gasledningen til Italien går. Bare rolig, der skal nok komme gang i Libyen igen som olieleverandør.

•Ensure complementarity of maritime capacity building efforts

Hmmm.... Frankrig får ikke lov til at lege med Onkel Sams hangarskibe!

München
Spørgsmålene.

Det er så et hak til Trump.

Det, der klodser noget er, at Tyskland kommer i gang.
Det er også, at Frankrig ikke bare anlægger den snævrest tænkelige nationale betragtning - derfor at EU og Nato ikke konkurrerer; men samarbejder.

Problemet er, at Trump f.eks. bare mener, at Nato er en salgsorganisation for de amerikanske våbenfabrikanter - det bliver nu svært nu, fordi priserne på våben kommer ned i USA også.
Vi kan bare holde omkostningerne til bygningen af en Huitfeldt-klasse fregat sammen med hvad en Arleigh Burke-klasse destroyer (vi taler om en faktor 3-5). At en stor del er genbrug er noget andet, fordi mange af de systemer, vi allerede har anskaffet er faktisk ganske udmærkede. At USA holder fast i et forældet koncept kan ikke være et succeskriterie.

Næppe

Det tyder bare på, at man uddanner flere teknikere. Der er skydning knap så væsentlig. Det tyder på, at man gør det rigtige.

Jeg har også set, at man ansætter ældre faglærte til værkstederne, de skal så have et afkortet kursus i våbenbetjening; men ellers skal de bruge deres tid på at skrue på maskiner mm.

I gamle dage brugte man skydeuddannelsen til lagerfriskning. Der er altid noget ammunition, der står foran udløbsdato: Det bortskaffer man så i tide på uddannelse og skyttestævner. Det behov holder sig indenfor grænserne.
Jeg erindrer en luftmelder, der var skide god på maskinpistol - hun ydmygede hærhjemmeværnet - efter noder!

Det er en af de artikler, der SKAL komme i situationen.

Der er også en anden faktor, der gør, at tingene ser ganske anderledes ud i dag - frem for for en uge siden!

Hele planen om "Repeal and Replace" Obama-care faldt til jorden med et ydmygende "plop".
At sundhedsudgifter er vanskelige at styre - det er der ikke noget nyt i.

De udvidede forsvarsudgifter, skattelettelser skulle have været finansieret af en billigere sundhedssektor. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Man skal også tage i betragtning, at sundhedsudgifterne er ca. 20% af den amerikanske økonomi - og 2/3 af det (som jeg husker de tal smidt omkring i debatten - wie immer ohne Gewähr!) er pensionister.

Dernæst ligger der i USA nogle ganske betydelige infrastrukturinvesteringer. Man skal altid huske på, at Eisenhower oprindelig - som oberst - havde lavet planen for de amerikanske motorveje. Det var den plan Sherman-tanken var beregnet på: Medium kampvogn - ingen problemer med broer - let at vedligeholde!
Det var LIGE kampvognen til at nedkæmpe mexicanernes kommende overfald med sværme af banditter på USA.
Problemstillingen er på den måde den samme som i dag!

Som sådan skulle Trump være til at tale med, når det drejer sig om rationaliseringer af USA's forsvar.
Men Uffe's påstand om, at USA's indflydelse i verden aftager? Omtrent lige så meget som den indflydelse aftog under Eisenhower??? Her er Uffe produktet af marxistiske skolelærere!
Selvfølgeligt ikke! Den indflydelse bliver bare udøvet bedre og billigere i forbindelse med allierede, der ved, hvad de fumler med.

Det mest interessante er ellers statsbesøget fra Belgien.
I denne sammenhæng - rent sikkerhedspolitisk - er belgierne håbløse i øjeblikket. Det er en styrke, der kunne anvendes langt mere effektivt i belgisk (og Nato-interesse).
Den er så stadig organiseret omkring regimenter - og dermed har den ikke en tidssvarede organisation i kampgrupper (det være sig på bataljons- eller brigade-niveau). Materiellet - det, der er - er såmænd ikke det værste; men der skal en udskiftning og modernisering til.
Som det ser ud, så er Belgien sunket ned i den sump af koldkrigs-konservative i deres forsvarskommando. Det kviksand som vi også var ved at kvæles i - indtil, man gjorde det fornuftige: At anbringe alle idioterne helt centralt i FKO - hvorefter man fyrede dem, så de ikke kunne gå i vejen.

Hollænderne skal nok komme! Det kniber med at belgierne får måsen med sig - det er rent spild, af gode tropper, at de sidder der og fiser den af!
Belgierne skulle kunne stille med to medium brigader (det vil så i første omgang blive kampgrupper på bataljonsplan).
De får en eskadrille Atlas, som er ganske udmærkede, hvis vi taler om at belgierne stiller med en medium brigade og en let brigade!
Atlas har det: Enten løfter den ca. 40 tons; men ikke ret langt eller også flyver den langt uden ret meget. Det passer til styrken og flexibiliteten. Enten kan man løfte en mellem eskadron (at man så nok mest vil lade den køre på landevej, det er noget andet - det er forsyningerne bagefter, der er væsentlige) eller en let bataljon KORT. Eller en let eskadron LANGT.
Det er en kapacitet, som med lidt honnet planlægning kan bruges effektivt i en Nato-sammenhæng.

At belgierne så de næste 4 år er optaget af Atlas i flyvevåbnet: Det har vi nok alle mest ud af. Deres flåde kunne have behov for nogle Huitfeldt'er er noget andet: Deres Karel Doorman er hvad de er: Overbemandede, for små, underbevæbnede - med et radar-"system", der får en mellemøstlig basar til at ligne end rationel handelsplads. Det er en flådestyrke, der kunne anvendes bedre.

Det er lidt svært at se hvor man skal begynde.
Så hvorfor ikke med den oberst, der har fået til opgave at tilpasse Stryker efter erfaringerne fra Dragoon Ride 2016 - og han er klar over, at der hænger en generalsudnævnelse på den opgave.

Dragoon Ride 2016 afslørede flg. svagheder:

• Strykeren er for svagt bevæbnet. Man vidste sådan set godt, at 12,7 maskingevær ikke er nok. Dobler man op til 25 mm. så er det stadig ikke nok, formentlig fordi så små granater er begrænsede i de narrestreger man kan lave i dem. Men 30 mm. lader til at gå. På den anden side tror jeg ikke så meget på 35 mm. - eller som svenskerne foreslår 40 mm.
  De store kalibre tager kun plads og giver ikke forøget præcision, for i realiteten taler vi om en boble på 1½ km (eller 1 mile), hvor fjernstyrede granater og missiler - og fjendligt infanteri - er et påtrængende problem. Og så har man formentlig masser af 30 mm ammunition, så man ikke først skal sætte en produktion i gang af det.
  
• Samtidig mangler man direkte ild mod panser. Javelin kan meget; men den er kritisk med den skydestilling infanteriet har - og så har infanteriet sjældent frit skud til ret lange rækkevidder -  for ikke at tale om, at det missil er fandens kostbart.
  Vi kommer ikke uden om en kampvognskanon - helt enkelt. 120 mm glatløbet? Er Du mildt afsindig - selv på Abrams korter man den af.
  En 105 mm, som man har masser af ammunition til er derimod en anden sag. Det har nogle ulemper for så vidt angår gennemtrængningsevne og om køretøjet er for højt og let. Oberstens bemærkning om, at det godt kan lade sig gøre - det er nok rigtigt; men det betyder ikke at en tårnløsning er  anbefalelsesværdig. Det betyder også, at 105 mm. affyret i længderetningen ikke giver problemer - det skal nok stadig ryste fyldningerne i tænderne ud;
  men det er betingelserne - og de er ikke lettere for kampvognspersonel.
  
• Det har så nogle implikationer for de tanker man gør sig i Danmark:
  Filmen er tydeligt kommet i stand for at besvare spørgsmål som HMAK har haft i forbindelse med valget.
  
  
  
  • Det første er passage af en grav, hvor det er langt fra imponerende - imidlertid tror jeg, at man skal tænke i det dozerblad, som en Strvg 103 havde som standard - det giver snildt en meter ekstra, når den er foldet ud - man skal alligevel bruge dozerbladet som supplerende pansring. Jeg tror så også, at nogle af disse dozerblade vil være deciderede mineplove - man skal nemlig ikke ret langt ned for at fjerne det, som kan genere et forholdsvis lavt fladetryk.
    Læg mærke til de kraftige befæstigelsespunkter og løfteøjne på snuden af køretøjet. Det kan støtte hvad det skal være uden at det bøjer - og motorkraft er der nok af - rigeligt.
    Tag ikke fejl: Miner kan man vel tilskrive en fuld 1/5 af tab på kampvogne. Rart nok at undgå.
    
  • Passabiliteten er ikke så meget et spørgsmål om sumpe eller dyb sne (hvor et dozerblad heller ikke er at foragte); men om veje af meget dårlig kvalitet og masser af mudder. Det er tydeligt ikke noget problem:
    Der er afgjort god fart gennem svingene.
    
  • Man sagde om S103, at den var let at køre; men vanskelig at køre godt. Det skal nok passe, fordi den havde en ekstremt kort hjulbase til at være stabil ved den postulerede høje hastighed. Det problem har Piranha ikke -  de moderne "anti-skid" bremsesystemer,
    som alligevel skal installeres kommer ud over dette - sammen med den længere hjulbase som styrede hjul tillader. Det med at bringe køretøjet til standsning er ikke noget problem. At Piranha så som udgangspunkt er næsetung (motoren) gør ikke problemet større.
    
  • En 70% stigning er ikke noget,
    der får kalorius til at kippe bagover. Tilsyneladende uden at bruge "hæve-sænke-bordet" i chassis'et.
    
  • Pukkelpisten skal vise stabiliteten - fordi det er et højt køretøj, fordi den skal have en stor frihøjde aht. at den kan køre på miner - hjulene kan ikke blive meget større uden viskelæddereffekten hindrer fremrykningen. Et V-formet skrog giver desuden bundpanseret en forøget pansertykkelse - at der ryger et vejhjul - ikke det store problem: Det er ikke som et bæltekøretøj, der mister det ene bælte. Jeg formoder så også, at drivakslen går i bunden af det skrog.
    
  • At komme over hindringer: Igen er det vel et spørgsmål om at bruge dozerbladet til at få fat.
    
  • Vendediameteren er vel på 10 m og så begynder argumenter for tårnet at falde væk, alene det,
    at en fuld rotation ikke tager mere end 10 sekunder - og det er der mange kampvognstårne, der ikke har kunnet klare - prøv at snakke med en gammel Centurion-mand med opgave at rotere tårnet manuelt. Meget lidt morsomt.
    
  • Jeg tror så også, at man vil placere ekstra brændsel udvendig langs siderne. Det giver faktisk en ekstra beskyttelse: Bliver en tank ramt, så hælder det brændsel ud og det brænder og lugter grimt; men man kan i almindelighed køre fra det.
    Man skal så heller ikke tage fejl: Diesel har et højere flammepunkt end benzin og skal faktiskprovokeres ret slemt for at brænde.
    Problemet med start i kulde er det spørgsmål man har med arctic-grade diesel. Det drejer sig om, at ved lave temperaturer så fortætter parafinerne sig og har en ubehagelig tendens til at sætte sig fast i dyserne. Det er et problem, som man fra leverandører klarer med, at hælde benzin i dieselolien.
    Javel, det forringer dieseloliens smørende egenskaber; men ikke noget, der generer busdriften i Godthåb.
    
  • Jeg kan heller ikke sige mig fri for, at årsagen til at lastbilordren på 900 stk. landede i Sverrig (foruden motoren til Piranha) har noget at gøre med, at få adgang til gamle klassificerede oplysninger på Strvg 103? Det kan være teknologi købt billigt!
    
  
  
  
• 
  Det næste som øvelser har vist er et problem er: Veje og broer (og jernbaner) kan ikke bære de tunge kampvogne. Det går i de gamle Nato-lande, der i den kolde krig voksede op med problemet og indrettede infrastrukturen på det. Sagen er ganske anderledes end i de nye Østeuropæiske lande. Det skal man så nok ikke være så ked af, for det er en begrænsning der også gælder for de russiske kampvogne, der reelt aldrig kommer op over de 40 tons. (ikke ret meget) Det giver så den mindre beskyttelse, som de også har: Challenger er ikke bare Cobham/Dorset-panser, men også mængden af det panser.
  Som sådan betyder det, at de tunge kampvogne som Leopard, LeClerc, Abrams og Challenger er begrænsede til at forskyde LANGS floderne i Europa og dermed har meget begrænset mobilitet langs fronten. Det var så også et problem Königstiger havde i Ardennerne.
  At få udbygget Østeuropas infrastruktur komplet til et større akseltryk er ikke noget, der er gjort på 10 år, så indtil videre må man leve med de vægtbegrænsninger, som en kommerciel lastbiltrafik lægger på vejnettet.
  Jernbanenettet er nærmere et spørgsmål om fritrumsprofiler og stigninger. Det første skulle være til at klare for forholdsvis få penge, da man alligevel skal have renoveret jernbanerne i Europa øst-vest. Det tager så også tid; men noget hurtigere burde man kunne få tyskerne til at lette røven.
  Man skal slet ikke tage fejl, de Polske jernbaner var også et mareridt for Sovjet.
  Om den udbygning kommer i det hellige EU's navn eller det meget hellige NATO's - her er jeg græsk-katolsk.
  
• Her er man så skamløse i sin anvendelse af populismen i Holland - hvad jeg finder en udmærket idé.
  Nazi-Marie er så klart Putins villige og lydige redskab - helt fint - bare vi véd det. Dansk Folkeparti bliver nødt til at gå ind for en større EU-integration for at landsforræderen, Nazi-Marie ikke skal bringe sig i en situation (som hun er i grim nærhed af), hvor hun skal fjernes - et nakkeskud, venligst foranstaltet af en narkohandlende indvandrerbande er jo en nærliggende mulighed?
  
• Tilsvarende med Tulletåben. Nu er han så kommet op at toppes med Nordea's andet banksvin (Kristian Jensen). Det er så svært at finde ud af, hvad banksvinene egentlig kan blive enige om - ikke ret meget - slet ikke i samme bank.
  Kristian Jensen mener, at man skal hjælpe flextumperne med skattelettelser, fordi der kommer massive tab på landbruget. Her mener Tulletåben, at det skal være landbruget, der skal holde for.
  Det bliver til et både og! Nordea kommer til at betale begge dele og flextumperne får ikke nogen pension.
  Socialdemokratiet læner sig tilbage i hængekøjen med fedtvommen dansende af kluklatter: Det er jo ikke deres vælgere, det går ud over - tværtimod!
• Det store umiddelbare problem for Nato, som skulle være til at klare er de administrative nationale skillelinjer - eller sagt på på dansk: Der skal en større integration til i Europa. Det bliver så også noget, hvor bankerne skal strømlines. De administrative grænser skal falde i EU.
  Her lader der til at være store fremskridt i samarbejdet mellem Stoltenberg og Mogherini. Ingen tvivl om, at Nato med sin indsats i Middelhavet har hjulpet Italien med et kæmpe problem.
  Tilsvarende kan man så fra italiensk hold ikke stille sig på bagbenene, når man i Østersøen skal bruge nogle italienske Tifono til politimæssige opgaver. Vel?
  

Det har naturligvis umiddelbare konsekvenser for Danmark.

• Vi bliver nødt til at stille med et transportregiment af værnepligtige til at køre de forsyninger, som praktisk kan landes i Danmark til derhen, hvor de nu skal bruges. Det kan vi da godt! Det er en helt ny opgave for dansk forsvar; men det er ikke en kompliceret opgave. Det er uddannelse af lastbilchauffører.
• Håndteringen af det tunge panser er en klar opgave, som egentlig også er ny. Nemlig at bruge kompetencen på færgeområdet til at flytte det rædselsfulde tunge materiel, som ellers bare står i ørkenen og laver: Heller ingenting.
  Det er så lidt som "Unternehmen Bodenplatte", hvor tyskerne massivt overfaldt de amerikanske flyvepladser - ganske rigtigt, de fik ødelagt en masse amerikanske fly; men fly havde amerikanerne da nok af.
• Dansk Folkeparti bringer sig i ideligt modsætningsforhold til sig selv - først og fremmest fordi de er så elendigt begavet. Man kan altså ikke spille Karl Smart som Tulletåben gør hele tiden - og samtidig vaske penge for russerne, som Nazi-Marie forsøger på. Min opfattelse af det hun foretager sig er noget mere korrekt og præcis, for Nazi-Marie (med sit minimale intellekt) er ikke i stand til at finde ud af hvad hun selv mener - hun kan - Gud hjælpe mig (og trods hendes skinhellige fader, så hjælper han ikke hende ret meget) - ikke noget som helst og modarbejder aktivt sig selv.
• De Konservative skal nok makke ret, for deres "bagland" - dvs. Danske Bank - har travlt nok med at jage finanstilsynene væk fra deres kriminelle pengevaskeri. Det lykkes heller ikke særlig godt.

Først og fremmest skal vi gøre os klart, at situationen i dag er en anden end da Fogh Rasmussen hældte planerne ned af bordet i erkendelsen af, at Rusland aldrig bliver en partner for hverken Europa eller USA.

Nordatlanten:

Bliver ikke det problem, som man frygtede!
Den russiske flåde bliver ikke det frygtede problem!
Vi så, hvordan en krydser med slæbebåd fik den australske præsident op i det skingre toneleje; men reelt var der ikke nogen magt bagved.
Vi så, hvordan Admiral Kutznetzov mere mindede om Yorktown efter en uoverensstemmelse med den kejserlige japanske flåde.
Nu er ubådene tilsyneladende smuttet ud af Østersøen - de var nok lidt for indbydende et mål for en gentagelse af Latakya. Spørgsmålet er: Kommer de overhovedet tilbage igen? Eller skal de op på skrotpladsen ved Murmansk?

Man taler med sitrende stemme om, at USA trækker sig tilbage fra Europa. Tjo... men i Nordatlanten? Er der egentlig brug for dem? Det lader til, at det skræmmebillede reelt kan håndteres af Danmark, Norge og Island. Storbritannien er med med Poseidon patruljefly; men har bortrationaliseret Tornado fra Lossiemouth. Det er stærkt usandsynligt, at det bliver som i "Jagten på Røde Oktober".

Finansieringen er også på plads - tilsyneladende. USA har ikke brug for andet end at leje sig ind på nogle basefaciliteter og betale nogenlunde efter forbrug uden at skulle oprette parallel-samfund. Var der kommet en afløser for Bear o.lign. så havde vi set dem nu. Det lader også til, at Grønland får beskåret bloktilskuddet så det passer med benyttelsen af baserne. Tilsvarende med Island.

Følgende ligger Polen på sinde:

• En Nato-kommando for landkomponenten i Polen. Der nævnes Nordøst styrken stillet af Tyskland, Polen og Danmark.
  Tilsyneladende skal formålet være integrationen af af forstærkninger med den allerede tilstedeværende styrke.
  
• Jernbaneforbindelsen øst-vest, hvilket Danmark også er rodet ind i.
  

Det er typisk her, at man er gået et kommando-niveau ned ifht. hvad der officielt vil blive besluttet på det forestående møde, nemlig:

1. En Atlantkommando i Norfolk Virginia
   
2. En transportkommando i Tyskland.
   

Det er så nu et spørgsmål om opstilling af de enheder mv. som skal være de udførende enheder/kommandoer.

Det andet er, at Polen vil bruge Nato til at skubbe på Tyskland mht. transportforbindelsen mellem Holland og Polen, hvor Danmark naturligvis også er interesseret.
Det er nok en af detaljerne, som Lars Løkke har diskuteret med Merkel.
Tyskland er jo helt klart proppen i det rør.

EU's Ambassadør til USA.

Jeg kunne godt lide hans bemærkning om Nord Stream 2: Lad os nu se om den bliver bygget.

Det andet er den målsætning, at hvert EU-land skal have mindst 3 forskellige energiforsyningskilder.

er meget eftertrykkelig.

"Absolutely certain"

Det er store ord, når man omgås med en notorisk upålidelig løgnhals som Trump.

Når Stoltenberg er så må han have magtmidler, som han ikke rigtig ønsker kommer til offentlighedens kendskab.

også har sendt et afpresningsbrev til Danmark.

fuld?

Hmm.... det var nok det fornuftigste: Drikke sig en kæp i øret - fremfor at høre på Trumps sludder.