2020 plan fra LA

Jeg har lige lavet det her indlæg om:

Når man studerer finansloven er der især 4 tal der springer i øjnene:

1) Antallet af offentligt beskæftigede, 872.800
2) Lønudgiften hertil, 333 milliarder
3) Udgiften til overførselsindkomster, 180 milliarder
4) forsvarsudgifterne, 22 milliarder

Jeg mener både antallet af offentligt ansatte, samt naturligvis også de summer der bruges til at aflønne de mange mennesker, er et alvorligt problem for balancen i den danske økonomi.

Små 900.000 mennesker beskæftige med at varetage fællesskabets interesser er simpelthen for mange. Vi taler jo i mange tilfælde om højt kvalificeret, og højt motiveret arbejdskraft, der ikke er til rådighed for den private sektor. Mit første bud på en genopretning af dansk økonomi er derfor, at størrelsen af den offentlige sektor bør bringes i bedre balance med størrelsen af den private sektor for at sikre en langsigtet bæredygtighed i økonomien. Jeg er mig yderst bevidst at emnet er mere end politisk ømtåleligt og derfor svært at gennemføre. Alligevel vil mit bud være, at man over en 5 års periode reducerer udgifterne til den offentlige sektor lønninger med ca. 10 %. dette kan ske både ved personalereduktioner og ved lønreduktioner, eller mest sandsynligt ved en kombination.

Lignende kan siges om den passive forsørgelse. 180 milliarder er nok for meget for økonomien som helhed, og for at sikre vi ikke ender i Græske tilstande mener jeg derfor at tallet bør reduceres med omkring 10 %. Den rigtige vej at gå vil her være at reducerer niveau'et generelt, og ikke jagte specielt udvalgte grupper.

Så bliver vi også nødt til at erkende at Danmark ikke er en militær stormagt, samt at der ikke p.t. er noget militært trussel billede mod Danmark. Forsvarsudgifter i størrelsesordenen 22 milliarder er derfor uacceptable. Kæmpe store fregatter som de 3 der p.t. er under bygning synes umiddelbart at være inderligt overflødige. Der er trods alt tale om 3 krigsskibe der hver især er større end noget den danske flåde nogensinde har rådet over før. Hvad de egentlig skal bruges til er lidt af en gåde for mig. Vi har jo i forvejen to af ca, samme størrelse, som er ganske ideelle til at løse internationalle opgaver langt fra Danmark. 5 skibe, hver især på størrelse med en WW II krydser synes mildest talt overdrevet, specielt da de tre sidste er udstyret med en maritim slagkraft ca. 10 gange så stor som et WW II slagskib.

Landbrugsstøtten er fjerde element jeg vil pege på. Bemærkede at Ørum-Jørgensen lige fik 10 milliarder ekstra til de unge landmænd for at støtte tilbagetræknings reformen. Alene at man bare lige giver 10 milliarder ekstra i landbrugsstøtte synes at indikerer at den samlede landbrugsstøtte er enorm, omend jeg ikke har kunnet finde et tal for den eksakte størrelse. Der synes her at være et ganske pænt besparelses potentiale.


En anden ting er så, at de åh så liberale bønder sikkert vil sætte i med et protesthyl der får dødshylet fra en stukket gris til at lyde som en vuggevise. Men det får så være. Vi skal nok også vænne os til protestaktioner fra de offentligt ansatte vil lamme trafikken i hovedstaden i et par måneder, men så reduceres forureningen jo på den anden side. Banklobbyen vil helt sikkert også komme til at fise rundt som en ventilator ved tanken om de mange støttemilliarder som de kommer til at undvære. Og endelig, som det værste af det hele, vil kontanthjælpsmodtagerne nok gå i strejke.

Ja, det var så et bud på en anden vej, hvor byrderne for krisen fordeles på langt flere skuldre.

Her er så mine 2 cents.

Jeg ville lave en kombination af fremtidssikring, og umiddelbart afhjælpe statens budgetter.

Først og fremmest vil jeg starte med at forøge statens indtægter en smule.
- ophæve fastfrysningen af ejendomsværdiskatten over eks 3-5 år.
- afskaffe efterlønnen over 5 år, og efterlønsbidraget indsættes på privat pension, eller udbetales beskattet.
- ophæve fastfrysningen af bundfradraget, så det reguleres med pristallet hvert år, som hidtil.
- afskaffe fradrag i topskatten for pensionsindbetaling, så der kun er fradrag i den skattepligtige indkomst.
- indføre modregning i folkepensionens grundbeløb for pensionsudbetalinger over eks 300.000 kr årligt. ( store pensionsudbetalinger hidrører primært fra topskattefradrag på op til 60 %, og er derfor for en stor dels vedkommende skattefinancieret, og bør derfor også modregnes i pensionens grundbeløb. Mens opsparing og formue ikke modregnes. Derfor er det bedre at spare op af beskattede midler, end at over-indbetale på en pension. Og derved modtager staten et større skatteprovenue her og nu.
- fjerne ikke borgerrelaterede offentlige udgifter for 20 mia kr pr år, i en 2-3 år, via regelforenkling, mindre bureaukrati og fjerne visse tilskud til ikke borgerrelaterede områder.
- genindføre en 33% egenbetaling på daginstitution, i forhold til de nuværende 25 %. Provenuet vil jeg give til skolen.

Fremtiden vil jeg satse på via
- genindføre gratis efteruddannelse af ledig arbejdskraft, på alle niveauer.
- undersøge behovet for arbejdskraft de næste 20 år, og satse på øget optag på disse studier.
- indføre en stats a-kasse, så ALLE med minimum 1 års beskæftigelse er i a-kasse, og at de 1 års beskæftigelse også er gældende ved eks støtte beskæftigelse, arbejdspraktik etc. Derved bliver behovet for kontanthjælp og de afledte ydelser mindre, til de en dag evt. kan afskaffes. Og det forenkler systemet.

Vedr skatten, vil jeg ensidigt satse på at skattelettelser gives til alle fra bunden af. enten via forhøjelse af bundfradraget, så alle modtager samme lettelse, eller via bundskatten. Altså fastholde det progressive skattesystem. Evt med en justering, så topskatten opdeles til en ny mellemskat 6%, på det nuværende topskatteniveau, og en topskat på 9% fra de 500.000.
- Indføre en aktiehandelsafgift på eks 5-10 kr pr handel.
Og så vil jeg iøvrigt afskaffe al støtte via bankpakker og andet. Udgangspunktet, må være at hvad der ikke kan stå må falde. En overgangsordning kunne være at oprette en statsbank, der senere kunne sælges lidt efter lidt.
Boligmarkedet vil jeg lade finde egen ligevægt. Det skal ikke komme alle andre til last, at nogen har forgældet sig op over skorstenen.
- afskaffe afdragfrie lån. Al gæld bør afdrages, eller gennem systemet via gældssanering.

Så er der nogle håndtag man kan justere på eks momsen, enten indføre en differentieret moms, afskaffe moms på udvalgte områder, og afskaffe tåbelige afgifter på mange områder.

Jeg vil ikke røre overførselsindkomsterne. De er i forvejen ikke særlig store.(bortset fra den nævnte justering på pensionsområdet) Og via beskæftigelsesfradraget, belønnes man jo allerede for at være i beskæftigelse. Dette kunne dog benyttes som en ekstra knap til at gøre lavtlønsarbejde mere profitabelt.

Det ovenstående løser ikke alle problemerne. Men det er et skridt på vejen, til bedre offentlige budgetter, og en sikring af de fremtidige beskæftigelsesproblemer. Og der vil stadig være tonsvis af opgaver der skal løses. Men umiddelbart er det min prioritering for de første 100 dage !!

Super lækkert - nu er der da noget at debattere ud fra. Jeg skal på weekend i Sverige, og skal op kl. 05:30 i morgen. Er først hjemme søndag aften, og jeg har brugt alt for meget tid de sidste par dage på at "propagandere" herinde Så i må undskylde hvis jeg først vender tilbage i starten af næste uge. Nu skal jeg i seng, den har været sen de sidste par dage.

Men jeg takker for forslagene, og har lige skimmet igennem det hurtigt - i kan jo godt :-)

Ja nedladende er du.

Vi to kommer vist aldrig helt på bølgelængde. Men jeg respekterer dig for din skarsindighed - det står jeg gerne ved!

Ja, det bliver uden mig.

Det havde overrasket mig andet.

Nå, men jeg skal nå en færge...

Fremragende indlæg Dkgay66. Jeg synes egentlig det er en god debat vi har her, men er inderligt meget imod at diskuterer på LA's præmisser. Skulle vi ikke flytte debatten til en anden tråd og lade LAs propagandamaskine kværne i fred ?

dkguy66 skrev:Her er så mine 2 cents.

Jeg ville lave en kombination af fremtidssikring, og umiddelbart afhjælpe statens budgetter.

Først og fremmest vil jeg starte med at forøge statens indtægter en smule.
- ophæve fastfrysningen af ejendomsværdiskatten over eks 3-5 år.
- afskaffe efterlønnen over 5 år, og efterlønsbidraget indsættes på privat pension, eller udbetales beskattet.
- ophæve fastfrysningen af bundfradraget, så det reguleres med pristallet hvert år, som hidtil.
- afskaffe fradrag i topskatten for pensionsindbetaling, så der kun er fradrag i den skattepligtige indkomst.
- indføre modregning i folkepensionens grundbeløb for pensionsudbetalinger over eks 300.000 kr årligt. ( store pensionsudbetalinger hidrører primært fra topskattefradrag på op til 60 %, og er derfor for en stor dels vedkommende skattefinancieret, og bør derfor også modregnes i pensionens grundbeløb. Mens opsparing og formue ikke modregnes. Derfor er det bedre at spare op af beskattede midler, end at over-indbetale på en pension. Og derved modtager staten et større skatteprovenue her og nu.
- fjerne ikke borgerrelaterede offentlige udgifter for 20 mia kr pr år, i en 2-3 år, via regelforenkling, mindre bureaukrati og fjerne visse tilskud til ikke borgerrelaterede områder.
- genindføre en 33% egenbetaling på daginstitution, i forhold til de nuværende 25 %. Provenuet vil jeg give til skolen.

Fremtiden vil jeg satse på via
- genindføre gratis efteruddannelse af ledig arbejdskraft, på alle niveauer.
- undersøge behovet for arbejdskraft de næste 20 år, og satse på øget optag på disse studier.
- indføre en stats a-kasse, så ALLE med minimum 1 års beskæftigelse er i a-kasse, og at de 1 års beskæftigelse også er gældende ved eks støtte beskæftigelse, arbejdspraktik etc. Derved bliver behovet for kontanthjælp og de afledte ydelser mindre, til de en dag evt. kan afskaffes. Og det forenkler systemet.

Vedr skatten, vil jeg ensidigt satse på at skattelettelser gives til alle fra bunden af. enten via forhøjelse af bundfradraget, så alle modtager samme lettelse, eller via bundskatten. Altså fastholde det progressive skattesystem. Evt med en justering, så topskatten opdeles til en ny mellemskat 6%, på det nuværende topskatteniveau, og en topskat på 9% fra de 500.000.
- Indføre en aktiehandelsafgift på eks 5-10 kr pr handel.
Og så vil jeg iøvrigt afskaffe al støtte via bankpakker og andet. Udgangspunktet, må være at hvad der ikke kan stå må falde. En overgangsordning kunne være at oprette en statsbank, der senere kunne sælges lidt efter lidt.
Boligmarkedet vil jeg lade finde egen ligevægt. Det skal ikke komme alle andre til last, at nogen har forgældet sig op over skorstenen.
- afskaffe afdragfrie lån. Al gæld bør afdrages, eller gennem systemet via gældssanering.

Så er der nogle håndtag man kan justere på eks momsen, enten indføre en differentieret moms, afskaffe moms på udvalgte områder, og afskaffe tåbelige afgifter på mange områder.

Jeg vil ikke røre overførselsindkomsterne. De er i forvejen ikke særlig store.(bortset fra den nævnte justering på pensionsområdet) Og via beskæftigelsesfradraget, belønnes man jo allerede for at være i beskæftigelse. Dette kunne dog benyttes som en ekstra knap til at gøre lavtlønsarbejde mere profitabelt.

Det ovenstående løser ikke alle problemerne. Men det er et skridt på vejen, til bedre offentlige budgetter, og en sikring af de fremtidige beskæftigelsesproblemer. Og der vil stadig være tonsvis af opgaver der skal løses. Men umiddelbart er det min prioritering for de første 100 dage !!

Løn og skatteniveauet skal ned i Danmark. Hvis vi vil leve i en globaliseret verden med nul toldmure og arbejdskraftens fri bevægelighed over grænserne, ja så er velfærdssamfundet en terminalpatient. Du kan rette nok så meget op på de interne strukturelle problemer, men det vil ikke ændre på, at et samfund med høj skat på arbejde, høje omkostninger for virksomhederne og lav produktivitet, ikke har en kinamands chance i den globale konkurrence. Virksomhederne flytter til lande med gunstigere skatteforhold og lavere lønninger og vi kan derefter hyle og skrige om velfærd, det nytter bare ikke noget.

Det nytter ikke noget, at lave småjusteringer i systemet. På længere sigt skal der radikale reformer til og hvis vi vil være med i EU, er en af reformerne et endeligt farvel til velfærdssamfundet og et goddag til Liberal Alliances våde drøm om et samfund styret af kapitalen.

Selv så jeg gerne at vi kunne opretholde velfærdssamfundet, men det kræver et opgør med de passive overførsler (5% af alle danskere er førtidspensionister - det er 1 ud af 20!? Der er flere på passive forsøgelse end folk i arbejde - hvorfor skaber det ikke et større postyr?) og med en gigantisk opsvulmet offentlig sektor der invaderer og forsøger at kontrollere alle aspekter af vores liv. Selvstændighed er åbenbart ikke længere noget vi bruger i Danmark. Næ, folkeskole og daginstitutioner skal lære børnene alt, fra økonomi til social ansvarlig og fra sprog til sikker sex. Forældrene, tja, de ser jo Paradise Hotel, så opdragelse har de ikke tid til.

Big Mother siger Simon Emil...Det er det eneste rigtige der nogensinde er kommet ud af hans mund og det er skræmmende at så mange gerne vil forsvare dette system...

Man kan jo bare briste boligboblen helt. Så falder boligydelsen med en 30-50% som i forvejen udgør over 40% af folks indkomst i snit. De penge kunne man så enten kræver mere ind i skat via fjernet fradrag. Lade folk forbruge til forbrug og skabe vækst den vej. Eller simpelthen sænke lønningerne og give os bedre international konkurrence. Frit valg.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16217/headword/dk/142.pdf

Her er en oversigt over fordelingen af overførselsmodtagere, fordel på antal personer i de enkelte grupper.

Fordeling af folkepensionister på alder, og modtagere af grundbeløbet.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16217/headword/dk/154.pdf (tabel 155)

Det ses bla af den første oversigt, at pensionister og efterlønnere udgør langt den største del af modtagere af overførselsindkomster. Og at førtidspensionister samler sig i i de øvre aldersgrupper.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16217/headword/dk/156.pdf (førtidspension fordeling på alder og køn)

Og så lige en samlet oversigt over de samlede sociale udgifter, incl pensioner fra ATP og privat opsparing.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16217/headword/dk/140.pdf

Se bla udgiften til administration. Udgiften til boligstøtte til IKKE-pensionister, knap 3 mia, og sammenhold den med de samlede rentefradrag i DK.

Faktisk væsentlig læsning, hvis man vil kloge sig på det økonomiske område, eller har en politiker i maven

Jeg mener både antallet af offentligt ansatte, samt naturligvis også de summer der bruges til at aflønne de mange mennesker, er et alvorligt problem for balancen i den danske økonomi.

Jammen, det er jo også det LA prøvet at forklare folket. Men de traditionelle partier har mere travlt med at faldbyde hinanden med 24 elever i klassen, boligpakker, og jeg skal komme efter dig... Jeg ser ikke anden udvej end at vi gør noget radikalt - og jo hurtigere jo bedre.

Små 900.000 mennesker beskæftige med at varetage fællesskabets interesser er simpelthen for mange. Vi taler jo i mange tilfælde om højt kvalificeret, og højt motiveret arbejdskraft, der ikke er til rådighed for den private sektor. Mit første bud på en genopretning af dansk økonomi er derfor, at størrelsen af den offentlige sektor bør bringes i bedre balance med størrelsen af den private sektor for at sikre en langsigtet bæredygtighed i økonomien. Jeg er mig yderst bevidst at emnet er mere end politisk ømtåleligt og derfor svært at gennemføre. Alligevel vil mit bud være, at man over en 5 års periode reducerer udgifterne til den offentlige sektor lønninger med ca. 10 %. dette kan ske både ved personalereduktioner og ved lønreduktioner, eller mest sandsynligt ved en kombination.

Det er faktisk et udmærket forslag som jeg godt kan støtte på lang sigt. Jeg forstår dog ikke at du siger god for at reducere over en bred kam, når vi kan "nøjes" med at fjerne efterlønnen for de raske, og så i øvrigt lave en god ordning for dem der virkelig er nedslidte. Som tidligere nævnt, så har jeg en sund og rask mor, der fifler med at gå på efterløn - det mener jeg er absurd. Efterlønnen var et initiativ for dem der var nedslidte, men er endt med at blive et tilvalg for dem som er sunde og raske.

Lignende kan siges om den passive forsørgelse. 180 milliarder er nok for meget for økonomien som helhed, og for at sikre vi ikke ender i Græske tilstande mener jeg derfor at tallet bør reduceres med omkring 10 %. Den rigtige vej at gå vil her være at reducerer niveau'et generelt, og ikke jagte specielt udvalgte grupper.

Her er jeg lidt mere skeptisk. Nogle grupper har det allerede svært, så hvis man bare kører grønthøsteren henover det hele, så er jeg bange for at der er nogle svage grupper der falder igennem nettet. Igen vil jeg påpege at efterløn for raske mennesker er et bedre sted at slå ned.

Så bliver vi også nødt til at erkende at Danmark ikke er en militær stormagt, samt at der ikke p.t. er noget militært trussel billede mod Danmark. Forsvarsudgifter i størrelsesordenen 22 milliarder er derfor uacceptable. Kæmpe store fregatter som de 3 der p.t. er under bygning synes umiddelbart at være inderligt overflødige. Der er trods alt tale om 3 krigsskibe der hver især er større end noget den danske flåde nogensinde har rådet over før. Hvad de egentlig skal bruges til er lidt af en gåde for mig. Vi har jo i forvejen to af ca, samme størrelse, som er ganske ideelle til at løse internationalle opgaver langt fra Danmark. 5 skibe, hver især på størrelse med en WW II krydser synes mildest talt overdrevet, specielt da de tre sidste er udstyret med en maritim slagkraft ca. 10 gange så stor som et WW II slagskib.

Nu kender jeg ikke militærets baggrund for at købe disse. Det kan jo være at de herved sparer på noget andet ved hjælp af "stordrifts" fordelene. Jeg må erkende at jeg ved for lidt om dette, til at jeg kan være for eller imod. Med andre ord, så har militæret et budget, og det må være op til dem at få det til at række, også på lang sigt.

Landbrugsstøtten er fjerde element jeg vil pege på. Bemærkede at Ørum-Jørgensen lige fik 10 milliarder ekstra til de unge landmænd for at støtte tilbagetræknings reformen. Alene at man bare lige giver 10 milliarder ekstra i landbrugsstøtte synes at indikerer at den samlede landbrugsstøtte er enorm, omend jeg ikke har kunnet finde et tal for den eksakte størrelse. Der synes her at være et ganske pænt besparelses potentiale.

Jammen, jeg er helt enig. Men vi kan jo ikke som nation pille ved den støtte, med mindre hele EU er med på idéen. Det ser jeg ikke realistisk foreløbigt, hvor end jeg gerne så at landmænd producerede det markedet efterspurgte, i stedet for det der giver mest støtte.

En anden ting er så, at de åh så liberale bønder sikkert vil sætte i med et protesthyl der får dødshylet fra en stukket gris til at lyde som en vuggevise. Men det får så være. Vi skal nok også vænne os til protestaktioner fra de offentligt ansatte vil lamme trafikken i hovedstaden i et par måneder, men så reduceres forureningen jo på den anden side. Banklobbyen vil helt sikkert også komme til at fise rundt som en ventilator ved tanken om de mange støttemilliarder som de kommer til at undvære. Og endelig, som det værste af det hele, vil kontanthjælpsmodtagerne nok gå i strejke.

Det er jo DET der er kernen problemet med statssubsidier. Jo mere vi omfordeler, jo flere mennesker rammes på den ene eller anden måde når vi vil fjerne dem. Vi indretter jo vores liv efter disse subsidier, og det gør hele skuden ufleksibel da beslutninger skal ind over de 179 orakler i tinget, som ikke kan gøre hverken fra eller til, da det går ud over deres vælgere. Derfor mindre omfordeling, og flere penge ud i den private del af samfundet. Her kan man bedre tage de rigtige beslutninger på en hurtig og fornuftig vis, og det går kun udover dig selv. Men lad nu være med at skyde mig i skoene at det samtidigt betyder at vi skal "skide" på alle de svage, betale alting selv og bare kradse ind selv, som et andet egoist samfund. Det mener jeg slet ikke, men vi skal i den retning da vi p.t. er for langt ovre i den modsatte grøft.

Ja, det var så et bud på en anden vej, hvor byrderne for krisen fordeles på langt flere skuldre.

Ja, men målet er jo næsten det samme. Og det glæder mig at nogen vil erkende at vi ikke kan blive ved med at øge de offentlige udgifter, samtidigt med at vi bliver færre til at betale dem. Min grundholdninger at man skal hjælpe alle der er i nød, men folk der kan klare sig selv - de bør faktisk klare sig selv.

Nå, vender tilbage senere - der skal laves mad...

Nu hører jeg jo til den slags mennesker, som har en vis ydmyg holdning til egne evner, og derfor har jeg da også forståelse for, at enhver arbejdsløs ikke bare selv kan skaffe sig et job eller starte sin egen virksomhed.

Det er jo dejligt at næsten 4 % af den danske befolkning (LA vælgere) ikke har samme ydmyge tilgang til livet.

Nu er det ikke for at være ondskabsfuld eller skadefro - intet kunne ligge mig mere fjernt - men det kunne da være meget sjovt at se ,hvorledes Anders Samuelsen ville ernære sig, hvis han ikke blev valgt ind i folketinget og han ikke kunne bruge sin kontakter til at få et job, han ikke var kvalificeret til.

Hmmmm

Ja doctor, den ville nok være grim, meget grim.

Normalt er de Konservative jo dem med mindst empati og etik. Men med størst ego. Jeg tror ganske simpelt ikke LA vælgere har nogen af de første 2, men til gengæld så meget mere ego.

De Konservative ved jo de skal bruge pøblen og derfor skal den i det mindste overleve på et eller andet niveau.

Anders Samuelsen har såvidt jeg kan se 4års erhvervserfaring som konsulent og projektkoordinator på Castberggård. Skilt fra konen i 2009 som er børnehaveklasseleder. ja, de var jo nok også næppe enige.

LA er jo blot en reinkarnation af Glistrups Fremskridtsparti.

Han har måske glemt hvad han selv har fået. Her er en lidt sjov omskrivning:

"Jeg er opvokset i Horsens, Hobro og på Samsø"

"Velfærdsstaten har betalt min skolegang.

Velfærdsstaten gav mig i 1986 en studentereksamen fra Viborg Katedralskole"

"Velfærdsstaten gav mig SU og en uddannelse som Cand.scient.pol. på ÅrhusUniversitet i årene 1986 - 1993".

Ved siden af min SU og fik jeg gratis adgang til Århus Universitet. Velfærdsstaten betalte min løn i nogle daginstitutioner og finansministeriet.

"Velfærdsstaten betalte mig 5 års løn, mens jeg var ansat på Castberggård - et kursuscenter for døve og hørehæmmede."

Fra 1998 - 2004 fik jeg velfærdsløn for at sidde i folketinget. Fra 2004 - 2007 betalte velfærdsstaten mig for at sidde i Europarlementet.

"Velfærdsstaten betaler mig for i ny og næ at opholde mig i Horsens Byråd. Velfærdsstaten betaler børnepenge og skolegang til mine børn Mikkel og Emil."

Det er naturligvis heller ikke sjovt, når man skal til at betale tilbage.

Shintai skrev:Ja doctor, den ville nok være grim, meget grim.

Normalt er de Konservative jo dem med mindst empati og etik. Men med størst ego. Jeg tror ganske simpelt ikke LA vælgere har nogen af de første 2, men til gengæld så meget mere ego.

De Konservative ved jo de skal bruge pøblen og derfor skal den i det mindste overleve på et eller andet niveau.

Anders Samuelsen har såvidt jeg kan se 4års erhvervserfaring som konsulent og projektkoordinator på Castberggård. Skilt fra konen i 2009 som er børnehaveklasseleder. ja, de var jo nok også næppe enige.

LA er jo blot en reinkarnation af Glistrups Fremskridtsparti.

Han har måske glemt hvad han selv har fået. Her er en lidt sjov omskrivning:



Det er naturligvis heller ikke sjovt, når man skal til at betale tilbage.

Meget bizar og alternativ ide du har om makroøkonomi, velfærdsstaten har INTET, det er bare en administration af produktiviteten fra det danske folk, det som hedder horisontal og vertikal omfordeling. Staten har taget produktivitet fra Anders' forældre og givet det tilbage til Anders, velfærdsstaten har INGEN værdier uden sin befolkning, det er jo banal 1.g makroøkonomi. Derudover kommer Anders, dig og mig også til at betale mere tilbage end vi har "fået" bare rolig , da staten har delt produktivitet ud som den endnu ikke havde rådighed over, dvs. gældsat sig samtidig med at den danske befolkning er kraftigt gældsat, så bare rolig det skal nok gå galt.

Det bliver ikke Anders der smadrer velfærdsstaten, der bliver befolkning som afkræver mere end de har, eller vil lægge i produktivitet i samfundet.

Velfærdsstaten har nu også ydet kraftigt til produktiviten. Uden den ville du rende rundt og arbejde til en 15-25kr i timen hvis du var heldig.

Og man må håbe dine forældre havde råd til basal skolegang. Ellers kunne du jo heller ikke kæse det her

Velfærd og rigdom hænger sjovt nok sammen.

- ophæve fastfrysningen af ejendomsværdiskatten over eks 3-5 år.

Ja, for min skyld gerne, men der er nok for mange vælgere der er afhængige af denne, så den er sandsynligvis dødsdømt. Idéelt så fjernede man skatten, og gik over til at beskatte de faktiske gevinster i stedet. Det gør man i sverige, og det er vel rimeligt nok at man ikke skal betale skat af en eventuel negativ gevinst.

- afskaffe efterlønnen over 5 år, og efterlønsbidraget indsættes på privat pension, eller udbetales beskattet.

Hvis du mener de indbetalte bidrag, er det så ikke det samme som LA og VKO foreslår i store træk med tilbagetræknings reformerne.

- ophæve fastfrysningen af bundfradraget, så det reguleres med pristallet hvert år, som hidtil.

Ja, det sku en god idé!

- afskaffe fradrag i topskatten for pensionsindbetaling, så der kun er fradrag i den skattepligtige indkomst.

Nej, jeg kan ikke se at man skal straffes for at spare op til sin egen alderdom - og pengene kommer alligevel tilbage i samfundet når vi stiller træskoene.

- indføre modregning i folkepensionens grundbeløb for pensionsudbetalinger over eks 300.000 kr årligt. ( store pensionsudbetalinger hidrører primært fra topskattefradrag på op til 60 %, og er derfor for en stor dels vedkommende skattefinancieret, og bør derfor også modregnes i pensionens grundbeløb. Mens opsparing og formue ikke modregnes. Derfor er det bedre at spare op af beskattede midler, end at over-indbetale på en pension. Og derved modtager staten et større skatteprovenue her og nu.

Her er jeg igen uenig. Jeg kan ikke se at det skal være forbudt at tjene penge i det her land. Hvis man bliver ved med at sætte skatten op, så stiger lønningerne bare i de øvre segmenter. Forskellen er derfor ens, men vi taber på vores konkurrence evne indenfor de højtuddannede med gode lønninger. Så på et eller andet tidspunkt kan vi heller ikke konkurrere på de videnstunge opgaver.

- fjerne ikke borgerrelaterede offentlige udgifter for 20 mia kr pr år, i en 2-3 år, via regelforenkling, mindre bureaukrati og fjerne visse tilskud til ikke borgerrelaterede områder.

Hvad er ikke borgerrelaterede områder?
Jeg er dog helt med på idéen om at forenkle regler, fjerne bureaukrati og offentlige tilskud så langt som det giver god mening og sund fornuft. Det er faktisk en af LA's mærkesager.

- genindføre en 33% egenbetaling på daginstitution, i forhold til de nuværende 25 %. Provenuet vil jeg give til skolen.

Nej nej - institutionerne er allerede alt for dyre. Fjern børnechecken og gør dem gratis i stedet, eller så langt som checken nu rækker.
Det er jo tåbeligt at give med den ene hånd og tage med den anden. Tag bare den grønne check som eksempel - det er simpelthen så idiotisk at det kun kan gennemføres i Danmark.

- genindføre gratis efteruddannelse af ledig arbejdskraft, på alle niveauer.

Her er jeg blank. Jeg troede at alle kunne tage sig en uddannelse hvornår de end ville - gratis...

- undersøge behovet for arbejdskraft de næste 20 år, og satse på øget optag på disse studier.

Den er svær. For 5 år siden kunne de jo ikke engang finde ud af at der blev uddannet for mange lærere.

- indføre en stats a-kasse, så ALLE med minimum 1 års beskæftigelse er i a-kasse, og at de 1 års beskæftigelse også er gældende ved eks støtte beskæftigelse, arbejdspraktik etc. Derved bliver behovet for kontanthjælp og de afledte ydelser mindre, til de en dag evt. kan afskaffes. Og det forenkler systemet.

Hvorfor skal staten drive den - hvad er der i vejen med de a-kasser vi har i dag?

Vedr skatten, vil jeg ensidigt satse på at skattelettelser gives til alle fra bunden af. enten via forhøjelse af bundfradraget, så alle modtager samme lettelse, eller via bundskatten. Altså fastholde det progressive skattesystem. Evt med en justering, så topskatten opdeles til en ny mellemskat 6%, på det nuværende topskatteniveau, og en topskat på 9% fra de 500.000.

Ja, her er jeg uenig. En øget beskatning af de højest lønnede medfører bare en øget lønudvikling for selvsamme gruppe. Det kommer så til at koste hos de lavest lønnede. Man kan ikke lave om på det faktum at høj løn = høj efterspørgsel. Derfor har forslaget ingen reel effekt, andet end at virksomhederne får billig arbejdskraft hos de lavtlønnede, og dyrere arbejdskraft hos de højtlønnede. Skal man sammensætte en konkurrence dygtig virksomhed, så er det godt for de arbejdstunge produktionsvirksomheder med den billige arbejdskraft i det lave område, men hos de videnstunge er det en ulempe. Problemet er så at der bliver der mindre af de arbejdstunge, da vi trods alt skal konkurrere mod Kina på dette område.

- Indføre en aktiehandelsafgift på eks 5-10 kr pr handel.

Tjaa - måske. Jeg ved ikke om der så er nogen af de professionelle der blot skifter Danmark ud med noget andet hvor det er gratis. Jeg ved dog at LA beskyldes for ikke at ville indføre en aktieskat fordi de er lakajer for Saxo Bank. Nu ved jeg tilfældigvis hvor mange % af Saxo Banks kunder der er danske, og uden at offentligtgøre det, så lad mig bare nævne at det knap nok ville kunne måles på deres bundlinje.

Og så vil jeg iøvrigt afskaffe al støtte via bankpakker og andet. Udgangspunktet, må være at hvad der ikke kan stå må falde. En overgangsordning kunne være at oprette en statsbank, der senere kunne sælges lidt efter lidt.

Enig - hvis vi alligevel skal stå som garanter for bankerne, kan vi lige så godt selv drive dem.

Boligmarkedet vil jeg lade finde egen ligevægt. Det skal ikke komme alle andre til last, at nogen har forgældet sig op over skorstenen.
- afskaffe afdragfrie lån. Al gæld bør afdrages, eller gennem systemet via gældssanering.

Enig - det kan ikke være statens opgave at rette op på alle menneskers økonomiske tåbeligheder.

Så er der nogle håndtag man kan justere på eks momsen, enten indføre en differentieret moms, afskaffe moms på udvalgte områder, og afskaffe tåbelige afgifter på mange områder.

Ja, fødevarer kunne måske være lavere beskattet. Fin idé, den bruger de vist allerede i Sverige.

Jeg vil ikke røre overførselsindkomsterne. De er i forvejen ikke særlig store.(bortset fra den nævnte justering på pensionsområdet) Og via beskæftigelsesfradraget, belønnes man jo allerede for at være i beskæftigelse. Dette kunne dog benyttes som en ekstra knap til at gøre lavtlønsarbejde mere profitabelt.

Enig - det vil jeg heller ikke.

Det ovenstående løser ikke alle problemerne. Men det er et skridt på vejen, til bedre offentlige budgetter, og en sikring af de fremtidige beskæftigelsesproblemer. Og der vil stadig være tonsvis af opgaver der skal løses. Men umiddelbart er det min prioritering for de første 100 dage !!

Jammen, jeg ved så ikke hvilket parti du skulle stemme på, eller være partileder i. Men mange af dine forslag har afgjort min sympati. Nu er problemet så bare, at du ikke har nogen metoder til at finde ud af hvad vej samfundet ville gå, hvis man indførte alle sammen, med de forudsætninger vi kender i dag. DREAM kunne være et eksperiment, der kunne afdække noget af det, og give et fingerpeg om hvad der ville ske hvis man f.eks. satte momsen ned på fødevarer eller lign.
Alt andet er jo i princippet blot baseret på menneskelig intuition og gætværk, hvor DREAM måske kunne komme lidt tættere på sandheden.
Så hvis du skal have gehør for din plan, skal der så konkrete og underbyggede tal på bordet som det kan lade sig gøre - ihvertfald så konkrete at det ikke kommer til at minde om "12 minutter".

Tak, for input. Egentlig ser jeg ikke den store uenighed, da vi godt ved hvad vej vinden blæser. Det springende punkt er nok den øgede beskatning af de mennesker der tjener flest penge i samfundet. Men bare du dog kunne glemme dem - de skal sku nok klare sig

Helt seriøst, så er jeg af den overbevisning at et skævt skatte loft blot avler skæve lønninger. Hvis virksomhederne mangler arbejdskraften, så kan de kun få den ved at hæve lønningerne - og det kræver sit at få hevet en ny medarbejder over, hvis skattetrykket er 60%. Så det eneste der sker over tid er at vi også bliver dårlige til at konkurrere på dette område - og så er der ikke meget tilbage at leve af som samfund.

doctor skrev:Nu hører jeg jo til den slags mennesker, som har en vis ydmyg holdning til egne evner, og derfor har jeg da også forståelse for, at enhver arbejdsløs ikke bare selv kan skaffe sig et job eller starte sin egen virksomhed.

Det er jo dejligt at næsten 4 % af den danske befolkning (LA vælgere) ikke har samme ydmyge tilgang til livet.

Nu er det ikke for at være ondskabsfuld eller skadefro - intet kunne ligge mig mere fjernt - men det kunne da være meget sjovt at se ,hvorledes Anders Samuelsen ville ernære sig, hvis han ikke blev valgt ind i folketinget og han ikke kunne bruge sin kontakter til at få et job, han ikke var kvalificeret til.

Hmmmm

Hvad får dig til at mene at LA vælgere ikke har den samme ydmyge tilgang til livet?
Har du nogensinde haft samlebåndsarbejde, eller er du bare skøjtet igennem studierne på SU?
Hvorfor tror du, at du er et bedre menneske end den gennemsnitlige LA vælger?
Mener du at det er asocialt at alle bidrager med det de kan i et lige mål, eller skal det bare være de rige der betaler for hele festen?
Betaler du 80% af sammenskudsgildet blandt familie og venner kva' din højere indkomst?

KPE skrev:
Hvad får dig til at mene at LA vælgere ikke har den samme ydmyge tilgang til livet?
Har du nogensinde haft samlebåndsarbejde, eller er du bare skøjtet igennem studierne på SU?
Hvorfor tror du, at du er et bedre menneske end den gennemsnitlige LA vælger?
Mener du at det er asocialt at alle bidrager med det de kan i et lige mål, eller skal det bare være de rige der betaler for hele festen?
Betaler du 80% af sammenskudsgildet blandt familie og venner kva' din højere indkomst?

Min erhvervskarriere startede som 16 årig som stuepige i weekenderne.
Da jeg startede studierne havde jeg samlebåndsarbejde på mejeri (mødetid kl. 03.30). Siden julehjælp i Illum, kontorass. på reklamebureau, hjemmehjælper og hele studiet har jeg vel arbejdet 10 timer om ugen som sygehjælper på hospitaler. I ferierne meget mere en 37 t om ugen. Jo jeg kender arbejdsmarkedet, og det var da også en medvirkende motivation til at læse videre, selv om det var et hårdt studie på mange måder. Jeg læste 8 år og fik topkarakterer til afgangen, men gik lige ud i en voldsom konkurrence, hvor selv de dygtigste ikke kunne få job. Mange tog til Sverrige og kom aldrig tilbage. Nogle skiftede fag til lægemiddelindustrien. Selv læger med doktorgrad kunne ikke komme videre i udddannelsessystemet som læge. Sumplæger kaldte de os. Jo jeg har lært ydmygheden - tonsvis af korte vikariater uden sikkerhed efter 8 års studier. Idag sidder jeg så tryg og godt i min slutstilling - men arbejdsløshed og erhvervsusikkerhed og risiko for at blive tvunget til udlandet har været en del af min hverdag i mange år.
Godt nok er jeg formentlig meget ældre end dig - men jeg husker da stadig, hvorledes den jobusikkerhed og dermed økonomiske utryghed sled på mig selv og mine venner.
Det er den hovski - snovski holdning fra LAs medlemmer jeg angriber. I mener tilsyneladende, at bare vi får et liberalt marked og en lav skat så vælter jobbene op af jorden. Gid samfundet var så enkelt skruet sammen -det er det ikke - og jeg tilllader mig at sympatisere og støtte dem der bliver ofre for dette komplekse samfund.

Shintai skrev:Velfærdsstaten har nu også ydet kraftigt til produktiviten. Uden den ville du rende rundt og arbejde til en 15-25kr i timen hvis du var heldig.

Og man må håbe dine forældre havde råd til basal skolegang. Ellers kunne du jo heller ikke kæse det her

Velfærd og rigdom hænger sjovt nok sammen.

Forklar disse punkter teoretisk og empirisk. Den eneste årsag til at du kan have en den omfordelende mekanisme der hedder velfærdsstaten er de danske arbejderes produktivitet og beslaglæggelsen af denne, også derfor socialdemokratiet og Karl Marx var imod indkomstskatten det første halve århundrede.

Du kan se præcis den samme mekanisme i dag, hvor staten beslaglægger produktivitet for at støtte en udvalgt sektor - nemlig banksektoren. Men har mener du så vel også at vi kan takke velfærdsstaten for at vi har sådan en god banksektor

KPE, du har her selve rodproblemet i den danske økonomi i denne debat, nemlig idéen fra visse debatører om at det er staten som er rigdommen i samfundet - inspireret af Danmarks Radio og www.politiken.dk.
Dette kan man jo på ingen måde føre empirisk evidens for, da Nordkorea, Cuba og Venezuela er økonomiske fallitboer ligesom alle de gamle øststater var det, hvor staten også stod for "rigdommen".

Derfor bliver forsvaret for staten og angrebet på LA, til et rent moralsk og holdningsmæssigt standpunkt, hvor man kun kan svine sine modstandere til på baggrund af egen selvretfærdighed og manglende selverkendelse. Der er INTET i verden der tyder på at vi er overlegne rent praktisk/konkret eller andre på nogle måder kopiere vores system.

KPE skrev: "ophæve fastfrysningen af ejendomsværdiskatten over eks 3-5 år. "

Ja, for min skyld gerne, men der er nok for mange vælgere der er afhængige af denne, så den er sandsynligvis dødsdømt. Idéelt så fjernede man skatten, og gik over til at beskatte de faktiske gevinster i stedet. Det gør man i sverige, og det er vel rimeligt nok at man ikke skal betale skat af en eventuel negativ gevinst.

Nu er det jo ikke en givet regel, at negativ kapitalindkomst giver fradrag. Der er mange lande i Europa, hvor man kun beskatter indtægten, men ikke giver fradrag for tab.

KPE skrev: - "afskaffe efterlønnen over 5 år, og efterlønsbidraget indsættes på privat pension, eller udbetales beskattet."
Hvis du mener de indbetalte bidrag, er det så ikke det samme som LA og VKO foreslår i store træk med tilbagetræknings reformerne.

Forskellen på mit forslag, og det vedtagne, er at i mit forslag beskattes efterlønsbidraget ved udbetaling, mens det i VKO's aftale udbetales skattefrit, på trods af at folk har haft 37% fradrag. Det er jo en skjult skattelettelse til en særlig gruppe.

KPE skrev: - "afskaffe fradrag i topskatten for pensionsindbetaling, så der kun er fradrag i den skattepligtige indkomst."
Nej, jeg kan ikke se at man skal straffes for at spare op til sin egen alderdom - og pengene kommer alligevel tilbage i samfundet når vi stiller træskoene.

Baggrunden for det ændrede fradrag er, at fradrags-% er ens for alle. At man tjener en høj løn, bør ikke i sig selv give større skattefordele mht fradrag. Og det betyder jo at man forskelsbehandler folk i alderdommen. Hvorfor skal den ufaglærte arbejder, med sin lave løn, nøjes med 37% i fradrag for opsparing til sin pension, mens den højtlønnede kan score en skattefordel på 52% via fradrag i topskatten? En ting er at man tjener forskelligt i arbejdslivet, men at man så forfordeler folk i alderdommen, alene på grund af et højere fradrag er usmageligt. En højtlønnet og mellemlønnet, der begge indbetaler samme beløb på en pension eks. 50.000 kr årligt, ja der koster det jo så den højtlønnede 23.900 kr pga topskattefradrag, mens den mellemlønnet, må betale 31.500 kr. Pensionen der kommer til udbetaling er den samme. Så fordi du er højtlønnet, så kan du spare 7.600 kr årligt i forhold til en mellemlønnet. Jeg kan også vende den om, for at anskueliggøre det på en anden måde. Hvis Hr jensen tjener 300.000 årlig, og bestemmer sig for at betale 50.000 beskattede kr årlig på sin pension, og Hr pedersen, der tjener 600.000 beslutter det samme, altså indbetale 50.000 netto beskattede kroner. Altså vi er enig om, at de betaler præcist samme beløb i netto beskattede kroner!! Hr Pedersen vil så alene pga fradraget, kunne indbetale 104.602 kr årlig, mens hr Jensen kun kan indbetale 79.750 kr. En forskel på 24.850 i årlig indbetaling. Over 30 år, med en 3% forrentning, vil det betyde en forskel i pensionsformue på 1.182.250 kr.
PÅ TRODS AF AT DE INDBETALER SAMME BELØB I BESKATTEDE KRONER. Er det fair? Ikke nok med at mellemindkomst gruppen vælger at indbetale en væsentlig større andel af sin indkomst, end den højtlønnede, men på trods af det, så kan personen se at den højtlønnede alene på grund af sin indkomst i arbejdslivet, har over 100.000 kr ekstra i årlig pensionsudbetaling. Og ikke fordi denne har indbetalt mere i beskattede kroner, kun på grund af fradraget i topskatten.

Og indkomsten behøver jo ikke være så forskellig som i eksemplet. Hr Pedersen behøver blot tjene 500.000 årligt, (efter AM) og hr Jensen kunne tjene 390.000 kr (efter AM) På trods af den lille forskel i indkomsten, og på trods af at de netto indbetaler samme beløb, så får hr Pedersen over 100.000 kr ekstra i pension i 10 år. Og hr pedersen kommer ikke engang til at betale topskat af sin indkomst.

Når det er skatteforhold og ikke din netto indbetaling der afgør din pension, er der noget galt.

KPE skrev: - "indføre modregning i folkepensionens grundbeløb for pensionsudbetalinger over eks 300.000 kr årligt. ( store pensionsudbetalinger hidrører primært fra topskattefradrag på op til 60 %, og er derfor for en stor dels vedkommende skattefinancieret, og bør derfor også modregnes i pensionens grundbeløb. Mens opsparing og formue ikke modregnes. Derfor er det bedre at spare op af beskattede midler, end at over-indbetale på en pension. Og derved modtager staten et større skatteprovenue her og nu."

Her er jeg igen uenig. Jeg kan ikke se at det skal være forbudt at tjene penge i det her land. Hvis man bliver ved med at sætte skatten op, så stiger lønningerne bare i de øvre segmenter. Forskellen er derfor ens, men vi taber på vores konkurrence evne indenfor de højtuddannede med gode lønninger. Så på et eller andet tidspunkt kan vi heller ikke konkurrere på de videnstunge opgaver.

I dag er det sådan at det kun er lønindkomst, der er genstand for modregning i folkepensionens grundbeløb. Pensionsindbetalinger modregnes ikke i grundbeløbet. Så når du får 300.000 udbetalt i pension - evt i livrente - så kan du stadig modtage den fulde folkepensions grundbeløb, pt på ca 80.000 årligt. Og dermed ikke engang betale topskat af din pension, på trods af at du uden tvivl har fået topskattefradrag. Og derfor holder argumentet om at topskattefradrag i pensionsindbetalingen kommer tilbage når den udbetales, ikke.

KPE skrev: - "fjerne ikke borgerrelaterede offentlige udgifter for 20 mia kr pr år, i en 2-3 år, via regelforenkling, mindre bureaukrati og fjerne visse tilskud til ikke borgerrelaterede områder."
Hvad er ikke borgerrelaterede områder?
Jeg er dog helt med på idéen om at forenkle regler, fjerne bureaukrati og offentlige tilskud så langt som det giver god mening og sund fornuft. Det er faktisk en af LA's mærkesager.

Jamen ikke borgerrelaterede opgaver, er jo primært administration, på grund af div rigide regler, og dokumenteringskrav.

KPE skrev: - "genindføre en 33% egenbetaling på daginstitution, i forhold til de nuværende 25 %. Provenuet vil jeg give til skolen."

Nej nej - institutionerne er allerede alt for dyre. Fjern børnechecken og gør dem gratis i stedet, eller så langt som checken nu rækker.
Det er jo tåbeligt at give med den ene hånd og tage med den anden. Tag bare den grønne check som eksempel - det er simpelthen så idiotisk at det kun kan gennemføres i Danmark.

Altså hvorfor skal et par, der vælger at passe sine børn selv, betale for at andre sender dem i institution, ved at de ikke får en børnecheck? Er vi ikke enige i, at man må betale for sit forbrug? Det er da uden tvivl LA politik. Men det gælder måske ikke lige på særlig udvalgte områder? Iøvrigt gives børncheck'en indtil børnene bliver 18 år. Og så mener du at de familier skal straffes, blot fordi familier indretter sig på 2 fuldtidsindkomster? Det er vel også et valg, som med alt andet. Jeg mener bare at indtil for få år siden, betalte forældre 33% af driftsudgiften for at få passet sine børn. Og det vil jeg blot føre tilbage. I dag betaler man kun 25% af driftsudgiften.

Og når du siger at institutionerne allerede er alt for dyre, så er mit spørgsmål, i forhold til hvad? Det står da forældrene frit for at indrette sig anderledes, så en af dem går hjemme og passer sine børn, og så sparer de udgifter, der åbenbart er ALT for dyre!!! Familier der vælger en sådan løsning, skla da ikke straffes i børnechecken for at andre familier vælger at "gøre karriere" begge 2, og betale andre for at passe sine børn. Det er altså ikke billigt at få andre til at passe sine børn. De skal jo også have løn for arbejdet.

KPE skrev: - "genindføre gratis efteruddannelse af ledig arbejdskraft, på alle niveauer."
Her er jeg blank. Jeg troede at alle kunne tage sig en uddannelse hvornår de end ville - gratis...

Jamen så lærte du jo noget nyt. Prøv at undersøg div efteruddannelse, eks merkantile fag, merkonom, HD, div opgraderingskurser etc. Der er betaling ved kasse 1.

KPE skrev: - "indføre en stats a-kasse, så ALLE med minimum 1 års beskæftigelse er i a-kasse, og at de 1 års beskæftigelse også er gældende ved eks støtte beskæftigelse, arbejdspraktik etc. Derved bliver behovet for kontanthjælp og de afledte ydelser mindre, til de en dag evt. kan afskaffes. Og det forenkler systemet."

Hvorfor skal staten drive den - hvad er der i vejen med de a-kasser vi har i dag?

Ideen er at alle automatisk bliver medlem af en a-kasse, efter 1 års beskæftigelse. I dag er det jo et tilvalg at melde sig i en A-kasse. Og kontingentet betales via skatten. Det vil betyde at vi i højere grad kan få reduceret i bla kontanthjælp og sociale ydelser i forbindelse med kontanthjælp. Der er iøvrigt også forskel på hvilke muligheder du tilbydes, afhængig af om man er i a-kasse, og dagpengeberettiget, eller man er ledig på kontanthjælp. Hvorfor ikke få afskaffet behovet for kontanthjælp? Så behøver vi jo heller ikke et dobbeltsystem i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

KPE skrev: "Vedr skatten, vil jeg ensidigt satse på at skattelettelser gives til alle fra bunden af. enten via forhøjelse af bundfradraget, så alle modtager samme lettelse, eller via bundskatten. Altså fastholde det progressive skattesystem. Evt med en justering, så topskatten opdeles til en ny mellemskat 6%, på det nuværende topskatteniveau, og en topskat på 9% fra de 500.000."

Ja, her er jeg uenig. En øget beskatning af de højest lønnede medfører bare en øget lønudvikling for selvsamme gruppe. Det kommer så til at koste hos de lavest lønnede. Man kan ikke lave om på det faktum at høj løn = høj efterspørgsel. Derfor har forslaget ingen reel effekt, andet end at virksomhederne får billig arbejdskraft hos de lavtlønnede, og dyrere arbejdskraft hos de højtlønnede. Skal man sammensætte en konkurrence dygtig virksomhed, så er det godt for de arbejdstunge produktionsvirksomheder med den billige arbejdskraft i det lave område, men hos de videnstunge er det en ulempe. Problemet er så at der bliver der mindre af de arbejdstunge, da vi trods alt skal konkurrere mod Kina på dette område.

Nu er det ikke en øget beskatning af de høje indkomster end i dag. Blot en omlægning af topskatten, og at skattelettelser fremover gives i bunden, og til alle. Og hvad er det lige vi skal konkurrere med Kina om ? papirhatte?

KPE skrev: - "Indføre en aktiehandelsafgift på eks 5-10 kr pr handel."

Tjaa - måske. Jeg ved ikke om der så er nogen af de professionelle der blot skifter Danmark ud med noget andet hvor det er gratis. Jeg ved dog at LA beskyldes for ikke at ville indføre en aktieskat fordi de er lakajer for Saxo Bank. Nu ved jeg tilfældigvis hvor mange % af Saxo Banks kunder der er danske, og uden at offentligtgøre det, så lad mig bare nævne at det knap nok ville kunne måles på deres bundlinje.

Nu handles der jo livligt på børsen i London på trods af en ret pæn handelsskat. Så kan ikke se at det ikke også bør bidrage til statens indtægter. Om man betaler 29 kr for en aktiehandel eller 34 kr, betyder jo ikke så meget for den enkelte.

Nu er jeg selv virkelig på herrens mark vedr hvem jeg skla stemme på. Men det finder jeg nu nok ud af den 15. Men det bliver ikke VKO så meget ved jeg lige pt. Men det kan jo ændre sig.

Nu har jeg jo hverken lavet regnstykker eller andet til mine tanker, det vil være for omfangsrigt.

Men som du jo selv skriver, så er vi jo vist ikke så uenig i de overordnede problemer, og måden at gøre noget ved dem.

Nu er det jo ikke en givet regel, at negativ kapitalindkomst giver fradrag. Der er mange lande i Europa, hvor man kun beskatter indtægten, men ikke giver fradrag for tab.

Nej det er jeg med på - men principielt syntes jeg det burde det være sådan. Uanset, så finder jeg det fair at man kun beskatter indtægter når ejendommen sælges.

Forskellen på mit forslag, og det vedtagne, er at i mit forslag beskattes efterlønsbidraget ved udbetaling, mens det i VKO's aftale udbetales skattefrit, på trods af at folk har haft 37% fradrag. Det er jo en skjult skattelettelse til en særlig gruppe.

Det er jo så bare et plaster på såret, men du har ret i at det ikke er helt rimeligt, hvis indbetalingerne også har været skattefrie?

Baggrunden for det ændrede fradrag er, at fradrags-% er ens for alle. At man tjener en høj løn, bør ikke i sig selv give større skattefordele mht fradrag. Og det betyder jo at man forskelsbehandler folk i alderdommen. Hvorfor skal den ufaglærte arbejder, med sin lave løn, nøjes med 37% i fradrag for opsparing til sin pension, mens den højtlønnede kan score en skattefordel på 52% via fradrag i topskatten? En ting er at man tjener forskelligt i arbejdslivet, men at man så forfordeler folk i alderdommen, alene på grund af et højere fradrag er usmageligt. En højtlønnet og mellemlønnet, der begge indbetaler samme beløb på en pension eks. 50.000 kr årligt, ja der koster det jo så den højtlønnede 23.900 kr pga topskattefradrag, mens den mellemlønnet, må betale 31.500 kr. Pensionen der kommer til udbetaling er den samme. Så fordi du er højtlønnet, så kan du spare 7.600 kr årligt i forhold til en mellemlønnet. Jeg kan også vende den om, for at anskueliggøre det på en anden måde. Hvis Hr jensen tjener 300.000 årlig, og bestemmer sig for at betale 50.000 beskattede kr årlig på sin pension, og Hr pedersen, der tjener 600.000 beslutter det samme, altså indbetale 50.000 netto beskattede kroner. Altså vi er enig om, at de betaler præcist samme beløb i netto beskattede kroner!! Hr Pedersen vil så alene pga fradraget, kunne indbetale 104.602 kr årlig, mens hr Jensen kun kan indbetale 79.750 kr. En forskel på 24.850 i årlig indbetaling. Over 30 år, med en 3% forrentning, vil det betyde en forskel i pensionsformue på 1.182.250 kr.
PÅ TRODS AF AT DE INDBETALER SAMME BELØB I BESKATTEDE KRONER. Er det fair? Ikke nok med at mellemindkomst gruppen vælger at indbetale en væsentlig større andel af sin indkomst, end den højtlønnede, men på trods af det, så kan personen se at den højtlønnede alene på grund af sin indkomst i arbejdslivet, har over 100.000 kr ekstra i årlig pensionsudbetaling. Og ikke fordi denne har indbetalt mere i beskattede kroner, kun på grund af fradraget i topskatten.

Nu syntes jeg du vender tingene på hovedet. Du skal jo ikke foretage udregningen i forhold til et fiktivt netto beløb. Du brokker dig jo dermed over den tabte effekt der vil ligge i en dobbeltbeskatning. Så vidt jeg ved er pensionsindbetalinger fradragsberettiget indtil de udbetales, så hvorfor regner du i netto kroner.
Det er jo klart at en der betaler topskat får meget mindre ud netto, og derfor også sparer meget mere brutto som det nu engang er fastlagt for pensionsindbetalingerne.
Har du nogensinde læst den her:
http://www.radikale.net/jesper-oersted/indlaeg/2011/01/26/ti-maend-spiste-paa-restaurant

Og indkomsten behøver jo ikke være så forskellig som i eksemplet. Hr Pedersen behøver blot tjene 500.000 årligt, (efter AM) og hr Jensen kunne tjene 390.000 kr (efter AM) På trods af den lille forskel i indkomsten, og på trods af at de netto indbetaler samme beløb, så får hr Pedersen over 100.000 kr ekstra i pension i 10 år. Og hr pedersen kommer ikke engang til at betale topskat af sin indkomst.

Når det er skatteforhold og ikke din netto indbetaling der afgør din pension, er der noget galt.

Så det du advokerer for et at man skal beskatte pensionsindbetalinger up front, og så fjerne beskatningen når de skal udbetales?

"indføre modregning i folkepensionens grundbeløb for pensionsudbetalinger over eks 300.000 kr årligt. ( store pensionsudbetalinger hidrører primært fra topskattefradrag på op til 60 %, og er derfor for en stor dels vedkommende skattefinancieret, og bør derfor også modregnes i pensionens grundbeløb. Mens opsparing og formue ikke modregnes. Derfor er det bedre at spare op af beskattede midler, end at over-indbetale på en pension. Og derved modtager staten et større skatteprovenue her og nu."

Du vender altså tingene på hovedet. Hvis skatten først skal betales senere, hvorfor føler du dig så snydt over at man kan fradrage i topskatten - det giver jo ingen mening?
Det er da ikke rimeligt at man skal betale topskat af noget der kommer til beskatning senere, så glem alt om at du bliver snydt her og nu - tænk brutto, da netto udregningen først sker ved udbetalingen. Hvis du så får udbetalt 500.000 årligt når du går på pension, så betaler du din skat topskat der. Med andre ord, skatten falder når pengene frigives til forbrug.

I dag er det sådan at det kun er lønindkomst, der er genstand for modregning i folkepensionens grundbeløb. Pensionsindbetalinger modregnes ikke i grundbeløbet. Så når du får 300.000 udbetalt i pension - evt i livrente - så kan du stadig modtage den fulde folkepensions grundbeløb, pt på ca 80.000 årligt. Og dermed ikke engang betale topskat af din pension, på trods af at du uden tvivl har fået topskattefradrag. Og derfor holder argumentet om at topskattefradrag i pensionsindbetalingen kommer tilbage når den udbetales, ikke.

Jeg forstår slet ikke din måde at anskue tingene på. Der er INTET uretfærdigt i at man afregner med skat, på det tidspunkt der er gældende for pensioner - altså ved udbetalingen. Det du egentlig ønsker er at man beskatter pensionsindbetalingerne som en del af a-indkomsten (og måske også ved udbetalingen?). Det er efter min mening en dårlig idé, da det ikke opfordrer til at indbetale til pension - slet ikke for dem der betaler topskat.

Edit: Nå, jeg kan se at jeg har gentaget mig selv 4-5 gange - beklager...

Jamen ikke borgerrelaterede opgaver, er jo primært administration, på grund af div rigide regler, og dokumenteringskrav.

Ja, som nævnt en af LA's mærkesager - hint hint

Altså hvorfor skal et par, der vælger at passe sine børn selv, betale for at andre sender dem i institution, ved at de ikke får en børnecheck? Er vi ikke enige i, at man må betale for sit forbrug? Det er da uden tvivl LA politik. Men det gælder måske ikke lige på særlig udvalgte områder? Iøvrigt gives børncheck'en indtil børnene bliver 18 år. Og så mener du at de familier skal straffes, blot fordi familier indretter sig på 2 fuldtidsindkomster? Det er vel også et valg, som med alt andet. Jeg mener bare at indtil for få år siden, betalte forældre 33% af driftsudgiften for at få passet sine børn. Og det vil jeg blot føre tilbage. I dag betaler man kun 25% af driftsudgiften.

Jammen, i bund og grund mener jeg at børnechecken skal afskaffes, og så skal institutionerne være gratis. Selvom man vælger at passe sine børn derhjemme, har de godt af at komme ud blandt andre børn. Som det er i dag, er der en hel del "2 sprogede" børn der ikke kan dansk når de starter i skolen. Men hvis du syntes det er en god idé, så kunne vi jo også indføre en 33% betaling af skolerne, og sende en skolecheck ud (så man kompenserede dem der underviser deres egne børn)?
Og hvorfor ikke en hospitalscheck, bibliotekscheck o.s.v.
Nej, det er på en eller anden måde bare tåbeligt at tage med den ene hånd og give med den anden. Jeg syntes vi må tage nogle beslutninger om hvad der skal være en del af velfærden, og hvad der ikke skal. Ellers kan man jo bare opkræve alle pengene i samfundet, og dele checks ud til diverse formål.

Og når du siger at institutionerne allerede er alt for dyre, så er mit spørgsmål, i forhold til hvad? Det står da forældrene frit for at indrette sig anderledes, så en af dem går hjemme og passer sine børn, og så sparer de udgifter, der åbenbart er ALT for dyre!!! Familier der vælger en sådan løsning, skla da ikke straffes i børnechecken for at andre familier vælger at "gøre karriere" begge 2, og betale andre for at passe sine børn. Det er altså ikke billigt at få andre til at passe sine børn. De skal jo også have løn for arbejdet.

Nej, men vi lever jo ikke i 50'erne mere. I dag er det ret unormalt hvis ikke begge forældre arbejder. Og som sagt, så kan vi jo indføre det samme princip med folkeskolen og de videregående uddannelser - i min verden er det bare tåbeligt.

Syntes du også den grønne check er smart?

Jamen så lærte du jo noget nyt. Prøv at undersøg div efteruddannelse, eks merkantile fag, merkonom, HD, div opgraderingskurser etc. Der er betaling ved kasse 1.

Yes, det gjorde jeg faktisk - takker.

Ideen er at alle automatisk bliver medlem af en a-kasse, efter 1 års beskæftigelse. I dag er det jo et tilvalg at melde sig i en A-kasse. Og kontingentet betales via skatten. Det vil betyde at vi i højere grad kan få reduceret i bla kontanthjælp og sociale ydelser i forbindelse med kontanthjælp. Der er iøvrigt også forskel på hvilke muligheder du tilbydes, afhængig af om man er i a-kasse, og dagpengeberettiget, eller man er ledig på kontanthjælp. Hvorfor ikke få afskaffet behovet for kontanthjælp? Så behøver vi jo heller ikke et dobbeltsystem i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Nu ved jeg ikke hvor mange der ryger ud over dagpenge perioden i dag, der savner jeg nogle tal. Men i det hele taget så må det være folk eget valg om de forsikrer sig eller ej. Det gælder jo med alle forsikringer her i livet. Det er muligt man kan spare noget på kontanthjælpen, men er der ikke noget med at det offentlige allerede betaler en del af dagpengene?
Uanset hvordan, så handler det om at skabe arbejde til dem der ryger uden for arbejdsmarkedet. Det var ikke noget problem da vi havde alle boligmillionærerene, og derfor mener jeg også at vi kan skabe en tilsvarende effekt ved at sænke skatterne. Den eneste forskel er at det er en holdbar løsning, der ikke forudsætter at vi optager flere lån (hvis vi samtidigt skærer nogle velfærdsydelser ned).

"Vedr skatten, vil jeg ensidigt satse på at skattelettelser gives til alle fra bunden af. enten via forhøjelse af bundfradraget, så alle modtager samme lettelse, eller via bundskatten. Altså fastholde det progressive skattesystem. Evt med en justering, så topskatten opdeles til en ny mellemskat 6%, på det nuværende topskatteniveau, og en topskat på 9% fra de 500.000."

Nu er det ikke en øget beskatning af de høje indkomster end i dag. Blot en omlægning af topskatten, og at skattelettelser fremover gives i bunden, og til alle. Og hvad er det lige vi skal konkurrere med Kina om ? papirhatte?

Jo, det er da så vidt jeg kan se, en øget beskatning af de højtlønnede du advokerer for. Jeg syntes godt nok også du tager let på fremtiden med dit "papirhatte" syn. Der går maks. 15 år før vi ikke kan følge med Kineserne længere på de videnstunge opgaver, så jeg ville være lidt varsom med at være alt for "overlegen". Folk er ikke uintelligente fordi de er født i Kina, og gode uddannelser gør ikke alene, at Danmark kan leve af det videnstunge område. Der skal også produceres nogle produkter der kan afsættes til en fornuftig pris, og du får ikke 2-3 gange mere for en vindmølle fordi den er 30% mere effektiv. Vi skal ruste os til en øget konkurrence, også på de videnstunge arbejdspladser - derfor, fjern topskatten så vi kan holde lønomkostningerne nede for virksomhederne, og tiltrække de bedste hoveder på verdensplan. Det er bedre de producerer noget for Danske virksomheder og arbejder i Danmark, end at de bosætter sig i de lande vi konkurrerer imod.

Nu handles der jo livligt på børsen i London på trods af en ret pæn handelsskat. Så kan ikke se at det ikke også bør bidrage til statens indtægter. Om man betaler 29 kr for en aktiehandel eller 34 kr, betyder jo ikke så meget for den enkelte.

Nej, det er sikkert en udemærket idé, jeg havde bare håbet på at vi kunne gøre samfundet mindre komplekst ved at have færre regler. Man kan jo bare sætte skatten op for aktieindkomster, eller flytte beskatningen ind under en flad a-indkomst. Det betyder at det man vinder på aktier for eksempel kunne beskattes som en lønindtægt. Jeg har ikke lige gennemtænkt den vinkel, men forstå mig ret - vi skal have et simplere system, ikke et mere komplekst der kræver mere administration.

Nu er jeg selv virkelig på herrens mark vedr hvem jeg skla stemme på. Men det finder jeg nu nok ud af den 15. Men det bliver ikke VKO så meget ved jeg lige pt. Men det kan jo ændre sig.

Vil det virkeligt sige at du giver LA en chance (hehehe)

Nu har jeg jo hverken lavet regnstykker eller andet til mine tanker, det vil være for omfangsrigt.

Men som du jo selv skriver, så er vi jo vist ikke så uenig i de overordnede problemer, og måden at gøre noget ved dem.

Nej vi er ret enige om de overordnede problemer - men lige nu ser jeg kun et parti der har tænkt sig at gøre noget alvorligt ved dem...

Well kan se jeg enten ikke er god nok til at forklare pensionsreglerne mht fradrag, og det jeg mener er uretfærdig. Men den må jeg så senere.

Vil blot sige at jeg med garanti ikke stemmer på LA. beklager jeg må skuffe dig. Men det har jeg været for tæt på det politiske liv til at kunne tage seriøst.

Jeg har den holdning at man som minimum bør kunne svare detaljeret om de sager man lægger frem. Der har både Anders Samuelsen og Ole Birk glimret ved deres mangler, bla på JP's blog. Vil man eksempelvis skrive en blog og modtage kommentar dertil, så bør man i det mindste kunne forsvare, forklare og redegøre i detaljer for sin politik. Det magter de ikke. beklager. Og på samme måde med de radikale. Jeg stemmer aldrig på et parti, der suverænt lader sine mf'ere afgøre hvilken politik partiet fører og står for. Det er jo som at skrive en blanco check.

men den med pensionen tager vi en anden gang.

Men kan regne ud at du åbenbart har små børn.

Det vidner din holdning til institution contra børnecheck om. For du er vist ikke klar over hvad en institutionsplads koster totalt set, altså incl det offentlige tilskud. Og det er kun driftsudgifterne der er tale om. Husleje og vedligehold af bygningerne er ikke medregnet i driftsudgifterne og dermed som grundlag af forældrebetalingen.

Og jeg kommer aldrig til at forsvare daginstitutioner i forhold til skoler. Det ene er pasning det andet uddannelse. Og der vil jeg altid satse på skolen.

Vedr indvandrebørn, er det en helt anden debat, nemlig om integration, ikke børnepasning, contra egenpasning.

Min erhvervskarriere startede som 16 årig som stuepige i weekenderne.
Da jeg startede studierne havde jeg samlebåndsarbejde på mejeri (mødetid kl. 03.30). Siden julehjælp i Illum, kontorass. på reklamebureau, hjemmehjælper og hele studiet har jeg vel arbejdet 10 timer om ugen som sygehjælper på hospitaler. I ferierne meget mere en 37 t om ugen. Jo jeg kender arbejdsmarkedet, og det var da også en medvirkende motivation til at læse videre, selv om det var et hårdt studie på mange måder. Jeg læste 8 år og fik topkarakterer til afgangen, men gik lige ud i en voldsom konkurrence, hvor selv de dygtigste ikke kunne få job. Mange tog til Sverrige og kom aldrig tilbage. Nogle skiftede fag til lægemiddelindustrien. Selv læger med doktorgrad kunne ikke komme videre i udddannelsessystemet som læge. Sumplæger kaldte de os. Jo jeg har lært ydmygheden - tonsvis af korte vikariater uden sikkerhed efter 8 års studier. Idag sidder jeg så tryg og godt i min slutstilling - men arbejdsløshed og erhvervsusikkerhed og risiko for at blive tvunget til udlandet har været en del af min hverdag i mange år.
Godt nok er jeg formentlig meget ældre end dig - men jeg husker da stadig, hvorledes den jobusikkerhed og dermed økonomiske utryghed sled på mig selv og mine venner.
Det er den hovski - snovski holdning fra LAs medlemmer jeg angriber. I mener tilsyneladende, at bare vi får et liberalt marked og en lav skat så vælter jobbene op af jorden. Gid samfundet var så enkelt skruet sammen -det er det ikke - og jeg tilllader mig at sympatisere og støtte dem der bliver ofre for dette komplekse samfund.

Er vi enige om at arbejdsløsheden var meget lav i 2006?
Er vi enige om at det skyldes alle de midler folk havde mellem hænderne (friværdi party)?
Hvad får dig til at tro at lave skatter ikke vil øge forbruget og nedbringe ledigheden?
Tror du at det er fordi boligejerne er forgældede til op over skorstenen?
Og hvad nu hvis de alle sammen er forgældede til op over skorstenen, vil det så hjælpe dem at vi hæver skatterne, øger ledigheden og mindsker forbruget?

Jeg er ikke i tvivl - lavere skat giver mere forbrug og flere arbejdspladser. Det kan så godt være at nogle skal bruge et øget råderum til at få betalt af på deres gæld, men der trods alt stadig nogle der ikke har gæld. Effekten bliver derfor meget mindre målt i samlet vækst, men vi får da betalt af på gælden (og mindsket byrden gradvist), og dem der ingen gæld har kan øge forbruget. Sagt på en anden måde, så kan vi vælge imellem disse 3 scenarier:
1. Sænk skatten, reducer offentlige udgifter = tåleligt
2. Lad stå til og se hvad der sker = slemt
3. Øge de offentlige udgifter og hæv skatten = uhyggeligt

I mine ører advokerer du for at vi skal tænke mere på at øge de offentlige udgifter, da vi for enhver pris skal hjælpe de svageste. Jeg ved bare ikke om det er en hjælp at ryge på dagpenge i 10 år, kontra det at få et rigtigt arbejde. Jeg går helt klart ind for det sidste, og det kræver en radikal omstilling og en ny tankegang. Staten kan IKKE hjælpe med nogen langsigtede løsninger via diverse subsidier og overførsels indkomster, det kræver reformer der går imod at slanke den offentlige sektor og styrke den private.

Lars_HH skrev:Forklar disse punkter teoretisk og empirisk. Den eneste årsag til at du kan have en den omfordelende mekanisme der hedder velfærdsstaten er de danske arbejderes produktivitet og beslaglæggelsen af denne, også derfor socialdemokratiet og Karl Marx var imod indkomstskatten det første halve århundrede.

Du kan se præcis den samme mekanisme i dag, hvor staten beslaglægger produktivitet for at støtte en udvalgt sektor - nemlig banksektoren. Men har mener du så vel også at vi kan takke velfærdsstaten for at vi har sådan en god banksektor

Nu kommer det jo an på hvordan man gør. Du vil vel også mene at ingen virksomheder burde investere penge i udvikling? Det er jo spild og beslaglæggelses af produktiviten og/eller fremtidig indkomst