Rohde's plan

Den er lidt kringlet, som al finansiering:

1. Undlad at udstede korte statspapirer. Der er således kun de lange stående lån, som kun er interessante for pensionsinvestorer, for de falder nemlig gevaldigt i kurs efterhånden som de nærmer sig udløb, hvor de ikke er specielt likvide; men indgår i pensionskassernes: Holdes til udløb. Vi har jo set det med de tyske Bundesanleihen med stor kupon fra genforeningens tid: De kan faktisk kun holdes af pensionskasser. De har så et indbygget kurstab, hvis de handles, så en lang tysk statsobligation er ikke særlig interessant.
   
2. Lade amerikanske statsobligationer opsuge behovet, der ellers dækkes af realkreditobligationer. Investorerne vil flygte ud af DKK mhp. på at få afkastet hjem på valutakursstigninger. Den kommer imidlertid ikke til at gå, for ved indfrielse, så er kursen på USD efter al sandsynlighed faldet. Dermed har man buret likviditeten inde: Den har købt USD til lav rente; men høj USD kurs.
   Det med at choksælge amerikanske statsobligationer, der er meget lidt sandsynligt, fordi det vil indebære et kurstab. Det er jo ikke bare danske investorer, der er kommet på den fiffige idé.
   
3. Simpelt hen fjerne fast forrentede annuiteter fra markedet som realkredit. Det er nu ikke svært, fordi de er allerede indlåst i pensionskasserne.
   
4. Forhindre at bankerne kan sælge sig selv deres egne papirer. Det var den lidet bemærkede manøvre omkring Danske Bank og Cayman Islands. Det har så her ved årsskiftet medført, at man har måttet tage et pengepolitisk lån i Nationalbanken. Der er ikke noget at belåne - undtagen gode udlån - så Nationalbanken kan få kikket på, hvad der ligger af interessante erhvervsudlån mhp. en refinansiering.
   

Kort sagt fjerne korte papirer af bonitet fra markedet.

• Samtidig strammer man soliditetskravet.
  
• Der er nu en klemme på likviditeten - ingen vil låne Danske Bank penge, ingen vil eje flexlort - så er der kun tilbage at lave obligationer som investorerne gider købe. ½% 10 år
  

Man konstruerer med andre ord rentekurven i fast forrentede annuiteter. De lange annuiteter vil i tilfælde af en rentestigning forblive indlåste.

Indlån, der ikke er på opsigelse tæller kun lavt med i soliditetsopgørelsen. Derfor vil banken ikke være likvid, hvis den kun har indlån på anfordring.

Der er ikke nogen anden vej for Danske Bank, Nordea, Realkredit Danmark og Jyske Bank - ikke andet end at lave de ordentlige fast forrentede annuiteter, som investorerne vil have. Gør bankerne ikke det, så må de erlægge deres efterhånden ganske få gode udlån, som så bliver hevet fra dem og refinansieret i virksomhedsobligationer i lunser á 40 mia. Det er formentlig det, der sker i disse dage: Man vil have Danske Bank til at hoste op med de gode udlån som kan refinansieres. Det vil i første omgang sige de lange pengepolitiske udlån; men i anden omgang virksomhedsobligationer.

Der skal bare være afdrag. Investor er ligeglad om man kalder det rente eller afdrag.

Årsagen til, at jeg er sikker, er: En del pensionsmidler har søgt tilflugt i USD obligationer. Det er en medvirkende årsag til at USD stiger så voldsomt.

USD er steget med 20% ifht. EUR (DKK). Det vil sige prisen på ordentlige realkreditter er faldet med 15-20%. Forudsætningen for at investorerne vil røre ved skidtet er at de tror på papiret og ikke mister deres penge. Selv ret betydelige mængder fast forrentede annuiteter kan sælges, for hovedårsagen til stigningen i USD er en generelt flugt ind i USD med hovedvægten i Kina/Japan - i det spil er den danske realkredit ubetydelig.

Jeg tror ikke på flex-rente obligationer eller afdragsfrie bliver reddet, fordi investorerne er ikke dummere end de fleste og derfor har de ikke nogen tillid til bankerne.
Realkreditten skal såmænd nok blive reddet, fordi hele tabet vil blive tværet af på bankerne.