USA's farvekodede krigsplaner.

Her går vi tilbage til 1920'erne og 1930'erne.

I mellemkrigsårene havde krigsplanerne farve navne: Planen mod Kina var gul og mod Japan orange osv.
Ikke noget mærkeligt i det - jeg håber sandelig, at man holder den danske krigsplan mod Sverrig opdateret; men det bemærkelsesværdige i det er:

Danmark havde p.gr.a. Island også en krigsplan: Indigo!

War Plan Indigo
Involved an occupation of Iceland. In 1941, while Denmark was under German occupation, the US actually did occupy Iceland, relieving British units during the Battle of the Atlantic.

Nu løste det problem sig selv; men det viser noget om hvordan man tænkte - og vel reelt fortsat tænker.
Island har vel ikke aftaget i betydning siden den gang - snarere tvært imod.

Men det understreger den fuldstændig centrale position Danmark indtager.

Naturligvis lægger man krigsplaner for alle muligheder.

Det er stabsofficerers beskæftigelse. Det er værd at bemærke, at den egentlige frygt var, at man ville fumle sig ind i en krig mellem USA og Storbritannien. Det bliver så mere sandsynligt i det omfang man ikke har planlagt for det, fordi man så ikke kan se hvilke konsekvenser en krig måtte have. Et vedligeholdt bibliotek af krigsplaner er afgørende for et fungerende diplomati - dvs. begge parter véd, hvad det koster ikke at nå til en ordning.

Det er her en abe som Trump og Boris Johnson er farlige - de tænker ikke (kan ikke tænke) og er impulsive med en tåbelig færdig løsning.

Min pointe er: En velfungerende generalstab (og guderne skal vide, at det har Danmark ikke - i øjeblikket - fordi flextumperne er mere optaget af at få udnævnt deres ludere) er en forudsætning for diplomatiske løsninger.
Eksemplet viser, at begge parter (alle tre - egentlig) kom til den konklusion, at en væbnet konflikt ville - som minimum - have omkostninger, der langt ville overstige selv de mest optimistiske fordele. Dertil kommer, at planforudsætningerne ville være så skrøbelige, at planen - realistisk bedømt - ville udvikle sig langt værre.

Det, der egentlig er problemet med Hitlers krigsplaner er, at de ikke er gennemtænkte.
Det væsentligste i en plan er ikke resultatet med to streger under; men hvad soliditeten i forudsætningerne er.
Yamamoto's plan for Stillehavskrigen var sådan set udmærket; men den byggede på den - viste det sig - urealistiske forudsætning, at USA efter et halvt år ville falde til patten og forhandle en fred på japanske præmisser.
Yamamoto var vel egentlig godt klar over det, fordi man havde et godt kendskab til USA's flåde udbygningsplan. De hangar- og slagskibe, der i sidste ende besejrede Japan var faktisk allerede på bedding.

• Den nye Essex-klasse hangarskibe var i ordre i september 1940: 3 af dem er køllagt inden Pearl Harbor. 2 yderligere bliver køllagt umiddelbart samtidig med Pearl Harbor.
• De 2 North Carolina-klasse, 4 South Dakota-klasse er tilsvarende køllagt inden Pearl Harbor. Alle 6 Iowa-klasse (kun 4 blev bygget) er tilsvarende i ordre.