Hvor bevæger vi os hen?

Wh

Forstår du hvad jeg siger til dig? Eller er det bare "bla bla"?

Det er ikke kunden nede i "biksen" vi taler om, i stedet er det nations velstand der spørgsmålet...

Jomsviking skrev:Afbalanceringen er vanskelig for "den lille mand". Han bør ikke spekulere (det har man proffer til, og de kan heller ikke finde ud af det!). Og så stiller spørgsmålet sig så: Hvad er den reele friværdi og ikke den af spot-prisen afledte? Problemet er IKKE et slut-regnestykke ude i fremtiden om 30 år når man skal på plejehjem, problemet er nu og her, om 5 år og 10 år og 15 år og 20 år.

Jeg synes at vi skal se på de helt konkrete tal. Jeg har i det følgende taget udgangspunkt i 2 lån på 2 mio kr: Et fastforrentet 3%-lån over 30 år og et fastforrentet lån på 2,5% over 20 år. Begge naturligvis med afdrag fordi vi jo diskuterer valget mellem 20-årige og 30-årige lån kontra friværdi.

For det 30-årige lån ser restgælden således ud:

Efter 5 år : 1.838.667 kr
Efter 10 år: 1.571.745 kr
Efter 15 år: 1.261.798 kr
Efter 20 år: 901.893 kr

For det 20-årige lån ser det således ud:

Efter 5 år : 1.643.865 kr
Efter 10 år: 1.162.158 kr
Efter 15 år: 616.524 kr
Efter 20 år: 0 kr

Hvis en boligejer er nødt til at sælge boligen efter 1-2 år er det rygende ligegyldigt om vedkommende har valgt 20-årigt eller 30-årigt lån for restgælden er stort set den samme. Efter 5 år er forskellen på de 2 lån 194.802 kr. Er det disse 194K du mener er det helt afgørende for en konkret boligejer? Jeg vil bede dig bemærke, at et 30-årigt lån er langt mere kursfølsomt end et 20-årigt hvorved en kursgevinst ved en rentestigning til være langt større. Netop kursgevinsten er jo størst i de første år hvor der er lang tid til udløb. Er der først gået halvdelen af tiden eller mere er kursgevinsten ligegyldig.

Jeg er desværre ikke blevet overbevist om at et 30-årigt lån er "farligt" på nogen måde.

Jeg er ikke så sikker på din kurs analyse, men måske thomas vil hjælpe?

Ellers, ja. Det er da fantastisk at du efter kun 5 år har reduceret din relative risiko med 10%.

Dit problem er jo at du hele tiden tænker på manden på gaden (udvalgt selvfølgelig så alt går som forudseet, inkl. lånstigningerne) men ikke hæver dig op og ser det store billede: En dybt forgældet nation.

Jomsviking skrev:Jeg er ikke så sikker på din kurs analyse, men måske thomas vil hjælpe?

http://www.uvildige.dk/investering-sammenhaengen-mellem-rente-og-obligationskurser.aspx

Citat: "Det er forskelligt hvordan obligationerne påvirkes. Som udgangspunkt er obligationer med lang løbetid mest kursfølsomme, obligationer, der udløber til kurs 100 om få år, vil ikke svinge ret meget"

Så skulle den vist være på plads. Evt. kursgevinster ved 20-årige lån er mindre end 30-årige. Det er kendt stof som ikke engang Fader Thomas vil benægte.

Jomsviking skrev:Dit problem er jo at du hele tiden tænker på manden på gaden (udvalgt selvfølgelig så alt går som forudseet, inkl. lånstigningerne) men ikke hæver dig op og ser det store billede: En dybt forgældet nation.

Diskussionen i denne tråd gik specifikt på 20-årige lån kontra 30-årige og jeg har adskillige gange udbedt mig en forklaring på hvori det "farlige" ved et 30-årigt lån består. Den forklaring har du ikke været i stand til at give mig.

Den forklaring har du ikke været i stand til at give mig.

Jo det har jeg da, det er da almindelig logik at:

UNDER FORUDSÆTNING AF AT EKSTREM GÆLDSSÆTNING (DK) ER ET PROBLEM:
jo hurtige at gælden nedbringes jo bedre.

Selvfølgelig hvis man vitterligt tror at banken har så mange penge at den bare kan låne ud af dem, så synes det problem ikke så stort

wh skrev:Diskussionen i denne tråd gik specifikt på 20-årige lån kontra 30-årige og jeg har adskillige gange udbedt mig en forklaring på hvori det "farlige" ved et 30-årigt lån består. Den forklaring har du ikke været i stand til at give mig.

Nu har jeg ikke været så meget med i tråden, men det ser for mig ud som om diskussionen handler om
1) Thomas mener at bunden vil findes, når en køber kan købe et hus med 20% egenbetaling og resten som et 20-årigt lån. Dette hævder han ligner bunden fra 80erne.
2) Du hævder så, at det er lige meget om det er 20-årige eller 30-årige lån, med henvisning til, at det er lige meget om man er færdig med at betale huset når man er i 50erne eller i 60erne.

Og her er vi igen ved noget af diskussionens kerne. For, som Jomsviking siger, så vil du hele tiden se det ud fra en specificeret køber, som vel så må forstås at være i 30erne og køber slutboligen. Omvendt, kommer Thomas med et generelt argument, som er så løst, at det er svært at få has på, nemlig at bunden i 80erne skulle være nået ved de 20årige låns realisation.

Kan man tage den derfra? Altså, er det tænkeligt, at bankerne vil gå i sådan en kreditkontraktion, at der til sidst kun vil være 20årige lån. Eller at vi også bliver nødt til at sælge boliger til de 40-50 årige, som kun har ca 20 år til at afdrage.

peter777 skrev:

wh skrev:Diskussionen i denne tråd gik specifikt på 20-årige lån kontra 30-årige og jeg har adskillige gange udbedt mig en forklaring på hvori det "farlige" ved et 30-årigt lån består. Den forklaring har du ikke været i stand til at give mig.

Nu har jeg ikke været så meget med i tråden, men det ser for mig ud som om diskussionen handler om
1) Thomas mener at bunden vil findes, når en køber kan købe et hus med 20% egenbetaling og resten som et 20-årigt lån. Dette hævder han ligner bunden fra 80erne.
2) Du hævder så, at det er lige meget om det er 20-årige eller 30-årige lån, med henvisning til, at det er lige meget om man er færdig med at betale huset når man er i 50erne eller i 60erne.

Og her er vi igen ved noget af diskussionens kerne. For, som Jomsviking siger, så vil du hele tiden se det ud fra en specificeret køber, som vel så må forstås at være i 30erne og køber slutboligen. Omvendt, kommer Thomas med et generelt argument, som er så løst, at det er svært at få has på, nemlig at bunden i 80erne skulle være nået ved de 20årige låns realisation.

Kan man tage den derfra? Altså, er det tænkeligt, at bankerne vil gå i sådan en kreditkontraktion, at der til sidst kun vil være 20årige lån. Eller at vi også bliver nødt til at sælge boliger til de 40-50 årige, som kun har ca 20 år til at afdrage.

Det er lidt futilt at diskutere, for der kommer til at ske noget med den realkredit.

peter777 skrev:Nu har jeg ikke været så meget med i tråden, men det ser for mig ud som om diskussionen handler om
1) Thomas mener at bunden vil findes, når en køber kan købe et hus med 20% egenbetaling og resten som et 20-årigt lån. Dette hævder han ligner bunden fra 80erne.
2) Du hævder så, at det er lige meget om det er 20-årige eller 30-årige lån, med henvisning til, at det er lige meget om man er færdig med at betale huset når man er i 50erne eller i 60erne.

Og her er vi igen ved noget af diskussionens kerne. For, som Jomsviking siger, så vil du hele tiden se det ud fra en specificeret køber, som vel så må forstås at være i 30erne og køber slutboligen. Omvendt, kommer Thomas med et generelt argument, som er så løst, at det er svært at få has på, nemlig at bunden i 80erne skulle være nået ved de 20årige låns realisation.

Kan man tage den derfra? Altså, er det tænkeligt, at bankerne vil gå i sådan en kreditkontraktion, at der til sidst kun vil være 20årige lån. Eller at vi også bliver nødt til at sælge boliger til de 40-50 årige, som kun har ca 20 år til at afdrage.

Ja, men så lad os da tage den derfra.

Kan du eller Thomas henvise mig til noget dokumentation der viser, at den typiske køber i 80'erne havde 20% kontant? Det er vist en forudsætning som vi ikke har fået påvist endnu og som jeg stærkt betvivler. Derefter kan vi begynde at se på hvilket renteniveau vi havde i 80'erne (15-20%), men det er en helt anden historie.

Thomas skrev:Det er lidt futilt at diskutere, for der kommer til at ske noget med den realkredit.

Så du argumenterer altså ud fra den givne forudsætning, at der skal ske noget alvorligt med realkreditsystemet. Og der skulle så have været en lignende situation i 80erne, det er så din forudsætning må jeg forstå.

wh skrev:Kan du eller Thomas henvise mig til noget dokumentation der viser, at den typiske køber i 80'erne havde 20% kontant? Det er vist en forudsætning som vi ikke har fået påvist endnu og som jeg stærkt betvivler. Derefter kan vi begynde at se på hvilket renteniveau vi havde i 80'erne (15-20%), men det er en helt anden historie.

Min erfaring fra tidligere forsøg er, at statistik så langt tilbage ikke er public domain. Så det vil jeg ikke forsøge mig med. Der kan evt. fremkomme en enkelt eller to N=1 historier, men det er meget svært at grave i tidligere krisers historik. Har ønsket at gøre det. Af naturlige årsager.

wh skrev:

peter777 skrev:Nu har jeg ikke været så meget med i tråden, men det ser for mig ud som om diskussionen handler om
1) Thomas mener at bunden vil findes, når en køber kan købe et hus med 20% egenbetaling og resten som et 20-årigt lån. Dette hævder han ligner bunden fra 80erne.
2) Du hævder så, at det er lige meget om det er 20-årige eller 30-årige lån, med henvisning til, at det er lige meget om man er færdig med at betale huset når man er i 50erne eller i 60erne.

Og her er vi igen ved noget af diskussionens kerne. For, som Jomsviking siger, så vil du hele tiden se det ud fra en specificeret køber, som vel så må forstås at være i 30erne og køber slutboligen. Omvendt, kommer Thomas med et generelt argument, som er så løst, at det er svært at få has på, nemlig at bunden i 80erne skulle være nået ved de 20årige låns realisation.

Kan man tage den derfra? Altså, er det tænkeligt, at bankerne vil gå i sådan en kreditkontraktion, at der til sidst kun vil være 20årige lån. Eller at vi også bliver nødt til at sælge boliger til de 40-50 årige, som kun har ca 20 år til at afdrage.

Ja, men så lad os da tage den derfra.

Kan du eller Thomas henvise mig til noget dokumentation der viser, at den typiske køber i 80'erne havde 20% kontant? Det er vist en forudsætning som vi ikke har fået påvist endnu og som jeg stærkt betvivler. Derefter kan vi begynde at se på hvilket renteniveau vi havde i 80'erne (15-20%), men det er en helt anden historie.

Oprindelig forudsatte jeg 10% fald årligt; men det var selvfølgelig under forudsætning af at banker og kridter kunne overleve og afvikle tab. Det gik så bare ikke.

Men at tale om en bund er lidt fjollet, fordi indtil videre skal man bare have prisen til at falde.

Der er nemlig ikke nogen bund i nogen meningsfyldt betydning - ikke i sigte.
Priserne kan nemlig falde med 10% om året - så vidt jeg husker - lige så længe det skal være. (0,9)ⁿ bliver nemlig aldrig 0 uanset hvor stor N bliver.

Der er ikke nogen årsag til at priserne skal stige: F.eks. i Hundested er priserne siden K2 1997, da jeg begyndte at beskæftige mig med det faldet med 10,20% procent om året. Det er sgu meget godt skudt - det er også et område, man ikke har gidet gøre noget for fra banker og kridters side - formentlig også godt med dødsboer.
At jeg rammer så præcist er det rene skære svineheld.

Nu er det faldet i 5½ år med 10% om året Det er der ikke noget tegn på holder op.
Hvad der er sket i mellemtiden er, at banker og kridter er afgået ved døden - så man holder flextumperne oppe med parkeringsaftaler og renteoprulning.

Så ham Mavsepine - ikke podagra som Kaptajn Vom - burde krybe tilbage i kloakken: Han ved intet om fast ejendom, finansiering eller ganske almindelig rentes regning. 5 års bevist uduelighed.

peter777 skrev:

Thomas skrev:Det er lidt futilt at diskutere, for der kommer til at ske noget med den realkredit.

Så du argumenterer altså ud fra den givne forudsætning, at der skal ske noget alvorligt med realkreditsystemet. Og der skulle så have været en lignende situation i 80erne, det er så din forudsætning må jeg forstå.

Det er meget svært at sige hvilke forudsætninger, man skal diskutere ud fra:

Vi har reelt aldrig været ude for noget lignende før. Vi har ikke før haft en finansverden der samtidig er international og har kørt sig selv i smadder. Vi har til nød haft det ene og det andet; men ikke i den grad samtidig.

Ydermere har vi en finanssektor, der aldrig er kommet sig over sidste gang, det gik frygtelig galt: Meget kan man sige om Danske Bank (dog intet godt); men ser man på Finanstilsynets inspektion af erhvervsudlånet i Nordea, så har man end ikke forsøgt at komme sig. Det lykkedes sidste år at få Danske Bank til at tage bare en lille smule tab - hvilket Nordea naturligvis ikke tog sig af.

Ydermere er Nordea i den situation i Danmark, som Danske Bank var/er i Irland med National Irish Bank.
Al Danske Banks evne til at tage tab er gået til Irland, hvor priserne p.t. er "stabiliseret" på et fald på 1/3, hvor man herhjemme har manipuleret sig til 1/5. Situationen i Sverrig er reelt meget værre, fordi her har man masseret priserne op OVER K2 2008. Det er så også et boligmarked, der aldrig er kommet sig over 1990'erne med banksammenbruddet i Sverrig og nationaliseringen af bl.a. Nordea.

Så der er ikke rigtig noget sammenligningsgrundlag.

Desuden har man ikke før haft et EU og et Tyskland (med erfaringer fra 3 katastrofale mega-sammenbrud i løbet af et århunderede), der er fast besluttet på at redde, hvad reddes kan af erhvervsliv og pensioner. De flotte biler parkeret foran bankernes hovedsæder har jo et sjovt blinklys på taget. Tyskland er desuden fast besluttet på IKKE at lide Japans skæbne - for den bliver bare endnu værre - nu kommer næste sammenbrud - og man er end ikke begyndt at afvikle det fra 1990'erne.

Da Ludwig Erhard går af som Bundeskanzler omkring 1965 var man faktisk over 2. verdenskrig. Japan er ikke i nærheden af finansiel stabilitet som Tyskland udviste i 1960'erne.

Men det gør også at situationen er noget usammenlignelig.

Endnu en faktor er, at fødevarerpriserne ikke betyder en snus i dag - og man kan snildt sætte fødevarepriserne op - ingen problemer (udover det økonomisk teoretiske).

Om Rohde bliver en Nationalbankdirektør som Bramsnæs - der i øvrigt også var socialdemokrat (hvilket Stauning ikke kunne se på ham).
Politisk har vi også en situation som nok kan sammenlignes lidt med 1930'erne.

Helle Thorning har jo ikke lagt skjul på at hendes forbillede er Stauning - Lars Løkke kommer også fra en situation, som minder om Madsen-Mygdal's en regeringsperiode med en totalt forfejlet økonomisk politik.

Indtil videre har Helle valgt at tage opgøret med kommunisterne, som det aldrig lykkedes Stauning helt at pande ned.

Jeg ved ikke rigtig hvilke forudsætninger jeg skal gøre mig. Alene den omstændighed at de ændrer sig fra uge til uge: "Der kommer en god løsning i morgen!" - Lidt hjerteløst er Helle T allerede til grin på den - skønt hun gør det faktisk ret godt, hvis vi skal være ærlige - situationen taget i betragtning.

Hvornår vi kommer til at bure de gamle landsforrædere inde - det er svært at sige; men på et tidspunkt vil Putin grave nogle af de gamle papirer frem og sende dem i fotokopi - som Ole Sohn allerede har erfaret - han kom sateme fra bestillingen i en fart.

Jeg ved det ikke - der er så mange ubestemte faktorer, hvor religiøs overbevisning er den bedste vejleder.

Thomas skrev:Der er ikke nogen årsag til at priserne skal stige: F.eks. i Hundested er priserne siden K2 1997, da jeg begyndte at beskæftige mig med det faldet med 10,20% procent om året. Det er sgu meget godt skudt - det er også et område, man ikke har gidet gøre noget for fra banker og kridters side - formentlig også godt med dødsboer.
At jeg rammer så præcist er det rene skære svineheld.

Og så kalder du mig en løgner?? Priserne for villaer i Hundested var i K2 1997 på 5746 kr. K3 2012 var prisen 8813 kr. dvs. en samlet stigning på 53%. For fritidshuse er stigningen langt større.

Dine prisforudsigelser var, er og vil altid være patetiske. Hvornår var det vi nåede 10.000 kr/m2 i København og 5000 kr/m2 i Københavns omegn sagde du?? Der er sikkert masser af dine tro følgere der sidder fastlåste i deres lejeboliger mens de desperat venter på et mirakel

peter777 skrev:Min erfaring fra tidligere forsøg er, at statistik så langt tilbage ikke er public domain. Så det vil jeg ikke forsøge mig med. Der kan evt. fremkomme en enkelt eller to N=1 historier, men det er meget svært at grave i tidligere krisers historik. Har ønsket at gøre det. Af naturlige årsager.

Tror jeg du har ret i, men så er det jo lidt svært at forstå hvorfor forudsætningen netop skal være et køb med 20% kontant udbetaling. Så kan det jo ikke være med en historisk henvisning, men simpelthen fordi Thomas bare "synes".

Og det er som altid med Thomas.... useriøst....

wh skrev:

Thomas skrev:Der er ikke nogen årsag til at priserne skal stige: F.eks. i Hundested er priserne siden K2 1997, da jeg begyndte at beskæftige mig med det faldet med 10,20% procent om året. Det er sgu meget godt skudt - det er også et område, man ikke har gidet gøre noget for fra banker og kridters side - formentlig også godt med dødsboer.
At jeg rammer så præcist er det rene skære svineheld.

Og så kalder du mig en løgner?? Priserne for villaer i Hundested var i K2 1997 på 5746 kr. K3 2012 var prisen 8813 kr. dvs. en samlet stigning på 53%. For fritidshuse er stigningen langt større.

Dine prisforudsigelser var, er og vil altid være patetiske. Hvornår var det vi nåede 10.000 kr/m2 i København og 5000 kr/m2 i Københavns omegn sagde du?? Der er sikkert masser af dine tro følgere der sidder fastlåste i deres lejeboliger mens de desperat venter på et mirakel

Læs indenad - Dit stupide kvaj!

wh skrev:

Du linker til 3 huse i Skødstrup som ligger et godt stykke udenfor Århus?! Jeg kender intet til området;

Det er sidste er ihvertfald rigtigt

wh skrev:ifølge OIS ligger grundværdien på det sidste hus på ½ mio. Om det er retvisende har jeg ingen anelse om. Jeg kan se, at selvsamme grund er blevet solgt for 850.000 kr. i 2007 så en lille halv mio er nok ikke helt ved siden af.

Men som sagt: Skødstrup er ikke Århus

Skødstrup er Aarhus.
Nu kan vi selvfølgelig godt rode os ind i en diskussion om hvor grænsen går - men da du tydeligvis intet ved om byen (ikke at det plejer at holde dig tilbage) skal vi så ikke holde os til kommune grænsen ?
Byen ligger i kommunen.

Skødstrup er interessant fordi der ligger nogle meget store nybygger områder fra de sidste år derude.

Grundpris = Salgspris minus Bebyggelses omkostninger

Så en gang til for Prins Knud
http://www.boliga.dk/map.aspx?id=787697
http://www.boliga.dk/map.aspx?id=824375
http://www.boliga.dk/map.aspx?id=774524
Hvad er grundprisen hvis de her tre sælger til udbuddet ?
Det er et simpelt spørgsmål om at estimere hvad det vil koste at opføre noget tilsvarende.
Det burde være en af dine kerne kompetencer og forholdsvist simpelt da det hele er spritnyt.

Mvh
Cirb

wh skrev:

peter777 skrev:Nu har jeg ikke været så meget med i tråden, men det ser for mig ud som om diskussionen handler om
1) Thomas mener at bunden vil findes, når en køber kan købe et hus med 20% egenbetaling og resten som et 20-årigt lån. Dette hævder han ligner bunden fra 80erne.
2) Du hævder så, at det er lige meget om det er 20-årige eller 30-årige lån, med henvisning til, at det er lige meget om man er færdig med at betale huset når man er i 50erne eller i 60erne.

Og her er vi igen ved noget af diskussionens kerne. For, som Jomsviking siger, så vil du hele tiden se det ud fra en specificeret køber, som vel så må forstås at være i 30erne og køber slutboligen. Omvendt, kommer Thomas med et generelt argument, som er så løst, at det er svært at få has på, nemlig at bunden i 80erne skulle være nået ved de 20årige låns realisation.

Kan man tage den derfra? Altså, er det tænkeligt, at bankerne vil gå i sådan en kreditkontraktion, at der til sidst kun vil være 20årige lån. Eller at vi også bliver nødt til at sælge boliger til de 40-50 årige, som kun har ca 20 år til at afdrage.

Ja, men så lad os da tage den derfra.

Kan du eller Thomas henvise mig til noget dokumentation der viser, at den typiske køber i 80'erne havde 20% kontant? Det er vist en forudsætning som vi ikke har fået påvist endnu og som jeg stærkt betvivler. Derefter kan vi begynde at se på hvilket renteniveau vi havde i 80'erne (15-20%), men det er en helt anden historie.

Hør nu her din spade.

Du rendte jo stadig rund i ble med bæ i dengang, men du kan jo lytte til folk som selv handlede huse den gang. Havde du ikke udbetalingen kontant - og det havde de fleste - så kunne du enten låne i banken, men til 20% i rente var det en mulighed for de færreste. Alternativet var derfor et privat pantebrev til omkring 15% i rente og med en løbetid på 10 år.

Og hvis du ellers er så kvik, som du gerne vil gøre dig selv til, så finde DU selv DINE oplysninger. Vi andre gider ikke bruge 10. minutter på sådan et fjols som dig der primært troller.

Plyds skrev: men du kan jo lytte til folk som selv handlede huse den gang. Havde du ikke udbetalingen kontant - og det havde de fleste - så kunne du enten låne i banken, men til 20% i rente var det en mulighed for de færreste. Alternativet var derfor et privat pantebrev til omkring 15% i rente og med en løbetid på 10 år.

Det er også sådan som jeg husker det ... men jeg var kun teenager dengang, så hvad ved jeg ud over hvad jeg husker at høre fra andre ..... Bankrenter var sindssyge, så det var noget man helst undgik.

Men så kommer jo så spørgsmålet om, hvad man kan spare op på fx 5 år, for meget mere vil folk nok ikke bruge til at spare op til en udbetaling. Kan man spare fx 50.000 op om året (ja, det er faktisk ret pænt), så har man 250K til udbetaling. Så skal boligerne ned og ligge omkring 1.25 million. Altså slutboligerne.

wh skrev:Priserne for villaer i Hundested var i K2 1997

af sammenhængen fremgår det at Thomas mente 2007, fordi han taler om prisfald over 5 år. 0.9^5 = 0.59. Det passer nok meget godt. Hvem vil bo i Hundested?

wh skrev:Og det er som altid med Thomas.... useriøst....

Hvor længe har du kendt ham da? Er du den berømte / berygtede mand med mange navne?

I 80'erne var husene på efterspørgselssiden prissat efter gode gamle annuiteter og hvad "folk" havde råd til udfra dem.

Nu er husene prissat (eller hvad de nu er) efter høj risiko lån som korte flex'ere.

Selvfølgelig er der et gap der og endnu en grund til at folk skal vide at deres hus ikke er gælden værd og at der skal afdrages, hurtigt.

Når hovedmængden af afdragsfriheden for de afdragsfrie lån fra 03-05 udløber i 2013-2015, kommer nationaløkonomien til at tage en direkte træffer, da forbruget bliver suget ud af økonomien.

Cirb skrev:Grundpris = Salgspris minus Bebyggelses omkostninger
Så en gang til for Prins Knud
http://www.boliga.dk/map.aspx?id=787697
http://www.boliga.dk/map.aspx?id=824375
http://www.boliga.dk/map.aspx?id=774524
Hvad er grundprisen hvis de her tre sælger til udbuddet ?
Det er et simpelt spørgsmål om at estimere hvad det vil koste at opføre noget tilsvarende.
Det burde være en af dine kerne kompetencer og forholdsvist simpelt da det hele er spritnyt.

Mvh
Cirb

Din formel er lodret forkert. Jeg kender en person der bygger et hus selv i øjeblikket og han estimerer en besparelse på en lille rund mio.

Spørgsmål: Er hans hus så 1 mio mindre værd?? Ja, det er den jo iflg. din formel ikke sandt? Eller så er grundprisen på mirakuløs vis en mio mere værd? Eller skal han sætte salgsprisen 1 mio lavere? Nej, det hænger jo slet ikke sammen.

Hvad grundprisen er værd her er uinteressant for der er tale om nybyg. Kig i stedet på nogle gamle nedrivningsmodne ejendomme i attraktive områder - så har du et udmærket billede af hvad grundprisen er for husets værdi er lig nul. I Københavnsområdet kan du finde flere af den slags emner og her ligger prisen typisk på de 1,5-2,5 mio jeg nævnte tidligere.

Plyds skrev:Hør nu her din spade.

Du rendte jo stadig rund i ble med bæ i dengang, men du kan jo lytte til folk som selv handlede huse den gang. Havde du ikke udbetalingen kontant - og det havde de fleste - så kunne du enten låne i banken, men til 20% i rente var det en mulighed for de færreste. Alternativet var derfor et privat pantebrev til omkring 15% i rente og med en løbetid på 10 år.

Og hvis du ellers er så kvik, som du gerne vil gøre dig selv til, så finde DU selv DINE oplysninger. Vi andre gider ikke bruge 10. minutter på sådan et fjols som dig der primært troller.

Ok tak - du er altså ikke i stand til at dokumentere jeres grundlæggende forudsætning

wh skrev:Hvad grundprisen er værd her er uinteressant for der er tale om nybyg. Kig i stedet på nogle gamle nedrivningsmodne ejendomme i attraktive områder - så har du et udmærket billede af hvad grundprisen er for husets værdi er lig nul. I Københavnsområdet kan du finde flere af den slags emner og her ligger prisen typisk på de 1,5-2,5 mio jeg nævnte tidligere.

Det kommer vel rimelig meget an på, hvad køber kigger efter. Er det din 30-årige køber, gør han klogt i at finde et nybygger kvarter. Er det en ældre køber, kan det være interessant at købe en grund i et etableret (guldbryllups) kvarter. Det må jo være alt efter interesse. Min logiske sans siger mig dog, at grundene i guldbryllupskvarteret vil falde i pris, fordi de fleste 30¨-årige vil vælge dem fra. Men mæglere kan vel altid overbevise en og anden køber om, at der snart vil komme mange børnefamilier i det der guldbryllupskvarter. Den sidste tosse er ikke født endnu, som man siger.

peter777 skrev:

wh skrev:Priserne for villaer i Hundested var i K2 1997

af sammenhængen fremgår det at Thomas mente 2007, fordi han taler om prisfald over 5 år. 0.9^5 = 0.59. Det passer nok meget godt. Hvem vil bo i Hundested?

Thomas skrev: " F.eks. i Hundested er priserne siden K2 1997, da jeg begyndte at beskæftige mig med det faldet med 10,20% procent om året"

Måske kan jeg ikke læse, men der står vist ikke noget med 2007 i ovenstående. Men fint: Lad os da bare side K2 2007 så. Jamen flot !! Thomas har forudsagt prisudviklingen i ét postnummer (ikke engang en hel kommune). Der er solgt imponerede 436 huse i Hundested siden K2 2007. I hele landet er der i samme periode solgt 171.127 huse.

Så Thomas tager altså udgangspunkt i 2,5 promille af de solgte huse og proklamerer: "Hvad sagde jeg!"

Ja, det er såmænd meget seriøst. Imens sidder Klogeåge og alle andre fattigluse og venter på at profetens prisforudsigelser bliver en realitet sådan for alvor...