Doom/LHH's økonomiske prognoser og kommentarer

Gratis husleje er også en mulighed
I spanien vokser en undergrunds BZ bevægelse der har rimelig legitimitet i befolkningen. Tomme huse indberettes til "udlejningsbureauer" der videreformidler til bz'ere og yder juridisk rådgivning

http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset/Udsendelser/2012/12/19131941.htm

Thomas

Boligejere afviser at afdrage på lån
Politiken | 09.01.2013 | Side 10 | 888 ord | Artikel-id: e3991fd8 | PDF Original artikel

BOLIGØKONOMI Realkreditinstitutter forsøger forgæves at presse kunderne til at afdrage på deres boliglån. Folk tror ikke længere på, at renten nogensinde stiger. Lånesystemet undermineres, advarer ekspert.

af PER THIEMANN
Aldrig har man fået så meget ud af at betale af på sit boliglån. Og aldrig har så få gjort det.

I flere realkreditinstitutter arbejder man på at få kunderne til at afdrage på deres ellers afdragsfri lån. Boligejerne kan nemlig udnytte tidens ekstremt lave rente til at betale mere af på lånet.

»Boligejerne har en unik mulighed nu for at få høvlet deres gæld ned og dermed sikre sig mod at komme i problemer, når renten en dag stiger igen«, siger chefanalytiker Mikkel Høegh fra BRFkredit.

Det har dog vist sig ualmindelig svært at overbevise boligejerne om at droppe afdragsfriheden.

»Vi har så længe sagt, at renten vil stige på et tidspunkt, at ingen længere tror på, det nogensinde sker. Det er blevet til ' ulven kommer'«, siger Mikkel Høegh.

Interessen for afdragsfrihed er kun fortsat med at stige. Over halvdelen af boliglånene er i dag uden afdrag.

De afdragsfri lån udgør nu 56,5 procent.

»Det vækker bekymring for, hvad der sker, når renten en dag stiger til et mere normalt leje igen, og folk bliver tvunget til at betale væsentlig mere«, siger Mikkel Høegh.

I et forsøg på at få folk til at afdrage har realkreditinstitutterne indført forskellige benspænd for de afdragsfri lån. Hos Nykredit må højst 60 procent af boliggælden nu være afdragsfri flekslån. Flere andre institutter har gjort de afdragsfri lån dyrere ved at forhøje de såkaldte bidragssatser.

»Realkreditinstitutterne forsøger med pisk at tvinge folk til truget og få dem til at betale tilbage. Det har rykket en smule, men det har ikke ændret på låneadfærden som helhed«, siger Mikkel Høegh.

Især for folk, som har købt bolig, da priserne toppede i 2006-2007, kan der være grund til at begynde at betale af på gælden, mens renten er lav. Når deres 10-årige periode med afdragsfrihed udløber om få år, kan boligen meget vel være mindre værd, end da de købte den. Og så kan det blive umuligt at få en ny periode med afdragsfrihed.

Ekspert: Hele lånesystemet trues Realkreditinstitutternes forsøg på at få kunderne til at afdrage kan være livsnødvendigt, vurderer Morten Skak, der er lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han advarer om, at danskernes mange afdragsfri lån truer med at ødelægge hele vores finansielle system.

»Man havde aldrig forestillet sig, at afdragsfri lån ville blive så udbredt, som det er i dag. Udviklingen underminerer selve sikkerheden af vores realkreditinstitutter, fordi udenlandske investorer kan miste tilliden til danske realkreditobligationer på grund af den høje gældsætning.

Det vil betyde stigende renter for boligejerne«, siger Morten Skak.

Økonomer og realkreditinstitutter er enige om, at der er usædvanlig gode argumenter for at betale af på boliglånet netop i denne tid.

Som det ses i grafen her på siden, er renterne ekstremt lave på både fleks-og fastforrentede lån.

På lån med afdrag bliver afbetalingen automatisk større, når renten falder. Har man for eksempel lånt en million kroner via et etårigt flekslån med afdrag, høvler man for tiden 9.950 kroner mere af på lånet om året, end hvis renten havde været oppe på sit historiske gennemsnit, viser en beregning fra BRFkredit.

Når folk alligevel vælger ikke at afdrage, kan det have velovervejede årsager, såsom at de i stedet betaler af på dyrere gæld eller sparer pengene op. Men mange lader være, fordi de har vænnet sig til den lave månedlige betaling, forklarer Mikkel Høegh. Og lige nu kan modviljen mod at betale mere være ekstra stor.

En anden effekt af den historisk lave rente er nemlig, at forskellen på den månedlige betaling med og uden afdrag er historisk stor. Hvis man låner den føromtalte million med et flekslån, er det månedlige afdrag plus rentebetaling på 2.838 kroner efter skat.

Vælger man derimod afdragsfrit, kan man nøjes med rentebetalingen, som er på blot 215 kroner om måneden. Her kunne man tro, der manglede et nul, men den er god nok.


Boligejere ser ikke risikoen

Springet op til at betale afdrag er med andre ord på over 2.000 kroner - mere end en tidobling af den månedlige ydelse.

»Folk ved godt, at det kan være fornuftigt at afdrage, men de vil hellere have den meget lave ydelse her og nu. Der må vi konstatere, at mange ikke tænker 30 år frem«, siger Mikkel Høegh.

Den analyse nikker Morten Skak genkendende til. Ifølge en undersøgelse, han er ved at gennemføre, lader det nemlig til, at folk, som bor i egen bolig, har sværere ved at se begrænsningerne i deres egen økonomi end folk, som bor i lejeboliger.

Blandt boligejere er der større tendens til, at de adspurgte svarer, at de har større indtægter end udgifter, men samtidig angiver de, at de ofte eller altid har problemer med at få pengene til at slå til.

»Det kan forklare, hvorfor det kan være svært at få dem til at forstå værdien af at afdrage på et boliglån. Det forekommer dyrere for dem at begynde at afdrage, selv om det er deres egen gæld, de betaler af på«, siger Morten Skak og fortsætter: »Hvis de så samtidig er mere sorgløse, kan nogle af dem tro, at boligpriserne blot vil stige i nær fremtid, så det vil redde dem ud af alle økonomiske problemer.

Det kan være en farlig vej«.

http://www.zerohedge.com/news/2013-01-09/20-facts-about-collapse-europe-everyone-should-know

Boligboblerne trækker sine spor.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/249477/danmark_har_tabt_naestflest_industrijob_i_europa.html

Lars_HH skrev:http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/249477/danmark_har_tabt_naestflest_industrijob_i_europa.html

Ja, lønningerne skal ned med ca. 15 til 20% i løbet af 2013. Ellers fortsætter det her udflagnings- og arbejdsløshedsscenarie. Tallet er simpelthen for stort til at man kan "svede problemet ud". Der skal ske noget nu.

Og så lige en af de der evnesvage bankøkonom udtalelser (hvor pokker har de folk fået deres uddannelse?). Fjolset tror, at krakket på det danske boligmarked er en primær årsag. Han forstår simpelthen ikke, at det ligesom arbejdsløsheden og udflagningen simpelthen er symptomer på den elendige konkurrenceevne, som i årevis er blevet holdt skjult via sjove lånetyper på bl.a. det danske boligmarked.

/BF

BamsesFar skrev:Ja, lønningerne skal ned med ca. 15 til 20% i løbet af 2013. Ellers fortsætter det her udflagnings- og arbejdsløshedsscenarie. Tallet er simpelthen for stort til at man kan "svede problemet ud". Der skal ske noget nu.

Og så lige en af de der evnesvage bankøkonom udtalelser (hvor pokker har de folk fået deres uddannelse?). Fjolset tror, at krakket på det danske boligmarked er en primær årsag. Han forstår simpelthen ikke, at det ligesom arbejdsløsheden og udflagningen simpelthen er symptomer på den elendige konkurrenceevne, som i årevis er blevet holdt skjult via sjove lånetyper på bl.a. det danske boligmarked.

/BF

Gode pointer ... men der er også en pointe i, at det simpelthen aldrig er sket før, sådan en løsning. Jeg husker i 80erne, at Frank Dahlgaard slog på tromme for en intern devaluering, hvor både lønninger og priser skulle sænkes med 15%. Så kom Poul Schluter og Svend Auken i studiet og fortalte, at man var nødt til at have reale politiske løsninger.

Men Danmark lever nok stadig mentalt i en isoleret tilstand, hvor det ikke er gået op for os, at konkurrencen fra fjernøsten nu skal tages ganske alvorligt. Vi har ikke længere automatisk adgang til en række goder via en hurtig (ja ok 5-årig) uddannelse. Der skal simpelthen til at kæmpes.

For mit eget område, lærerne, kan jeg fortælle at der er spillet meget hårdt ud fra arbejdsgivernes side ved de begyndende overenskomst forhandlinger. Der er nok ikke nogen tvivl om at der bliver et vist tilbagetog nødvendigt for lærersiden. Selv har jeg en arbejdsuge på måske 50+ timer, men det skyldes at jeg som fysiklærer har meget forberedelse til forsøg, samt at jeg endnu mangler lidt rutine. Men der er nok en del af de ældre lærere, som hæver en ganske god løn for en ganske god arbejdsuge det skal indrømmes. Jeg lurer bare på, om det overhovedet er muligt at rette op på ulighederne. Personligt har jeg svært ved at se mig selv lægge bare en enkelt arbejdstime mere. Det bliver et spørgsmål om, om det overhovedet er muligt at tage et opgør med velerhvervede rettigheder. Det er her det bliver lidt interessant, selvom jeg desværre ikke har indsigt i forhandlingsprocessen.

Et af arbejdsgivernes krav er faktisk meget fornuftigt i den henseende, nemlig at man skal kigge på "egentiden", og måske skal det være sådan, at rutinerede lærere har mindre egentid .... altså flere timer.

Hov hov: http://www.bt.dk/politik/tikkende-bombe-55.000-boligejere-sidder-for-stramt

peter777 skrev:
Et af arbejdsgivernes krav er faktisk meget fornuftigt i den henseende, nemlig at man skal kigge på "egentiden", og måske skal det være sådan, at rutinerede lærere har mindre egentid .... altså flere timer.

Det er normalt begrundelsen for anciennitetsløn. Man får mere i løn, fordi man er mere produktiv per time / per år. Dvs. her leverer flere "konfrontationstimer" hos slutbrugeren.

Mange tror dog efterhånden, at anciennitetsløn er en slags "rettighed". Især i det offentlige, men det ses skam også i det private.

/BF

http://www.business.dk/bolig/afdragsfriheden-kommer-til-at-klemme-mest-paa-sjaelland

Det er trist at man i CEPOS notatet ikke har en oversigt over udviklingen år for år.
Det er jo fint nok man tager udgangspunkt i perioden 2000-2011, men da vi jo alle ved hvordan beskæftigelsen bragede derudad i de fede år fra 2003 - 2008, kunne man jo godt få den tanke at en væsentlig problemstilling er den massive beskæftigelse i de fede år, der nu er fjernet igen.

Hvad der er endnu mere problematisk er dog at både antal offentligt ansatte og private tjenester er vokset. Det er jo netop de uproduktive og brødløse jobs der er steget. Og for det meste med unaturlig høje lønninger.

Notatet er her.
http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/2013-01/Notat_Danmark_har_haft_det_naeststoerste_fald_i_industribeskaeftigelsen_i_EU15_siden_2000_jan13.pdf

Og notatet tager heller ikke højde for automatisering, som en faktor. Altså i forhold til beskæftigelse contra produktion.

http://politiken.dk/tjek/ECE1869932/boligudlejningsselskab-i-oekonomisk-knibe-tusindevis-af-lejere-kan-miste-depositum/

https://www.youtube.com/watch?v=hzXyPzAWTzc

Lars_HH skrev:https://www.youtube.com/watch?v=hzXyPzAWTzc

Så en rente som vil ligge fast lavt indtil 2016/18 ?
Hvad er det han mener med at renten er en lagging indicator? Hvorfor er den ikke leading?

peter777 skrev:

Lars_HH skrev:https://www.youtube.com/watch?v=hzXyPzAWTzc

Så en rente som vil ligge fast lavt indtil 2016/18 ?
Hvad er det han mener med at renten er en lagging indicator? Hvorfor er den ikke leading?

https://www.youtube.com/watch?v=goBG6VEku1U

/BF

AB Jæger på røven:

De skriver på deres hjemmeside: "Vi kan med sikkerhed sige, at aftalen ender med en betydelig stigning i boligafgiften..."

Se her:

http://ab-jaeger.dk/wordpress/?p=1350

Eller

http://ab-jaeger.dk/wordpress/wp-con...uar_2013-1.pdf

Vi taler om 500 boliger ikke? Det vil jo næsten selvstændigt kunne mærkes på 2. gangskøberiet i Københavnområdet.