Doom/LHH's økonomiske prognoser og kommentarer

Tiden flyver - det gør afdragsfriheden også: http://www.business.dk/privatoekonomi/pas-paa-dit-afdragsfrie-laan

Fik dette brev i dag fra Realkredit Danmark:
Nye priser på realkreditlån
Den 1. oktober 2012 træder de prisændringer, vi varslede i dagspressen i juni 2012, i kraft.

Tilpasningen af priserne på nogle af vores lån sker for at afspejle den risiko, der er forbundet med afdragsfrie lån og med lån, hvor belåningsgraden af ejendommen er høj. En klar sammenhæng mellem pris og risiko er med til at fremtidssikre den stærke, danske realkreditmodel og dermed fastholde attraktive renteniveauer for boligejere.

For lån i ejendomme, hvor den samlede belåningsgrad er over 60 % (fritidshuse over 45 %), betyder ændringerne, at

• bidragssatsen forhøjes med 0,10 procentpoint på alle lån i ejendommen • bidragstillægget for afdragsfrihed ændres fra 0,15 til 0,25 procentpoint.

I skemaet kan du se, hvad ændringerne betyder for dig.

Spar gebyrer inden 1. april 2013, hvis du
• omlægger FlexLån® F1 eller
F2 til et fastforrentet lån eller FlexGaranti® (gebyrfritagelsen gælder lånesagsgebyr, tinglysningsaftale og kurtage til Realkredit Danmark)
• skifter fra FlexLån®F1 til fx F3 eller F5 i forbindelse med
rentetilpasning af dit lån (gebyr for profilskifte)
Ring på 70 15 15 16 og hør mere.

Bidragssatsen beregnes af din restgæld, og bidraget er minimum 800 kr. / 110 EUR pr. lån pr. år.
Kursskæring, hvis du har FlexLån®

Fra den 1. oktober 2012 forhøjer vi kursskæringen ved refinansiering af alle typer FlexLån® til 0,20 kurspoint.
Spørgsmål

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på 70 15 15 16, mandag til torsdag kl. 9-21, fredag kl. 9-17 og lørdag og søndag kl. 10-16, eller skrive til os via www.rd.dk, hvor du også finder flere informationer om ændringerne.
Med venlig hilsen Realkredit Danmark

Ja det er ikke gratis at have 0 i rente!

Lars_HH skrev:Fik dette brev i dag fra Realkredit Danmark:
Nye priser på realkreditlån
Den 1. oktober 2012 træder de prisændringer, vi varslede i dagspressen i juni 2012, i kraft.

Tilpasningen af priserne på nogle af vores lån sker for at afspejle den risiko, der er forbundet med afdragsfrie lån og med lån, hvor belåningsgraden af ejendommen er høj. En klar sammenhæng mellem pris og risiko er med til at fremtidssikre den stærke, danske realkreditmodel og dermed fastholde attraktive renteniveauer for boligejere.

For lån i ejendomme, hvor den samlede belåningsgrad er over 60 % (fritidshuse over 45 %), betyder ændringerne, at

• bidragssatsen forhøjes med 0,10 procentpoint på alle lån i ejendommen • bidragstillægget for afdragsfrihed ændres fra 0,15 til 0,25 procentpoint.

I skemaet kan du se, hvad ændringerne betyder for dig.

Spar gebyrer inden 1. april 2013, hvis du
• omlægger FlexLån® F1 eller
F2 til et fastforrentet lån eller FlexGaranti® (gebyrfritagelsen gælder lånesagsgebyr, tinglysningsaftale og kurtage til Realkredit Danmark)
• skifter fra FlexLån®F1 til fx F3 eller F5 i forbindelse med
rentetilpasning af dit lån (gebyr for profilskifte)
Ring på 70 15 15 16 og hør mere.

Bidragssatsen beregnes af din restgæld, og bidraget er minimum 800 kr. / 110 EUR pr. lån pr. år.
Kursskæring, hvis du har FlexLån®

Fra den 1. oktober 2012 forhøjer vi kursskæringen ved refinansiering af alle typer FlexLån® til 0,20 kurspoint.
Spørgsmål

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på 70 15 15 16, mandag til torsdag kl. 9-21, fredag kl. 9-17 og lørdag og søndag kl. 10-16, eller skrive til os via www.rd.dk, hvor du også finder flere informationer om ændringerne.
Med venlig hilsen Realkredit Danmark

Jeg kan ikke gennemskue hvad det betyder for bidragskurven i forhold til fast forrentede annuiteter og belåningsgraden. Hvad jeg kan se er at alt over 60% flex får et smæk af de store. Prisbladet er ikke voldsomt oplysende - og i modstrid med juli 2012 prisblad indeholder prisblad oktober 2012 yderligere prisforhøjelser.

Plyds skrev:Ja det er ikke gratis at have 0 i rente!

Så kan man kalde det bidrag.

Fra lillebror-forummet aka. klakørtidende ;-): http://epn.dk/privat/bolig/priser/article4815531.ece

Lars_HH skrev:Fra lillebror-forummet aka. klakørtidende ;-): http://epn.dk/privat/bolig/priser/article4815531.ece

"Men bliver man boende i en længere årrække, betyder det ikke så meget. Historisk ved vi jo, at boligpriserne svinger. Så har man en længere tidshorisont, behøver det ikke være et problem," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Næææ; men hvad nu hvis man SKAL til at betale afdrag til næste år, så er den tidshorisont lissom hen til næsetippen.
Deraf så mange skeløjede bankvurderinger.

Men sjovt nok er et indlæg jeg skrev for et halvt års tid siden et helt andet sted det eneste interessante på boliga...

Nå - så er ca. 50% af boligboblen altså væk - så mangler vi de næste 25 - 30%, så er vi så små ved at være neden i fornuftige niveauer, hvor alm mennesker med alm løn kan købe sig 140 m2 fra 1970'erne i forstæderne.
Tager det to eller tre år, at nå der til?

Hvorfor er det egentlig, at økonomerne, pressen og politikkerne er 2 - 3 år bag efter os andre? Jeg mener - der står jo ingen NYHEDER i pressen - ikke for os i alt fald!

Kunne det skyldes, at man først offentliggør sandheden når den efterhånden er blevet så tydelig og uomgængelig at selv "Maren i kæret" kan se den uden briller?

Flertallet af folk vil jo efterhånden tilsyneladende helst holdes for nar, og friholdes for dybere tankevirksomhed.. Jo jo - den slags er da også så besværlig.....

Plyds skrev:Nå - så er ca. 50% af boligboblen altså væk - så mangler vi de næste 25 - 30%, så er vi så små ved at være neden i fornuftige niveauer, hvor alm mennesker med alm løn kan købe sig 140 m2 fra 1970'erne i forstæderne.
Tager det to eller tre år, at nå der til?

Hermed forudsætter Du, at vi ikke KOM fra en boligboble.

Det pudsige er, at boligpriserne ikke må falde mere - ellers koster det bankerne livet - det gør det så.

jamen det er jo en politikers paradis, at befolkningen er mere optaget af x-factor, eller "kongerne på rømø" eller de unge mødre, eller hvad ved jeg.

Dermed kan de jo udøve sin magt som det passer dem, uden et eneste fjols stiller spørmål ved deres gerninger, eller mangel på samme.

og ja folket bliver dummere og dummere. det er jo bevist at de yngre generationer er dummere end forældrene, hvilket er første gang de sidste 100 år, det sker.

http://www.economist.com/node/21560599?fsrc=scn%2Ffb%2Fwl%2Fpe%2Fsearchingforsolidground

På verdensplan - se Japan

Lars_HH skrev:http://www.economist.com/node/21560599?fsrc=scn%2Ffb%2Fwl%2Fpe%2Fsearchingforsolidground

På verdensplan - se Japan

Ja det er overraskende at det ikke har stabiliseret sig efter 20 år.

Nyt fra Grækenland: https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Rja45eLZVVo#!

Men er der en global bund denne gang? http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2012/wp12217.pdf

Interessant at se generationernes førstegangskøberes priser:

Da 68erne skulle have hus steg de moderat 17%
Da 80erne skulle have hus steg den endnu mere 34%
Da 00erne skulle have hus gik prisen gennem taget 41%

Side 37

00erne er dem der er færrest af.

Lars_HH skrev:Men er der en global bund denne gang? http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2012/wp12217.pdf

Det jeg så indledningen var, at finansieringsmulighederne spiller en central rolle.
Problemet er at denne gang er kvæstelserne i det finansielle system så alvorlige, at vi ikke bare kan regne med "business as usual".

Vi har BÅDE en global boligkrise OG en global finanskrise, der så oven i købet vekselvirker på noget nær den værst tænkelige måde.

Uffe skrev:Interessant at se generationernes førstegangskøberes priser:

Da 68erne skulle have hus steg de moderat 17%
Da 80erne skulle have hus steg den endnu mere 34%
Da 00erne skulle have hus gik prisen gennem taget 41%

Side 37

00erne er dem der er færrest af.

Det er sådan set logisk nok.

Hvor smøremidlet i dansk økonomi før1975 var lave energipriser samt industriproduktion, så blev det derefter stadig større gæld og stadig lempeligere lånebetingelser. Indtil man opfandt "afdragsfrihed" og kort derefter en rente på "0".

Vi er mao. i slutningen af en epoke. Faktisk i slutningen af adskillige epoker. Men bare rolig rolig samfundet skal nok overleve. Vi ingeniører finder de skruer, der skal strammes op. At Lars Tyndskid fra Udkantdanmark om 20 år ikke har råd til at varme hytten op med grøn strøm, gider vi - og især vore politikere - ikke snakke om.

/BF

Det bliver vist ikke vindskruen vi vinder på: http://www.business.dk/green/forbrugerne-taber-paa-kaempe-vindpark

Lars_HH skrev:Det bliver vist ikke vindskruen vi vinder på: http://www.business.dk/green/forbrugerne-taber-paa-kaempe-vindpark

Prøv at se, hvad der skete i Tyskland, hvor energiministeren Röttgen først blev forsøgt afsat til Nordrhein-Westfalen - det gik så ikke: Fjolset lavede et katastrofevalg for CDU. Så måtte "Mutti" skride til en regulær fyring.

Det er som med alle religioners patentløsninger: De kan i visse sammenhænge betyde en delløsning; men bliver af fanatikere først overdrevet og ender i en absurd farce!
Det er ligesom det religiøse forbud mod svinekød - det er sådan set fornuftigt nok under de veterinære forhold, man havde frem til middelalderen, fordi svin er så hårdføre, at de kan leve med de forfærdeligste sygdomme i langtid og fortsætte med at grynte.

Onsdags-analysen: Puster forkerte boligtal til krisen?

Af Ulrikke Ekelund, cheføkonom, BRFkredit

Rentetilpasningslån bliver ofte udråbt til den store synder især i kombination med afdragsfrihed.

Det er lidt synd, for der kan være mange gode grunde til at vælge dels rentetilpasningslån dels afdragsfrihed.

Jeg vil derfor gerne forsøge at aflive myten om, at rentetilpasningslån er noget, Fanden har skabt på en dårlig dag.

Ser vi først på afdragsfrihed, kan den – brugt med omhu – betyde en gevinst på mange tusind kroner for de danske husholdninger.

Køber du f.eks. en bolig til 2.5 mio. kr. med et afdragsfrit F1-lån, og bruger du de udskudte afdrag til at afdrage på bankgælden, vil du have betalt dit banklån allerede efter fem år i stedet for 25 år og samtidig øget din opsparing i boligen med ca. 30.000 kr.

Det er da en god forretning, der til at tage at føle på.

Ser vi dernæst på rentetilpasningslånet, er det selvfølgelig rigtigt, at boligejere med rentetilpasningslån er mere rentefølsomme end boligejere med fast rente, hvilket stiller flere krav til boligejerens økonomi.

Det, man dog ofte glemmer, er, at rentetilpasningslån fungerer som en automatisk stabilisator.

Dvs. når økonomien går i stå, falder renten og hjælper boligejerne, mens opgang i økonomien har den modsatte effekt og får renterne til at stige og rammer således boligejere på pengepungen.

Normalt hylder økonomer den slags egenskab hos skatter og afgifter. Der er jo ingen der taler om, at momsen skal afskaffes, fordi danskerne risikerer at betale mere i moms i opgangstider.

Endnu en bundrekord
Dansk og international økonomi har det forsat svært, hvorfor vi netop har set denne stabiliserende effekt i spil.

Det skete i sidste uge, da vi gennemførte efterårets salg af obligationer for kunder, der skal have ny rente på deres rentetilpasningslån per 1. oktober.

Her satte renten endnu en bundrekord. 0,37 pct. landende renten for et 1-årigt rentetilpasningslån på, hvilket betyder, at et lån på en mio. kr. uden afdrag hver måned koster 504 kr. mindre efter skat sammenlignet med sidste år.

Er der tale om et lån med afdrag, er besparelsen på 163 kr. efter skat. Når der er så stor forskel, skyldes det, at en del af den sparede rente bliver til afdrag.

Det betyder, at man afdrager mere på rentetilpasningslån under lavkonjunkturer sammenlignet med et fastforrentet lån.

At det ikke blot er tom snak, det her med at rentetilpasningslån stabiliserer økonomien, ses ved at betragte tvangsauktionsstatistikken.

Selv om finanskrisen var en af de mest dramatiske kriser i nyere tid, kom antallet af tvangsauktioner kun op på en tredjedel af niveauet af eksempelvis Kartoffelkuren.

Tæt på bunden
Kunsten med et rentetilpasningslån er at springe på i nedgangstid og komme ud, når vi rammer bunden, og renterne på rentetilpasningslånet og de fastforrentede lån stiger. En svær kunst som er med til at give rentetilpasningslån deres dårlige og lidt ufortjente ry.

Personligt tror jeg, vi er tæt på bunden.

Det betyder dog ikke, at jeg forventer renterne begynder at stige i morgen. Resten af året vil renterne svinge frem og tilbage, men frem mod vinterens store rentetilpasning, vil trenden være marginalt stigende.

Det er bedring primært i den amerikanske økonomi, som jeg lægger til grund for denne stigende trend.

Samtidigt er det en meget stor mængde obligationer, der skal sælge ved vinterens rentetilpasning. Ca. 415 mia. kr., hvilket alt andet lige lægger et opadgående pres på renterne. Hvad der dog trækker i den anden retning er gældskrisen i Europa.

Vælg det rette lån
Er du en af de boligejere, som får ny rente per 1. oktober, kan du blot læne dig tilbage og nyde den lave ydelse frem til næste rentetilpasning.

Er du til gengæld en af de mange boligejere, som skal have ny rente til 1. januar, er det tid til at gøre op, hvad der skal ske med dit lån. Fristen for ændringer er nemlig den 31. oktober 2012.

Tror du, at bunden er nået, og renterne vil begynde at stige herfra, bør du søge mod et fastforrentet lån alternativt flytte længere ud på rentekurven i f.eks. F3 eller F5.

Tror du, at renterne har nået bunden og vil blive her i flere år, bør du ligge i et rentetilpasningslån med kort fastrenteperiode.

Tror du, at renterne skal falde yderligere, bør du vælge et F1.

Lad mig til sidst understrege:

Der er ikke et lån som er bedre end et andet. Om et lån er godt eller skidt afhænger af den økonomi, som skal bære lånet.

sidste defensorat.

Vi får håbe.

http://www.business.dk/finans/bernstein-haelder-benzin-paa-cibor-baal

Jeg har lån med udgangspunkt i CIBOR fastsættelse.

Lars_HH skrev:http://www.business.dk/finans/bernstein-haelder-benzin-paa-cibor-baal

Jeg har lån med udgangspunkt i CIBOR fastsættelse.

Ja, det bliver jo unægtelig spændende.

Kronen svækkes kraftigt mod Euro'en: http://www.valutakurser.dk/currency/showgraph.aspx?valutaid=233058