Doom/LHH's økonomiske prognoser og kommentarer

BamsesFar skrev:

Lars_HH skrev:Kickstart ?!!?: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR352.pdf

Joh, men de der håndværkerfradrag / solcellerabatter mv. fremskynder jo blot aktiviteten eet år eller to.

Året efter bliver pisset koldt. Mon ikke at den faktor så småt allerede ses nu?

Derudover kan jeg jo med lige så god ret påstå, at "det langsigtet holdbare niveau" for byggebeskæftigelsen er 100.000 mand? Der har været politisk drevne bobler så længe, at ingen kender dette niveau længere, da alle har pudset hinandens sko i alt for mange år.

Hvad var niveauet f.eks. i 2007, da vi lige var kommet 100% igennem Kartoffelkuren? Det må være det sidste faste holdepunkt, selvom Nyrup allerede var i gang med sit eget boblepusteri dengang?

/BF

BamsesFar skrev:

Thomas skrev:Gud diskuterer i stadigvæk om der er en bund?

Næ, vi leder bare efter ham, der kan låne os de næste penge, så vi kan komme ud af "krisen".

/BF

Skizo skrev:
Edit: Din kommentar går på motiv, jeg forholder mig kun til hvad markedet forventer der sker (og ikke til hvorfor den forventer det)

Skizo skrev:Jeg tillader mig lige at uddybe nærmere på det med negative renter på stats obligationer / indskudsbeviser.

Det at de korte (<=2år) koblet med at rente på indskudsbeviser er stort set nul (og muligvis går negativ) er for mig et udtryk for at inter bank markedet er brudt sammen - hvilket så siger ret mig om hvorvidt man kan stole på CIBOR eller ej.

At de lange renter (10 årig) er gået negativ siger at obligations markedet forventer deflation (på den ene eller anden måde), kigger man på aktie markederne så forventer det inflation / øget økonomisk aktivitet - En af dem tager fejl. Historisk set så har obligations markedet altid ret, men måske det er anderledes denne gang

Så har vi så hvorfor forventer obligations markedet deflation. Og der er umiddelbart flere muligheder:
- Vi er stadig på den forkerte side af en kredit bobbel, og det der kommer når en kredit bobbel springer er deflation.

- Den danske krone er bundte af fast kurs politik mod Euroen. ECB har printet som åndsvage, og det ligger i kortene at de har tænkt sig at fortsætte med det. Nationalbanken har IKKE printet. Dvs. ECB devaluere (printer) og Nationalbanken devaluere ikke, det hænger ikke samme med fast kurs politik.

- Der er nogen der spekulere mod kronen. Dvs. spekulere i at vi bliver nød til at revaluere. Spekulativt, men så igen det er lidt en no brainer trade hvis man har den nødvendige kapital og tid (downside risk er at man får negativ renter, upside er at vi revaluere med 25%+).

Skizo skrev:

Thomas skrev:1) Har Nationalbanken ikke printet penge??? Onkel Nils har ellers lige fortalt, at han hæver lånerammen med 75-100 mia. DKK - den arme mand står og rusker i spritdublikatoren så sveden står i kaskader!

Det er forskel på at låne ud mod aktiver der har værdi og så låne ud mod toiletpapir - ECB er efterhånden nået dertil hvor man ikke engang behøver brugt toiletpapir, man kan nøjes med løftet om det.

I realiteten så kan Nils tage den likviditet retur uden at det smadre hele system (det kommer til at gøre nas, men det kan gøres). ECB kan på ingen måde trække den likviditet retur. Gør de det, eller bare siger de vil gøre det, så crasher hele systemet øjeblikkeligt.

Så jeg holder mig til at markedet godt ved at der er en ikke realiseret devaluering af Euroen i forhold til DKK (og den er ikke realiseret fordi vi har fast kurs politik).

Thomas skrev:2) Jeg tror ikke, at der er nogen, der spekulerer mod kronen - altså ikke i den forstand, at de tror at vi revaluerer. Vi er simpelt hen for små.

Delvist enig. Det oplagte mål lige nu er Schweiz, og det er ret tydeligt at se at gud og hver mand går efter at bryde SNBs EUR/CHF 1,2 bund - Uenigheden opstår i at jeg faktisk tror der er danske banker der specifikt køber danske stats obligationer for at stampe dem ved ECB.

Thomas skrev:3) Det, der er problemet er at der er nok noget kørende med de tyske banker, hvorfor vi nok klogeligt skal holde os til Bundesbank.

Vi skal absolut holde os til Bundesbank, ikke mindst politikken med at tilbyde likviditet mod fornuftig sikkerhed (ingen brugt toiletpapir tak).

Thomas skrev:Vi kommer tilbage til at hovedproblemet er, at interbank markedet er brudt sammen - og reelt har været det i et par år. Derfor skal bankerne opbygge en likviditet, så de kan betale deres regninger - det skal der laves penge til.
Normalt vil man nok i bankerne køre med en mindre kontantbeholdning: For at kunne låne mere ud; det sker ikke i øjeblikket.
Det er den anden side af kreditklemmen - man er nød til at holde en større kontantbeholdning.

Jeg tror helt ærligt at tabene er for store til at de kan svedes ud. I hvert fald hvis forventning er at det kan gøre på <20 år.

Skizo skrev:

Thomas skrev:Tvivler - fordi det lån Danske Bank har - krævede en direkte garanti fra Nationalbanken. Lånet til BRF er ydet af Nationalbanken direkte.
Tror du virkelig ikke at danske banker kan stampe i ECB - uden at Onkel Nils får det af vide med CIR-nr., personnummer, fuld DNA profil og præference i sokker??
Hvordan tror DU, at Onkel Nils har det med griseavlerbanker og Jyske træhoveder, der more sig med at spekulere imod kronen?
Undskyld mig! Men når Onkel Nils opdager sådanne snotnæser, så bliver han sur - rigtig sur - og så bliver han særdeles ubehagelig! Tro mig: De vil have Finanstilsynet endevende hele bulen - inklusiv bankdirektørens udsøgte samling af pornografi!

Jeg ved at Danske Bank var inde og hente €1,5 Milliarder i December (LTRO1) og €4 Milliarder i Februar (LTRO2).

Og btw. jeg skrev danske banker og ikke danske bank (kan dog se at det kun er danske bank der har benyttet sig af LTRO faciliteten).

Lars_HH skrev:Hvem forlader Euroen først Grækenland, Finland - eller Tyskland? http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/protestaufruf-der-offene-brief-der-oekonomen-im-wortlaut-11810652.html

Lars_HH skrev:Klassisk eksempel på begrebet Moral Hazard. Systemet vil kollapse fuldkommen en dag: http://epn.dk/privat/bolig/finans/article4805361.ece?partner=pol

Det skyldes nemlig ikke, at boligejere med rentetilpasningslån vender deres lån ryggen, men derimod at boligejere med et dyrt fastforrentet lån bytter det ud med et nyt med en lavere rente.

»Nyudlånet af fastforrentede lån er faktisk gået tilbage i udbredelse. Således har indfrielserne af fastforrentede lån været større end udbetalingerne af fastforrentede lån med godt 8 mia. kr. i første halvår af 2012. Det betyder, at der er flere låntagere med fastforrentede lån, der ved konvertering har søgt over mod variabelt forrentede lån, end der er låntagere, der er gået den modsatte vej,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.