Deflation, ...

Jeg tror Du har uhyggeligt meget ret i den påstand Plyds.

Har bemærket, at diverse banksælgere er ude med budskabet om, at de private investorer som ikke stiger på aktievognen nu, de risikerer ingen forrentning at få. Det er præcis ligesom de samme banksælgere i 2008 mente, at for folk med lidt opsparing i banken kunne det jo være en udmærket ide at købe nu (altså i 2008 /09) hvor udbuddet var stort.

Så i øjeblikket gælder det om at få folk til at tømme bankbøgerne og købe aktier i det "evigt" stigende marked. Så bliver der jo flere om at bære tabet når boblen springer.

SortKaffe skrev:Jeg tror Du har uhyggeligt meget ret i den påstand Plyds.

Har bemærket, at diverse banksælgere er ude med budskabet om, at de private investorer som ikke stiger på aktievognen nu, de risikerer ingen forrentning at få. Det er præcis ligesom de samme banksælgere i 2008 mente, at for folk med lidt opsparing i banken kunne det jo være en udmærket ide at købe nu (altså i 2008 /09) hvor udbuddet var stort.

Så i øjeblikket gælder det om at få folk til at tømme bankbøgerne og købe aktier i det "evigt" stigende marked. Så bliver der jo flere om at bære tabet når boblen springer.

Dine tanker er her også  

Tak Åge. Det er jo altid rart at vide der er nogen ude i den store verden som har de samme tossede tanker som jeg. Især når disse "nogen" er ret berømte for at kunne forudse økonomiske hændelser

SortKaffe skrev:Tak Åge. Det er jo altid rart at vide der er nogen ude i den store verden som har de samme tossede tanker som jeg. Især når disse "nogen" er ret berømte for at kunne forudse økonomiske hændelser

Det passer sammen - ganske rigtigt.

SortKaffe skrev:Jeg tror Du har uhyggeligt meget ret i den påstand Plyds.

Har bemærket, at diverse banksælgere er ude med budskabet om, at de private investorer som ikke stiger på aktievognen nu, de risikerer ingen forrentning at få. Det er præcis ligesom de samme banksælgere i 2008 mente, at for folk med lidt opsparing i banken kunne det jo være en udmærket ide at købe nu (altså i 2008 /09) hvor udbuddet var stort.

Så i øjeblikket gælder det om at få folk til at tømme bankbøgerne og købe aktier i det "evigt" stigende marked. Så bliver der jo flere om at bære tabet når boblen springer.

Jeg tror, det er rigtigt.

Der er INGEN grund til at aktier skal stige.

Apropos forbruget. Vi har gennem nogen tid set faldende forbrug. Årsagerne er mange, alt efter hvor i verden vi er og hvem i samfundet vi set på, men den overordnede tendens er, at der skrues langt, langt ned for forbruget, enten fordi er ikke er penge til at forbruge for (f.eks. spanian, grækenland, USA, DK her flextumper), eller i DK fordi de sociale ordninger (Flexicurity) er blevet udvandet så meget, at folk mener, at de bør have 3 - 6 mrds løn på bankbogen.
Forbruget er reduceret til det mest nødvendige, og mange ny køb bliver nu erstattet af brugtkøb eller bytte. (Genbrug).
Det er faktisk rigtigt godt, set fra meningmands side. Det er derimod katastrofalt for storbanker, store virksomheder og stater.
Aktierne skal nemlig falde under sådanne omstændigheder, i det handlen falder, og dermed virksomhederne omsætning og indtjening. Ergo vil der komme et kollaps i det overinflaterede aktiemarkeder, der primært - som sort kaffe skriver - er steget på gratis penge fra centalbankerne.
Jo mere genbrug og jo mere brugthandel (fritaget for moms) jo flere momsindtægter går staterne glip af.

Vi står altså over for punktering af flere af de helt store bobler. Og de multinationale store virksomheder som sidder på pengene sammen med de 20% rigeste, kommer til at sande, at hvis de skal holde gang i maskinen, så skal de tilføre middelklassen flere penge. Vil de så det? Nok ikke. Men det betyder så, at systemet må brænde sammen.

Det giver så mulighed for - hvis vi er kloge nok - at bygge noget andet op, hvor tingene fordeles på en anden måde.

Et af svarene kan være medarbejder ejerede virksomheder eller andelsselskaber, hvorved man sikrer sig at en del af overskuddet fra ens forbrug ender lokalt, i stedet for i en US banks lommer (DONG) som eks.

Da vi kun har vores arbejdskraft og tilbyde, mens 10 - 20% sidder på pengene, og de derfor kan automatisere, og dermed gøre os andre overflødige, så kan en del af svaret også være mere lokal produktion og mindre import (både på lands og regionsplan).
F.eks. hver gang folk køber et brød i netto, ender pengene i en koncern i Århus eller Frankfurt, og ikke hos den lokale bager, som lønner 3 lokale folk.
med den effektivitet vi efterhånden har (e-mail frem for brevpost som eks.) hvorfor skal vi så finde os i, at 40% skal arbejde 40 - 60 timer om ugen, og brandskattes for at 60% går hjemme på overførsel?
Var det så ikke bedre, at nedsætte arbejdstiden til 30 timer pr. uge og give flere en meningsfuld tilværelse.

Vi bliver i de kommende år tvunget til at redefinere, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund, og at vedblive med at flyde lommer på rige og multinationale selskaber er IKKE vejen frem.

Vi skal som borgere til at tage magten over vores egne liv tilbage - på den ene eller den anden måde.

Plyds skrev:Et af svarene kan være medarbejder ejerede virksomheder eller andelsselskaber, hvorved man sikrer sig at en del af overskuddet fra ens forbrug ender lokalt, i stedet for i en US banks lommer (DONG) som eks.

 
Det er skam også godt for miljøet. Mindre transport / indpakning og alt det der.

Medeje er også den bedste måde at sikre en vis forståelse for tilblivelsen af værdi --> Man skal ikke malke koen til døde. Der kommer næppe en ny, da startbarriererne er for store.

/BF

Som sædvanligt meget enig med Plyds. Købekraften siver langsomt ud af vores samfund. Officielt har den europæiske union nu 120 millioner fattige, ud af en samlet befolkning på 505 millioner.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=751

Det tal frygtes at stige til 147 millioner inden år 2025 !

En af årsagerne til det er gået så galt / forventes at gå endnu værre er, at den private jobskabelse er gået næsten i stå. Alt for mange initiativrige personer bliver efter min mening stoppet af et bureaukrati der er gået amok, med tilhørende tårnhøjt skattetryk til følge.

En anden årsag er akkumuleringen af værdier og velstand på samfundets aller højeste top. Folk der tjener millioner har en ret lille forbrugskvote, og den marginale forbrugskvote er endnu mindre. Så når pengepolitikken understøtter de aller rigeste indkomst, samtidig med de ekstra penge der trykkes ikke siver ned i systemet, så vil forbruget falde.

En tredje årsag er indvandingen.

http://inequalitywatch.eu/spip.php?article99&lang=en

Af tabellerne kan ses, at indvandrere er i flere lande vejer tungt i fattigdoms indeksene. I Grækenland f.eks. er over 42 % af indvandrerne havnet i fattigdomsgruppe, I Spanien er tallet 30 % og i Danmark 28,6 %. Når det står så galt til kan man jo diskuterer om det skyldes racisme eller om indvandrere fra ikke vestlige lande generelt er umulige at integrerer. Svaret afhænger nok af ens politiske temperament. En ting er sikkert, vores sociale systemer belastes meget hård af disse fakta, og det gør skatterne også.

Hvordan hulen vi får os møvet ud af den her gælds fælde er ikke nemt at sige, men et godt bud efter min mening er faldende lønninger og priser, så købekraften i det mindste fastholdes, mens konkurrenceevnen øges. Det vil muliggøre tilbageførsel af nogle af de arbejdspladser som er gået tabt i globaliserings processen.

SortKaffe skrev:....
Hvordan hulen vi får os møvet ud af den her gælds fælde er ikke nemt at sige, men et godt bud efter min mening er faldende lønninger og priser, så købekraften i det mindste fastholdes, mens konkurrenceevnen øges. Det vil muliggøre tilbageførsel af nogle af de arbejdspladser som er gået tabt i globaliserings processen.

Dem der sidder i gælds fælden kommer ikke ud - nogensinde: De bliver noget, de dør fra. Det viser alle tidligere erfaringer. Købekraften skal såmænd nok fastholdes.

De steder i landet, der kommer vækst bliver dér, hvor der er billige boliger. Her rækker lønnen ganske enkelt længere.

Indvandrerne er ganske enkelt tabt. De kommer aldrig videre. De bor steder, hvor beskæftigelsen vil falde - og falde. Det er der heller ikke noget nyt i med storbyslum. Man kan bare se Detroit. Befolkningen er nærmest halveret, så der kun er slum tilbage. Jeg tror ikke på nogen udvandring igen. De tager ikke tilbage, hvor de kom fra, for der ser endnu værre ud. Der er heller ikke andre, der vil have dem.

Problemet er, at de bedste indtægter i København kan ikke komme væk. Det er mellem laget mellem de fallerede luksusfugle og indvandrerne, der vil flytte ud af Hovedstanden til arbejdspladser og boliger til en rimelig pris. Problemet er, at p.gr.a. udligningen, så er dette lag ikke så forfærdelig stort. Samtidig er der en arbejdsløshed i de områder, de skulle flytte hen til, som først skal opsuges.

SortKaffe skrev:Som sædvanligt meget enig med Plyds. Købekraften siver langsomt ud af vores samfund. Officielt har den europæiske union nu 120 millioner fattige, ud af en samlet befolkning på 505 millioner.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=751

Det tal frygtes at stige til 147 millioner inden år 2025 !

En af årsagerne til det er gået så galt / forventes at gå endnu værre er, at den private jobskabelse er gået næsten i stå. Alt for mange initiativrige personer bliver efter min mening stoppet af et bureaukrati der er gået amok, med tilhørende tårnhøjt skattetryk til følge.

En anden årsag er akkumuleringen af værdier og velstand på samfundets aller højeste top. Folk der tjener millioner har en ret lille forbrugskvote, og den marginale forbrugskvote er endnu mindre. Så når pengepolitikken understøtter de aller rigeste indkomst, samtidig med de ekstra penge der trykkes ikke siver ned i systemet, så vil forbruget falde.
.

Vi skubber jo også selv på processen hver dag. I vores uendelige dumhed bæller vi cola i os, og sender vores penge til USA, og vi køber Kina skrammel, fabrikeret hos fabrikker, der er outsourset fra vesten, men til kineserløn osv.
Vi sender umådelige summer ud og væk, og i lommerne de de ringe hver dag.

Heldigvis er der en massiv genbrugsbølge i gang, som en modreaktion på 00'ernes overforbrug.

Det vi så mangler, er at tage virksomhederne og jobbene tilbage. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre 100%, men meget kan dog gøres, og forhåbentligt så meget at vi kan holde vores betalingsbalance positiv.

Som sagt så har de ringe pengene til at flytte fabrikkerne eller automatisere, og så står vi der med vores overflødige arbejdskraft og tomme lommer.

Svaret på det må være, at vi øger vores lokale produktion og forbrug. Dvs. handler hos den lokale bondemand, bager, frem for i de store kædebutikker. Arbejd for at få lokale og danske produkter ind i de butikker vi handler i, og kvalitet frem for kinalort. Og at vi som lønmodtagere giver os til at eje vores egne virksomheder, enten som med eje, eller som cooperativer, sådan som f.eks. mange af vores energiselskaber stadigt er. (Heldigvis for det).

De blive nok lidt dyrere, men vi kan jo sagtens undvære meget af det skrammel vi går og køber i kedsomhed, og købes der kvalitet, kan det jo sælges som brugt, og så holder vi pengene i landet, og sparer oven i resourcer.

Det er en stærk trend.:
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2201067/genbrugselsker-jeg-saetter-nok-graensen-ved-at-koebe-undertoej-paa-den-blaa-avis/

Plyds skrev:

SortKaffe skrev:Som sædvanligt meget enig med Plyds. Købekraften siver langsomt ud af vores samfund. Officielt har den europæiske union nu 120 millioner fattige, ud af en samlet befolkning på 505 millioner.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=751

Det tal frygtes at stige til 147 millioner inden år 2025 !

En af årsagerne til det er gået så galt / forventes at gå endnu værre er, at den private jobskabelse er gået næsten i stå. Alt for mange initiativrige personer bliver efter min mening stoppet af et bureaukrati der er gået amok, med tilhørende tårnhøjt skattetryk til følge.

En anden årsag er akkumuleringen af værdier og velstand på samfundets aller højeste top. Folk der tjener millioner har en ret lille forbrugskvote, og den marginale forbrugskvote er endnu mindre. Så når pengepolitikken understøtter de aller rigeste indkomst, samtidig med de ekstra penge der trykkes ikke siver ned i systemet, så vil forbruget falde.
.

Vi skubber jo også selv på processen hver dag. I vores uendelige dumhed bæller vi cola i os, og sender vores penge til USA, og vi køber Kina skrammel, fabrikeret hos fabrikker, der er outsourset fra vesten, men til kineserløn osv.  
Vi sender umådelige summer ud og væk, og i lommerne de de ringe hver dag.

Heldigvis er der en massiv genbrugsbølge i gang, som en modreaktion på 00'ernes overforbrug.

Det vi så mangler, er at tage virksomhederne og jobbene tilbage. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre 100%, men meget kan dog gøres, og forhåbentligt så meget at vi kan holde vores betalingsbalance positiv.

Som sagt så har de ringe pengene til at flytte fabrikkerne eller automatisere, og så står vi der med vores overflødige arbejdskraft og tomme lommer.

Svaret på det må være, at vi øger vores lokale produktion og forbrug. Dvs. handler hos den lokale bondemand, bager, frem for i de store kædebutikker. Arbejd for at få lokale og danske produkter ind i de butikker vi handler i, og kvalitet frem for kinalort. Og at vi som lønmodtagere giver os til at eje vores egne virksomheder, enten som med eje, eller som cooperativer, sådan som f.eks. mange af vores energiselskaber stadigt er. (Heldigvis for det).

De blive nok lidt dyrere, men vi kan jo sagtens undvære meget af det skrammel vi går og køber i kedsomhed, og købes der kvalitet, kan det jo sælges som brugt, og så holder vi pengene i landet, og sparer oven i resourcer.

Det er en stærk trend.:
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2201067/genbrugselsker-jeg-saetter-nok-graensen-ved-at-koebe-undertoej-paa-den-blaa-avis/

Der overser i noget fundamentalt: Nemlig at den teknologi, man går ind i en krise med, er ikke den samme som man går ud med.

Der er nok ikke så meget tale om bølger i økonomien som en stadig afvikling og stadig opbygning.

BNP = e^-at + e^bt, hvor a er den årlige afviklingshastighed og b er den årlige vækst.

Kun når disse to er omtrent lige store, får man den stabile vækst. De kommer imidlertid let ud af trit med hinanden - eller rettere de er faktisk aldrig i trit. Det ser udefra ud som bølger; men er faktisk en sum af to (eller rettere mange) tendenser.

Thomas skrev:

Plyds skrev:

SortKaffe skrev:Som sædvanligt meget enig med Plyds. Købekraften siver langsomt ud af vores samfund. Officielt har den europæiske union nu 120 millioner fattige, ud af en samlet befolkning på 505 millioner.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=751

Det tal frygtes at stige til 147 millioner inden år 2025 !

En af årsagerne til det er gået så galt / forventes at gå endnu værre er, at den private jobskabelse er gået næsten i stå. Alt for mange initiativrige personer bliver efter min mening stoppet af et bureaukrati der er gået amok, med tilhørende tårnhøjt skattetryk til følge.

En anden årsag er akkumuleringen af værdier og velstand på samfundets aller højeste top. Folk der tjener millioner har en ret lille forbrugskvote, og den marginale forbrugskvote er endnu mindre. Så når pengepolitikken understøtter de aller rigeste indkomst, samtidig med de ekstra penge der trykkes ikke siver ned i systemet, så vil forbruget falde.
.

Vi skubber jo også selv på processen hver dag. I vores uendelige dumhed bæller vi cola i os, og sender vores penge til USA, og vi køber Kina skrammel, fabrikeret hos fabrikker, der er outsourset fra vesten, men til kineserløn osv.  
Vi sender umådelige summer ud og væk, og i lommerne de de ringe hver dag.

Heldigvis er der en massiv genbrugsbølge i gang, som en modreaktion på 00'ernes overforbrug.

Det vi så mangler, er at tage virksomhederne og jobbene tilbage. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre 100%, men meget kan dog gøres, og forhåbentligt så meget at vi kan holde vores betalingsbalance positiv.

Som sagt så har de ringe pengene til at flytte fabrikkerne eller automatisere, og så står vi der med vores overflødige arbejdskraft og tomme lommer.

Svaret på det må være, at vi øger vores lokale produktion og forbrug. Dvs. handler hos den lokale bondemand, bager, frem for i de store kædebutikker. Arbejd for at få lokale og danske produkter ind i de butikker vi handler i, og kvalitet frem for kinalort. Og at vi som lønmodtagere giver os til at eje vores egne virksomheder, enten som med eje, eller som cooperativer, sådan som f.eks. mange af vores energiselskaber stadigt er. (Heldigvis for det).

De blive nok lidt dyrere, men vi kan jo sagtens undvære meget af det skrammel vi går og køber i kedsomhed, og købes der kvalitet, kan det jo sælges som brugt, og så holder vi pengene i landet, og sparer oven i resourcer.

Det er en stærk trend.:
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE2201067/genbrugselsker-jeg-saetter-nok-graensen-ved-at-koebe-undertoej-paa-den-blaa-avis/

Der overser i noget fundamentalt: Nemlig at den teknologi, man går ind i en krise med, er ikke den samme som man går ud med.

Der er nok ikke så meget tale om bølger i økonomien som en stadig afvikling og stadig opbygning.

BNP = e^-at + e^bt, hvor a er den årlige afviklingshastighed og b er den årlige vækst.

Kun når disse to er omtrent lige store, får man den stabile vækst. De kommer imidlertid let ud af trit med hinanden - eller rettere de er faktisk aldrig i trit. Det ser udefra ud som bølger; men er faktisk en sum af to (eller rettere mange) tendenser.

Nu bevæger du dig ind på det aller dybeste sølvpapirshatte territorium.....

Men 47 og Rødekro er der selvfølgelig allerede - og de er jo blevet ophævet til "tv-eksperter" på det sidste, så hvad fanden   

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
Nu bevæger du dig ind på det aller dybeste sølvpapirshatte territorium.....

Men 47 og Rødekro er der selvfølgelig allerede - og de er jo blevet ophævet til "tv-eksperter" på det sidste, så hvad fanden   

Mvh
Cirb

Nu er der ikke noget specielt i at tilpasse en række observationer til en Fourier-analyse: Det er om at lave en liniær regression: Man vil altid kunne lave en bedste streg gennem en flok datapunkter. Hvor god den liniære model så er - det er et ganske andet spørgsmål, som korrelationskoefficienterne gerne afslører noget om . Tilsvarende med bølgefunktioner: Inddrager man nok frekvenser, så kan man altid få en perfekt samvariation - problemet er bare, at man løber tør for frihedsgrader.

Det, jeg er på jagt efter er, hvad den bagved liggende funktionelle natur er. Her mener jeg, at den i overvejende grad er eksponentiel. At man så til enhver funktion kan komme med en polynomial approximation er selvfølgelig rigtigt - her er problemet så bare, at den approximation falder ned af stolen i samme øjeblik man bevæger sig ud over den tidsmæssige kant, der ligger i en ekstrapolation.

Nu er jeg så ikke klar over - så langt rækker min matematik ikke - om algebraens fundamentalsætning har en invers: Altså: Enhver funktion kan approximeres vilkårligt godt med anvendelse af en passende trigonometrisk eller eksponentiel linearkombination.
Ovenstående er i blot en principiel betragtning, der ikke tager højde for, at vi nok ikke taler så meget en linear kombination af simple eksponentielle funktioner; men nok nærmere logistiske kurver.

SortKaffe har i øvrigt - indirekte - været inde på tanken for år tilbage!

Nemlig, at der er et underliggende deflatorisk pres som følge af de stadig større stordriftsfordele. Det er der så også; men det er langt fra hele billedet.

Lad mig igen vende tilbage til eksemplet med C-130 Hercules. Den er produceret i 1500 eksemplarer og er nede på så lave stk. omkostninger, at det vil være galimatias at forsøge at lave noget, der er bedre til de opgaver C-130 kan klare. Ikke at det ikke jævnligt har været forsøgt.
C-17 Globemaster III er lavet i 259 eksemplarer - heller ikke noget ringe antal - den kunne nok anvendes til de opgaver en Hercules har - plus noget ekstra. Hercules er bare så meget længere nede af indlæringskurven at for sammenlignelige præstationer, så koster en Hercules vel det halve. En Globemaster III vil kunne produceres, så den kan alt, hvad en Hercules kan.
Det er faktisk så meget, at det strategiske transportbehov Danmark har, så er det billigere at få letterne til at flyve med nogle gamle Candid, der laster det dobbelte af en Hercules, hvor en Globemaster III laster 4 gange så meget.

Min pointe her er, at det deflatoriske pres fra masseproduktion er så stærkt, at der skal direkte et kvalitativt skift til, før end det kan retfærdiggøre noget andet.

Den pointe, som SortKaffe kom med i sin tid overser bare det kvalitative skift. Det er i det kvalitative skift, der ligger en vækst og dermed inflation. Sagen er jo, at den teknologi, man går ind i en krise med ikke er den samme som man kommer ud af den med.

Åh, det her bringer mindelser frem om et af de økonomiske begreber jeg virkeligt skulle slås med at forstå, lige efter jeg var startet på AU: "A contingency approach".

Nu sad man der i auditoriet, med en næsten helt ny studenterhue på, og troede man skulle til at lærer den evigtgyldige sandhed om hvorledes den komplicerede samfundøkonomi hang sammen, og så fik man at vide at al økonomisk teori var baseret på givne forudsætninger. Hvis forudsætningerne ikke var opfyldt, så kunne der sagtens forventes udfald, som var helt i uoverensstemmelse med den alment accepterede teori.

Det var næsten for meget for en 19 årig at forstå.

Nu, hvor 60 års fødselsdagen så småt begynder at true, står det måske en smule mere klart hvorfor al økonomisk teori kun er valid indenfor et ganske bestemt, og begrænset, område. Når man begynder at bevæge sig ud i kanten af teorien "gyldigheds" område, begynder der at ske noget.

Når der foretages indgreb, hvor man "trykker" på økonomien for at opnå et givent resultat, så opnår man af uforklarlige årsager et helt andet resultat, fordi der ikke er taget højde for om forudsætningerne for at opnå det ønskede resultat stadig er tilstede.

Jeg tror det er sådan med de cykliske teorier. Man kan nemt forklare fortidens hændelser med dem, men det er pokkers svært at forklare fremtiden med dem. Sikkert er det, at når en given teknologi er gennem implementeret i et samfund, så vil stykomkostningerne give sig til at falde, og så får vi deflation. Ny teknologi, nye behov og nye muligheder vil naturligvis ændre det deflatoriske scenarie, men det ubekendte "X" er her tilstede i meget tydeligt omfang. Man kan ikke planlægge hvornår den nye teknologi skal opfindes.

Så i den sammenhæng har Thomas jo ret. Kriser er bestemt af økonomiske hændelser, som ikke lader sig koordinere.

Til gengæld synes jeg der er masser af elementer i den nuværende krise, der let lader sig forklarer af manglende "contingency" i den økonomiske planlægning og den udførte økonomiske politik.

Det er klart, at finansieringen af boligmarkedet har været en stor vækstdriver fra den blev introduceret engang i 1950'erne og indtil ca. år 2000. Herefter overgår den fra at være vækstdriver til at være det modsatte, da man jo ikke har taget højde for at gæld har et mætningspunkt. Man omgår dette mætningspunkt kortvarigt ved at introducerer nye låneformer, men deres virketid er meget begrænset, da gældsmætningen jo allerede er indtruffet.

Manglende "contingency" er også åbenbar i den førte monetære politik. Vi ved fra 30'vernes krise at pengepolitiske lempelser var en del af løsningen på krisen. Derfor forsøger man sig selvfølgelig også med dette våben mod den nuværende krise. Med meget dårligt resultat. Årsagen hertil er jo åbenlys, man har aldrig kunne vinde en ny krig med våbnene fra den forrige.

Det er også derfor jeg er så obs på at finde uhensigtmæssigheder i krisehåndteringen, for meget tyder på vi bare er ved at grave os ned i et endnu dybere hul med de mange krisestyringstiltag.

Den førte pengepolitik fører til akkumulering af velstand hos de aller rigeste som jeg har forsøgt at bevise i tidligere indlæg. Men de monetære lettelser "siver" ikke ned i systemet. derfor kan vi ikke forvente os nogen vækst fra disse tiltag.

De finanspolitiske tiltag vi ser gennemført har jo heller ikke den effekt man har håbet på. Igen her hænger man fast i forældede forestillinger om værktøjernes anvendelse og virkemåde.

Se for eksempel på de mange investeringer i infrastruktur som vi oplever lige nu. det er klart, at i et samfund uden motorveje vil anlæggelsen af sådanne have en rimelig stor effekt på samfundets effektivitet. Men kan man gå ud fra, at anlægget af flere, eller større, bredere, motorveje vil have samme effekt. Nej vel.

Anlæg af jernbaner er et andet lignende eksempel. Forkortes rejsetiden mellem punkt A og B med to dage, så vil det have en voldsom effekt. Men vil en afkortning af rejsetiden mellem de samme to punkter på 10 minutter have samme effekt ? Nej vel.

Nu finansieres de mange infrastrukturprojekter jo med finanspolitiske stramninger andre steder i stats regnskabet. Udfra en teori om, at et øget arbejdsudbud pr. automatik betyder flere arbejdspladser, har man søgt at hæve arbejdsudbuddet med f.eks. en tilbagetrækningsreform, en reform af dagpengesystemet og indføring af "genstridig forsørgningspligt" i kontanthjælps systemet. Resultatet af disse reformer har desværre i vist sig i form af flere jobs som forventet, men der imod i, at flere husholdninger har følt et behov for ekstra økonomisk polstring, som Plyds fremhæver.

Sammenfattende, så har krisestyringspolitikken ikke medført de ønskede resultater, men i virkeligheden måske de stik modsatte, fordi økonomer og politikkere ikke har forstået, at økonomiske reformers effekt er en funktion af det økonomiske miljø som reformerne introduceres i, og ikke omvendt.

SortKaffe skrev:Åh, det her bringer mindelser frem om et af de økonomiske begreber jeg virkeligt skulle slås med at forstå, lige efter jeg var startet på AU: "A contingency approach".

Nu sad man der i auditoriet, med en næsten helt ny studenterhue på, og troede man skulle til at lærer den evigtgyldige sandhed om hvorledes den komplicerede samfundøkonomi hang sammen, og så fik man at vide at al økonomisk teori var baseret på givne forudsætninger. Hvis forudsætningerne ikke var opfyldt, så kunne der sagtens forventes udfald, som var helt i uoverensstemmelse med den alment accepterede teori.

Det var næsten for meget for en 19 årig at forstå.

Nu, hvor 60 års fødselsdagen så småt begynder at true, står det måske en smule mere klart hvorfor al økonomisk teori kun er valid indenfor et ganske bestemt, og begrænset, område. Når man begynder at bevæge sig ud i kanten af teorien "gyldigheds" område, begynder der at ske noget.

Når der foretages indgreb, hvor man "trykker" på økonomien for at opnå et givent resultat, så opnår man af uforklarlige årsager et helt andet resultat, fordi der ikke er taget højde for om forudsætningerne for at opnå det ønskede resultat stadig er tilstede.

Jeg tror det er sådan med de cykliske teorier. Man kan nemt forklare fortidens hændelser med dem, men det er pokkers svært at forklare fremtiden med dem. Sikkert er det, at når en given teknologi er gennem implementeret i et samfund, så vil stykomkostningerne give sig til at falde, og så får vi deflation. Ny teknologi, nye behov og nye muligheder vil naturligvis ændre det deflatoriske scenarie, men det ubekendte "X" er her tilstede i meget tydeligt omfang. Man kan ikke planlægge hvornår den nye teknologi skal opfindes.

Så i den sammenhæng har Thomas jo ret. Kriser er bestemt af økonomiske hændelser, som ikke lader sig koordinere.

Til gengæld synes jeg der er masser af elementer i den nuværende krise, der let lader sig forklarer af manglende "contingency" i den økonomiske planlægning og den udførte økonomiske politik.

Det er klart, at finansieringen af boligmarkedet har været en stor vækstdriver fra den blev introduceret engang i 1950'erne og indtil ca. år 2000. Herefter overgår den fra at være vækstdriver til at være det modsatte, da man jo ikke har taget højde for at gæld har et mætningspunkt. Man omgår dette mætningspunkt kortvarigt ved at introducerer nye låneformer, men deres virketid er meget begrænset, da gældsmætningen jo allerede er indtruffet.

Manglende "contingency" er også åbenbar i den førte monetære politik. Vi ved fra 30'vernes krise at pengepolitiske lempelser var en del af løsningen på krisen. Derfor forsøger man sig selvfølgelig også med dette våben mod den nuværende krise. Med meget dårligt resultat. Årsagen hertil er jo åbenlys, man har aldrig kunne vinde en ny krig med våbnene fra den forrige.

Det er også derfor jeg er så obs på at finde uhensigtmæssigheder i krisehåndteringen, for meget tyder på vi bare er ved at grave os ned i et endnu dybere hul med de mange krisestyringstiltag.

Den førte pengepolitik fører til akkumulering af velstand hos de aller rigeste som jeg har forsøgt at bevise i tidligere indlæg. Men de monetære lettelser "siver" ikke ned i systemet. derfor kan vi ikke forvente os nogen vækst fra disse tiltag.

De finanspolitiske tiltag vi ser gennemført har jo heller ikke den effekt man har håbet på. Igen her hænger man fast i forældede forestillinger om værktøjernes anvendelse og virkemåde.

Se for eksempel på de mange investeringer i infrastruktur som vi oplever lige nu. det er klart, at i et samfund uden motorveje vil anlæggelsen af sådanne have en rimelig stor effekt på samfundets effektivitet. Men kan man gå ud fra, at anlægget af flere, eller større, bredere, motorveje vil have samme effekt. Nej vel.

Anlæg af jernbaner er et andet lignende eksempel. Forkortes rejsetiden mellem punkt A og B med to dage, så vil det have en voldsom effekt. Men vil en afkortning af rejsetiden mellem de samme to punkter på 10 minutter have samme effekt ?  Nej vel.

Nu finansieres de mange infrastrukturprojekter jo med finanspolitiske stramninger andre steder i stats regnskabet. Udfra en teori om, at et øget arbejdsudbud  pr. automatik betyder flere arbejdspladser, har man søgt at hæve arbejdsudbuddet med f.eks. en tilbagetrækningsreform, en reform af dagpengesystemet og indføring af "genstridig forsørgningspligt" i kontanthjælps systemet. Resultatet af disse reformer har desværre i vist sig i form af flere jobs som forventet, men der imod i, at flere husholdninger har følt et behov for ekstra økonomisk polstring, som Plyds fremhæver.

Sammenfattende, så har krisestyringspolitikken ikke medført de ønskede resultater, men i virkeligheden måske de stik modsatte, fordi økonomer og politikkere ikke har forstået, at økonomiske reformers effekt er en funktion af det økonomiske miljø som reformerne introduceres i, og ikke omvendt.

Bedste indlæg jeg har læst i mange måneder - hvis ikke år !
Tak.

Mvh
Cirb

Kompliment Sort Kaffe. - - - enig med cirb Jeg kunne give eksempler fra hverdagen, men det er som om det kun vil forfladige det fuldendte. - så det lader jeg være med. :-)

Tak for de pæne kommentarer Cirb og Doctor. Ja, man bliver helt nostalgisk at at tænke tilbage på den tid hvor den sorte kaffe ikke var blevet til meget mere end varm chokolademælk   

SortKaffe skrev:Åh, det her bringer mindelser frem om et af de økonomiske begreber jeg virkeligt skulle slås med at forstå, lige efter jeg var startet på AU: "A contingency approach".

Nu sad man der i auditoriet, med en næsten helt ny studenterhue på, og troede man skulle til at lærer den evigtgyldige sandhed om hvorledes den komplicerede samfundøkonomi hang sammen, og så fik man at vide at al økonomisk teori var baseret på givne forudsætninger. Hvis forudsætningerne ikke var opfyldt, så kunne der sagtens forventes udfald, som var helt i uoverensstemmelse med den alment accepterede teori.

Det var næsten for meget for en 19 årig at forstå.

Nu, hvor 60 års fødselsdagen så småt begynder at true, står det måske en smule mere klart hvorfor al økonomisk teori kun er valid indenfor et ganske bestemt, og begrænset, område. Når man begynder at bevæge sig ud i kanten af teorien "gyldigheds" område, begynder der at ske noget.

Når der foretages indgreb, hvor man "trykker" på økonomien for at opnå et givent resultat, så opnår man af uforklarlige årsager et helt andet resultat, fordi der ikke er taget højde for om forudsætningerne for at opnå det ønskede resultat stadig er tilstede.

Man bader aldrig i den samme flod to gange!

Jeg tror det er sådan med de cykliske teorier. Man kan nemt forklare fortidens hændelser med dem, men det er pokkers svært at forklare fremtiden med dem. Sikkert er det, at når en given teknologi er gennem implementeret i et samfund, så vil stykomkostningerne give sig til at falde, og så får vi deflation. Ny teknologi, nye behov og nye muligheder vil naturligvis ændre det deflatoriske scenarie, men det ubekendte "X" er her tilstede i meget tydeligt omfang. Man kan ikke planlægge hvornår den nye teknologi skal opfindes.

Øhhhh..... jo!
På det våbentekniske område har det været mere end almindeligt styret. Man kan se, at hver gang kineserne får en eller anden gammel skøjte, som de har købt brugt af russerne (som aldrig fik den til at virke), så kommer der et live indslag fra en eller anden amerikansk dims, der gør den teknologi forældet: Jeg refererer her til den droneteknologi, der kan starte og lande på et hangarskib. Anvender man de droner som pakæsler for relativt billige missiler som styres fra ét jagerfly, så kan man - uden egentlig at tage hænderne op af lommen - tvære lige så mange kinesere ud, som man gider. :-P kinamand - forfra!

Store virksomheder med et monopol vil ikke indføre ny teknologi eller opfinde noget. Hvorfor skulle de dog det? De har det jo udmærket som de har det! Stordriftsfordelene vil gøre, at de marginale omkostninger er faldende. Efterspørgslen er stadig faldende - ja, goddaw do! På et tidspunkt er efterspørgslen mættet og ikke følsom overfor prisstigninger og prisfald. Det er kun Mogens Glistrup, der kan blive ved med at spise medisterpølse - uanset hvor lav eller høj prisen er. Når end ikke en prissænkning kan give et større volumen, så ændrer man da ikke noget - og forbrugerne bliver snydt, som de altid er blevet.

Det var jo det, der gik galt i Sovjet. Skoda var en udmærket bil - og meget billig - men på et eller andet tidspunkt indhentede Golf'en den ved at give mere for det, der var lidt dyrere - bla. at den kunne køre hurtigere uden at vælte.

Så i den sammenhæng har Thomas jo ret. Kriser er bestemt af økonomiske hændelser, som ikke lader sig koordinere.

Til gengæld synes jeg der er masser af elementer i den nuværende krise, der let lader sig forklarer af manglende "contingency" i den økonomiske planlægning og den udførte økonomiske politik.

Det er klart, at finansieringen af boligmarkedet har været en stor vækstdriver fra den blev introduceret engang i 1950'erne og indtil ca. år 2000. Herefter overgår den fra at være vækstdriver til at være det modsatte, da man jo ikke har taget højde for at gæld har et mætningspunkt. Man omgår dette mætningspunkt kortvarigt ved at introducerer nye låneformer, men deres virketid er meget begrænset, da gældsmætningen jo allerede er indtruffet.

Hvorved man slår nybyggeriet ihjel, fordi man bygger for meget, der aldrig har haft den værdi som det koster at bygge.

Manglende "contingency" er også åbenbar i den førte monetære politik. Vi ved fra 30'vernes krise at pengepolitiske lempelser var en del af løsningen på krisen. Derfor forsøger man sig selvfølgelig også med dette våben mod den nuværende krise. Med meget dårligt resultat. Årsagen hertil er jo åbenlys, man har aldrig kunne vinde en ny krig med våbnene fra den forrige.

Njoohhh... Hvis altså modstanderen udvikler våben med sådan en hast, at de aldrig kan produceres i mængder inden de i sig selv er forældede. Den har amerikanerne lært godt og grundigt: De introducerer ikke nye våben hvis de ikke gør modstanderen totalt forældet.

Det er også derfor jeg er så obs på at finde uhensigtmæssigheder i krisehåndteringen, for meget tyder på vi bare er ved at grave os ned i et endnu dybere hul med de mange krisestyringstiltag.

Den førte pengepolitik fører til akkumulering af velstand hos de aller rigeste som jeg har forsøgt at bevise i tidligere indlæg. Men de monetære lettelser "siver" ikke ned i systemet. derfor kan vi ikke forvente os nogen vækst fra disse tiltag.

Javel, men den rigdom er ret illusorisk, fordi den altid åbner porten for en revolution - ikke med at hugge hovedet af folk; skønt det kunne være sjovt at se - men fordi f.eks. bilen åbnede et helt nyt marked. Op mod 2. verdenskrig var der jo ikke noget sjov ved at være jernbanebaron i USA længere. Stigende lønninger, fagforeninger og anden vederstyggelighed, der helt enkelt drev profitten væk, satte ind med stigende omkostninger, satte dermed ind med stigende priser, dermed mindre volumen (det var der så ikke; men folk rejste på 4. klasse i godsvognen)

De finanspolitiske tiltag vi ser gennemført har jo heller ikke den effekt man har håbet på. Igen her hænger man fast i forældede forestillinger om værktøjernes anvendelse og virkemåde.

Se for eksempel på de mange investeringer i infrastruktur som vi oplever lige nu. det er klart, at i et samfund uden motorveje vil anlæggelsen af sådanne have en rimelig stor effekt på samfundets effektivitet. Men kan man gå ud fra, at anlægget af flere, eller større, bredere, motorveje vil have samme effekt. Nej vel.

Til en vis grad - jo! Fordi anlægsarbejder er en drivende faktor rent pris og lønningsmæssigt. Der er altid et overhængende investerings efterslæb, der ikke har kunnet lade sig realisere, fordi priserne var kommet så højt op, at anlægget ikke kunne svare sig. Men når entreprenørerne nu kan spidste rabatblyanten - og ikke skal have mareridt om at betale gammel gæld - man laver nemlig bare nye virksomheder med medarbejderne fra fallitboet - nogle af dem. Tab bliver ikke "svedet ud", de bliver muret inde.

Anlæg af jernbaner er et andet lignende eksempel. Forkortes rejsetiden mellem punkt A og B med to dage, så vil det have en voldsom effekt. Men vil en afkortning af rejsetiden mellem de samme to punkter på 10 minutter have samme effekt ?  Nej vel. Næ, egentlig ikke. Hvis det altså er det man tilsigter.

Næ, fidusen ved det jernbaneanlæg er, at man fjerner transittrafikken fra landevejene, dels bliver der bedre plads på vejene, dels sænkes vedligeholdsomkostningerne, dels øges indtægterne ved at transittrafikken stiger, fordi man kommer uden om eksisterende flaskehalse i Europa, dels får man lavet konkurrencedygtige alternativer til den bestående trafikstruktur.

Nu finansieres de mange infrastrukturprojekter jo med finanspolitiske stramninger andre steder i stats regnskabet.

Njaahh det finansieres ved at pensionspengene anbringes i lønsomme projekter, der kan give et afkast.

Udfra en teori om, at et øget arbejdsudbud  pr. automatik betyder flere arbejdspladser, har man søgt at hæve arbejdsudbuddet med f.eks. en tilbagetrækningsreform, en reform af dagpengesystemet og indføring af "genstridig forsørgningspligt" i kontanthjælps systemet. Resultatet af disse reformer har desværre ikke (?) vist sig i form af flere jobs som forventet, men der imod i, at flere husholdninger har følt et behov for ekstra økonomisk polstring, som Plyds fremhæver.

Den polstring er jo ikke forbrugernes.

Sammenfattende, så har krisestyringspolitikken ikke medført de ønskede resultater, men i virkeligheden måske de stik modsatte, fordi økonomer og politikere ikke har forstået, at økonomiske reformers effekt er en funktion af det økonomiske miljø som reformerne introduceres i, og ikke omvendt.

De skal såmænd nok virke, fordi de offentlige rationaliseringer vil ændre miljøet. Der er ikke megen fis i at uddanne sig som magister i filmvidenskab, når filmene kan fås på Youtube. Det er derfor jeg har talt så forholdsvis varmt for kemi, for dér er virkelig noget, der rykker i disse år. Fysik er gået død, de kvantemekaniske og relativistiske effekter er ved at være indarbejdet i teknologien. Jeg husker for 10 år siden, da jeg hørte et foredrag (om noget helt andet, nemlig forskningsmidlers afregning), hvor det man forskede i var nye substanser til at gengive farver i fladskærme - hvilket ret beset bare var at udnytte kendte fysiske effekter.

SortKaffe skrev:Tak for de pæne kommentarer Cirb og Doctor. Ja, man bliver helt nostalgisk at at tænke tilbage på den tid hvor den sorte kaffe ikke var blevet til meget mere end varm chokolademælk   

Ja, Du er som regel meget udfordrende. Det kan snildt tage år inden man kommer på et godt svar.

Men det er derfor, jeg aldrig blev god til skak - jeg ville altid flytte brikkerne anderledes - helst uden for brættet. Gjorde altid modstanderen pisse-agressiv, når jeg gjorde det!

http://www.b.dk/politiko/hemmeligheden-bag-den-tyske-succes

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://www.b.dk/politiko/hemmeligheden-bag-den-tyske-succes

Mvh
Cirb

Ganske udmærket artikel.

Den overser blot at Tyskland siden 1995 er sluppet for ganske betydelige rustningsudgifter.

Det andet er at den indenlandske produktivitet i høj grad lider under overhængende anlægsudgifter.

Super godt indlæg Kaffe....
Infrastruktur har dog den fordel, at det ligesom ikke sådan forsvinder igen, når først den er der.

Motorvejen til Holstebro kommer til at gøre god gavn for mobiliteten af både varer og arbejdskraft.

Jernbanerne skal også nok blive nyttige på sigt, særligt hvis de er elektrificeret.

Om ikke andet, så give begge dele arbejde med vedligehold.

Og ja - vi er utroligt ringe hjulpet p.t. med rådvilde politikkere som stadig tror at svaret på det hele er mere vækst og mere gæld. Det er jo håbløst ringe. Og de folk der kommer med guldkorn afviser de, pga. finans- og anden industri ikke lige er enige med dem.
Men mon ikke de økonomiske systemer ville virke lidt bedre, hvis ikke hele det finansielle system ikke var gennemmanipuleret?

Never mind! Bukserne er spændt til bristepunket, og noget må snart give sig, for privatforbruget går stadig tilbage.

Plyds skrev:Super godt indlæg Kaffe....
Infrastruktur har dog den fordel, at det ligesom ikke sådan forsvinder igen, når først den er der.

Motorvejen til Holstebro kommer til at gøre god gavn for mobiliteten af både varer og arbejdskraft.

Jernbanerne skal også nok blive nyttige på sigt, særligt hvis de er elektrificeret.

Om ikke andet, så give begge dele arbejde med vedligehold.

Og ja - vi er utroligt ringe hjulpet p.t. med rådvilde politikkere som stadig tror at svaret på det hele er mere vækst og mere gæld. Det er jo håbløst ringe. Og de folk der kommer med guldkorn afviser de, pga. finans- og anden industri ikke lige er enige med dem.
Men mon ikke de økonomiske systemer ville virke lidt bedre, hvis ikke hele det finansielle system ikke var gennemmanipuleret?

Never mind! Bukserne er spændt til bristepunket, og noget må snart give sig, for privatforbruget går stadig tilbage.

Njaahh... Der er en del infrastruktur i Kina - og Spanien for den sags skyld, der i årene fremover alene vil have et negativt afkast, fordi de skal vedligeholdes. Nogen anvendelse har veje mellem to tomme byer ikke.

Forbruget skal såmænd nok stige - jeg tror bare ikke på, at det bliver hos de bedre indtægter, for de er insolvente og vil blive afkrævet, hver en krone i tilbagebetaling af deres gæld.

Stimuleringsmæssigt er det ret godt at have overhængende investeringer. Så kan man sætte noget i gang, der kunne have betalt sig - til den nedreviderede pris - hvis man havde haft pengene. Det er ikke så lidt af en finjustering. En kalkule, der rummer mange "hvis'er"; men ikke desto mindre er centrale i en offentlig planlægning.

Alle véd f.eks. at en renovering af banen i Nordtyskland burde have været foretaget for år tilbage. Det er så ikke blevet gjort - dels fordi, der var uklarhed om finansieringen, dels fordi tyske entreprenørers priser (og deres leverandørers priser) er/var tydelig præget af givtige opgaver i udlandet.

Tja, hvor skal man begynde, og hvor skal vi ende ?

Jeg er selvfølgelig glad for at I synes mit indlæg var det bedste som I havde læst indenfor de seneste par måneder. Men nu har jeg jo ikke skrevet så mange indlæg på det sidste, så det skal man måske ikke lægge så meget i. Andre har jo været mere flittige, og skrevet indlæg der kvalitativt var langt bedre. men nok om det.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg af og til har lejlighed til at drøfte mine tanker om rigets tilstand både med håbefulde kandidater til folketinget, medlemmer af det høje ting og sågar ministre i regeringen ( ikke den nuværende, men den forrige)

Når jeg er så heldig at nogle medlemmer af tinget gider høre på mine særdeles upassende meninger om den førte politik samt alternative forslag til samme, er der en kommentar der altid er sikker: Har Du fået det regnet igennem. Og det der menes hermed er, har Du fået dine ideer kørt gennem "Dream" modellen, som herhjemme anvendes til økonomisk simulation af alle mulige politiske forslag. Og det har jeg selvfølgelig ikke.

Da jeg har hørt spørgsmålet adskillige gange kunne jeg en dag ikke lade være med at svare: Kunne I politikkere ikke bare en gang imellem lade være med at sidde og stirre ind i en computer skærm hele tiden, og bare en gang i mellem kikke ud af vinduet istedet ? Det spørgsmål affødte så et par små generte smil blandt et par af de "gærede" medlemmer.

For jeg kom jo tæt på en ubehagelig sandhed. Al økonomisk politik i Danmark er bestemt ud fra de matematiske formler i et computerprogram. Stemmer formlerne overens med virkligheden er det jo helt fint, men ofte er der uoverensstemmelser. Virkligheden afviger fra de matematiske formler som er bestemmende for udfaldet af de programmets beregninger af de økonomiske konsekvenser. Og det er jo ikke så godt.

Men det er forklaringen på, at uanset hvilken farve regeringen har, så er det nogenlunde den samme økonomiske poltik som bliver ført. Like it or not, computer simuleringen af økonomiske data er bestemmende for hvilken økonomisk politik der bliver ført.

Og her står Cirbs link med en alvorlig advarsel til de som tror at Danmarks økonomi kan fastlægges udfra centralistiske beslutninger, der i den sidste ende er bestemt af matematiske formler i et EDB program. det lader sig ikke gøre, for beslutningen om hvad der er bedst for den enkelte virksomhed og den enkelte arbejdsplads træffes nu engang på stedet. Der hvor man har nærkontakt til den økonomiske virkelighed. Og der hvor man ved, om virksomheden og arbejdspladserne kan overleve, hvis specifikke beslutninger træffes.

SortKaffe skrev:Tja, hvor skal man begynde, og hvor skal vi ende ?

Jeg er selvfølgelig glad for at I synes mit indlæg var det bedste som I havde læst indenfor de seneste par måneder. Men nu har jeg jo ikke skrevet så mange indlæg på det sidste, så det skal man måske ikke lægge så meget i. Andre har jo været mere flittige, og skrevet indlæg der kvalitativt var langt bedre. men nok om det.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg af og til har lejlighed til at drøfte mine tanker om rigets tilstand både med håbefulde kandidater til folketinget, medlemmer af det høje ting og sågar ministre i regeringen ( ikke den nuværende, men den forrige)

Når jeg er så heldig at nogle medlemmer af tinget gider høre på mine særdeles upassende meninger om den førte politik samt alternative forslag til samme, er der en kommentar der altid er sikker: Har Du fået det regnet igennem. Og det der menes hermed er, har Du fået dine ideer kørt gennem "Dream" modellen, som herhjemme anvendes til økonomisk simulation af alle mulige politiske forslag. Og det har jeg selvfølgelig ikke.

Da jeg har hørt spørgsmålet adskillige gange kunne jeg en dag ikke lade være med at svare: Kunne I politikkere ikke bare en gang imellem lade være med at sidde og stirre ind i en computer skærm hele tiden, og bare en gang i mellem kikke ud af vinduet istedet ?  Det spørgsmål affødte så et par små generte smil blandt et par af de "gærede" medlemmer.

For jeg kom jo tæt på en ubehagelig sandhed. Al økonomisk politik i Danmark er bestemt ud fra de matematiske formler i et computerprogram. Stemmer formlerne overens med virkligheden er det jo helt fint, men ofte er der uoverensstemmelser. Virkligheden afviger fra de matematiske formler som er bestemmende for udfaldet af de programmets beregninger af de økonomiske konsekvenser. Og det er jo ikke så godt.

Men det er forklaringen på, at uanset hvilken farve regeringen har, så er det nogenlunde den samme økonomiske poltik som bliver ført. Like it or not, computer simuleringen af økonomiske data er bestemmende for hvilken økonomisk politik der bliver ført.

Og her står Cirbs link med en alvorlig advarsel til de som tror at Danmarks økonomi kan fastlægges udfra centralistiske beslutninger, der i den sidste ende er bestemt af matematiske formler i et EDB program. det lader sig ikke gøre, for beslutningen om hvad der er bedst for den enkelte virksomhed og den enkelte arbejdsplads træffes nu engang på stedet. Der hvor man har nærkontakt til den økonomiske virkelighed. Og der hvor man ved, om virksomheden og arbejdspladserne kan overleve, hvis specifikke beslutninger træffes.

Jamen Du er kørt derud, hvor selve den formel, der skal allokere kapital - dvs. renten - den er kørt i smadder - noget så eftertrykkeligt endda, så har vi en statsminister, der ikke aner - reelt - hvad Pytagoras er.

Men som en virkelig godt begavet kollega engang bemærkede: "Alt væsentligt er hovedregning". Det fra en mand, der kunne se på et tal, om det var et primtal. "De ser anderledes ud!"