USA

Afgrunden

For det første er der nogen, der ikke helt har forstået fidusen bag amerikanske statsobligationer og dollaren som reservevaluta.

Hvis renten stiger, så falder kursen. Så køber Staten obligationerne op, annullerer og udsteder nye med højere kupon.
Falder renten, så stiger kursen - så venter man til udløb - indfrier og udsteder på lavere kupon.

Rentebyrden: Tjo, hvis renten stiger, så bliver det dyrt at finansiere tabte fordringer.
Der kan også komme et problem med driftskreditter; men først og fremmest er der ikke det store behov for investeringer. Der kommer således ikke vækst som følge af investeringer.

Offentlige udgifter: Dels vil en tilbagetrækning - delvis - fra Irak og Afghanistan i sig selv give mindre offentlige udgifter.
Dernæst er der noget, der tyder på at den nye reform af sundhedsudgifterne faktisk vil være billigere end det nuværende Medicare, der er rasende ineffektiv og kostbart.

Problemet er væksten: Som allerede anført kommer der næppe noget fra investeringerne.
Dernæst lønningerne vil gå ned: Når folk kommer i arbejde igen, så bliver det til en noget lavere løn.
Det kommer til at betyde tab på boligejerne.
Det betyder så både at det private forbrug vil falde - og dermed bliver gældsbyrden ifht. BNP det større.

Som SortKaffe så klartsynet har påpeget, så er den egentlige risiko: Deflation.
At fødevarepriserne vil stige p.gr.a. Kinesisk import - det hjælper ikke det store, fordi der kun er ca. 1 mio bønder i USA.

'Falder væksten først i Kina - evt. HELT væk - så vil oliepriserne falde - og dermed yderligere kvæle prisstigninger.

money.cnn.com/2011/08/04/pf/food_stamps_record_high/index.htm?iid=HP_LN

Ret skræmmende. 45.8millioner på foodstamps.

To qualify for food stamps, an individual's income can't exceed $1,174 a month or $14,088 a year -- an amount that is 130% of the national poverty level.

Det er et Uland med en lille ultra elite. Landet er totalt udsultet, bogstaveligt talt. Broer styrter sammen pga manglende vedligeholdelse. Strømafbrydelser er normen grundet den underdimensioneret infrastruktur fra 50erne og før.

scientificamerican.com/blog/post.cfm?id=us-infrastructure-crumbling-2009-01-28

theeconomiccollapseblog.com/archives/americas-crumbling-infrastructure

Vi så det også under Katrina.

Aviation D
Bridges C
Dams D
Drinking Water D–
Energy D+
Hazardous Waste D
Inland Waterways D-
Levees D–
Public Parks & Recreation C–
Rail C–
Roads D–
School D
Solid Waste C+
Transit D
Wastewater D–

De mangler 2200mia$ til reparationer.

Godt nok store forventninger du har til det nedslidte, uuddannet og forfaldne land

Det er rigtigt jeg tidligere har påpeget risikoen for deflation, fordi alle økonomiske lærebøger påstår deflation som det værst tænkelige i en samfundsøkonomi. Men sådan som tingene udvikler sig anser jeg mere og mere deflation for en uafprøvede mulighed for at løse op for krisen.
De krise håndterings mekanismer vi har set brugt indtil nu har kun formået at skabe nye bobler. Pt. tror jeg den største boble i verdensøkonomien er prisen på guld. Uden at dykke ned i et stort talmateriale, så vil jeg mene at guldprisen er mere end fordoblet siden 2008. Der har også været en stort stigning i pengemængden, bevars, men pengemængden er ikke fordoblet siden 2008. Altså er guld for dyrt nu, og udtryk for en ny boble.
Den ultralave rente har også skabt en desperat jagt på afkast hos investorerne. Resultatet har været at aktiemarkedet bemærkelsesværdigt hurtigt har rettet sig op efter finanskrisen. Også så hurtigt, at de bagvedliggende forventninger til virksomhedernes indtjening og vækst slet ikke har kunnet følge med. Jeg er ikke klog nok til at vide om den aktuelle turbulens på aktiemarkederne verden over er starten på en ny dramatisk nedtur, men min mavefornemmelse siger mig at det meget vel kan være tilfældet.
Problemet er det som Shintai påpeger, nemlig at 20 til 25 % af den amerikanske befolkning lever under fattigdoms grænsen, og måske 50 % af resten kun lige netop kan få det til at løbe rundt. Andelen af reelt fattige er nok ikke helt så stor her i Europa, men som Thomas så ofte har påvist så er "mellemklassens" økonomi så anspændt, at der ikke er plads til hverken prisstigninger på almindelige dagligvarer eller øget privatforbrug. Stiger priserne, så falder forbruget.
Det er ikke et spørgsmål om at familien Danmark ikke vil betale 3 til 400 kroner for at kilo oksekød. De kan ikke. Overbelåningen af landbruget kan derfor ikke løses ved inflation/prisstigninger. Det samme gælder stort set alle forbrugsgoder. Hvor meget vi end måtte ønske det, så kan vi ikke indsource de produktions arbejdspladser der er gået tabt, for vores omkostningsniveau er for højt. Også så højt, at vi ikke kan betale for de varer vi selv producerer. Problemet er igen distribueringen af velstanden. Nok findes der mange med en meget stor opsparing (friværdi/pensionsopsparing m.v.), men gruppen er ikke stor nok til at kunne bære et forbrugsbaseret opsving.
Det bliver altså med andre ord nødvendigt at fordele kortene (og velstanden) på ny. Det kan selvfølge gøre ved brandbeskatning af "de rige" men det tror jeg ikke rigtigt på er vejen frem. Tabs realisering er et langt bedre instrument og samtidig dejligt fri for ubehagelige ideologske undertoner. Ikke mindst fordi det præcist kommer til at ramme hvor formueakkumulationen er størst. En ung arbejdsløs spanier, eller en amerikaner på foodstamps kan være bedøvende ligeglad med om denne eller hin bank går på numsen, men det vil have stor betydning for ham/hende at f. eks. landbrugsjorden efter en konkurs bliver prisfastsat så fødevare produktionen bliver rentabel. At lønningerne så kommer til at følge med ned er selvfølgelig knapt så godt, men det er vel i det lange løb bedre at tjene en lille løn end permanent at være arbejdsløs ? Og hvis priserne kommer til at afspejle lønniveauet, og det kommer de til, så er den nominelle løn vel ikke så afgørende ?
Så ja, for mig er deflation efterhånden ikke en trussel, men en mulig løsning

@SortKaffe - meget enig.

Personligt er jeg på det sidste til min egen stigende forundring blevet tiltagende fascineret af Henry Georges tankerhttp://da.wikipedia.org/wiki/Henry_George og, da vores retsforbunds mand tilsyneladene ikke er fulgt med herind, vover jeg lige at lufte mine overvejelser.

Jeg har kun meget løsligt skimmet principerne, men kan i forklare mig hvorfor en meget høj grundskyld ikke er den "silver bullit" som georgisterne mener ?

En grundskyld på feks 10-20-50-200 %, og ingen skat på bygningerne, ville effektivt en gang for alle lukke spekulation i jord og sikre, at de eneste, der ville begive sig ud i at eje jord, var dem, der havde noget fornuftigt at bruge den til. Jord ville blive billig og ultra likvid; i samme øjeblik man ikke skulle bruge den længere var det bare med at få den solgt - prisen relativt underordnet, det væsentligste ville være at komme af med skatteforpligtelsen.
Om grundskylden kunne levere et tilstrækkeligt provenu til at finansiere staten ved jeg ikke, det er heller ikke så afgørende, om end et finansielt bidrag til sænke skatterne på samfundsmæssigt produktive handlinger (arbejde, produktion, investering) naturligvis ville være kærkomment.
Det væsentlige ville være at finansindustriens boblecirkus omkring jordinvesteringer (der nu for 3 gang på mindre end 100 år er ved at drive nationen fallit) en gang for alle var nakkeskudt, sammen med en stor del af deres indtjenings-grundlag. Det sidste kunne iøvrigt være en del af forklaringen på at Henry Georges tanker efter mere end 100 år ikke har vundet større udbredelse.

Mvh
Cirb

Jeg tror du er inde på noget af det rigtige!
Alene at de andre modeller ikke rigtig ser ud til at virke.

Ser man på butikkernes salgspriser, så regner man med at varen i butikken skal koste 2½ gang salgspris ab fabrik/grossist inkl. moms.
Dvs. halvdelen af prisen er distibution; når man ser hvor meget distributionen er effektiviseret - helt fra opsamlingen i eksporthavnen til supermarkedet, hvor kunderne selv hiver varen ned fra hylden og stregkoden registrer alt - inkl. lagerbeholdning med genbestilling osv.

Jeg tror ikke rigtig på stigende råvarepriser generelt - her er en boble - ikke bare på guld - båret oppe af nogle urealistiske investeringer i Kina.

Industriaflønningerne vil aldrig komme op igen: Den enorme forskel i produktivitet mellem den kinesiske bonde og den amerikanske farmer - en faktor mellem 100 og 1000.
Det VIL betyde at den komparative fordel altid vil få den kinesiske arbejder til at underbyde den amerikanske. Det har altid været sådan; men det har ikke betydet noget, fordi transportomkostningerne var så store; men nu er transport (distributionsomkostningerne) kommet ned.

Det bliver meget svært at holde en inflation på sigt.

Vi kan også se det indenfor administration: Bliver folk taget i at køre uden cykellygte, så har gadebetjenten omgående fuldt overblik over straffeattest, bevægelsesmønster via mobiltelefonen. Vi kan så diskutere anvendelsen af disse oplysninger; men at de er til stede - i en kvalitet, der får skatteligningen i 1960'erne til at ligne opkrævningen af tiende i middelalderen.

IGEN:
At "vækste" sig ud af problemerne bliver meget svært: Det betyder at presset på at realisere tab bliver stadig større. Her er jeg enig i, at det nok er måden.

Endnu et tegn på deflation - nu koster det penge at lave bankindskud.

http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2505975.ece

http://epn.dk/investor/valuta/article2566590.ece


http://www.reuters.com/article/2011/10/04/us-usa-china-currency-idUSTRE7911TD20111004

Det er dumt at udfordre dem som holder hånden under ens egen økonomi. Og vel også holder samfundet fra totalt kollaps.

Jeg tror, som SortKaffe, at vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer deflation som en måde til at realisere tab.
Inflation som middel til at klare tab er jo bare at nedskrive pengemængden i forhold til produktion.

Jeg tror pensionisterne skal tænke på andet end pensionsudbetalingerne og deres størrelse: De skal tænke over, hvad de får for de penge, de reelt får udbetalt.

Nogle har påpeget, at Udkantsdanmark har en stigning i antallet af førtidspensionister.
Ja, men hvad får de for deres penge?
1) Fødevarer udgør så lille en del af budgettet - med discount butikker mm.
2) Transport er ikke så stor en belastning - selv om afstandene er længere, hvilket så ikke nødvendigvis er sandt (målt i tid) - men hvor stort er behovet?
3) Boligpriserne er væsentligt lavere - det være sig ejer eller lejer.

Den højt besungne komplementaritet og synergieffekter: Javel, men er den ikke allerede priset ind i ydelserne? Og det til overflod! dvs. er der ikke boblepriser på synergi?

Vago Muradian.

Hovedfaren ligger i gengældelse fra nuværende handelspartnere.

Super aktuel tråd herinde og alligevel fra år 2011 med glædsboblen

klogeaage 35 skrev:Super aktuel tråd herinde og alligevel fra år 2011 med glædsboblen

Ja, det er det gamle problem med at skylde sig selv penge.

Boligen er en investering, der ikke øger sin produktivitet efter som tiden går - tværtimod vedligehold kan kun opretholde værdien så langt. Et afkast på en opsparing forudsætter, at pengene er investeret i en produktivitetsforbedring. Da boligen ikke øger sin produktivitet - tværtimod (man kan bare se på alle de bevaringsværdige slotte - de har problemer med at finde en anvendelse) - så vil den tilsvarende opsparing blive udhulet.

I hele fidusen med at spare op for at få udbetalt pengene med en lavere skat, så ignorerer man, at pengene også skal anbringes i noget, der kan give et afkast.

Thomas skrev:

klogeaage 35 skrev:Super aktuel tråd herinde og alligevel fra år 2011 med glædsboblen

Ja, det er det gamle problem med at skylde sig selv penge.

Boligen er en investering, der ikke øger sin produktivitet efter som tiden går - tværtimod vedligehold kan kun opretholde værdien så langt. Et afkast på en opsparing forudsætter, at pengene er investeret i en produktivitetsforbedring. Da boligen ikke øger sin produktivitet - tværtimod (man kan bare se på alle de bevaringsværdige slotte - de har problemer med at finde en anvendelse) - så vil den tilsvarende opsparing blive udhulet.

I hele fidusen med at spare op for at få udbetalt pengene med en lavere skat, så ignorerer man, at pengene også skal anbringes i noget, der kan give et afkast.

Beslutninger i den amerikanske centralbank vil også kunne mærkes her.

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:

klogeaage 35 skrev:Super aktuel tråd herinde og alligevel fra år 2011 med glædsboblen

Ja, det er det gamle problem med at skylde sig selv penge.

Boligen er en investering, der ikke øger sin produktivitet efter som tiden går - tværtimod vedligehold kan kun opretholde værdien så langt. Et afkast på en opsparing forudsætter, at pengene er investeret i en produktivitetsforbedring. Da boligen ikke øger sin produktivitet - tværtimod (man kan bare se på alle de bevaringsværdige slotte - de har problemer med at finde en anvendelse) - så vil den tilsvarende opsparing blive udhulet.

I hele fidusen med at spare op for at få udbetalt pengene med en lavere skat, så ignorerer man, at pengene også skal anbringes i noget, der kan give et afkast.

Beslutninger i den amerikanske centralbank vil også kunne mærkes her.

Jeg tvivler!

"Markedet" reagerer modsat på rentestigninger end, hvad man skulle have troet.
Når renten stiger, så skulle der strømme kapital til USA.
Det er ikke det, der sker: Det er EUR, der falder i kurs. EUR falder i forhold til stort set alt muligt andet.
Det har ikke ret meget med renten at gøre (der er jo ikke nogen): Det er nok nærmere, at man begynder fra ECB at blive i stand til at indefryse Putins stjålne penge.