Deflation, ...

Via nakedcapitalism.com er jeg faldet over denne:

http://www.theautomaticearth.com/deflation-a-stock-market-crash-and-then-christmas/

Skriftet er  ganske godt, men en ting kommer ikke helt frem synes jeg. Jeg har forsøgt at uddybe problemstillingen med kommentarer nedenfor.

Deflation is already here. Everyone's talking about lower inflation numbers than expected everywhere, but prices have been pushed up artificially in so many ways and in so many places that, even given the fact that they all ignore what inflation really is, it's getting profoundly absurd

Hvis vi starter med ovenstående så taler alle officielle talerør omkring deflation mens alle selvstændigt tænkende personer kan se at aktiv priserne er i en boble, igen.

Central banks are finding it’s easier to push up stock and home prices than it is to prevent inflation from falling short of their targets.

While declining costs for everything from gasoline to coffee can be good news for consumers, disinflation makes it harder for borrowers to pay off debts and businesses to boost profits.

.. så langt så godt, men hvem bruger gæld til at købe benzin og kaffe?

The greater danger comes when disinflation turns into deflation, which leads households to delay purchases in anticipation of even lower prices and companies to postpone investment and hiring as demand for their products dries up.

Det lyder besnærende men som vi har set med tv, computer, mobiltelefoner, etc. så er konkluionen at "almindelig" forbrug ikke udsættes selvom priserne på disse varer, endda kontinuerligt, falder. Det er således ikke entydigt at disinflation/deflation på "almindelig" forbrug målt ved forbrugerprisindekset udsætter investeringer.

Federal Reserve Chairman Ben S. Bernanke and his central-bank counterparts are trying to avert the deflationary danger by pumping up their economies with lower interest rates and monetary stimulus. They have bet the run-up in stock and home prices they’ve engineered would boost consumer and corporate confidence and spur faster growth and higher inflation. Now they’re having to maintain or intensify their aid - running the risk those efforts do more harm than good by boosting equity and property prices to unsustainable levels.

Centralbankerne bekæmper altså deres dæmon deflation (målt ved forbrugerpriserne = alm. forbrug) og skaber derved uholdbare priser for aktiver. Problemet er bare at deres mål for deflation er forbrugerpriserne der ikke (eller i hvert fald ikke tilstrækkeligt) tager højde for inflationen i aktiv priserne. De forsøger således økonomien med et defekt kompass. Eller det er i hvert fald hvad de officielt siger hvis man lytter efter.

Skriftet fortsætter med en diskussion om hvad formålet med alle hjælpepakkerne egentlig er og om Central bankerne har fejlet:

Fed policies. A failure. Yes and no. A failure in terms of stated objectives but not in terms of the underlying ones

Det vigtige er her Central bankernes egentlige mål:

Let's redefine all this talk, and call a spade a spade: The Federal Reserve defines and executes policies aimed at aiding the banking system, not the overall US economy. And although the Fed may claim that these are one and the same, it could have known - and it does - that they are not. The idea that supporting the banks equals supporting the US people, is just that: an idea. The Fed, more than anyone else, has access to the data that prove this. It knows how badly off the banks are.

Tak for link. God artikel, gode pointer, god graf...


Mvh
Cirb

Amerikanerne køber alt på klods - også Benzin og kaffe.

Der er en opfølgning på ovenstående skrift, hvis det har interesse:

http://www.theautomaticearth.com/qe-the-people-and-the-damage-done/

Dvs. under Bank of Canada's målsætning

De forstår det ikke helt...... Det kunne eventuelt være fordi forbrugerne ikke har råd til at forbruge.

I Irland er momsindbetalingerne voldsomt under forventet.

Lageropbygning? Tjaaa.... det er en måde at forklare et skuffende julesalg på.

Storebror skrev:Der er en opfølgning på ovenstående skrift, hvis det har interesse:

http://www.theautomaticearth.com/qe-the-people-and-the-damage-done/

Tak

Mvh
Cirb

så længe den samlede lønudbetaling falder vil vi være i et deflationært scenarie. En tilstand som kapitalmarkederne ikke kan acceptere, hvorfor aktiepriserne lobbes op og holder finansindustrien oven vande. Men hvornår brister den aktiebobbel?

doctor skrev:så længe den samlede lønudbetaling falder vil vi være i et deflationært scenarie. En tilstand som kapitalmarkederne ikke kan acceptere, hvorfor aktiepriserne lobbes op og holder finansindustrien oven vande. Men hvornår brister den aktiebobbel?

Nej, jeg tror det er noget andet, der sker!

Det er investorerne, der forlader selskaber som mineforetagender og syge virksomheder. Da ingen er interesseret i at kursen går i bund, trods manglende udbytter, så køber kapitalfonde aktierne op for penge lånt dem af de pågældende selskaber. Hvis det så skal gå regulært til, så skal de aktier tilbage til selskaberne og annulleres - det sker så nok heller ikke.

Det andet der er i færd med at ske er, at russiske skattesnydere og spekulanter forlader aktieselskaber. Det modvejes så til dels af kinesiske ditto, der flytter med frikadellen over plankeværket.

Endelig er der det fænomen, at for mange penge jager for få aktier. Det lopper naturligvis kursen op.

„Monetäre Tektonik“

Die Notenbanken haben durch eine geschichtlich einzigartige Geldschwemme einen deflationären Kollaps verhindert – und auch die von vielen prophezeite sehr hohe Inflation ist bisher ausgeblieben.

Die Aktienmärkte sind weiter auf Rekordjagd, Staaten dürfen sich über niedrige Anleihenzinsen freuen, und die „Krisenwährung“ Gold– der natürliche Gegenspieler staatlicher Papierwährungen – hat im Wert zuletzt deutlich eingebüßt. Es sieht so aus, als könne die Weltwirtschaft bald wieder zur Normalität zurückkehren. Aber dieser Schein trügt. „Die natürliche Bereinigung des Marktes in dieser Krise wäre extrem deflationär“, sagt Ronald Stöferle,

1. Den med de høje aktiekurser, den tror jeg mere er, at investorerne trækker sig ud af aktier ved hjælp af hedgefonde o.lign. Dvs: Indirekte og nogen gange direkte holder virksomhederne deres egne kurser oppe med lånte penge, så større aktionærer kan afhænde deres aktier til virksomhederne uden tab.
   
2. Det er så en sandhed med modifikationer, at guld ikke skulle være blevet mere værd: Det hænger så afgjort sammen med den valuta man sammenligner med! Da INR er blevet devalueret, så er guldprisen målt i INR ikke faldet nær så meget. Taler vi om et USD prisfald på 30%. Nu er INR faldet med noget, der ligner det samme overfor USD i år. Så hen til kommoden og tilbage igen. Men i fht. rigtige penge - ja.
   

Erstens: dass Inflation und Deflation nicht zwei alternative Wege darstellen, sondern voneinander abhängig sind und auch gleichzeitig stattfinden können.

Naturligvis! Nogle priser stiger og andre falder - også samtidig.

Stöferle und Valek beschreiben den Kampf von de- und inflationären Kräften im Markt „wie tektonische Platten, die so lange Druck aufbauen, bis dieser mit Gewalt entweicht“. Und das führt zur zweiten Aussage des Papiers: Wenn der Druck entweicht, dann eher in Form einer hohen Inflation.

Det er så ikke nødvendigvis rigtigt - endog langt fra!
Det afhænger af forbrugssammensætningen. F.eks. kan der være en rivende inflation i Kina, fordi fødevarepriserne stiger og faldene priser på forbrugerelektronik f.eks. ikke betyder det store, fordi de udgør en langt mindre del af det samlede forbrug.
Den mere avancerede version er: Når både prisstigninger og - fald mellem varegrupper spiller sammen med forskelle mellem f.eks. landes forbrugssammensætning.
Jævnfør, hvad jeg tidligere har fremhævet: Nemlig, at det spiller ikke den store rolle med prisstigninger på fødevarer i Vesten, fordi de udgør så lille en del af budgettet -  modsat Kina og Indien.

Inflation er skrev:Aus der Sicht von Banken und Staaten versteht sich – die breite Bevölkerung ist eher von einer schleichenden, aber umfassenden Enteignung bedroht. Inflation (also die Ausweitung der Geldmenge, Teuerung ist eine Folge) ist nämlich eine der mächtigsten Umverteilungsmaschinen von unten nach oben überhaupt.

Njaaahhh... Det er lidt af en tilsnigelse, for den forudsætter, at den "brede befolkning" ikke er boligejere, for de er sådan set ligeglad så længe lønnen - og andre ydelser - følger med op. De har naturligvis heller ikke nævneværdig opsparing, der kan udhules.
For boligejere betyder inflationen, at ejendommen bliver mere værd; men gældsbyrden bliver til gengæld det tungere at bære (for renten vil stige) - så det går i nul. Som pensionssparere taber man formue ved inflation; men igen: Det vil betyde en bedre rente på den stump, der er tilbage.

„Die Reichen wissen schon, dass Papierwerte nicht unbedingt eine rosige Zukunft haben. Sie investieren in Hard Assets. In Immobilien, Kunst und Edelmetalle.“

Igen alt for letkøbt! Ejendomme er ikke mere værd end det, de kan sælges for. Til hvem? De sparere, der lige er blevet ruineret? Til den "brede befolkning", som principielt set er fløjtende ligeglad? Selv på huslejen er de ligeglad, for gælden i ejendommen bliver godt nok betalt, men renten vil kompensere for den gevinst....
Det pudsige med kunst er f.eks. de billeder, der er dukket op i Tyskland fra 1930'erne som nazisterne stjal. Det vil vel næppe forøge værdien af kunst. Det typiske er nok nærmere, at sådan noget dukker frem, når spekulanten håber at score en gevinst (lad så det foreliggende tilfælde ligge) - det vil naturligvis trykke prisen på kunsten.
Tilsvarende med guld: Guld har alene en værdi, når den ikke omsættes. Prøv bare, at se, hvad der skete i sommer: En forholdsvis ringe guldmængde gav storpanik på guldmarkedet, mistillid til de indiske banker, flugt i Indien over i guld. Nettoresultatet en lavere guldpris. Det skyldes at de penge, der flygtede ud af Indien var udenlandske investeringer, og de interne omflytninger i Indien af guldbarrer har ikke haft den store ton-mængde at lege med.

Denn die Asset-Inflation und die monetäre Deflation würden im Moment gleichzeitig stattfinden. „Banken haben die Fähigkeit, durch Kreditvergabe Geld zu schöpfen, und wenn diese Kreditmenge nicht mehr ausgedehnt, sondern zurückgeführt wird, findet monetäre Deflation statt.“

Enig i, at inflation og deflation mellem penge og andre værdimålere sagtens kan ske samtidig. Det sker faktisk i øjeblikket i beskedent omfang - bare omvendt: Nemlig en ganske svag inflation i penge; men opskrivningen af f.eks. boliger er illusorisk, fordi der er ikke nogen at sælge dem til - og slet ikke til listeprisen. At banker og kridter så forlyster sig med at handle med platugler og pensionskasser til fiktive belånte værdier med (formentlig) kilometerlange garantier i røven.

Skal vi ikke sige, at vi har set den før? Danske Bank havde skam forsikret sig i 2008; men uheldigvis gik forsikringsselskabet AIG på røven, da de skulle til at udbetale de forsikringer.........

„Derzeit sehen wir Disinflation. Also fallende Inflationsraten. Bei echter Deflation würden die Märkte kollabieren. Und zwar sehr schnell. Das soll aber unbedingt verhindert werden. Die US-Zentralbank Federal Reserve hat das immer wieder klargestellt“, sagt Mark Valek.

Deswegen gehen die Analysten davon aus, dass eine etwaige deflationäre Bedrohung extrem schnell in eine möglicherweise sehr hohe Inflation umschlagen kann.

Nu har genierne ikke beskrevet, hvor den inflation skulle komme! I Kina? Ja, naturligvis! I Vesten? Lidet sandsynligt. Nypriserne på biler er jo ikke ligefrem skudt i vejret. På sidste års bademode?

Thomas skrev:„Monetäre Tektonik“

Die Notenbanken haben durch eine geschichtlich einzigartige Geldschwemme einen deflationären Kollaps verhindert – und auch die von vielen prophezeite sehr hohe Inflation ist bisher ausgeblieben.

Die Aktienmärkte sind weiter auf Rekordjagd, Staaten dürfen sich über niedrige Anleihenzinsen freuen, und die „Krisenwährung“ Gold– der natürliche Gegenspieler staatlicher Papierwährungen – hat im Wert zuletzt deutlich eingebüßt. Es sieht so aus, als könne die Weltwirtschaft bald wieder zur Normalität zurückkehren. Aber dieser Schein trügt. „Die natürliche Bereinigung des Marktes in dieser Krise wäre extrem deflationär“, sagt Ronald Stöferle,

1. Den med de høje aktiekurser, den tror jeg mere er, at investorerne trækker sig ud af aktier ved hjælp af hedgefonde o.lign. Dvs: Indirekte og nogen gange direkte holder virksomhederne deres egne kurser oppe med lånte penge, så større aktionærer kan afhænde deres aktier til virksomhederne uden tab.
   
2. Det er så en sandhed med modifikationer, at guld ikke skulle være blevet mere værd: Det hænger så afgjort sammen med den valuta man sammenligner med! Da INR er blevet devalueret, så er guldprisen målt i INR ikke faldet nær så meget. Taler vi om et USD prisfald på 30%. Nu er INR faldet med noget, der ligner det samme overfor USD i år. Så hen til kommoden og tilbage igen. Men i fht. rigtige penge - ja.
   

Erstens: dass Inflation und Deflation nicht zwei alternative Wege darstellen, sondern voneinander abhängig sind und auch gleichzeitig stattfinden können.

Naturligvis! Nogle priser stiger og andre falder - også samtidig.

Stöferle und Valek beschreiben den Kampf von de- und inflationären Kräften im Markt „wie tektonische Platten, die so lange Druck aufbauen, bis dieser mit Gewalt entweicht“. Und das führt zur zweiten Aussage des Papiers: Wenn der Druck entweicht, dann eher in Form einer hohen Inflation.

Det er så ikke nødvendigvis rigtigt - endog langt fra!
Det afhænger af forbrugssammensætningen. F.eks. kan der være en rivende inflation i Kina, fordi fødevarepriserne stiger og faldene priser på forbrugerelektronik f.eks. ikke betyder det store, fordi de udgør en langt mindre del af det samlede forbrug.
Den mere avancerede version er: Når både prisstigninger og - fald mellem varegrupper spiller sammen med forskelle mellem f.eks. landes forbrugssammensætning.
Jævnfør, hvad jeg tidligere har fremhævet: Nemlig, at det spiller ikke den store rolle med prisstigninger på fødevarer i Vesten, fordi de udgør så lille en del af budgettet -  modsat Kina og Indien.

Inflation er skrev:Aus der Sicht von Banken und Staaten versteht sich – die breite Bevölkerung ist eher von einer schleichenden, aber umfassenden Enteignung bedroht. Inflation (also die Ausweitung der Geldmenge, Teuerung ist eine Folge) ist nämlich eine der mächtigsten Umverteilungsmaschinen von unten nach oben überhaupt.

Njaaahhh... Det er lidt af en tilsnigelse, for den forudsætter, at den "brede befolkning" ikke er boligejere, for de er sådan set ligeglad så længe lønnen - og andre ydelser - følger med op. De har naturligvis heller ikke nævneværdig opsparing, der kan udhules.
For boligejere betyder inflationen, at ejendommen bliver mere værd; men gældsbyrden bliver til gengæld det tungere at bære (for renten vil stige) - så det går i nul. Som pensionssparere taber man formue ved inflation; men igen: Det vil betyde en bedre rente på den stump, der er tilbage.

„Die Reichen wissen schon, dass Papierwerte nicht unbedingt eine rosige Zukunft haben. Sie investieren in Hard Assets. In Immobilien, Kunst und Edelmetalle.“

Igen alt for letkøbt! Ejendomme er ikke mere værd end det, de kan sælges for. Til hvem? De sparere, der lige er blevet ruineret? Til den "brede befolkning", som principielt set er fløjtende ligeglad? Selv på huslejen er de ligeglad, for gælden i ejendommen bliver godt nok betalt, men renten vil kompensere for den gevinst....
Det pudsige med kunst er f.eks. de billeder, der er dukket op i Tyskland fra 1930'erne som nazisterne stjal. Det vil vel næppe forøge værdien af kunst. Det typiske er nok nærmere, at sådan noget dukker frem, når spekulanten håber at score en gevinst (lad så det foreliggende tilfælde ligge) - det vil naturligvis trykke prisen på kunsten.
Tilsvarende med guld: Guld har alene en værdi, når den ikke omsættes. Prøv bare, at se, hvad der skete i sommer: En forholdsvis ringe guldmængde gav storpanik på guldmarkedet, mistillid til de indiske banker, flugt i Indien over i guld. Nettoresultatet en lavere guldpris. Det skyldes at de penge, der flygtede ud af Indien var udenlandske investeringer, og de interne omflytninger i Indien af guldbarrer har ikke haft den store ton-mængde at lege med.

Denn die Asset-Inflation und die monetäre Deflation würden im Moment gleichzeitig stattfinden. „Banken haben die Fähigkeit, durch Kreditvergabe Geld zu schöpfen, und wenn diese Kreditmenge nicht mehr ausgedehnt, sondern zurückgeführt wird, findet monetäre Deflation statt.“

Enig i, at inflation og deflation mellem penge og andre værdimålere sagtens kan ske samtidig. Det sker faktisk i øjeblikket i beskedent omfang - bare omvendt: Nemlig en ganske svag inflation i penge; men opskrivningen af f.eks. boliger er illusorisk, fordi der er ikke nogen at sælge dem til - og slet ikke til listeprisen. At banker og kridter så forlyster sig med at handle med platugler og pensionskasser til fiktive belånte værdier med (formentlig) kilometerlange garantier i røven.

Skal vi ikke sige, at vi har set den før? Danske Bank havde skam forsikret sig i 2008; men uheldigvis gik forsikringsselskabet AIG på røven, da de skulle til at udbetale de forsikringer.........

„Derzeit sehen wir Disinflation. Also fallende Inflationsraten. Bei echter Deflation würden die Märkte kollabieren. Und zwar sehr schnell. Das soll aber unbedingt verhindert werden. Die US-Zentralbank Federal Reserve hat das immer wieder klargestellt“, sagt Mark Valek.

Deswegen gehen die Analysten davon aus, dass eine etwaige deflationäre Bedrohung extrem schnell in eine möglicherweise sehr hohe Inflation umschlagen kann.

Nu har genierne ikke beskrevet, hvor den inflation skulle komme! I Kina? Ja, naturligvis! I Vesten? Lidet sandsynligt. Nypriserne på biler er jo ikke ligefrem skudt i vejret. På sidste års bademode?

Det vi ser i øjeblikket er, at Kina forsøgsvis går ud og bruger penge til fødevarer: Det har imidlertid sine ganske snævre grænser.

• Det trykker kursen på de USD, der ligger i formuen.
• Presser prisen på fødevarer i vejret - aktuelt på tørmælk - videre til mælk - videre til oksekød - videre til soyabønner.

Så bare rolig - det skal de nok holde op med.
Problemet opstår, når den skitserede omfordeling betyder, at bybefolkningen ikke længere har råd til fødevarer og landbruget i Kina ikke kan producere til de priser som man fastlægger for at holde noget, der minder om ro og orden i byerne. Det vil betyde, at landbrugsproduktionen vil falde, fordi man ikke har råd til foder og kunstgødning (det er det, vi ser i øjeblikket) - det øger naturligvis prisen på fødevarer endnu mere, for nu skal en stadig større del af dem importeres. Det medfører naturligvis, at man skal ud at bruge USD, som igen trykker USD-kursen, samtidig med at prisen på fødevarer går op.
Det er lige præcis den udvikling, jeg ikke tror på, at den kraftigt debile kinesiske regering kan styre. De kan ikke reagerer med militær aggression mod Australien og USA, der faktisk skal forsyne Kina med fødevarer (dumt at bombe spisekammeret) - specielt når man ikke har kapaciteten, fordi Crocodile-Dundee letter bare på bushhatten og siger: Hej!
Der er så kun tilbage at reagerer kraftigt internt i Kina med en eller anden form for borgerkrig.

Jeg tror simpelt hen ikke de kan styre det.

Jeg ved ikke, hvad det er tumperne er ude på

Den indenlandske vareforsyning

Der er et mikroskopisk bump ned i december sidste år; men ellers så er der jo ingen inflation i danske forbrugsvarer og den, der er kan forklares med nedgangen i importerede produktionsmidler.
Der er en nedgang i de importerede forbrugsvarer på et år på 2½%.
Når det samlede forbrug så heller ikke rør sig af flækken, så må forbruget - renset for prisfald - mængdemæssigt være steget!

Devaluering har været fremherskende det sidste halve år ifht. DKK, så det kan sgu ikke undre at importerede varer falder i pris - det er nok én af årsagerne til at de devaluerede. Eksportoverskuddet er nogenlunde konstant. Lønningerne stiger heller ikke. Så hvor er problemet?

Ja, problemet ligger jo i at gælden, som der i forvejen ikke bliver afdraget på, den stiger. Rente er der jo ikke tale om.

Men, hvor er ulykken for landet?

Floskler på floskler fra Nykredit og BRF kredit:

http://epn.dk/okonomi2/global/europa/ECE6451149/derfor-skal-du-frygte-faldende-priser/

Derfor skal du frygte faldende priser
...
"Den lave inflation kan være dræbende for det økonomiske opsving, som så småt er begyndt at vise sig i Europa," siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund, til epn.dk.

Som jeg skrev ovenfor for noget tid siden:

Det lyder besnærende men som vi har set med tv, computer, mobiltelefoner, etc. så er konklusionen at "almindelig" forbrug ikke udsættes selvom priserne på disse varer, endda kontinuerligt, falder. Det er således ikke entydigt at disinflation/deflation på "almindelig" forbrug målt ved forbrugerprisindekset udsætter investeringer.

Mish's blog havde denne post for et par dage siden som svar på sammen floskler fra medierne i USA:

http://globaleconomicanalysis.blogspot.com/2014/01/what-crisis-taught-us-more-bubbles-we.html#tQ4V4PpvfG36Oxzd.99

The only people who don't want falling prices are central bankers, economic illiterates, and Wall Street types and banks dependent on ever-growing asset bubbles (because of bad loans made on speculative-priced assets).

...

It's not a matter of "letting it happen" (it being deflation).

Deflation is actually the natural state of affairs. As a result of increased productivity, prices should drop over time, with more goods available at cheaper prices, to the benefit of everyone!

And in spite of the ridiculous notion that people will hold off on consumer purchases if prices drop, it's actually the other way around. Falling prices and bargains spur sales.

If falling prices stopped sales, there would have been no sales of flat-panel TVs, computers, or any other electronic devices for years.

If the price of [something] dropped, people would have more money to spend on other things, and spend they would.

It's asset prices, not consumer prices, where people stay away when prices are falling. That makes asset bubbles all the more dangerous.

...

It's not deflation that causes the problem, it's increasing loose monetary standards that create asset bubbles (on which much lending is based) that is the real problem. The bigger the asset bubble, the bigger the ultimate threat to banking!

...
Ultimately, all bubbles burst, and the bursting of economic bubbles is the very asset-deflation they  need to prevent. And the only way to prevent asset bubbles from bursting is to not blow them in the first place.

Tjaaa - intet middel sky's i forsøget på at putte den jævne befolkning blår i øjenene, så de ikke kan se, at de bliver manipuleret og får tømt deres lommer uden at de opdager det.

Som jeg vist tidligere skrev, FIAT systemet kan kun eksistere under inflation. Under deflation bryder det sammen, da skyldnerne ikke længere kan betale renterne uden hjælp fra inflation.

Så naturligvis er central- og storbankerne ved at skide i bukserne.

Deflation betyder jo også, at efterhånden som varer falder i pris, så vil omsætningerne falde (hvis konstant mængde), og med mindre der er effektiviseret kraftigt, så falder også indtjeningerne. Så er det da logik, at man ikke kan vedblive at ekspandere pengemængderne, da de jo er født rentebærende, for hvem kan betale stadig flere renter på en faldende indkomst?
Priserne falder p.t. på grund af faldende efterspørgsel i på snart sagt alt, da forbrugerne enten ikke har flere penge til forbrug. De går til renter - eller for de få som har et overskud der til - afdrag....
Samtidig veksles værdiløse dollars til faste værdier (DONG som eksempel) eller aktier, eller jord/maskiner/ osv. Problemet er bare, at det som opfattedes som faste værdier, ikke længere er det samme i et deflations senarie hvor forbruget falder, idet priser på råvarer m.fl så også falder pga. mindre efterspørgsel.
De store hjemtræk af penge (USD) fra investeringer i BRIK landende er et forsøg på at redde hvad reddes kan, inden investeringen for værdiløse dollar ender som - netop - værdiløs!
Det skal blive interessant at følge, men kan gå hen og blive noget ubehageligt for os alle, hvis balonnerne (boblerne) revner på samme tid.

Plyds skrev:Tjaaa - intet middel sky's i forsøget på at putte den jævne befolkning blår i øjenene, så de ikke kan se, at de bliver manipuleret og får tømt deres lommer uden at de opdager det.

Som jeg vist tidligere skrev, FIAT systemet kan kun eksistere under inflation. Under deflation bryder det sammen, da skyldnerne ikke længere kan betale renterne uden hjælp fra inflation.

Så naturligvis er central- og storbankerne ved at skide i bukserne.

Deflation betyder jo også, at efterhånden som varer falder i pris, så vil omsætningerne falde (hvis konstant mængde), og med mindre der er effektiviseret kraftigt, så falder også indtjeningerne. Så er det da logik, at man ikke kan vedblive at ekspandere pengemængderne, da de jo er født rentebærende, for hvem kan betale stadig flere renter på en faldende indkomst?
Priserne falder p.t. på grund af faldende efterspørgsel i på snart sagt alt, da forbrugerne enten ikke har flere penge til forbrug. De går til renter - eller for de få som har et overskud der til - afdrag....
Samtidig veksles værdiløse dollars til faste værdier (DONG som eksempel) eller aktier, eller jord/maskiner/ osv. Problemet er bare, at det som opfattedes som faste værdier, ikke længere er det samme i et deflations senarie hvor forbruget falder, idet priser på råvarer m.fl så også falder pga. mindre efterspørgsel.
De store hjemtræk af penge (USD) fra investeringer i BRIK landende er et forsøg på at redde hvad reddes kan, inden investeringen for værdiløse dollar ender som - netop - værdiløs!
Det skal blive interessant at følge, men kan gå hen og blive noget ubehageligt for os alle, hvis balonnerne (boblerne) revner på samme tid.

Du har misforstået.

Der skal komme inflation - ja, men kun på de varer, som Kina importerer. Det skal ske uden at renten stiger, fordi en stor del af pengemængden er i realiteten tabte fordringer.

Du har reelt ikke fattet noget.

Plyds skrev:Tjaaa - intet middel sky's i forsøget på at putte den jævne befolkning blår i øjenene, så de ikke kan se, at de bliver manipuleret og får tømt deres lommer uden at de opdager det.

Som jeg vist tidligere skrev, FIAT systemet kan kun eksistere under inflation. Under deflation bryder det sammen, da skyldnerne ikke længere kan betale renterne uden hjælp fra inflation.

Så naturligvis er central- og storbankerne ved at skide i bukserne.

Deflation betyder jo også, at efterhånden som varer falder i pris, så vil omsætningerne falde (hvis konstant mængde), og med mindre der er effektiviseret kraftigt, så falder også indtjeningerne. Så er det da logik, at man ikke kan vedblive at ekspandere pengemængderne, da de jo er født rentebærende, for hvem kan betale stadig flere renter på en faldende indkomst?
Priserne falder p.t. på grund af faldende efterspørgsel i på snart sagt alt, da forbrugerne enten ikke har flere penge til forbrug. De går til renter - eller for de få som har et overskud der til - afdrag....
Samtidig veksles værdiløse dollars til faste værdier (DONG som eksempel) eller aktier, eller jord/maskiner/ osv. Problemet er bare, at det som opfattedes som faste værdier, ikke længere er det samme i et deflations senarie hvor forbruget falder, idet priser på råvarer m.fl så også falder pga. mindre efterspørgsel.
De store hjemtræk af penge (USD) fra investeringer i BRIK landende er et forsøg på at redde hvad reddes kan, inden investeringen for værdiløse dollar ender som - netop - værdiløs!
Det skal blive interessant at følge, men kan gå hen og blive noget ubehageligt for os alle, hvis balonnerne (boblerne) revner på samme tid.

Godt skrevet (selvom Thomas som sædvanligt ikke er imponeret).

Tiden er vist efterhånden kommet til en dybdeborende udsendelse fra DR med netop den her vinkel.

Dvs. først får man forklaret, hvem der reelt skal være bekymret og hvem, der roligt kan glæde sig. Derpå hiver man nogle af "finansøkonomerne" evt. nationalbanken ind på den brændende platform.

Jeg er enig i, at faldende priser der en naturlig ting. På grund af effektivisering. Det betyder dog ikke nødvendigvis mere købekraft hos gårsdagens lønansatte i de nu for lidt produktive virksomheder. De må håbe på, at deres virksomhed lukker hurtigt og en ny dukker op med et helt nyt produkt.

For mængden af forbrug vil jo blot brede sig til også at omfatte flere ting, som man tidligere ikke havde råd til...

Eksempel: Skattefar lader priserne på energi stige kunstigt (kaldes også skat og afgift), men de energiforbrugende varer bliver både billigere og mere energieffektivde - samtidigt med at livscyklusomkostningerne til selve de fysiske produkter reduceres. Deflation, samme omsætning i husstanden, mere miljø. Deflation er godt. hvis Staten også brugte de opkrævede skatter mv. snusfornuftigt (i stedet for at ansætte flere administratorer / projektmagere/kontrollanter / etc.), så ville det være nærmest perfekt.

/BF

@ Thomas - stigende priser på fødevarer er ikke lig med inflation i det store hele. Enig i stigende fødevarepriser pga. øget efterspørgsel, pga. stigende befolkningstal, men de fleste andre produkter kommer ud for et svigt i efterspørgslen. Jeg tror ikke, at stigende fødevarepriser alene er nok til at give inflation, når stort set alle forbrugsgoder går i stå, bortset fra den "nødvendige" udskiftning f.eks. når vaskemaskinen går i stykker.

- Folk kan jo ikke købe, når de ikke har penge til at købe for. Stigende fødevarepriser vil give fald i salget af forbrugsgoder.
- Lønningerne vil ikke stige
- Da alle penge i FIAT systemet er født rentebærende (som gæld) vil der i et deflationsmiljø ske det, at renteudgifterne overstiger rådighedsbeløbet efter mad og husleje, hvorefter der ikke sker betaling.

Påpeg venligst hvor jeg tager fejl!

Plyds skrev:@ Thomas - stigende priser på fødevarer er ikke lig med inflation i det store hele. Enig i stigende fødevarepriser pga. øget efterspørgsel, pga. stigende befolkningstal, men de fleste andre produkter kommer ud for et svigt i efterspørgslen. Jeg tror ikke, at stigende fødevarepriser alene er nok til at give inflation, når stort set alle forbrugsgoder går i stå, bortset fra den "nødvendige" udskiftning f.eks. når vaskemaskinen går i stykker.

- Folk kan jo ikke købe, når de ikke har penge til at købe for. Stigende fødevarepriser vil give fald i salget af forbrugsgoder.
- Lønningerne vil ikke stige
- Da alle penge i FIAT systemet er født rentebærende (som gæld) vil der i et deflationsmiljø ske det, at renteudgifterne overstiger rådighedsbeløbet efter mad og husleje, hvorefter der ikke sker betaling.

Påpeg venligst hvor jeg tager fejl!

Man læser/høre ofte synspunktet markeret med fed ovenfor fremført. Jeg kan dog ikke se at den er korrekt for realøkonomien: Penge (dvs. gæld) repræsentere jo fremtidig arbejdskraft. Renten kan således betales ved enten at arbejde flere timer eller ved at arbejde mere effektivt.

Når man går ind i banken og optager et lån så sker der reelt det at man pantsætter sin arbejdskraft. Pengene kommer derfor ikke ud af det blå som nogle påstår - i hvert fald ikke hvis låntager kreditvurderes.

Har en person allerede spændt buen til det yderste (eller som oftest spekuleret i at andre skulle arbejde gælden af, f.eks. boligboblen og margin investeringer i aktiemarkedet) ja så er det naturligvis ikke muligt at arbejde flere timer og det er sjældent muligt at blive mere effektiv da det som oftest kræver en forudgående investering. I denne situation kan renterne og gælden kun betales hvis den overføres til andre: Spekulationen kan gå godt hvis realøkonomien effektiviseres, staten kan sætte negative renter (aktivbobler), eller gælden kan socialiseres. De sidste to er reelt bare tyveri.

Jeg faldt over nogle tal forleden, som egentlig beviser hvorfor Centralbankernes (og regeringernes) forsøg på at skabe inflation er noget rigtigt skidt.

Ser vi på den økonomiske udvikling fra 31.12.08 til 31.12.13, kan det konstateres, at diverse aktieindex over hele verden er steget ret meget.

I Europa som helhed med 89,3 %

I Frankrig med 62,8 %

I Tyskland med 93,3 %

I USA med 125,7 %

I Danmark med 138 %

I Sverige med 183,2 %

Samtidig ved vi, at detailsalget i Danmark i samme periode er faldet med 15 %, og vi ved også, at arbejdsløsheden i f.eks. Frankrig er steget med en lille million.

Altså, pengeudpumpningen fra Centralbankerne samt den meget lempelige finanspolitik både her og andre steder i verden har ikke hjulpet realøkonomien. Den tilførte likviditet har udelukkende betydet at aktiemarkederne er steget helt vildt, og endnu værre, stigningerne i aktiekurserne har ikke haft forbindelse til udviklingen i realøkonomien.

Man kan med rette tale om to parallelle økonomier, en realøkonomi der står i stampe, og en kasinoøkonomi der buldrer derudaf.

Omsætningen af varer og tjenesteydelser falder, beskæftigelsesløsheden stiger, og ejendoms markedet går i sort uden for nogle ganske få byer.

Da den eneste måde der kan skaffe gang i realomsætningen er reale fald i forbrugerpriserne, så er der ingen vej udenom deflation. Vi må så leve med at aktiemarkederne sikkert vil kollapse, og trække en del forretningsbanker med sig i dybet.

SortKaffe skrev:Jeg faldt over nogle tal forleden, som egentlig beviser hvorfor Centralbankernes (og regeringernes) forsøg på at skabe inflation er noget rigtigt skidt.

Ser vi på den økonomiske udvikling fra 31.12.08 til 31.12.13, kan det konstateres, at diverse aktieindex over hele verden er steget ret meget.

I Europa som helhed med 89,3 %

I Frankrig  med 62,8 %

I Tyskland med 93,3 %

I USA med 125,7 %

I Danmark med 138 %

I Sverige med 183,2 %

Samtidig ved vi, at detailsalget i Danmark i samme periode er faldet med 15 %, og vi ved også, at arbejdsløsheden i f.eks. Frankrig er steget med en lille million.

Altså, pengeudpumpningen fra Centralbankerne samt den meget lempelige finanspolitik både her og andre steder i verden har ikke hjulpet realøkonomien. Den tilførte likviditet har udelukkende betydet at aktiemarkederne er steget helt vildt, og endnu værre, stigningerne i aktiekurserne har ikke haft forbindelse til udviklingen i realøkonomien.

Man kan med rette tale om to parallelle økonomier, en realøkonomi der står i stampe, og en kasinoøkonomi der buldrer derudaf.

Omsætningen af varer og tjenesteydelser falder, beskæftigelsesløsheden stiger, og ejendoms markedet går i sort uden for nogle ganske få byer.

Da den eneste måde der kan skaffe gang i realomsætningen er reale fald i forbrugerpriserne, så er der ingen vej udenom deflation. Vi må så leve med at aktiemarkederne sikkert vil kollapse, og trække en del forretningsbanker med sig i dybet.

Jeg er meget enig i, at realøkonomien og finansøkonomien er skilt ad - rimelig komplet. Det var vel sådan set også meningen med at redde bankerne - altså de skulle skilles så meget fra realøkonomien, at de ikke kunne rive realøkonomien med sig i faldet. Det er for så vidt lykkedes; men samtidig må man så nok sige, at motivet til at holde bankerne flydende er så blevet det mindre.

På forbrugerpriserne, der betyder råvarer ikke det helt store, energien betyder en del, kapitalomkostninger heller ikke noget eftersom renten er nul. Det, der virkelig betyder noget er arbejdskraften.

Men hvis vi går over til, at det stort set KUN er arbejdskraften, der betyder noget. Så vil de øvrige priser være stort set ligegyldige pr. definition. Det gør jo så at inflationen ikke er noget videre godt mål for ret meget.

Storebror skrev:

Plyds skrev:@ Thomas - stigende priser på fødevarer er ikke lig med inflation i det store hele. Enig i stigende fødevarepriser pga. øget efterspørgsel, pga. stigende befolkningstal, men de fleste andre produkter kommer ud for et svigt i efterspørgslen. Jeg tror ikke, at stigende fødevarepriser alene er nok til at give inflation, når stort set alle forbrugsgoder går i stå, bortset fra den "nødvendige" udskiftning f.eks. når vaskemaskinen går i stykker.

- Folk kan jo ikke købe, når de ikke har penge til at købe for. Stigende fødevarepriser vil give fald i salget af forbrugsgoder.
- Lønningerne vil ikke stige
- Da alle penge i FIAT systemet er født rentebærende (som gæld) vil der i et deflationsmiljø ske det, at renteudgifterne overstiger rådighedsbeløbet efter mad og husleje, hvorefter der ikke sker betaling.

Påpeg venligst hvor jeg tager fejl!

Man læser/høre ofte synspunktet markeret med fed ovenfor fremført. Jeg kan dog ikke se at den er korrekt for realøkonomien: Penge (dvs. gæld) repræsentere jo fremtidig arbejdskraft. Renten kan således betales ved enten at arbejde flere timer eller ved at arbejde mere effektivt.

Når man går ind i banken og optager et lån så sker der reelt det at man pantsætter sin arbejdskraft. Pengene kommer derfor ikke ud af det blå som nogle påstår - i hvert fald ikke hvis låntager kreditvurderes.

Har en person allerede spændt buen til det yderste (eller som oftest spekuleret i at andre skulle arbejde gælden af, f.eks. boligboblen og margin investeringer i aktiemarkedet) ja så er det naturligvis ikke muligt at arbejde flere timer og det er sjældent muligt at blive mere effektiv da det som oftest kræver en forudgående investering. I denne situation kan renterne og gælden kun betales hvis den overføres til andre: Spekulationen kan gå godt hvis realøkonomien effektiviseres, staten kan sætte negative renter (aktivbobler), eller gælden kan socialiseres. De sidste to er reelt bare tyveri.

Der er jo poststet så mange penge ud, at de aldrig kan betales tilbage. Det gælder både menigmand og stater. De får aldrig midler til at kunne betale renter eller afdrag under et deflationssenarie - og det ved bankerne også udemærket godt. Hvorfor man da også af al kraft har søgt at fremme inflation med pengetrykkeri - det er bare ikke lykkedes.

Der er det ved gæld, at de fleste i sidste ende kan vælge bare at gå fra den. Det gælder både private og stater. Jeg tror ikke at hverken Grækenland eller Spanien vil acceptere pantsætning af arealer. De private forlader bare gælden, og undlader fremover at eje noget der kan gøres udlæg i, og da slaveri er afskaffet, så er beløbet uerholdeligt. Så din beskrivelse holder ikke med at de kan arbejde det af fremover. Det kommer for en stor dels vedkommende aldring til at ske.

Godt indlæg af Sort Kaffe. Jeg er enig. Det bliver ikke sjovt , når en ny finanskrise afspejler modsætningerne mellem realøkonomien og Finanssektorens gyldne drømme. Jeg tror den proces er i sin vorden.

doctor skrev:Godt indlæg af Sort Kaffe. Jeg er enig. Det bliver ikke sjovt , når en ny finanskrise afspejler modsætningerne mellem realøkonomien og Finanssektorens gyldne drømme. Jeg tror den proces er i sin vorden.

Det er jeg helt enig i!

Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre at rekapitalisere bankerne - hvem vil dog være så dumme at gøre det?

Se det er den, der kan være farlig.

"Lowering prices no longer drives an offsetting increase in traffic which has been the lifeblood of Wal-Mart," Ken Murphy, a senior vice president at Standard Life Investments, told Reuters.

Men ellers kan man ikke overraskes over, at hun holder sig til lave renter. Stiger renten, vil det give USA's store kreditorer et kurstab. Princippet er, at kreditorerne skal tage tabet gennem højere priser på deres import.

Plyds skrev:
Der er jo poststet så mange penge ud, at de aldrig kan betales tilbage. Det gælder både menigmand og stater. De får aldrig midler til at kunne betale renter eller afdrag under et deflationssenarie - og det ved bankerne også udemærket godt. Hvorfor man da også af al kraft har søgt at fremme inflation med pengetrykkeri - det er bare ikke lykkedes.

Der er det ved gæld, at de fleste i sidste ende kan vælge bare at gå fra den. Det gælder både private og stater. Jeg tror ikke at hverken Grækenland eller Spanien vil acceptere pantsætning af arealer. De private forlader bare gælden, og undlader fremover at eje noget der kan gøres udlæg i, og da slaveri er afskaffet, så er beløbet uerholdeligt. Så din beskrivelse holder ikke med at de kan arbejde det af fremover. Det kommer for en stor dels vedkommende aldring til at ske.

De penge der er trykt er skam inflation i ordets oprindelige betydning (der er ingen arbejdskraft bag disse så alle andre penge køber mindre arbejdskraft). I dag bliver inflation/deflation dog opfattet som ændring i forbrugerpriser, selvom værdiforringelsen af pengene ikke behøver at vise sig i forbrugerpriserne. Den kan ligeså godt give sig udslag i aktivbobler.

Problemet er at inflation/deflation er blevet forbundet med forbrugerpriserne, der ikke tager højde for aktivbobler. Hvis man siger at tabene på aktivboblerne er deflation, så siger man samtidig at vi havde massiv inflation i årene op til krisen i 2008-09.

Den nuværende situation er speciel, men det ændrer ikke ved at man godt kan betale renter og afdrag i et normalt deflationsscenarie. Den nuværende situation er faktisk så speciel at den heller ikke kan løses med et inflationsscenarie, da renten i dette tilfælde vil stige og gælden er primært variable forrentet. Det man forsøger er derfor at holde negative realrenter - det eneste der sker herved er at der bliver skabt en ny og større boble - et eller andet sted. Og læg mærke til at ved negative realrenter så betaler spekulanten ikke for gælden (hverken afdrag eller renter).

""Det man forsøger er derfor at holde negative realrenter - det eneste der sker herved er at der bliver skabt en ny og større boble - et eller andet sted. Og læg mærke til at ved negative realrenter så betaler spekulanten ikke for gælden (hverken afdrag eller renter).""

Og den boble ligger vel bl.a. i aktierne, som sort kaffe påpeger. For så vidt angår realøkonomien, og ikke spekulant økonomien, så går det heftigt ned ad bakke.
Når selv WallMart må konstatere at lavere priser ikke fører til flere kunder, så er det folk ikke har flere penge at købe for. Næste skridt bliver at de må forære skidtet væk for at komme af med det.

Når spekulanterne finder ud af, at der ikke er for to øre værdi i de aktier de har købt til fantasipriser i selskaber, der skal lave at at producere varer og tjenesteydelser, så ramler skidtet.

Men hvor skal man som investeringsbank dog placere alle de penge man gratis er blevet foræret af centralbanken?

Det logiske ville være jord, men det tør de ikke, for det handles ikke på børsen. Så er man gået i div. råvarer, og det punkterer nok snart, og så er man gået i aktier, hvor man spiller med de gratis penge.
Man er jo ligeglad med om det bliver tab - pengene var jo gratis, og måske er der en lille chance for gevinst på aktiemarkedet.

Taberne bliver alle de der via pensionen har sat penge i aktier. I USA kommer det til at koste mange deres pensionsopsparinger, når den nuværende aktieboble springer.