Danske Banks dødedans.

Forleden så vi at DB måtte betale 3,85 % i rente på sine 5 årige obl. de udstedte for 1 mia €.

Det mener jeg jo er en høj rente, i modsætning til andre. Særligt, hvis det er for at funde en del af, hvis ikke hele beholdningen af flex obl.

Og for at sætte det i perspektiv, kan man i dag læse, at TDC har udstedet obl. for 0,5 mia €, 10 årig varihed, men til en rente på 3,75 %.

Dobbelt så lang løbetid, men 0,1 % lavere rente, end DB.

Johs skrev:

Shintai skrev:Ja, det er ren manipulation. Man sænker renten kunstigt. Blot for at tage det hele plus lidt til tilbage i adm. forhøjelser. For ikke at tale om udlånsrenten. Det er jo netop derfor vi konstant ser højere ydelser selvom renten falder.

Har sgu lidt svært ved at få det regnestykke til at blive særligt attraktivt. Hvis påstanden er at Bankerne med vilje køber Flex-obligationer så dyrt at renten bliver 1% i stedet for 2%, så går de glip af rigtigt mange penge (ifølge Thomas grafer om ejerandelen). Det mener i så seriøst at bankerne sparer i "konkursomkostninger" ? Samtidig med at der bliver solgt bil, rejser, elektronik foruhyrlige summer. Hvis jeg var bank ville jeg da sikre mig en del af de mange penge som bliver brugt på forbrug (hvad man så også er igang med med forhøjede bidrag (som vel modsiger manipulationsargumentet lidt ?)

Shintai skrev:
Bidragssatsen må blive 0.815% så. Og det er af et beløb du ikke kan få fradrag på modsat renten.

Jo

Sandt, min fejl

Som dkguy66 nævner. Så er det vel ikke tillidsvækkende at en forretning som TDC kan få lavere rente over længere løbetid end DB? Om noget er TDC en hastigt døende kæmpe.

Nu stiger den samlede gældssætning jo også i Danmark. 28% kunne ikke betale regninger til tiden sidste år. For ikke at tale om at belåningsgraden er ved at være 80% i gennemsnit. Det er vel også grunden til at i, i NYK/TOT har lavet tolagsbelåning. I ved jo godt inderst inde at det er noget møg. Elelrs ville det jo ikke være nødvendigt.

Tjoo

TDC er måske nok døende men de generer et kæmpe cash flow. Og mon ikke de kan blive ved med de 10 år trods alt.

Nu har jeg jo heller ikke påstået at DB var fri af alle problemer. Har bare gjort opmærksom på at konkursen måske ikke er sikker som det jævnligt påstås her

Johs skrev:Tjoo

TDC er måske nok døende men de generer et kæmpe cash flow. Og mon ikke de kan blive ved med de 10 år trods alt.

Nu har jeg jo heller ikke påstået at DB var fri af alle problemer. Har bare gjort opmærksom på at konkursen måske ikke er sikker som det jævnligt påstås her

Nu skal TDC jo heller ikke hjælpes af nationalbanken og ECB. Men det er da dybt bekymrende hvis et døende teleselskab der har tabt fremtiden på det danske bredbåndsmarket har bedre kreditrating end landets største bank. Vi snakker jo ikke en lille forskel.

Synes bare ikke TDC er verdens bedste eksempel. De kan jo stort set forudsige deres resultat på kronen 5 år ud i fremtiden.

En bank er jo i sagens natur noget mere konjukturafhængig. Så en sammenligning med APM eller DSV vilel nok mere meningsfuld i mone øjne

Nu kan man jo netop ikke forudsige telebranchen 5år frem med resultater. Det ændre den sig alt for voldsomt til.

Tvivler på at det er ret mange som tager sig sammen til at skifte fra TDC. Og på kabel-tv området er det jo nærmest håbløst

Der tager du så fejl. TDC mister jo store andele hvert år. De kan så få lidt igen ved at opkøbe selskaber. Men f.eks. har TDC jo reelt tabt hele Danmark (På nær København.) allerede mht. fiber.

Johs skrev:

Shintai skrev:Ja, det er ren manipulation. Man sænker renten kunstigt. Blot for at tage det hele plus lidt til tilbage i adm. forhøjelser. For ikke at tale om udlånsrenten. Det er jo netop derfor vi konstant ser højere ydelser selvom renten falder.

Har sgu lidt svært ved at få det regnestykke til at blive særligt attraktivt. Hvis påstanden er at Bankerne med vilje køber Flex-obligationer så dyrt at renten bliver 1% i stedet for 2%, så går de glip af rigtigt mange penge (ifølge Thomas grafer om ejerandelen). Det mener i så seriøst at bankerne sparer i "konkursomkostninger" ? Samtidig med at der bliver solgt bil, rejser, elektronik foruhyrlige summer. Hvis jeg var bank ville jeg da sikre mig en del af de mange penge som bliver brugt på forbrug (hvad man så også er igang med med forhøjede bidrag (som vel modsiger manipulationsargumentet lidt ?)

Shintai skrev:
Bidragssatsen må blive 0.815% så. Og det er af et beløb du ikke kan få fradrag på modsat renten.

Jo

Bidraget er fradragsberettiget på lige fod med renteomkostninger.

Når man kan manipulere med Cibor kan man vel også gøre det med andre rentesatser. Mit spørgsmål var ganske enkelt, at jeg ikke kan forstå, at de to ting: kort boligrente og bankernes/kridternes fundingomkostninger ikke er mere korreleret. Dette har du så forsøgt at svare på ved diverse modspørgsmål.
Jeg kender ikke den nøjagtige fordeling omkring ejerskabet af flexlån, men jeg vil da personligt gerne nøjes med en lavere rente på en del af den samlede lånemasse, hvis jeg kan få et højere bidrag på hele lånemassen.
Jeg ved ikke hvad der sker, men konstaterer, at jeg personligt finder antallet af tvangsauktioner lidt rigeligt højt, når det pt koster 735 kr/måned efter skat, at låne 1 mio kr i realkreditten.
At jeg så oveni er bekymret for, hvordan denne udvikling vil være ved en evt. kommende rentestigning er en bekymring du måske ikke deler?
Der er jo åbenbart rigeligt med fedt at skære væk af i de private husholdninger? Jeg tror, at mange husholdninger allerede er hårdt spændt for i dag og øgede udgifter til alt fra benzin, mindskede rentefradrag, dagligvarer generelt osv. (taget under et: faldende realløn) sætter kun disse familier under yderligere pres.
At mange så bruger mange penge til forbrug har du helt sikkert ret i, men prøv at regn på hvor meget disse familier vil have til dette, hvis de skulle sidde i en fastforrentet med afdrag. Ca. omkring 3.500 kr/måned efter skat pr. lånt million mindre. Dette ville nok tage pynten af de fleste husholdninger!
Så, at du synes at der ikke er nogen speciel risiko/problemer i "systemet" synes jeg er lidt grineren. Dette ikke baseret på iovenstående Quote, men dine generelle betragtninger.

hobbylandmanden skrev:
Når man kan manipulere med Cibor kan man vel også gøre det med andre rentesatser. Mit spørgsmål var ganske enkelt, at jeg ikke kan forstå, at de to ting: kort boligrente og bankernes/kridternes fundingomkostninger ikke er mere korreleret.

Fundingrenten til Kreditinstitutter er jo usikret (altså i praksis egenkapitalen), mens Flex'erne har pant i husene. Og vurderingen må jo så være at pantet er sikrere end egenkapitalen (som jo også er gearet)

hobbylandmanden skrev:
At jeg så oveni er bekymret for, hvordan denne udvikling vil være ved en evt. kommende rentestigning er en bekymring du måske ikke deler?

Absolut jo. Har også skrvet en del gange at jeg ikke ser stigende huspriser (men nu er jeg jo også lejer men plan om køb om 1-3 år )

hobbylandmanden skrev:
Der er jo åbenbart rigeligt med fedt at skære væk af i de private husholdninger? Jeg tror, at mange husholdninger allerede er hårdt spændt for i dag og øgede udgifter til alt fra benzin, mindskede rentefradrag, dagligvarer generelt osv. (taget under et: faldende realløn) sætter kun disse familier under yderligere pres.
At mange så bruger mange penge til forbrug har du helt sikkert ret i, men prøv at regn på hvor meget disse familier vil have til dette, hvis de skulle sidde i en fastforrentet med afdrag. Ca. omkring 3.500 kr/måned efter skat pr. lånt million mindre. Dette ville nok tage pynten af de fleste husholdninger!

Det er klart at det er meget forskelligt fra husholdning til husholdning, men men pointe er er lidt at jeg ikek tror på Thomas påstand om at Flex-lånere ikke kan betale. Tror nærmere de ikke vil betale. Sådan over en bred kam. Folk har vænnet sig til et kæmpe forbrug.

hobbylandmanden skrev:
Så, at du synes at der ikke er nogen speciel risiko/problemer i "systemet" synes jeg er lidt grineren. Dette ikke baseret på iovenstående Quote, men dine generelle betragtninger.

Igen tror jeg du overfortolker mig lidt Det er opponere mod er en udbredt holdning herinde om at "verden" er ved at gå under. Og politikere er korrupte mv

hobbylandmanden skrev:

Bidraget er fradragsberettiget på lige fod med renteomkostninger.

Når man kan manipulere med Cibor kan man vel også gøre det med andre rentesatser. Mit spørgsmål var ganske enkelt, at jeg ikke kan forstå, at de to ting: kort boligrente og bankernes/kridternes fundingomkostninger ikke er mere korreleret. Dette har du så forsøgt at svare på ved diverse modspørgsmål.
Jeg kender ikke den nøjagtige fordeling omkring ejerskabet af flexlån, men jeg vil da personligt gerne nøjes med en lavere rente på en del af den samlede lånemasse, hvis jeg kan få et højere bidrag på hele lånemassen.
Jeg ved ikke hvad der sker, men konstaterer, at jeg personligt finder antallet af tvangsauktioner lidt rigeligt højt, når det pt koster 735 kr/måned efter skat, at låne 1 mio kr i realkreditten.
At jeg så oveni er bekymret for, hvordan denne udvikling vil være ved en evt. kommende rentestigning er en bekymring du måske ikke deler?
Der er jo åbenbart rigeligt med fedt at skære væk af i de private husholdninger? Jeg tror, at mange husholdninger allerede er hårdt spændt for i dag og øgede udgifter til alt fra benzin, mindskede rentefradrag, dagligvarer generelt osv. (taget under et: faldende realløn) sætter kun disse familier under yderligere pres.
At mange så bruger mange penge til forbrug har du helt sikkert ret i, men prøv at regn på hvor meget disse familier vil have til dette, hvis de skulle sidde i en fastforrentet med afdrag. Ca. omkring 3.500 kr/måned efter skat pr. lånt million mindre. Dette ville nok tage pynten af de fleste husholdninger!
Så, at du synes at der ikke er nogen speciel risiko/problemer i "systemet" synes jeg er lidt grineren. Dette ikke baseret på iovenstående Quote, men dine generelle betragtninger.

»Der er en stor gruppe danskere, som dette vil ramme hårdt. Fortsat flere sidder med en tynd privatøkonomi, og hvor et par hundrede kroner om måneden betyder meget,« siger Kim Valentin,

klogeaage 35 skrev:
»Der er en stor gruppe danskere, som dette vil ramme hårdt. Fortsat flere sidder med en tynd privatøkonomi, og hvor et par hundrede kroner om måneden betyder meget,« siger Kim Valentin,

Siger ikke det ikke bliver hårdt, men det er ikke nødvendigvis det samme som at gå på tvang

Johs skrev:

hobbylandmanden skrev:
Når man kan manipulere med Cibor kan man vel også gøre det med andre rentesatser. Mit spørgsmål var ganske enkelt, at jeg ikke kan forstå, at de to ting: kort boligrente og bankernes/kridternes fundingomkostninger ikke er mere korreleret.

Fundingrenten til Kreditinstitutter er jo usikret (altså i praksis egenkapitalen), mens Flex'erne har pant i husene. Og vurderingen må jo så være at pantet er sikrere end egenkapitalen (som jo også er gearet)

hobbylandmanden skrev:
At jeg så oveni er bekymret for, hvordan denne udvikling vil være ved en evt. kommende rentestigning er en bekymring du måske ikke deler?

Absolut jo. Har også skrvet en del gange at jeg ikke ser stigende huspriser (men nu er jeg jo også lejer men plan om køb om 1-3 år )

hobbylandmanden skrev:
Der er jo åbenbart rigeligt med fedt at skære væk af i de private husholdninger? Jeg tror, at mange husholdninger allerede er hårdt spændt for i dag og øgede udgifter til alt fra benzin, mindskede rentefradrag, dagligvarer generelt osv. (taget under et: faldende realløn) sætter kun disse familier under yderligere pres.
At mange så bruger mange penge til forbrug har du helt sikkert ret i, men prøv at regn på hvor meget disse familier vil have til dette, hvis de skulle sidde i en fastforrentet med afdrag. Ca. omkring 3.500 kr/måned efter skat pr. lånt million mindre. Dette ville nok tage pynten af de fleste husholdninger!

Det er klart at det er meget forskelligt fra husholdning til husholdning, men men pointe er er lidt at jeg ikek tror på Thomas påstand om at Flex-lånere ikke kan betale. Tror nærmere de ikke vil betale. Sådan over en bred kam. Folk har vænnet sig til et kæmpe forbrug.

hobbylandmanden skrev:
Så, at du synes at der ikke er nogen speciel risiko/problemer i "systemet" synes jeg er lidt grineren. Dette ikke baseret på iovenstående Quote, men dine generelle betragtninger.

Igen tror jeg du overfortolker mig lidt Det er opponere mod er en udbredt holdning herinde om at "verden" er ved at gå under. Og politikere er korrupte mv

Jeg siger heller ikke, at de to skal være ens, men jeg kan ikke forstå, at de ikke bevæger sig mere i samme retning (korreleret). Fair nok, at man har sikkerhed i både obligationen og instituttets egenkapital, når man køber en obligation, men et eller andet sted har man jo også denne sikkerhed når man funder instituttet, da de jo altid kan hæve administrationsbidraget indtil debitor ikke kan betale mere. Det som er min pointe er, at låntageren og instituttet i høj grad er skæbneforbundne partner. Har den ene sikkerhed har den anden også sikkerhed og vice versa.
Hvorfor oplever vi så faldende renter, men stigende fundingomkostninger.

OK, jeg tror ikke vi har set de sidste fald i boligpriserne, men det kan i sidste ende kun fremtiden afgøre.

Jeg tror alt for mange har sat sig alt for dyrt og kun ved den mest gunstige udvikling vil få held med at afdrage på gælden. Det er ihvertfald garanteret, at der ikke længere er bygget en forsikring ind i folks realkreditlån ved en rentestigning, så den systemeiske risiko er den vej rundt steget voldsomt de sidste 10 år. Hvis renten fortsætter med at være lav mange år frem (hvilket jeg ikke vil afvise som et godt gæt), så er der ihvertfald potentielt store ydelsesstigninger på vej til mange når afdragsfriheden udløber og jeg tvivler på at ret mange får den forlænget. Så forbruget skal ned på den ene eller anden måde.

Om verden går under Nej det tror jeg ikke. Al erfaring viser, at der vil komme fremgang igen. Men det som bekymrer mig over en bred kam er, at der synes som om ubalancerne i verdensøkonomien bliver større og større. Her tænker jeg på fortsat gældssætning, renteniveauer, boligboble i Kina, N/S Europa, og en finansverden som hamrer afsted efter kortsigtet profit, godt og grundigt viklet ind i hinanden og hvor ingen vist længere har overblik over hvordan systemet længere hænger sammen.
Jeg tror ikke fremgangen kommer førend der bliver ryddet op i dette. Reducer bankernes indflydelse og fokuser på den egentlige økonomis produktionspotentiale. Og her er det efter min mening ikke lykkedes politikerne at lave ret meget om endnu, korrupte eller ej.

hobbylandmanden skrev:
Jeg siger heller ikke, at de to skal være ens, men jeg kan ikke forstå, at de ikke bevæger sig mere i samme retning (korreleret). Fair nok, at man har sikkerhed i både obligationen og instituttets egenkapital, når man køber en obligation, men et eller andet sted har man jo også denne sikkerhed når man funder instituttet, da de jo altid kan hæve administrationsbidraget indtil debitor ikke kan betale mere. Det som er min pointe er, at låntageren og instituttet i høj grad er skæbneforbundne partner. Har den ene sikkerhed har den anden også sikkerhed og vice versa.
Hvorfor oplever vi så faldende renter, men stigende fundingomkostninger.

Jeg kan godt følge dig, men én væsentlig forskel er vel at det tager tid at kradse mange penge ind med bidrag, mens sikkerheden for obligationer jo er der. I et crash scenarie hjælper det jo ikke så meget at kreditinstuttet kan hæve bidragssatsen

Men man kan vel se forskellen mellem flex-renten og den usikrede rente som markedets tilllid/nistillid til at egenakpitalen "overlever". Og her mener jeg ikke 3,85% er en katastrofal rente.

OK, jeg tror ikke vi har set de sidste fald i boligpriserne, men det kan i sidste ende kun fremtiden afgøre.

hobbylandmanden skrev:
Jeg tror alt for mange har sat sig alt for dyrt og kun ved den mest gunstige udvikling vil få held med at afdrage på gælden. Det er ihvertfald garanteret, at der ikke længere er bygget en forsikring ind i folks realkreditlån ved en rentestigning, så den systemeiske risiko er den vej rundt steget voldsomt de sidste 10 år. Hvis renten fortsætter med at være lav mange år frem (hvilket jeg ikke vil afvise som et godt gæt), så er der ihvertfald potentielt store ydelsesstigninger på vej til mange når afdragsfriheden udløber og jeg tvivler på at ret mange får den forlænget. Så forbruget skal ned på den ene eller anden måde.

Enig. Hvis det lykkedes at rekapitalisere bankerne markant (aktieudvidelser og udstedelse af usikret gæld) er der jo også den mulighed (på sigt) at bankerne slækker lidt på kreditvurderingen og lader folk få 10 år mere med afdragsfrihed. Der er dog en del der (fornuftigt nok) trækker i den anden retning.

hobbylandmanden skrev:
Om verden går under Nej det tror jeg ikke. Al erfaring viser, at der vil komme fremgang igen. Men det som bekymrer mig over en bred kam er, at der synes som om ubalancerne i verdensøkonomien bliver større og større. Her tænker jeg på fortsat gældssætning, renteniveauer, boligboble i Kina, N/S Europa, og en finansverden som hamrer afsted efter kortsigtet profit, godt og grundigt viklet ind i hinanden og hvor ingen vist længere har overblik over hvordan systemet længere hænger sammen.
Jeg tror ikke fremgangen kommer førend der bliver ryddet op i dette. Reducer bankernes indflydelse og fokuser på den egentlige økonomis produktionspotentiale. Og her er det efter min mening ikke lykkedes politikerne at lave ret meget om endnu, korrupte eller ej.

Helt enig i at verdens ubalancer er et kæmpe problem. Nok noget større end de danske bankers problmer

I mine øjne er det klart største problem at konkurrenceevnen er under stærkt pres i danmark (og mange andre steder i den vestlige verden)

I en kapitalistisk verden er det jo utroligt svært at regulere sig ud af alt. Men jeg tror helt sikkert man (Finanstilsyn, måske endda potilkere )har lært meget af krisen. Men der vil altid (i alle brancher) være en jagt på profit..

at afdragsfrie flexlån principielt er nødlidende.

Nu er der så intet marked for flexobligationer - udover udstederens eget opkøb.
Derfor er den eneste måde udstederen kan få dækket sine renteomkostninger ved finansieringen: Øge administrationsbidraget.
Her er problemet så IGEN: Flexlånere hverken kan eller vil betale.

De flexlånere, som kan konvertere skal nok gøre det - bare administrationsgebyrerne er høje nok; men det kan de jo ikke.

Forlængelse af afdragsfriheden - tvivlsomt udover 1-2 år, for finansieringen af eget opkøbet bliver dels dyrere, dels nægtet.
Resultatet bliver en nationalisering af realkreditterne.

Altså når man sidder og taler om at mange skulle sidde mere end hårdt i det, så kan jeg altså ikke undgå at spekulere lidt i et lille regnestykke.

Et ægtepar, der begge har en årlig indkomst på blot 300.000 kr
( 25.000/mdr)
De betaler 8 % brutto = 24.000 kr.
Bundfradrag 42.000 kr. og så ca 37% i skat af resten. ((276.000 - 42.000) x 37%) ? skat ca 86.580 kr

Kompensation beskæftigelsesfradrag på ca 11.000 kr. (ca 4,25 % af indkomst - frit fra hukommelsen)
samlet skat godt 75.000 kr + AM på 24.000 = 99.000 kr.
Udbetaling 201.000 pr snude. Samlet netto indkomst for parret = 402.000 kr. = 33.500 kr /mdr.

Og så er hverken grøn chck medregnet, a-kasse etc. indregnet. men udelukkende brutto/netto betragtning.

Det jeg så funderer over er; med et netto rådighedsbeløb på 33.500 kr pr mdr, må man virkelig sidde i en kæmpe fænomenal villa hvis man ikke har råd til at skifte et flex u/afdrag ud med afdrag eller fast rente.

Så min undren går vist mere på, at det her mere er et område problem, end det er et generelt landsproblem. Forstået på den måde, at der virkelig må være rigtig mange i nordsjælland, storkøbenhavn og omegn, der har trukket den helt op til over skorstenen. For ser man på priserne i mit pastorat, så ligger gennemsnittet da under 3 mio kr. for en villa.

Så jeg kan som sagt ikke se at problemet må skyldes disse whisky bæltet huse, hvor lånene så er trukket langt over toppen, og hvor tabet / faldet i værdien jo er forholdsvist større, og derfor kan en villa i nordsjælland jo hurtigt svare til 8-10 villaer i "provinsen", når man ser på tabet ved prisfaldet.

Og så kan vi jo lægge fantasipriserne på ejerlejligheder i Kbh. I modsætning til resten af landet.

Men som sagt, med et mdl. rådighedsbeløb på over 30.000, så er der altså så rigelig råd til både børn, biler, fornøjelse, og alt andet, selv med et fast forrentet lån.

Så enten er visse folk ganske enkelt svin med deres penge, eller så lyver de så vandet driver.

Og det var så bare et lille forundret surt opstød, baseret på indkomsten for en lille familie med en normal indkomst ( hvis ikke under middel) i Jylland.

Helt enig. Og de sidste folk vælger at misligholde er jo nok boliglånet.

Det er derfor jeg en del gange har opponeret mod forestillingen om at kreditinstitutterne med vilje presser flex renten ned på 1%. Prøv at tænke på hvor mange som sidder med fede indkomster og griner deres røv i laser over kun at skulle batele 1%. Tror I virkelig at bankerne med vilje lader dem slippe med 1% når de jo så rigeligt kunne betale 2%.

Det er jo lidt det er er præmisen i forestillingen om at bankerne køber alle flex'erne for at holde renten kunstigt lavt.

Men det er klart at det kommer til at gå ud over forbruget når folk skal til at betale afdrag + måske tvinges over i fastforrentet.

Ville nok være mere nervøs hvis jeg havde én af de 5 børnetøjsforretninger i hver en lille provinsby

Hemmeligheden ligger jo nok i at det er yderligere prisfald man er bange for. Det er jo den der udhuler pantet. Og har man lånt 10 mio ud til en Hellerup ejendom i flex uden afdrag, og den falder 30 % så er tabet jo 3 mio. svarende til en hel forstadsvilla her i pastoratet. Og den type er der nok mange af, hvor "vennerne" har lånt fordelagtigt i disse top-pris boliger.

så stiger renten på flex, og fast, falder priserne endnu mere og pantet synker i jorden.

Jep - helt klart

Er enig at problemerne sagtnes kan bliver meget større ved store husprisfald. I sidste ende tror jeg så nok at Nationalbanken (under pres fra poltikere) vil sikre at den korte rente ikke stiger helt vildt. Om man kan lide det eller ej. Også selvom det jo er urimeligt overfor den mere forsigtige.

dkguy66 skrev:Hemmeligheden ligger jo nok i at det er yderligere prisfald man er bange for. Det er jo den der udhuler pantet. Og har man lånt 10 mio ud til en Hellerup ejendom i flex uden afdrag, og den falder 30 % så er tabet jo 3 mio. svarende til en hel forstadsvilla her i pastoratet. Og den type er der nok mange af, hvor "vennerne" har lånt fordelagtigt i disse top-pris boliger.

så stiger renten på flex, og fast, falder priserne endnu mere og pantet synker i jorden.

Det er da helt klart; men problemet med en stigende flexrente er at betalingerne også stiger.
Foruden det prisfald som den stigende rente i sig selv skulle medføre, så kommer der tvangsauktionerne på dem, der ikke kan betale den stigende rente - de får i sig selv priserne til at falde yderligere.

Hvis man kigger lidt væk fra Danmark med flex og flex+afdragsfrit, f.eks. til USA. Så ser man at deres variant af disse 2 kræver meget stor udbetaling og risikovurderes som yderest farligt. Udover nødlidende folk anbefales de højest til folk der kun forventer at bo kortvarigt i en bolig. Altså under 5år. Dette er jo ikke noget vi kommer til at se i Danmark med udgifterne her til mæglere osv.

Så man undre sig jo lidt over hvad der skulle gøre Danmark så specielt. Der er nok heller ingen ting udover eget opkøb fra bankerne.

Sjovt nok siger udlandet jo reelt det samme som Thomas og os andre:
http://www.cbpre.com/2011/06/arm-loans-good-or-bad/
http://money.cnn.com/2011/06/02/real_estate/ARM_adjustable_rate_mortgage_tips.moneymag/index.htm
http://www.realestateproperty1.com/article.php?id=2

Johs, hvad er årsagen til at man "ved bedre" i Nykredit og resten af den danske finanssektor? Tager udlandet fejl? Dem du påstår står i kø for at købe vores flexobligationer. (Hvilket de jo ikke gør.)

Nu har jeg intet sted sagt at flex-lån er bedre end fastforrentet !

Og p.t. er det vist heller ikke holdningen hos Nykredit og RD.

Det jeg har skrevet en del gange er at jeg ikke tror på påstanden om at bankerne skulle opkøbe flex-obligationer med det formål at presse renten ned (se argument ovenfor).

Som eksempel kommenterede jeg på den artikel der viste at udlandets ejerandel var på ca. 30% (som jeg husker det). Det tyder i mine øjne på at der for nogle hundrede mia. DKK som har en helt anden holdning til sikkerheden i realkreitobligationer end en del debatører herinde

dkguy66 skrev:Altså når man sidder og taler om at mange skulle sidde mere end hårdt i det, så kan jeg altså ikke undgå at spekulere lidt i et lille regnestykke.

Et ægtepar, der begge har en årlig indkomst på blot 300.000 kr

Ja, og der er problemet så, at det vistnok ikke er ret mange ægtepar hvor begge har fuldtidsbeskæftigelse. Jeg mener, at tallet er 1.4 fuldtidsstillinger per ægtepar*. Sagt på en anden måde vil begge ægtefæller sjældent være på fuldtid, og det kan da også gå hen og blive en dræber for ægteskabet, at begge skal være i fuldtidsjob.

Man kan godt sidde og fantasere om 2 fuldtidsstillinger per ægtepar, men der må vel også være en grænse for, hvor meget man skal gøre folk til slaver. Allerede det, at der er mere end en fuldtidsstilling per ægteskab er i min optik at gøre de unge til slaver, så de ikke har tid til andet end at arbejde for samfundet frem for at få sig nogle børn m.v. Nå, men det er så et af mine skarpe hjørner at jeg ser samfundet sådan.

Når jeg hører folk tale om, at deres bolig, fx en familiebolig i et stille villakvarter "kræver 2 gode indtægter", ja så blinker det rødt indeni mig. Jeg ved dog klogeligt at holde min mund, for man skal jo ikke tage illusionerne fra folk. Det skal man hellere lade virkeligheden gøre.

*) jeg må være jer svar skyldig, hvor jeg har dette tal fra. Jeg husker det som noget jeg faldt over, en gang da jeg regnede på gennemsnitsindtægter i forbindelse med nogle beregninger til boligdebatten, for 3-4 år siden.

Det kommer bli mycket intressant att se hur RD och Nordea kommer börja flytta över kunder från flex till fixed. Detta kommer bara gå att göra med kunder som har råd att betala den högre räntan. De kunder som blir kvar med F1'or blir då de kunder som alla vet inte har råd med en högre ränta. Voila, nu har man skapat Dansk sub-prime (det gäller väl alla Danska bostadslån idag)

Peter777

Jeg tror man skal tage det tal med et gran salt.

Eksempelvis kan man jo så inddrage alle de par, hvor mand eller kone er ansat i den kommunale hjemmepleje. De fleste er der ansat på 32 timer ugentligt. Som i regnestykker, betegnes som deltid.

Jeg vil dog stadig mene at et par, hvor den ene arbejder som sosu medarbejder i 32 timer, + det løse pga sygefravær, er at betegne som fuldtidsansat.

Nu er det så primært husstandsindkomsten, der er væsentlig i denne betragtning. Og en samlet husstandsindkomst på 600.000 brutto, er jo blot fremhævet, fordi det ikke er så voldsom stor en indkomst. Slet ikke hvis man ser på hvad middel indkomsten er i DK.

Sammenholder man dette med udgiften for et flexlån på 2 mio kr med afdrag som er ca 6-7.000 kr pr mdr. Så har disse familier jo stadig ret mange penge tilbage, til faste udgifter etc.

Man skal ikke kigge længe hos div boligforeninger, for at se at huslejen for en alm 2 vær lejlighed op til 70 m2, snildt koster 5.000 kr/mdr, i ikke specielt attraktive områder. Og med den førnævnte indkomst, er der ikke nogen form for boligstøtte at modtage.

Så det er det faktum, der leder mig tila t spekulere på om det så ikke primært er et KBh. og whiskybælte problem, kreditten og bankerne slås med, og en frygt for yderligere faldende priser ved en rentestigning, der gør at de selv køber med arme og ben.