Hvordan vil en invasion af Ukraine spille af?

Er det dem, der sejlede fra Vladivostok?

Hvor alvorlige skaderne er, er uvist.

Hvad siger det tal egentlig?

Under normale omstændigheder så regner man med at enheder på mere end 90% styrke er fuldt kampdygtige og er kun begrænset af spørgsmålet om forsyninger (dvs. brændsel, ammunition og "andet" - "andet" omfatter bl.a. fødevarer). Som Patton engang brølede: "My men can eat their belts, but my tanks gotta have gas!"

Kommer en enhed ned under 50% i personelstyrke, så skal de være glade hvis de kan forsvare sig selv - uden at udrette noget videre: Forudsat, at de har de fornødne forsyninger. Her er det som oftest ammunitionen, der er afgørende.

Derfor må det anses for alvorligt, når enheder med offensive manøvre opgaver mangler brændsel - hvilket vi så ved Kiev: Kampvognene løb tør for diesel.I øjeblikket sørger Ukraine for at smadre russernes ammunitionsdepoter, så deres artilleri skal på smalkost.

1. Kavalleri er følsomt overfor manglende brændsel/drivmidler.
2. Artilleri er afhængig til de grader af ammunition (også i ton mængder).
3. Infanteri er forsyningsmæssigt afhængig af vand og fødevarer. (vand kan man som regel skaffe - om ikke andet så fra vandløb - det skal så evt. koges; meeeen....)

Det er det, der gør oplysninger om, hvori manglerne består - man har aldrig nok forsyninger; men værre er, at det er den værste, der er afgørende. Som general Rye sagde: "Når jeg skal angribe, så bruger jeg sjællænderne, skal jeg holde fast, så er det jyderne - fynboerne når jeg skal finde natkvarter." (Madkærester har altid været en væsentlig del af forsvarskampen)
Der er som sådan mere til Ryes lettere flabede bemærkning end som så!

Men forsyninger er ikke afgørende for kampstyrke på samme måde som personel-styrken.

Hvis en enhed bliver udslettet, som luftlanderne blev ved Antonov International Airport - javel det var så en styrke på 1-2 bataljonskampgrupper ud af 120 eller 1-2% - ærgerligt; men hvis resten er i nogenlunde orden, så har man stadig over 90% - og er i princippet klar til fortsatte operationer.
Problemet er nok så meget hvis mere end et begrænset antal enheder er bragt under de 90%, så betyder det, at styrken som helhed - til nød - kan forsvare sig selv; men ikke pålægges offensive operationer - eller et udvidet forsvar. Har man f.eks. 65%, så kan man ikke deltage i offensive operationer; men man kan afgive ca. 1/4 af sin styrke til andre enheder, så de kan komme op på de 50% (ca.) og som sådan som helhed kan holde fast.

Tallet på mere end 16% betyder, at man kun i begrænset omfang kan deltage i opgaver, hvor kamp må forudses. Det betyder også, at de enheder, der angreb Kiev bestemt ikke er blevet reformeret og egentlig ikke skulle tælle med i styrkemålet.

Hvad der er nok så alvorligt er, at forsvarschefen og hans stab er pillet ud af sammenhængen - foruden tabene af generaler/oberster - så er dem, der skal foretage omfordelinger af forsyninger og personel ikke længere i stand til at foretage den omfordeling af opgaver og forsyninger. Der for bliver det for en given enhed det værste hul, der kommer til at tælle.

Når man siger mere end 16%, så tyder det på at omdisponeringer ikke kan foretages!

Thomas skrev:Hvad siger det tal egentlig?

Under normale omstændigheder så regner man med at enheder på mere end 90% styrke er fuldt kampdygtige og er kun begrænset af spørgsmålet om forsyninger (dvs. brændsel, ammunition og "andet" - "andet" omfatter bl.a. fødevarer). Som Patton engang brølede: "My men can eat their belts, but my tanks gotta have gas!"

Kommer en enhed ned under 50% i personelstyrke, så skal de være glade hvis de kan forsvare sig selv - uden at udrette noget videre: Forudsat, at de har de fornødne forsyninger. Her er det som oftest ammunitionen, der er afgørende.

Derfor må det anses for alvorligt, når enheder med offensive manøvre opgaver mangler brændsel - hvilket vi så ved Kiev: Kampvognene løb tør for diesel.I øjeblikket sørger Ukraine for at smadre russernes ammunitionsdepoter, så deres artilleri skal på smalkost.

1. Kavalleri er følsomt overfor manglende brændsel/drivmidler.
   
2. Artilleri er afhængig til de grader af ammunition (også i ton mængder).
   
3. Infanteri er forsyningsmæssigt afhængig af vand og fødevarer. (vand kan man som regel skaffe - om ikke andet så fra vandløb - det skal så evt. koges; meeeen....)
   

Det er det, der gør oplysninger om, hvori manglerne består - man har aldrig nok forsyninger; men værre er, at det er den værste, der er afgørende. Som general Rye sagde: "Når jeg skal angribe, så bruger jeg sjællænderne, skal jeg holde fast, så  er det jyderne - fynboerne når jeg skal finde natkvarter." (Madkærester har altid været en væsentlig del af forsvarskampen)
Der er som sådan mere til Ryes lettere flabede bemærkning end som så!

Men forsyninger er ikke afgørende for kampstyrke på  samme måde som personel-styrken.

Hvis en enhed bliver udslettet, som luftlanderne blev ved Antonov International Airport - javel det var så en styrke på 1-2 bataljonskampgrupper ud af 120 eller 1-2% - ærgerligt; men hvis resten er i nogenlunde orden, så har man stadig over 90% - og er i princippet klar til fortsatte operationer.
Problemet er nok så meget hvis mere end et begrænset antal enheder er bragt under de 90%, så betyder det, at styrken som helhed - til nød - kan forsvare sig selv; men ikke pålægges offensive operationer - eller et udvidet forsvar. Har man f.eks. 65%, så kan man ikke deltage i offensive operationer; men man kan afgive ca. 1/4 af sin styrke til andre enheder, så de kan komme op på de 50% (ca.) og som sådan som helhed kan holde fast.

Tallet på mere end 16% betyder, at man kun i begrænset omfang kan deltage i opgaver, hvor kamp må forudses. Det betyder også, at de enheder, der angreb Kiev bestemt ikke er blevet reformeret og egentlig ikke skulle tælle med i styrkemålet.

Hvad der er nok så alvorligt er, at forsvarschefen og hans stab er pillet ud af sammenhængen - foruden tabene af generaler/oberster - så er dem, der skal foretage omfordelinger af forsyninger og personel ikke længere i stand til at foretage den omfordeling af opgaver og forsyninger. Der for bliver det for en given enhed det værste hul, der kommer til at tælle.

Når man siger mere end 16%, så tyder det på at omdisponeringer ikke kan foretages!

Et modangreb mod Izyum (så kommer russerne ikke derfra - de har ikke benzin til en Zippo-lighter) og Kharkiev (så klipper man forsyningslinjen til Donbas - ikke nok med det; men russiske depoter kan beslaglægges eller destrueres).

Thomas skrev:Hvad siger det tal egentlig?

Under normale omstændigheder så regner man med at enheder på mere end 90% styrke er fuldt kampdygtige og er kun begrænset af spørgsmålet om forsyninger (dvs. brændsel, ammunition og "andet" - "andet" omfatter bl.a. fødevarer). Som Patton engang brølede: "My men can eat their belts, but my tanks gotta have gas!"

Kommer en enhed ned under 50% i personelstyrke, så skal de være glade hvis de kan forsvare sig selv - uden at udrette noget videre: Forudsat, at de har de fornødne forsyninger. Her er det som oftest ammunitionen, der er afgørende.

Derfor må det anses for alvorligt, når enheder med offensive manøvre opgaver mangler brændsel - hvilket vi så ved Kiev: Kampvognene løb tør for diesel.I øjeblikket sørger Ukraine for at smadre russernes ammunitionsdepoter, så deres artilleri skal på smalkost.

1. Kavalleri er følsomt overfor manglende brændsel/drivmidler.
   
2. Artilleri er afhængig til de grader af ammunition (også i ton mængder).
   
3. Infanteri er forsyningsmæssigt afhængig af vand og fødevarer. (vand kan man som regel skaffe - om ikke andet så fra vandløb - det skal så evt. koges; meeeen....)
   

Det er det, der gør oplysninger om, hvori manglerne består - man har aldrig nok forsyninger; men værre er, at det er den værste, der er afgørende. Som general Rye sagde: "Når jeg skal angribe, så bruger jeg sjællænderne, skal jeg holde fast, så  er det jyderne - fynboerne når jeg skal finde natkvarter." (Madkærester har altid været en væsentlig del af forsvarskampen)
Der er som sådan mere til Ryes lettere flabede bemærkning end som så!

Men forsyninger er ikke afgørende for kampstyrke på  samme måde som personel-styrken.

Hvis en enhed bliver udslettet, som luftlanderne blev ved Antonov International Airport - javel det var så en styrke på 1-2 bataljonskampgrupper ud af 120 eller 1-2% - ærgerligt; men hvis resten er i nogenlunde orden, så har man stadig over 90% - og er i princippet klar til fortsatte operationer.
Problemet er nok så meget hvis mere end et begrænset antal enheder er bragt under de 90%, så betyder det, at styrken som helhed - til nød - kan forsvare sig selv; men ikke pålægges offensive operationer - eller et udvidet forsvar. Har man f.eks. 65%, så kan man ikke deltage i offensive operationer; men man kan afgive ca. 1/4 af sin styrke til andre enheder, så de kan komme op på de 50% (ca.) og som sådan som helhed kan holde fast.

Tallet på mere end 16% betyder, at man kun i begrænset omfang kan deltage i opgaver, hvor kamp må forudses. Det betyder også, at de enheder, der angreb Kiev bestemt ikke er blevet reformeret og egentlig ikke skulle tælle med i styrkemålet.

Hvad der er nok så alvorligt er, at forsvarschefen og hans stab er pillet ud af sammenhængen - foruden tabene af generaler/oberster - så er dem, der skal foretage omfordelinger af forsyninger og personel ikke længere i stand til at foretage den omfordeling af opgaver og forsyninger. Der for bliver det for en given enhed det værste hul, der kommer til at tælle.

Når man siger mere end 16%, så tyder det på at omdisponeringer ikke kan foretages!

Men mere end 1/4 af enhederne, som er ukampdygtige - dvs. 1/3 af de 120 kampgrupper af bataljonsstørrelse er under 50%

Lad os sige, at de 40 enheder er 50% - det stemmer med 20/120 = 1/6 = 16,8%

Nu er det et overslag/skøn, men skal nok passe, at de enheder, der kom fra Kiev og omegn har fået så eklatante tæsk, at de ikke dur til noget som helst. Virkeligheden ser nok værre ud for russerne end som så. Der er forudsat, at der stadig er halvdelen tilbage - hvilket nok er en overvurdering. Dernæst tages der ikke højde for, at enhederne i resten næppe er 100% - det er nok en overvurdering; men det er de oplysninger vi har.

Hmm... det forklarer også, hvorfor man smider de russiske spioner ved ambassaderne ud. Der er jo ikke nogen grund til, at de skal blive for kloge på realiteterne. Selvfølgelig er vi ikke begrænset til at have Nazi-Marie som spion for russerne - der er givetvis også landsforrædere i Forsvarskommandoen - FKO's russiske spioner skal ikke have for megen indblik i Nato's planer.

Putin har nok delvist ret i at give FSB skylden for at være misinformeret. Man har fra FSB's side dels også været for overbevist om egen fortræffelighed, dels har man ikke ønsket at give Putler dårlige nyheder (han bliver så ked af det - og han er gammel og skrøbelig, så han skal have det rart). Det betyder, at ikke alene har hæren ikke styr på noget: Det har FSB HELLER ikke.

Det er jo ikke fordi, man ikke vil bruge penge, man hoster jo lige nu en milliard op til SM2-missiler. Jeg tror også, man vil betale Storbritannien pænt for de Hercules mm. som de overfører. Jeg tror også, at man når til en forståelse af en fornuftig pris for Typhoon.

De russiske officerer bliver sure.

Rusland er Ukraines væsentligste våbenleverandør.

Er i Tallinn, hmm....

Inden da var han i Finland....

Ser man det?

Fordelen ved Ben Hodges er, at han faktisk taler tysk.

Men; ser man det???

Det skal man lade være med.

Vi har set, hvordan russerne bare har strøet panserminer på vejen inden de flygtede fra Kiev området - ikke nogen god idé!

Fidusen er nemlig, at man kan sikre panserminer med primitive midler - de er indrettet på det. På visse typer af panserminer kan man bare skrue toppen af og stikke en split i detonatoren (som så bare kan fjernes igen, når man selv skal placere minen - gerne begravet).
Normalt vil man bortsprænge miner in situ; men i visse tilfælde med russiske miner, så er det nemmere at høste dem.

Det russerne har gjort er at forære ukrainerne minemateriel, som de så kan genbruge med minimal ulejlighed! På billederne man ser: Hvordan!

og overlader det til Hizbollah.

Men det vil betyde, at Rusland opgiver Latakya som havn - på kortere eller længere sigt. Det er en udmærket nyhed for USA og Europa: Når deres skibe (herunder ubåde) ikke kan komme ind i Sortehavet, så må de flakke rundt til de løber tør for brændsel. Hvordan vil de komme til Vladivostok?

havde forventet.

Nemlig at Ukraine ville gå efter det russiske artilleri og støde langt frem med artilleriet. At lade tanks skrumle ind i fjendens forberedte infanteristillinger - det er der ikke megen fremtid i.
For Ukraine drejer det sig om, at holde russerne ude af balance - og det er et kapløb med tiden.

Ukraine angriber Belgorod i Rusland.

Spørgsmålet er nu om Ukraine går videre østpå og afskærer russerne flere forsyninger?