Olie og gas

I øjeblikket er der det fænomen, at først på måneden falder olieprisen og sidst på måneden stiger den igen. Det skal man ikke lægge for meget i - navnlig ikke når lagrene er fulde. Det viser blot at prisen er finansielt drevet: Dvs. producenterne sælger til hvad de kan få for olien - fordi der er nogle regninger, der skal betales.
Samtidig er olieproduktionen i USA reduceret - ikke helt så meget (tilsyneladende ?) som BNP er reduceret, så det er sådan set naturligt nok, at de svageste producenter bukker under og der sker en branchemodning, hvor de små olieproducenter forsvinder og deres kilder bliver købt op fra konkursboer. Dermed kommer deres oliekilder kun midlertidigt ud af produktion, fordi det er en beskeden investering at bore en ny sidegren: Man véd jo, at der er olie.
Det er i dag lidt som at grave skyttehuller i et øvelsesterræn. De mere snu finder ud af, hvor der har været gravet før - det er nok fordi positionen var principielt set god nok!

Det modsatte gør sig gældende for den amerikansk noterede gaspris:

Her falder gasprisen sidst på måneden og først på måneden stiger prisen.

Det er nok et fænomen, vi kommer til at se en pæn tid fremover, fordi brancekonsolideringer tager sin tid. Det er typisk sådan, at når en branche er konsolideret, så sker der et eller andet andet - og tilpasningen starter igen - inden den foregående er afsluttet.

Selvfølgelig gør de det!

Hvad havde I forventet?

Problemet er bare:

1. Hvis forbruget går ned med 30% og produktionen med 20%, så er det lidt svært at holde prisen, når alle producenter har regninger, der skal betales.
2. Lagrene er i dag større end for 5 år siden?

Tal fra før 2018 er ikke længere tilgængelige!

Det er meget almindeligt, når et styret marked bryder sammen.

gas prisen steg til 2,86 USD/mmBTU

Det skal man imidlertid tage med knusende ro.

• Dollar falder en smule.
• Tallene fra USA's gas fra før 2018 er tilsyneladende skrottet - hvilket der er argumenter for.
• Vi kender endnu ikke lagerbeholdningerne i Europa. Det væsentlige er nok her, at lagerfaciliteterne nok er en hel del bedre end for 5 år siden.
• Vi véd ikke hvor hurtigt det kinesiske kollaps kommer til at ske - der er skred noget af det; men.....

Minus 30% - i mængde?

Det er meget!

Det giver naturligvis nogen på hovedet, når man ikke øger produktionen og nedsætter prisen.

Sagen er jo bare den, at den "muslimske verden" vil falde endnu mere fra hinanden.

Naturligvis er den globale opvarmning - i det omfang den eksisterer - intet, der har med olie og energi at gøre.

Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal investere i de "grønne omstillinger", der kan svare sig. Nogle af dem kan. På sigt vil afhængigheden af olie også blive mindre.

Det er jo ikke bare vandkraft, olie og gas - det er også kul.

Pointen bag sanktionerne mod Australien er nok nærmere, at Kina har ikke pengene til at importere kul fra Australien - så kan man belægge importen med en fed told, så har man en forklaring. Det er et typisk politisk kneb. Find et eller andet argument - bare ikke sandheden: Nemlig Kina er på røven.

Vil det betyde noget? Hmm... ja og nej.
Det betyder noget, fordi importen kan ikke umiddelbart erstattes med hjemlig produktion - der er en årsag til, at man importerer: Fordi det er billigere! Det er alvorligt, fordi det vil ramme beskæftigelsen i nogle industrier.
Det er typisk, at man ikke vil ramme forbrugerpriserne, for det vil give anledning til utilfredshed i byerne.
At man hæver prisen for erhvervslivet betyder, at man ikke kan eksportere og tjene fremmed valuta.

Men om det i sig selv vil medføre Kinas kollaps? Det kan blive udlagt som sådan - af politisk bekvemmelighed. Men der er andre og mere alvorlige konsekvenser af oversvømmelser og tørke: Reduceret fødevareproduktion. For et land, der er så afhængigt af fødevareimport som Kina, så tvinges Kina ud i et valg mellem at købe energi eller fødevarer - der er ikke penge til begge dele - så derfor bliver det ingen af delene! Vi nærmer os det punkt, hvor en krigsmæssig økonomi ikke kan klare problemerne (med rationeringer).
Under 2. verdenskrig klarede Danmark sig igennem ved at bytte fødevarer mod kul. En lignende manøvre kan Kina ikke - fordi der er mangel på begge dele - og ikke mindst: Kina er så umådeligt meget større.

Indtil videre kan Vesten klare de højere energi-udgifter, som vil komme ned: En lille smule gennem miljøfimser substitution; men mest af alt: Fordi det kinesiske marked ikke kan holde til de høje energipriser - det holder den kinesiske valutareserve ikke til. Der vil af pengemangel komme en mindre mængdemæssig import - olieproducenterne sænker da ikke priserne, fordi kinesere er nuttede? Nej, vel?

Olieproducenterne vil sænke priserne, fordi afsætningen svigter. Med Kina stående for ca. ½ (det er det tal, som har cirkuleret på Youtube - afgjort upålideligt som en skolelærer) af verdens energiforbrug, så er det noget, der klasker. Her taler vi formentlig mængder og ikke beløb.

at polakkerne skulle bede russerne om nåde?

Ikke på vilkår! Polen skal nok blive forsynet fra alternative kilder - og russerne skal nok komme til at sænke prisen.
De dage, hvor russerne kunne sætte prisen som de ville - de er forbi.

Det samme gør USA.

Her er der sammenfaldende interesser mellem Kina og USA - rettet mod håndklædehovederne (og russerne).

Vi får se, hvad der sker. Fidusen er, at USA har masser af olie - og det har Kina ikke. Fidusen ved sådan en intervention er, at den kan fortsætte så længe det skal være. Bliver prisen trykket, så er der fortjeneste på lagrene.

er fuldstændigt absurd højt oppe. Det skyldes bl.a. at Kinas økonomi kollapser. Kina har holdt hånden under deres banker minimum 10 år længere end fornuftigt - uden at påtænke den finansielle stabilitet.

Vi er ved at have lukket overkapaciteten i olieproduktionen ned - fordi Iran, Saudi, Venezuela og Nordafrika ikke producerer noget videre - salgbart.

Hvornår det knækker? Det er ikke godt at vide. Problemet er, at det er svært at forestille sig, at det sker på en måde, hvor Kina kan undgå en borgerkrig.

af olie.

• USA: 50 mio. barrels.
• Indien 5 mio. barrels.
• UK 1½ mio. barrels.
• Japan 4,2 mio. barrels
• Ialt ca. 60 mio. barrels
• Hvad Kina og Sydkorea bidrager med bliver nok ikke så meget?

Som jeg husker tallet er dagsforbruget på ca. 90 mio. barrels. Så mængderne er ikke imponerende. Det egentlige problem er, at Kina er på vej i hullet - og som sådan vil en stor del af olieefterspørgslen forsvinde.
Nu er der ikke nogen, der véd, hvad USA's reserver er - dernæst kan USA øge produktionen betydeligt.

Thomas skrev:af olie.

• USA: 50 mio. barrels.
  
• Indien 5 mio. barrels.
  
• UK 1½ mio. barrels.
  
• Japan 4,2 mio. barrels
  
• Ialt ca. 60 mio. barrels
  
• Hvad Kina og Sydkorea bidrager med bliver nok ikke så meget?
  

Som jeg husker tallet er dagsforbruget på ca. 90 mio. barrels. Så mængderne er ikke imponerende. Det egentlige problem er, at Kina er på vej i hullet - og som sådan vil en stor del af olieefterspørgslen forsvinde.
Nu er der ikke nogen, der véd, hvad USA's reserver er - dernæst kan USA øge produktionen betydeligt.

Et 11 % fald er sjældent set

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:af olie.

• USA: 50 mio. barrels.
  
• Indien 5 mio. barrels.
  
• UK 1½ mio. barrels.
  
• Japan 4,2 mio. barrels
  
• Ialt ca. 60 mio. barrels
  
• Hvad Kina og Sydkorea bidrager med bliver nok ikke så meget?
  

Som jeg husker tallet er dagsforbruget på ca. 90 mio. barrels. Så mængderne er ikke imponerende. Det egentlige problem er, at Kina er på vej i hullet - og som sådan vil en stor del af olieefterspørgslen forsvinde.
Nu er der ikke nogen, der véd, hvad USA's reserver er - dernæst kan USA øge produktionen betydeligt.

Et 11 % fald er sjældent set

Der er jo nok en grund til at Koefoed er i Kina - og inden dette i Japan. Jeg tror efterhånden, at det er for at få et ordentligt tilbud fra  et japansk værft. Nu er der næppe ret meget hemmeligt i en Huitfeldt's skrog og motor. Alle hemmelighederne ligger i containere og våben.

KF-21 jageren fra Sydkorea. Japan har jo vist sig at være i stand til at finde løsninger, når det drejer sig om at komme af afhængigheden af Kina.

Både olie- og gaspriserne falder ret så skarpt. Formentlig fordi USA har lindet på de strategiske reserver - ikke ret meget; men nok. Hvor skulle USA ikke gøre det? Dermed tjene på den høje pris - på olie, der formentlig er indkøbt billigt?

Gasprisen er helt nede på 4,73 USD/mmBTU (under topprisen ved årsskiftet 2014/15. Olieprisen er under 70 USD/barrel (under topprisen i 2018.
Det er der sådan set ikke noget overraskende i, da Kinas økonomi bevæger sig fra en sammensynken til et decideret kollaps. Kina skal ikke købe mere olie: De har ikke RÅD!

Hvor meget, der er om det, véd jeg ikke.

Rent faktisk tror jeg, at man tilbyder leverandørerne at overtage fragten i det Kina ikke kan betale/ikke vil betale forud. Evt. at man ikke kan stole på at leverancen vil blive godkendt, så fragten han ligge i karentæne i havnen i Gud véd, hvor lang tid.
Det er formentlig vanskeligt at opdrive rigtige penge USD/EUR til at betale med.

Jeg har også svært ved at forestille mig, at man i kinesisk havn vil tillade opankring af en højeksplosiv gastanker for længere perioder. Australske leverancer af kul gør ikke så meget, de siger næppe KABOOM - skønt kulstøv kan være eksplosivt.

En kinesisk udtalelse om, at årsagen til, at Kina ikke importerer mere gas end de gør fra Rusland er at gasledningerne er så dårligt bygget, at de lækker.

Hmmm... uden tvivl leverer Rusland ikke de mængder, som de har lovet. Jeg tror forklaringen er en anden og meget enklere: Kineserne har ikke betalt!
Jeg vil endda gå så vidt, som at sige: Her har vi en del af forklaringen på, at vekslingen af USD tilsyneladende er aftaget. Den anden forklaring er også, at kapitalen flygter ud af Kina.

Det siger jeg, fordi Kina også nægtede at losse australsk kul. Det er formentlig helt banalt, at pengene ikke er faldet til tiden. Hidtil har Australien leveret kul mod 30% forudbetaling. Det tror jeg ikke gentager sig: Fremover vil hele betalingen skulle ske inden leverancen?

Der er ikke noget, der tyder på, at energi situationen i Kina forbedrer sig.

Vi har også set, at risleverandører i Thailand klager over, at kineserne ikke betaler. Gør de ikke det, så kan man finde andre markeder.

Det er byggesjusk under formand Mao, det drejer sig om! De dæmninger, der blev bygget den gang. Disse dæmninger er nu over 50 år gamle - og ja, jeg kan levende forestille mig, at man ikke har holdt dem vedlige. Derfor kommer der oversvømmelser og den energi, som de genererede skal erstattes på én eller anden måde - det bliver den så ikke!

Alternativ gasforsyning til Europa.

Puttes Pyrrhussejr

klogeaage 35 skrev:Puttes Pyrrhussejr

Det er så én ting, men mon ikke briterne kan tjene penge på en lavere pris. Sagtens. Gasprisen skal ned på halvdelen til 2 USD/mmBTU før den amerikanske produktion ikke kan følge med ned.
I øjeblikket ligger prisen på 4-4½ USD/mmBTU. Det vil betyde, at Ruslands gasindtægter forsvinder med 50% ifht. budgettet. Danmark kan være ligeglad - vi importerer gerne for at tjene penge på reeksport. De 4-4½ USD er det som enhver kan tjene penge på.
USA kan endda tjene penge på at købe gas i Qatar og sælge den til Europa, hvor Storbritannien har modtagefaciliteter. De er der også i Norge og i Thyra-feltet - og så er gasledningerne åbne så man kan forsyne Tyskland og resten af Europa.
Hvad bedre er: Nordafrika kan ikke regne med bedre priser. Iran/Tyrkiet slet ikke.

Det er et klassisk eksempel på et brudt monopol. Et monopol har altid en potentiel konkurrence fra alternativer. Fidusen er, at dieselbiler og vindmøller, de bliver ikke "afopfundet". Dvs. virkningsgraden er permanent øget.

Det var en fundamental økonomisk læresætning, jeg lærte af mine forældre INDEN jeg kom i skole. Det drejede sig så om monopoler/patenter på medicin. Princippet er imidlertid det samme.
Reelt er der ikke noget antibiotikum, der er bedre end gammeldags penicillin (hvis bakterierne ikke er resistente) - effektiviteten ligger 10-100 gange højere end for substitutterne. Penicillin koster ingenting - reelt. Det, der koster er læger og apotekere. Sygehuse er til for at folk kan blive SYGE.
Rygeskader er til for at skabe skattegrundlag for tobaksafgifter.

Vrøvler om miljøfimseri.

Det pladder med brint: Virker ikke - og er brandfarligt i særegen grad.

Men det væsentlige er, at man i EU på indeværende tidspunkt er reelt uafhængig af Rusland energimæssigt - koster penge; men dem har vi nok af.

Så nyt er det nu nok ikke - al den stund at det allerede producerer gas.

Tidspunktet er imidlertid velvalgt til annoncering.
Man har siden 2014 arbejdet på distributionsnettet, så det i dag kan forsyne ikke alene Tyskland; men også resten af EU.

Reducere afhængigheden af russisk energi - specielt gas.

Det jeg hæfter mig mest ved er effektiviseringerne! Det virker nemlig på to måder: Importen fra Rusland erstattes af amerikansk gas - og der er masser af uudnyttede gasfelter i USA - masser. Dernæst reducere den krævede mængde gas krævet for at udføre en given opgave.

af gas. Det tro pokker: Til de priser.

Russerne giver Indien "rabat" en oliepris på 80 USD/brl. På en olie, der burde koste 20 højst.

en ½ mia. USD investering i Rusland.

Den var til at forudse.

Det har jeg sagt længe.