Hvad er strategien bag 1/4% 2052 ?

Det véd jeg naturligvis ikke! Til min umådelige overraskelse, chok og græmmelse, så har nationalbankdirektør Lars Rohde ikke konsulteret mig i dette spørgsmål - og jeg har bestemt ikke modtaget betaling for noget - den snuskede snyder! Om han skulle - selvstændigt - være kommet på idéen? Muligt! Læseren af dette forum må selv vurdere, hvor sandsynlig, det er.......

Nå, til sagen:

1. Den første ting som skal slås fast: Kupon på 1/4% vil alene dække inflation. At den ikke er højere må skyldes, at deflation er mindst lige så sandsynlig som inflation. Vi må tage i betragtning, at - som det ser ud nu - så vil vi opleve et fald i råvarepriserne: Ikke alene olie; men også andre råvarer vil blive billigere.
   
2. Efter at have pillet inflationen ud af ligningen, så vil en 32 årig realkredit beholde sin kontantværdi - for praktiske formål - de næste 10-15 år. Dvs. et pålydende på 100 kr. vil også være 100 kr. værd om 10 år - målt i reel købekraft.
   Dermed har man en "parkeringsplads" for penge, som pensionskasserne ikke har brug for i øjeblikket. 1/10% 2030i er jo ikke populær. Det skyldes formentlig, at deflation vurderes så sandsynlig, at en nedskrivning af grundlaget er tilsvarende sandsynlig.
   
3. Går vi ud fra, at denne obligation kan købes og sælges til kurs pari mange år frem, så kan pensionsmidler placeres i papiret - og derfor har de ikke noget at gøre investeret i udlandet, fordi det indebærer en risiko af valutarisk art.
   
4. Siger vi, at formålet er at beskytte statens og pensionssparernes penge og reelt have en 0% forrentning og samtidig være så likvid, at den kan ombyttes til andre obligationer/investeringer umiddelbart, så kan man investor umiddelbart ombytte obligationen iht. profilen af sine forpligtigelser. Samtidig vil pensionskassen ikke være fristet til kortfristet spekulation - det vil også være sådan, at pensionssparerne ikke er tvunget til at søge udenlandske græsgange, hvilket er forbundet med en kursrisiko.
   
5. Man skal nok hæfte sig ved løbetiden som udgangspunkt!
   
   32 = 2⁶
   Sætter vi realrenten = den årlige rationaliserings i samfundet og gør dette til det til afkast, som en statsobligation skal kunne yde for at investor kan være fløjtende ligeglad - og have som udgangspunkt for sine kalkulationer af hensigtsmæssige investeringer - så kan vi regne baglæns til hvad afkastet skal være på et indskudsbevis - hvis altså, der skal være stabilitet og sikkerhed.
6. Siger vi at produktivitetsfremgangen i samfundet er på f.eks. 1%, så skal den 1 årige rente være 1% - det er den normale måde at regne på; men den 32 årige obligation gør det muligt at regne baglæns fra (i princippet) uendeligt - under hensyntagen til hvor langsomt funktionen ln(ln (x)) vokser.
   Igen: Er rationaliseringsgevinsten 1% pr. år, så skal en 16 årig statsobligation (den halve løbetid) have et afkast, der er 1% lavere end den 32 årige statsobligation.
   Med fastholdt forbedring af den samfundsmæssige rationalisering på 1% vil den 1 årige rente være potensen af 32 år = 2⁶ procent lavere end afkastet på den 32 årige obligation.
7. Vi får med andre ord et rationelt grundlag for fastsættelse af afkastet på en statsobligation, hvis vi kender tre tal: Restløbetid, årlig inflation og årlig rationalisering. Det kan godt være at tankegangen er forkert; men den er i hvert fald mere gennemskuelig end det pladder som banksvinene disker op med i pressen.
8. Vi opnår med den afkastfastsættelse at frigøre den korte rente fra opgaven at beskytte statens og pensionisternes penge og kan bruge den korte rente til regulering iht. stabilisering af valuta.
9. Samtidig får man en retningsangivelse for offentlige investeringer, der typisk har længere løbetid end en andre investeringer. F.eks. F-16 har haft en levetid fra 1980 - dvs. 40 år. Tilsvarende med Storebæltsbroen hvor almindeligt vedligehold politisk er bestemt til at skulle finansieres via broafgiften.
10. Finder pensionskasserne så investeringer, der yder et bedre afkast, så kan de bare sælge deres statsobligationer tilbage til Nationalbanken og anbringe midlerne i disse investeringer - hvilket er helt fint, fordi de giver staten afkast i form af udbetalte - og beskattede - pensioner. Disse alternativer til statsobligationer indgår så i pengemængden (korrigeret for en risikopræmie)
    
    

På mange måder er det en indikation af, at Lars Rohde har opgivet at indregne realkreditobligationerne i pengemængden, hvilket de fast forrentede konvertible annuiteter ellers var velegnede til, fordi de kunne konverteres efterhånden som udløb og risiko berettigede til en lavere kupon. De dage er endegyldigt forbi - og de kommer ikke igen. Den rolle må nu varetages af statsobligationerne, som kræver anden mekanisme end den i de gamle realkreditter var indbygget automatisk.

Rohde udtalte engang til Ane Arnt Jensen, at det ikke måtte ske, at realkreditobligationen blev ødelagt, hvortil gåsen bare så dum ud (hvilket hun var dygtig til - at se dum ud, altså). Man må så bare konstatere, at banksvinene har påført finansverdenen og pengepolitikken ubodelig skade. Det er der ikke noget at gøre ved - andet end at komme med en anden løsning. At man ævler om at realkreditten i flere hundrede år har været bla. bla. bla. svarer til at bedstefar i rullestolen stadig mener, at han er i stand til at løbe en mellemdistance på samme tid, som han kunne som 18 årig - dur IKKE!
Det nytter ikke at hænge ved det sentimentale banksvinspladder - ingen gider lytte og ingen regner med banksvinene mere.

Vi skal også udnytte, at danske statsobligationer har den absolut højeste kreditvurdering. Danske statsobligationer er afskyeligt dyre; men det har en årsag!
Vi skal også kunne bruge den korte rente til at gøre spekulation mod den danske krone til noget, der straffes med hensynsløs brutalitet. Vi ser jo allerede nu, at SEK og NOK - trods renteforhøjelse falder i kurs over DKK. Det samtidig med at kontantindskudene i Nationalbanken er faldende.

En 2052 obligation uden kupon er jo regulært at sparke bolden til hjørnespark.
Udover den rigelige likviditet fra ECB, så flyder der en masse sorte penge rundt - her regner jeg ikke skattesnyd, underslæb, hvad man sådan har af almindelig småkriminalitet

Det småkriminalitet er man ved at rydde op i: Hesalight-stifter skal 7 år i fængsel.
Nogen vil sige, at 200 mio. kr. også er penge - det er det; men ikke noget, der bringer landet i fare. Man har givetvis haft alt for milde straffe på området - og nu varmer man op til, at banksvin kan få den helt store hammer. Der vil komme en udvidelse af strafferammen.

Nej, de par milliarder der formentlig slasker rundt er ikke det store problem.

Vi har set, at Danske Bank og Nordea har flyttet ret store mængder sorte penge - vi taler nok et sted mellem 50-100 mia. Og det giver i sig selv valutauro.

Det, det så drejer sig om for Nationalbanken er, at få smidt pensionskassernes midler langt ud i fremtiden, så banksvinene klemmes på likviditeten. Det er så lykkedes nogenlunde - indtil videre - ved optagelsen af lånene i ECB og FED. Man kører simpelt hen transaktionerne udenom bankerne.

Nu er de statsobligationer jo ikke af længere løbetid, end man kan købe dem tilbage og erstatte dem med obligationer af kortere løbetid - når/hvis det bliver belejligt.

Princippet ved rentekurven er jo den, at investor skal holdes skadesløs for in-/deflation og produktivitetsfremskridt i samfundet.
Det man vil undgå er at disse spekulative formuer - anbragt i guld f.eks. - kommer ind og destabiliserer. Man har ikke glemt skandalen med børskrakket i 1929.