Det trækker sammen om Nordkorea.

Peleilu

Bankforbindelsen lukker.

Spørgsmålet er, om der nogensinde har været en reel Nordkoreansk trussel.

Vi har før snakket om de to amerikanske destroyere af Arleigh Burke klassen som ligger og futter rundt i farvandet ud for Nordkorea.

Umiddelbart lyder det jo ikke som en voldsom militær koncentration, men i betragtning af at hvert skib kan medfører op til 96 Tomahawk missiler, og hvert Tomahawk kan udstyres med et 200 kt. nukleart sprænghoved, så er det jo nok isenkram til at placerer i alt over 38.000 kt. i landet indenfor ½ time efter Nordkoreanerne har affyret deres første missil. Der vil næppe være en tissemyrer i live i landet derefter. Og det ved den lille fede og hans generaler nu nok.

SortKaffe skrev:Spørgsmålet er, om der nogensinde har været en reel Nordkoreansk trussel.

Vi har før snakket om de to amerikanske destroyere af Arleigh Burke klassen som ligger og futter rundt i farvandet ud for Nordkorea.

Umiddelbart lyder det jo ikke som en voldsom militær koncentration, men i betragtning af at hvert skib kan medfører op til 96 Tomahawk missiler, og hvert Tomahawk kan udstyres med et 200 kt. nukleart sprænghoved, så er det jo nok isenkram til at placerer i alt over 38.000 kt. i landet indenfor ½ time efter Nordkoreanerne har affyret deres første missil. Der vil næppe være en tissemyrer i live i landet derefter. Og det ved den lille fede og hans generaler nu nok.

Glem de Arleigh Burke, det er ikke dem man skal være bange for: Det er sikringsenheder, der er sendt i forvejen - der er i øvrigt også en japaner med hver af dem, så vidt jeg kan finde ud af.

Nej vi skal se på noget andet.

Der er 2 hangarskibe i Atlanten (i havn) plus én i Golfen - det er som det skal være.
Lincoln er gået i dok, så den hører vi ikke noget til de næste 3 år.

Det er så 4 af de 10.

Washington er i Yokosaka, som hun skal være.

Roosevelt er kommet fra værft for (næsten) ½ år siden. Hun har fået CVW-1 fra Enterprise, der er lagt op.

Det efterlader 4!
3 er til søs i Stillehavet Nimitz, Vinson og Reagan.

Den sidste, Stennis er tilbage i Bremerton; men hun lossede ammunition i søen. Det er så ikke det mærkelige - hun skilte sig fra Kearsage, der tilsyneladende går over til Osprey I SØEN! Som så er den fjerde med Osprey.

Jeg ved at for nogle år siden har man øvet med 3 hangarskibe i flåde.

Det er de 3 - evt. 4 - løse i Stillehavet, som gør mig nervøs. Vi taler ikke udveksling af næsvisheder med Tomahawk. Jeg tror så heller ikke at USA vil bruge kernevåben - man går efter at ramme præcist.

Øvelsesaktiviteten de sidste 3-4 måneder har været ret intens.

Jeg kan ikke lide det.

Hvorfor skal man ikke være bange for 38.000 kt ??

Jeg ville være ret

Marovingian skrev:Hvorfor skal man ikke være bange for 38.000 kt ??

Jeg ville være ret

Hør nu her: Siden man - og det vil sige inklusiv Royal Danish Desert Air Force - kan stuve en 500 lb bombe ned i skorsten på en bunker og pille civile ud mellem tæerne på kampvogne....

Så... er der lissom ikke brug for de store kinesere - eller små for den sags skyld!

Faktisk er man for nogen tid siden begyndt at undlade at bruge sprængstof i nogle af bomberne - i det hele taget: Cement virker meget bedre - og så er der ikke så meget at rydde op bagefter.

Atomvåben er faktisk teknisk forældede.

Faktisk vil man gerne slippe for dem, fordi de er så krævende administrativt.

I de onde gamle dage, da USA havde en base i Tyskland (kan ikke huske hvilken) udelukkende til levering af kernevåben, så havde den wing kun to flyvende eskadriller (mod normalt 3); men havde en HEL eskadrille bare til at tumle atomvåben.

Jeg tror planen går ud på, at landsætte 4 MEU 4 forskellige steder i Nordkorea samtidig og så ellers holde sig på afstand. Når man så har deaktiveret skramlet, går man igen.

Thomas, jeg tror Du tager fejl.

Nøglen til forståelsen af de amerikanske destroyeres rolle ligger i den eskorte de har fået i form af de japanske søsterskibe.

Både de amerikanske og de japanske skibe kan nemlig medtage i alt 96 missiler af varierende type, luftforsvars missiler, anti ubåds missiler, anti skibs missiler og rene angrebsmissiler (Tomahawk). Dvs. de japanske destroyere kan netop ikke håndtere Tomahawk, da dette våben er for aggressivt for en militær styrke der officielt benævne: Japanese Maritime Self Defence Force. Men så kan de jo til gengæld have det flere af de andre typer missiler om bord. Rollefordelingen mellem USN og JMSD synes dermed klar, de små gule står for forsvaret af eskadrene, amerikanerne løser opgaven.

SortKaffe skrev:Thomas, jeg tror Du tager fejl.

Nøglen til forståelsen af de amerikanske destroyeres rolle ligger i den eskorte de har fået i form af de japanske søsterskibe.

Både de amerikanske og de japanske skibe kan nemlig medtage i alt 96 missiler af varierende type, luftforsvars missiler, anti ubåds missiler, anti skibs missiler og rene angrebsmissiler (Tomahawk). Dvs. de japanske destroyere kan netop ikke håndtere Tomahawk, da dette våben er for aggressivt for en militær styrke der officielt benævne: Japanese Maritime Self Defence Force. Men så kan de jo til gengæld have det flere af de andre typer missiler om bord. Rollefordelingen mellem USN og JMSD synes dermed klar, de små gule står for forsvaret af eskadrene, amerikanerne løser opgaven.

Nej, Du skal ind og have depoterne - jeg tror ikke positionerne - og armeringen er kende med tilstrækkelig præcision. Man ved godt, hvor depoterne er - man skal nemlig nakke dem INDEN Nordkoreanerne får kerneladningerne ned på artillerigranat størrelse.

Nu er der kun 3 hangarskibe i Stillehavet.
Nimitz er flyttet til det Indiske Ocean (jeg undrer mig over hvorfor de ikke går syd om Australien?).
Stennis er tilbage i havn i Bremerton - uden de grimme våben.

Så der er kun Washington i Yokusuka, Vinson og Reagan i San Diego.

Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg at humlen ligger dér, at:

a) Den prøvesprængning, som man havde i Nordkorea har været uranbaseret. Det kan lade sig gøre; men virker ikke særlig godt. Den har den fordel at "starteren" ikke behøver at være optimal.

b) Jeg tror ikke at Nordkorea kan håndtere dels plutonium, der er ækelt ud fra enhver betragtning - jeg tror faktisk at atomkraftværkerne har kørt i 25 år efter den kolde krig skyldes, at man vil af med så meget af det stads som overhovedet muligt.

c) Der hvor det egentlig ligger er, at jeg tror ikke Nordkorea er i nærheden af at kunne håndtere poloniumberylium oxid, som er nødvendig for en kontrolleret detonation. Bla. fordi polonium har en halveringstid på ca. 4 måneder, hvilket gør, at det fiser ud af sig selv.

Så jeg tror reelt at Nordkorea har opgivet våbenprogrammet, hvilket ikke er til at være sikker på; men tilsyneladende har de villet skyde deres missiler af, så de ikke har noget fremføringsmiddel.
Hvis Nordkorea havde bevæget sig i retning af at bruge plutonium - så havde vi fået det at vide - ganske enkelt, fordi ét eller andet var gået ganske forfærdelig galt: F.eks. en plutoniumbrand kan ikke slukkes. Der er så mange måder, det kan gå rigtigt, rigtigt galt på.

Så nu er det bare at vente på at Nordkorea bryder sammen af sig selv.

NYT

Mr. Obama and Mr. Xi also found areas of agreement over North Korea, which under pressure from China has muted a flurry of belligerent statements after nuclear and missile tests this year. After suspending nearly all contact with South Korea, the North has in recent weeks reversed course, and on Sunday officials of the two countries are to meet at a border village to arrange the first cabinet minister-level meeting in six years.

Mr. Obama’s administration has welcomed China’s new assertiveness with its neighbor and ally, believing that it reflects a new calculation that a constant state of crisis on the Korean Peninsula is destabilizing for the Chinese as well. The two presidents held a long discussion on North Korea over what Tom Donilon, Mr. Obama’s departing national security adviser, called “a very lively dinner” on Friday, and he said that they agreed that dealing with the country’s nuclear arsenal was a promising arena for “enhanced cooperation.”

“They agreed that North Korea has to denuclearize, that neither country will accept North Korea as a nuclear-armed state” and that their two nations would work together to achieve that through pressure on Pyongyang, Mr. Donilon said.

Her kan USA og Kina så godt blive enige om, at man ikke kan have åndssvage psykopater til at fjolle rundt med plutonium.

Men som jeg sagde: Problemet er, hvordan fanden man behandler stadset.

Thomas

Den offensive kvalitet af Arleigh Burke klassen m.fl. fremgår af "standard proceduren" når et mindre land skal have tæsk: Efter efterretningstjenesten har lokaliseret faste installationer sensore og C&C, angribes disse af krydser missiler, gerne affyret fra flådeenheder, typisk "Burks", derefter indsættes f.eks. stealth fly til at rydde de sidste mål, man ikke fik ramt på, og når det er gjort og fjendens kommando og kontrol er brudt sammen, indsættes jagerbombere m.m. til at bombe landet til stenalderen.

I dette tilfælde er det nok særligt interessant at Arleigh Burke kan udrustes med et ABM (anti ballistic missile), som jeg formoder kan levere et lokalt forsvar mod BMs, skulle de gule forsøge at sende en nuke efter, f.eks., en flåde enhed.

Det er jo nok sådan at koreanerne og Iranerne godt kan regne ud at hvis de benytter et termonukleart våben mod et befolkningscenter, er det meget sandsynligt at der statueres et eksempel f.eks. i form af brug af taktiske sprænghoveder til nedkæmpelse af militære mål.

Derfor er den reale trussel nok nærmere at koreanere eller Iranere benytter et sprænghoved f.eks. mod flåde mål eller som et EMP-våben, der primært vil resultere i massive ødelæggelser af teknologisk infrastruktur og ejendom - det er ikke så sikkert at man vil mene at et proportionelt modsvar vil være "nukes" den anden vej, i den situation.

Jomsviking skrev:Det er jo nok sådan at koreanerne og Iranerne godt kan regne ud at hvis de benytter et termonukleart våben mod et befolkningscenter, er det meget sandsynligt at der statueres et eksempel f.eks. i form af brug af taktiske sprænghoveder til nedkæmpelse af militære mål.

Derfor er den reale trussel nok nærmere at koreanere eller Iranere benytter et sprænghoved f.eks. mod flåde mål eller som et EMP-våben, der primært vil resultere i massive ødelæggelser af teknologisk infrastruktur og ejendom - det er ikke så sikkert at man vil mene at et proportionelt modsvar vil være "nukes" den anden vej, i den situation.

Nej, nej, nej - så langt er de slet ikke. Men nøglen i dette her er polonium.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Det er jo nok sådan at koreanerne og Iranerne godt kan regne ud at hvis de benytter et termonukleart våben mod et befolkningscenter, er det meget sandsynligt at der statueres et eksempel f.eks. i form af brug af taktiske sprænghoveder til nedkæmpelse af militære mål.

Derfor er den reale trussel nok nærmere at koreanere eller Iranere benytter et sprænghoved f.eks. mod flåde mål eller som et EMP-våben, der primært vil resultere i massive ødelæggelser af teknologisk infrastruktur og ejendom - det er ikke så sikkert at man vil mene at et proportionelt modsvar vil være "nukes" den anden vej, i den situation.

Nej, nej, nej - så langt er de slet ikke. Men nøglen i dette her er polonium.

Men det er jo det man er bange for at de kommer til at kunne.

Evnen til at lave massiv skade har NK i øvrigt allerede, Seoul er indenfor rækkevidde af deres gammeldavs men massive artilleri.

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Det er jo nok sådan at koreanerne og Iranerne godt kan regne ud at hvis de benytter et termonukleart våben mod et befolkningscenter, er det meget sandsynligt at der statueres et eksempel f.eks. i form af brug af taktiske sprænghoveder til nedkæmpelse af militære mål.

Derfor er den reale trussel nok nærmere at koreanere eller Iranere benytter et sprænghoved f.eks. mod flåde mål eller som et EMP-våben, der primært vil resultere i massive ødelæggelser af teknologisk infrastruktur og ejendom - det er ikke så sikkert at man vil mene at et proportionelt modsvar vil være "nukes" den anden vej, i den situation.

Nej, nej, nej - så langt er de slet ikke. Men nøglen i dette her er polonium.

Men det er jo det man er bange for at de kommer til at kunne.

Evnen til at lave massiv skade har NK i øvrigt allerede, Seoul er indenfor rækkevidde af deres gammeldavs men massive artilleri.

Både ja og nej. Så vidt jeg kan se, så er man derhenne, at man deklassificerer oplysninger om plutonium, fordi man ved at det vil gå frygtelig galt, hvis de får det blot nogenlunde rent.
Det, det drejer sig om er at sørge for, at de ikke får hjælp. Så vidt jeg har forstået vil en plutoniumbombe ikke virke uden initiator - i hvert fald ikke efter nogen form for hensigt - den kan evt. præ-detonere ved en uhensigtsmæssig balance mellem isotoperne.

Der INTET ved plutonium, der er let - og ALT er skide farligt - det VIL gå galt længe inden det siger bang.

Mht. til konventionelt artilleri. Her har jeg min tvivl.

Dels hvor mange af kanonerne virker?
Dels er ammunitionen udløbet - det vil den nok være, hvis den ikke har været opbevaret hensigtsmæssigt. Ohio-klassen blev permanent oplagt efter en detonation - i utide - for - åhh... 10-20 år siden.
Dernæst har de mulighed for at transportere ammunition - og det skidt er tungt.

Du har ret så langt, at man ønsker da ikke at udløse noget som helst og venter på at Nordkorea brænder sammen helt af sig selv.

Det væsentlige er, at man er gået 2 hangarskibe ned i beredskab. Stennis er i hjemhavn efter at have overført 1600 tons ammunition til søs i slutningen af april - åbenbart noget, man ikke ville bakse med i havn. Nimitz er gået til det indiske ocean som afløser for Stennis.

Kineserne kan også tælle.

Er der én ting kineserne IKKE vil have, så er det 2 ekstra hangarskibe på deres dørtrin.

Med mindre du taler om en "dirtybomb", så er den funktionelle, eller skal vi sige "resulterende" forskel mellem en uran og en plutoniums bombe ikke så stor.

Plutonium er bedre "brændstof" end Uran235 og resulterer i bedre (mindre og større sprængkraft) og mere pålidelige bomber.

Pu er så noget teknisk vanskeligere at producere fordi det dannes ved neutron bestråling af Uran i en reaktor (en såkaldt breeder). Men for at få den ønskede isotop af Pu, skal uranet "bages" i et nøje beregnet tidsrum, får uranet for lidt, dannes der ikke nok, får det for meget, omdannes isotopen til andre isotoper/grundstoffer.
Så det man gør er at man bestråler uranstaven i et tidsrum, tager emnet ud, renser den dannede Pu ud, indsætter Uranstaven i reaktor igen og så fremdeles.
Så man skal have en reaktor hvor man kontinuert (i drift) kan tage emnet ud og ind, under betryggende forhold. Det kan almindelige kommercielel reaktore ikke, der skal reaktorene lukkes ved udskiftning af brændsel (og så vil processen tage for lang tid) - Det med et forbehold: CANDU reaktorene blev bygget så man kunne skifte brænsel i drift (drift økonomiske grunde) og Indien købte denne, modificerede den og brugte den som en breeder.
Så med den undtagelse, er almindelig reaktor teknologi ikke egnet til våben fremstilling.

Om initiator.

Den gængse måde at sætte reakionen igang, uafhængig af brændselstype, er ved kompression (man imploderer materialet F.eks. ved sprængning (se fat man) eller kollision (se Thin man)) hvorved man opnår kritisk masse, evt. støttet af en neutron kilde.

Problemet her er, at kritiskmasse og derved igangsætning af fissionsreaktionen er svær at styre. Man må forstille sig at chok-bølger bevæger sig igennem kernen (med lydens hastighed). Der hvor "fronter" mødes opnås (først) kritiskmasse og fission, men fissionsprocessen går rasende hurtigt (nær lysetshastighed, hvor man til praktiske formål kan regne med at ting der bevæger sig med lydens hastighed står stille). Det resulterer i at ikke ikke særlig stor del af det tilgængelige materiale bliver forbrændt.

Et termonukleart våben ("brintbombe"), igangsættes også ved implodering, men her er det strålingstrykket (særligt røntgen stråling), fra en sekondær nuklear sprængning, der presser en blandning af brint og litium (tror jeg nok) ind mod, typisk, en Pu-kerne. Det er en gængs misforståelse af energi udviklingen stammer fra fusionsprocessen, men det er ikke korrekt, fusionsprocessen bidrager typisk med mindre end 10% af den samlede produktion. Fusionsprocessens primære formål er at danne neutroner som bidrager til en bedre (måske enddag fuldstændig) forbrændning af hovedbrændstoffet, som er Pu. Jeg er faktisk ikke klar over om kritiskmasse i Pu-kernen opnås ved kompression, eller ved produktionen af neutroner fra fusionsprocessen, jeg gætter på det sidste.

Bemærk her at "kommunikationshastigheden" er, eller nær, lysets hastighed.

1) Kernevåben er taktisk forældede for en nogenlunde tidsvarende styrke, der er mange andre og enklere måder.

2) Nordkorea er ikke i stand til at håndtere plutonium - om de bliver det er tvivlsomt; men det man holder øje med er om de foretager sig skridt - vel at mærke effektive - til at gøre noget.

3) Det USA var nervøs for, var at de ville blive nød til at invadere og uskadeliggøre installationerne. Det perspektiv er man så mindre bekymret for på kort sigt.

4) Kina er lige så lidt som USA interesseret i at Nordkorea foretager sig yderligere.

Kernevåben er da absolut ikke forældede på nogen måde, for andre end USA og NATO - Dvs. den stærke part.

Et kernevåben, ligegyldigt hvor primitivt det end måtte være, med blot et halvvejs pålideligt fremføringssystem er en forsikringspolice for ethvert råddent tredjeverdens lorte land mod enhver anvendelse af andet en symbolsk vold fra klassens store drenge.

Lad os f.eks. overveje scenariet hvor Iran udvikler et sprænghoved der kan armere et af deres mellemdistance missiler (de kan nå syd øst europa) og er efter alt at dømme ganske præcise.

Iran vil nu kunne fremsætte følgende afpresning: Vi kan affyre et sprænghoved og bringe dette til detonation i stor højde over f.eks. Grækenland. Direkte skader på befolkning vil være minimale, men i en stor radius, inkluderende store dele af Tyrkiet, Italien og balkan vil al elektronik der ikke er specifikt beskyttet mod elektromagnetiske pulser, være brændt af - m.a.o alt fra fjernsyn, telefoner, biler over elektriske vandvarmere til kraftværker og computere vil holde op med at virke og det meste vil være totalt ødelagt.
så måske skulle vi sætte os ved forhandlingsbordet i stedet og tale som ligemænd indenfor internationallovs rammer - særligt den del om at vi selv bestemmer over os selv, og alle ved jo at Hormuz strædet er Iransk farvand - ikk???

Jomsviking skrev:Kernevåben er da absolut ikke forældede på nogen måde, for andre end USA og NATO - Dvs. den stærke part.

Et kernevåben, ligegyldigt hvor primitivt det end måtte være, med blot et halvvejs pålideligt fremføringssystem er en forsikringspolice for ethvert råddent tredjeverdens lorte land mod enhver anvendelse af andet en symbolsk vold fra klassens store drenge.

Lad os f.eks. overveje scenariet hvor Iran udvikler et sprænghoved der kan armere et af deres mellemdistance missiler (de kan nå syd øst europa) og er efter alt at dømme ganske præcise.

Iran vil nu kunne fremsætte følgende afpresning: Vi kan affyre et sprænghoved og bringe dette til detonation i stor højde over f.eks. Grækenland. Direkte skader på befolkning vil være minimale, men i en stor radius, inkluderende store dele af Tyrkiet, Italien og balkan vil al elektronik der ikke er specifikt beskyttet mod elektromagnetiske pulser, være brændt af - m.a.o alt fra fjernsyn, telefoner, biler over elektriske vandvarmere til kraftværker og computere vil holde op med at virke og det meste vil være totalt ødelagt.
så måske skulle vi sætte os ved forhandlingsbordet i stedet og tale som ligemænd indenfor internationallovs rammer - særligt den del om at vi selv bestemmer over os selv, og alle ved jo at Hormuz strædet er Iransk farvand - ikk???

Vrøvl!

Det er endog MEGET forældet for Unga - Bungistan!

Man er ikke i stand til at bevogte dem, fordi faciliteterne kan invaderes med lethed og kapaciteten fjernes. Hvad Fanden tror Du VH-22 er bygget til?
Jeg tror simpelthen ikke at de kan få fremføringsteknologi til uran baserede våben.
Hvis Iran havde plutoniumvåben, så havde vi hørt om det.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Kernevåben er da absolut ikke forældede på nogen måde, for andre end USA og NATO - Dvs. den stærke part.

Et kernevåben, ligegyldigt hvor primitivt det end måtte være, med blot et halvvejs pålideligt fremføringssystem er en forsikringspolice for ethvert råddent tredjeverdens lorte land mod enhver anvendelse af andet en symbolsk vold fra klassens store drenge.

Lad os f.eks. overveje scenariet hvor Iran udvikler et sprænghoved der kan armere et af deres mellemdistance missiler (de kan nå syd øst europa) og er efter alt at dømme ganske præcise.

Iran vil nu kunne fremsætte følgende afpresning: Vi kan affyre et sprænghoved og bringe dette til detonation i stor højde over f.eks. Grækenland. Direkte skader på befolkning vil være minimale, men i en stor radius, inkluderende store dele af Tyrkiet, Italien og balkan vil al elektronik der ikke er specifikt beskyttet mod elektromagnetiske pulser, være brændt af - m.a.o alt fra fjernsyn, telefoner, biler over elektriske vandvarmere til kraftværker og computere vil holde op med at virke og det meste vil være totalt ødelagt.
så måske skulle vi sætte os ved forhandlingsbordet i stedet og tale som ligemænd indenfor internationallovs rammer - særligt den del om at vi selv bestemmer over os selv, og alle ved jo at Hormuz strædet er Iransk farvand - ikk???

Vrøvl!

Det er endog MEGET forældet for Unga - Bungistan!

Man er ikke i stand til at bevogte dem, fordi faciliteterne kan invaderes med lethed og kapaciteten fjernes. Hvad Fanden tror Du VH-22 er bygget til?
Jeg tror simpelthen ikke at de kan få fremføringsteknologi til uran baserede våben.
Hvis Iran havde plutoniumvåben, så havde vi hørt om det.

Iran såvel som NK har fremføringsteknologi, og plutonium er ikke nødvendigt. Pakistans arsenal består, efter hvad man tror, f.eks. af "alm" HEU (uran) bomber.
og hvis du flyver ind i en osprey, bliver du skudt ned og ligene udstillet på en eller anden "revolutionsplads".

Jomsviking skrev:

Iran såvel som NK har fremføringsteknologi, og plutonium er ikke nødvendigt. Pakistans arsenal består, efter hvad man tror, f.eks. af "alm" HEU (uran) bomber.
og hvis du flyver ind i en osprey, bliver du skudt ned og ligene udstillet på en eller anden "revolutionsplads".

Nej de har ikke. Du er godt nok barnagtig.
De kan sgu da ikke skyde en Osprey ned - med hvad? De anlæg er da lagt ned inden. Det værste er næsten gammeldags Flak.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:

Iran såvel som NK har fremføringsteknologi, og plutonium er ikke nødvendigt. Pakistans arsenal består, efter hvad man tror, f.eks. af "alm" HEU (uran) bomber.
og hvis du flyver ind i en osprey, bliver du skudt ned og ligene udstillet på en eller anden "revolutionsplads".

Nej de har ikke. Du er godt nok barnagtig.
De kan sgu da ikke skyde en Osprey ned - med hvad? De anlæg er da lagt ned inden. Det værste er næsten gammeldags Flak.

Shahab-3 Rækkevidde knap 2000KM, operationel.
Estimater af dens CEP (det er præcissionen for halvdelen af skudene) er mellem 50m-1km. De lave tal skyldes visse beviser for at "re-entry vehicle" kan stabilisere sig selv ved spin. Dette missil vil kunne bære et kernevåben.

Det løser vist spørgsmålet om fremføringsmidler.

Du kan læse om Irans luftforsvar
F.eks. Her af særlig interesse for Osprey snakken er Irans fire TOR-M1 batterier, der er det mest moderne de har (mobil, kort rækkevidde).

Der udover er der rygter om at Iran har skaffet sig S-300 systemet, og forsøger at efterligne det. se f.eks.
her

S-300/s-400 familien er et af de mest avancerede langt rækkende luftforsvars systemer i verden. Det, som russerne er ved at sælge til syrien.

Men som det står vil Iran ikke kunne stille meget op i mod et vestligt, koncentreret, angreb, der i har du fuldstændigt ret.

Jomsviking skrev:

S-300/s-400 familien er et af de mest avancerede langt rækkende luftforsvars systemer i verden. Det, som russerne er ved at sælge til syrien.

Men som det står vil Iran ikke kunne stille meget op i mod et vestligt, koncentreret, angreb, der i har du fuldstændigt ret.

Det eneste, der er seriøst er de S300; men russerne har en vane med at levere uden de væsentlige dele.

Det jeg har set til iranske fly som de har paraderet er noget som den lokale børnehave har flikket sammen til julegaver - og så stod en general ved siden af og prøvede at se overbevisende ud.

Det, der fik mig til at åbne det ene øje var, at der var to hangarskibe for meget og man fremskyndede konverteringen til Osprey på en LHD. Faktisk i rum sø. Dvs. der foruden hangarskibene var 2 Marine MEU+. OG Korea er så lille at man kan nå overalt med Osprey i god afstand.

Beskeden har været til Kineserne: Hvis de nødder ikke kommer til fornuft, så går vi ind og tager legetøjet fra dem - også uden at tage den hånd, der er reserveret Jer op af lommen.

Da Sovjet brød sammen, der var der jo nogen, der ikke kunne komme hjem igen.

Det bliver sjovt at se om de når ned inden Kina bryder sammen i krampegråd.

Der er ikke nogen tvivl om at Irans konventionelle styrker ikke er moderne udrústet og ikke vil holde længe imod et kraftigt vestligt angreb.
Iran har dog betydelige offensive muligheder både i Afghanistan, Hormuz strædet, Irak såvel som Libannon. De kan nok ikke "vinde" nogen af de steder, men de kan skade og udvide konflikten og det politisk-strategiske rum, konflikten eksisterer i .

Man skal ikke undervurdere Iranerne, de er ikke arabere som man, i al respekt, må sige har en tendens til at gå hjem, når de er ved at få tæsk, hvilket man jo så i Israels krige såvel som de to Irak-krige. I Iran-Irak krigens første faser, så man en dårligt udrustet, dårligt trænet og dårligt politisk motiveret Iransk hær slå beslutsomt, og under store ofre, igen mod Iraks, på papiret, langt bedre hær. Det må være en del af enhver millitær planlægning at et angreb på Iran kan ende med at man bliver nød til at slå ganske mange unge iranske mænd (og drenge) ihjel - og det ikke sikkert at den offentlige mening i vesten ville synes om en sådan "høj teknologisk massakre".

Samtidig er Irans defension sandsynligvis tilstrækkelig til at det ikke er "bare at flyve ind og smide et læs bomber", eller "Bare flyve nogle special tropper ind". Installationerne er hærdede og man ved ikke med sikkerhed hvor det hele er. Omkring installationerne i Natanz er det lokale luftforsvar sandsynligvis ikke helt dårligt, da TOR-systemet er koncentreret her. Dette system er moderne. Det er selvstændigt og mobilt (dvs. svært at lokalisere) og påtrods af kort rækkevidde, har det betydelige kapaciteter i høj højde, og antages at være effektivt mod krydser missiler.
Resten er gammelt lort, specielt luftvåbnet, og man kan sandsynligvis se helt bort fra HAWK-systemet da det dels er forældet, dels er det amerikanerne der har lavet det og kender dets hemmeligheder. SA-200 systemet skal nok være ganske heldigt hvis det skal få ramt på et moderne krigsfly. De kinesiske kopi-systemer er nok heller ikke noget at skrive hjem om.

Alt i alt vil jeg tro at vurderingen af et muligt angreb på Iran, er, at det hurtigt kan udvikle sig uoverskueligt - og man ved ikke helt hvad præsteregimet kan finde på, et regime der ind til videre, i handling, opfører sig rationelt.