Marts 2020

Der udbydes i overmorgen ½% 2029 og 4½% 2039.

Et interessant træk fra Nationalbankens side!

Tilsyneladende vil man undersøge, hvor meget vand der er i bassinet mhp. åbning af en serie på 3/4-1% 2023-2035. Det er såmænd naturligt nok al en stund, at 2029 nok er blevet likvid før man troede. Åbner man en ny serie med forfald med 2 års mellemrum, så kan man ikke forvente, at papiret bliver likvidt allerede inden et år er gået. Det er imidlertid tilfældet: Allerede på indeværende tidspunkt af måneden er der solgt ½ mia. 2029 - uden auktion - auktioner er så af begrænset interesse, fordi der altid fantaster og lykkeriddere, der forsøger, at købe urealistisk billigt.

Hvad man derimod ikke har haft særlig fremdrift med er 1/4 2022, der er forblevet illikvid. Bemærkelsesværdigt fordi 3% 2021 og 1½% 2023 begge stadig har en cirkulation over 60 mia. Naturligt nok, da ingen har lyst til at tage en rundbarbering.
Det er så én af de faktorer, som tyder på en rentesænkning; bliver renten negativ nok skal interessen for de korte statsobligationer nok komme. Det kræver så, at udstrømningen til NOK og SEK bliver straffet brutalt nok med valutakursfald på de låg til syltekrukker.
Her ser vi, at trods rentestigningen på bananer (dvs. NOK og SEK) så falder kursen. P.t. er 72 øre og 70 øre hhv., så det er nok bare et spørgsmål om tid.

Hmm... det er ikke så meget den danske krone, der er problemet. Det er p.t. den norske.

NOK ligger i 72 øre og SEK ligger i 70 øre. Umiddelbart er det nok, hvor de skal ligge.

Fidusen er, at siden medio 2019 så er den danske rente faldet (relativt) og giver en billigere rente i refinansieringen af den offentlige gæld.

Det kan da godt være, at flextumperne ikke betaler deres gæld; men de kommer altså til at betale skat på deres opsparing. Den fortjeneste nationalbanken har på bankernes manipulationer, den går jo fra pensionssparerne. Reelt havde det været klogere for flextumperne at hæve deres pensionsordning og betale af på deres gæld. I stedet har de spekuleret deres boliger op i en pris, som ingen gider betale.

Prøv lige at kast et blik på grafen over nettostillingen: Nationalbankens hjemmeside.

Der var et tilsvarende hak ned (men en måned senere) i 2018. Det lader til at være de samme 50 mia.
Nogen er overrasket over rentesænkningen i USA - det er jeg ikke: Den hævede rente havde skruet dollarkursen op. Det har så ikke været renten alene.

Opgørelsen over valutareserven kom så sent i går. Men der sker et eller andet?

Thomas skrev:Prøv lige at kast et blik på grafen over nettostillingen: Nationalbankens hjemmeside.

Der var et tilsvarende hak ned (men en måned senere) i 2018. Det lader til at være de samme 50 mia.
Nogen er overrasket over rentesænkningen i USA - det er jeg ikke: Den hævede rente havde skruet dollarkursen op. Det har så ikke været renten alene.

Opgørelsen over valutareserven kom så sent i går. Men der sker et eller andet?

Solgt 2½ mia. 2029 til kurs 111 og -0,61% i afkast.
Derimod 4½% 2039 var så tæt på en fejlslagen auktion, som man nok kan tænke sig. De lusede 40 mio. til kurs 200 indikerer mest af alt, at papiret som sådan ikke er interessant.

Jeg ved ikke hvilke overvejelser, man gør sig i Nationalbanken (og mine betragtninger er som sådan kun væsentligt mere relevante og dybsindige end banksvinenes officielle - med andre ord: I forhold til Nationalbankens vurderinger, så er det mest positive man kan sige: Uvæsentlige!).
Personligt ville jeg dog mene:

1. Der er en afgjort interesse for de mellemlange til lange papirer. Allerede på indeværende tidspunkt er 2029 serien fuldt likvid med en cirkulation over 60 mia.
   Den effektive rente er (næsten) -2/3% eller som den var inden rentesænkningen på kontant indskud i Nationalbanken. Vi taler en seriøs invers rentekurve!
   Der er en MANGEL på en statsobligation mellem 2029 og 2039!
   2039 er jo ikke livid! Problemet er, at med den høje kupon, så har obligationen ikke 20 års restløbetid. 4½% gange 20 er - som bekendt - 90%, hvorved tilbagebetalingen (bortset fra rente og inflation) er på 190% af pålydende værdi med en gennemsnitlig restløbetid på: [(0,9 * 10 år) + (1 * 20 år)]/[0,9+1] = 29 år/1,9 = 15 år.
   At den så i "virkeligheden" - et dyr, der kun eksisterer i banksvinenes vrangforestillinger - er mindre, fordi der er tale om eksponentielle funktioner og et aritmetrisk snit således ikke er retvisende - det får så være, da jeg ikke bliver betalt for beregninger; men mine løse overslag er jo som bekendt mere præcise end bakteriehjernernes beregninger.
   Vi skal hæfte os ved de 15 år! Det skal vi, fordi den peger på en interessant restløbetid! Man kan så åbne for 1% 2034, hvor 1% er kompensation for den inflation, nogen håber på kommer - hvilket efter min opfattelse er noget vrøvl: Når så vigtige råvarer som olie og gas står overfor et prisfald, så er det deflation, der er aktuel.
   Man kunne indvende, at med 2034, bryder man med princippet om lange obligationer bevæger sig mod indløsning fra ulige år. Tjooo... men det bliver først en overvejelse om 20 år.....
   
   
2. Det er så kun den halve løsning! Der er jo idioter, der sparer op til pension på trods af, at de i en alder under 40 burde betale af på deres gæld - det på trods af, at der ikke er noget fornuftigt at anbringe pengene i. Hvordan den økonomiske virkelighed er om 20 år - ja, der er mit gæt lige så elendigt som alle andres (næsten). Når fremtrædende politikere er perverse bøssesvin til skolelærere, så har man jo sikret sig maksimal stupiditet i beslutningsprocessen. Specielt kombinationen er lige så frastødende og håbløs, som den er almindelig.
   Der mangler med andre ord en statsobligation med (godt) 25 års løbetid. Her vil en 2% 2044 være interessant.
   Det er ikke en serie, der tilstræber at være specielt likvid; men det er lige som om, at likviditet ikke er det store problem, når man har kontantindskud på -3/4%.
   
   En 2% 2044 vil også være interessant, hvis man kan få et ordentligt bytteforhold til 4½% 2039. Hvad den nominelle restgæld er (sådan mere præcist)? Det er vel næppe egentlig afgørende, når vi befinder os i den lave ende af gældssætning?
   
   
3. Når vi betragter kursen på NOK og SEK, som begge er skvattet sammen til omkring 70 øre - på TRODS af en reel og relativ rentenedsættelse på DKK på mellem 1-1½%, så er der ikke så lidt, der tyder på, at renten primært i øjeblikket er bestemt af interne danske forhold - al den stund, at forsøg på at rive DKK væk fra EUR har ikke alene været forgæves; men decideret kostbare.
   Det primære interne problem er, at gældniveau'et er alt for højt i forhold til opsparing - der er ikke dækning for gælden i opsparingen, fordi flextumperne stadig mener, at det er en god idé at låne penge af sig selv - og få banksvinene til at administrere. Sandheden er jo, at betaler man bankgælden ud (og evt. realkreditgæld, så får man et højere afkast på sin opsparing - jo mindre beløb, der skal betales administrationsbidrag af, jo bedre: Ikke alene reduceres omkostningerne absolut; men dertil kommer, at bidragsprocenter mm. reduceres.
   Flextumperne har med omhu valgt at opføre sig tåbeligst muligt.
   

NOK i 71½ øre, SEK 70½ øre.
Udstedelse 2½ mia. 2029

WTI er nede under 42 USD/brl og Brent 45 USD/brl.

Corona - virus? Her skal man skelne mellem påskud og årsag. Der har længe hængt en trussel over olieprisen.

Olieprisen har siden 2014 kun været holdt oppe af imperfekte markedsforhold - eller rettere en midlertidig magtkoncentration blandt udbyderne (dvs. et oligopol eller kartel) og de kan være stabile over længere tid end de statisk komparative modeller som mikroteorien antyder. Der er mellem de to situationer i en statisk komparativ model ikke nogen angivelse af hvor langt tidsperspektivet er. Er der tale om en der sælger honning på torvet, så vil en monopolprofit ikke være mange øjeblikke om at få nogen til at udnytte situationen - fordi det kræver ingen investering - og investeringen er tidsperspektivet.

Knækket af olieprisen er ikke uden sammenhæng med Ruslands paniske udenrigspolitik, der ledte til Nato's revurderingsbeslutning i 2014 - Rusland var i et kollaps (specielt hvis olieprisen kom ned på 10 USD/brl - hvor den nok reelt hører hjemme).

Investeringerne behøver ikke være fornuftsprægede og kunne give investorerne et afkast i sig selv! Gentager: Ikke et afkast i sig selv!
Lithauens flydende gasificeringsanlæg, der kostede den lille nation røven ud af bukserne, havde ved sin blotte eksistens fremkaldt et lokalt prisfald, der på nationaløkonomisk plan gjorde investeringen fordelagtig - ganske uagtet at investeringen aldrig blev brugt til noget.

Tilsvarende med vindmøllerne og HVDC-ledningerne: De investeringer giver kun kalkulatorisk mening såfremt man anvender fuldstændig vanvittige fremskrivninger.
Det er på samme måde som med Storebæltsbroen, hvor - med det kendskab jeg har til de daværende kalkuler over alternativet (fortsat færgedrift med rationaliseringer) - var fuldstændig "knald i låget" at bygge den skide bro.
Her er så et yderligere sammenfald med finanskrisen i Japan, hvor broen blev finansieret til en 0% rente, fordi investorerne var paniske over, at de i alternativer aldrig ville se nogen af deres penge igen. Vi har en tilsvarende situation i dag, hvor vi ser - specielt den danske - rente der fortsat falder.

Renten falder nemlig fortsat! Specielt relativt til den norske og svenske:
Rentekurven er nemlig ikke alene invers - den er FLAD ud til 10 år:
Indskudsbevis rente = -3/4% og ½% 2029 = -2/3%: Det er sgu fladt!

Der er ingen udsigt til inflation - tværtimod, fordi faldende priser på så vigtig en råvare som olie (vigtig i den forstand, at det enkle produkt har en uforholdsmæssig stor betydning for det handelsmæssige volumen).

NOK 71½ øre
SEK 70½ øre
USD 6,6 kr.
CAD 4,9 kr.
GBP 8,6 kr.


Noget tyder på, at der bliver billige udenlandske statsobligationer til valutareserven.

Den islandske gæld, der ligger og fiser den af i britiske banker kan formentlig købes billigt. Jeg mener: Der er en rabat på 8,6/10,5 = små 20% p.t.
Det bliver formentlig mere. Nu får vi se?

Pointen er, at vi skal have ejendomsretten over Island - nu får vi se.

Olieprisen kommer nok til at stabilisere sig på 33-34 USD/brl. Ikke at olieprisen ikke skal langt længere ned; men det bliver i et senere sammenbrud. Men som det er i øjeblikket, så skal nogle stater gå fallit først. Vi får se....

Man bør udnytte den ekstremt stærke krone til at "botanisere" i bankernes beholdninger af dårlige fordringer.

• De britiske bankers beholdning af misligholdte islandske lån - de må jo kunne erhverves til en fornuftig pris?
• Cimbers flåde af leasede fly - de må jo blive billige nu? Det glæder mig at Benny Engelbrecht tilsyneladende har fået øje på muligheden for at lave en hjælpepakke. Der skal nok komme masser af udmærkede Challenger-fly på tilbud. At det så betyder at Cimber ikke flyver så intenst med flyene - bare det at de får vedligeholdet, så kan det jo være lige meget. Finansieringen er jo ikke noget problem med den rente på statsobligationer.
• Der må være nogle værfter, som man kan købe for en slik og gennemføre en brutal restrukturering.

Hvem siger, at man ikke kan tjene penge på sikkerhedspolitik?

Endnu en gang overrasker Nationalbanken med sin frække gældspolitik: Flabet på (og over) grænsen til det uforskammede.

Det er rigtigt set af Lars Rohde: Der er international enorme summer i omløb, der står til massive tab - det kan man da lige så godt udnytte!

1/4% 2052 er jo det samme som at sige, at de aldrig skal indfries.

Det, der undrer mig er: Hvorfor ikke åbne lånet lidt tidligere? Der er jo ikke nogen grund til at spille kostbar, når idioterne står på nakken af hinanden for at stoppe penge ned i lommen på én. De obligationer skal nok blive populære. Der skal botaniseres og opkøbe aktiver som Danmark kan udnytte og bruge.

Personligt har jeg på fornemmelsen, at man har lyttet til mine råd om finansiering af Cimber, Island og værfter i Europa. Her skal vi nok få nogle milliarder ned i foret. Rentekurve: GLEM DEN! DER ER FULMINANT PANIK!

Thomas skrev:.......

Rentekurve: GLEM DEN! DER ER FULMINANT PANIK!

Som jeg ser det (hvad det så end er værd), så gør Lars Rhode præcis det rigtige: Det er ikke alene mulig, men sandsynligt, at der kommer et pres på kronen i opadgående retning, fordi i en krisesituation er der en flugt mod kvalitet og stabilitet. I den situation er afkastet for investorerne en sekundær betragtning! Det kan man naturligvis lige så godt benytte sig af og sælge lange - rigtigt lange - statsobligationer med perverst ringe afkast - investor er ligeglad: Alternativet er at investor lider tab.

Hvis man tror, at jeg har noget mod at udlændinge betaler skat i Danmark, så er der noget, man helt alvorligt har misforstået.

Hvis obligationen ikke har interesse, så kan man bare lade den være og åben for tilbud så man kan opsuge noget af al den overflødige internationale likviditet, den obligation kommer først til revurdering om 10-15 år.

Jeg véd ikke om det er fordi, jeg læser Nationalbanken rimelig korrekt, eller om det er Nationalbanken der tyvstjæler mine dybsindigheder - der er også ligegyldigt - i princippet.

Jydepottens vinkel

https://finans.dk/okonomi/ECE11996512/medie-derfor-har-putin-udloest-en-priskrig-paa-olie/?ctxref=forside

Nærigfryns skrev:Jydepottens vinkel

https://finans.dk/okonomi/ECE11996512/medie-derfor-har-putin-udloest-en-priskrig-paa-olie/?ctxref=forside

Om det virkelig er Putins overvejelse skal jeg lade usagt; men ja det kunne være overvejelsen: Nemlig at olieskiffer er så kostbar at udvinde, at man forudsætter en høj oliepris.
Men jeg tror, at den betragtning overser noget væsentligt:

• Det er mange år siden (efterhånden), at de amerikanske olieselskaber har boret et "tørt" hul.
• Udvindingen af olie fra den tætte sandsten er godt nok kompliceret; men benytter i vidt omfang det samme hul til at udvinde olien. Denne nye boring holder kun et års tid eller to.
  Et prisfald vil ruinere mange af de små producenter, hvor de store firmaer vil købe oliekilderne ud af konkursboerne - og der indtræder en branchemodning.
• Udvindingen af skiffer-olien forudsætter produktion olien fra sandstenen - ellers har skifferolien en konsistens som tandpasta - skifferolien skal med andre ord opløses i sandstens-olien.
• Det er med andre ord en udvikling, der har været forudset af den amerikanske olieindustri.
• Det næste er, at den amerikanske olieindustri - og deres raffinaderier meget gerne ser lavere oliepriser fra f.eks. Saudiarabien.
• At USA nok fortrinsvis er interesseret i at få fat i olien fra Venezuela, hvilket de vil, da Venezuela ikke har noget sted at vende sig hen. Omkostningerne for olieudvinding i f.eks. Venezuela er fortrinsvis til bestikkelse af styret.
• Tilsvarende med mange af landene i Nordafrika, der ikke har noget realistisk alternativ til EU.

Det kan da godt være, at Putin regner med at lave en priskrig for at klemme konkurrenterne ud. Javel, men de konkurrenter er producenter med lave omkostninger - og de kan øge produktionen uden nævneværdige problemer.

Vi har allerede set, hvad der er sket med prisen på naturgas!

Siden årsskiftet 2018/2019 er prisen på LNG fra Henry Hub faldet fra 3 USD/mmBTU til noget, der nok kommer til at minde om 2 USD/mmBTU. Prisfald på mere end 1/3 på én gang er usandsynligt, fordi der vil ske en strukturrationalisering af branchen. Dvs. nogle af de ineffektive producenter skal tvinges ud.
Fra årsskiftet 2014/15 til medio 2017 lå olieprisen på 50 USD/brl, hvilket helt klart tvang nogle af de ineffektive producenter til at lukke. Det skete uden, at der opstod nogen speciel mangelsituation. Problemet med en oliepris på 50 USD/brl er, at det er en pris, som Rusland ikke kan leve med - som Venezuela heller ikke kunne - for ikke at tale om de nordafrikanske håndklædehoveder. Det sidste er bestemt ikke gået ubemærket hen noget steds i hverken Europa eller USA, hvor flygtningene er strømmet hen imod. Der er nemlig ikke nogen overnormal profit til at holde dem i deres hjemland.

Denne gang ligger prisen ikke på 50 USD/brl; men på ca. 33 USD/brl. Dvs. et fald på ca. 1/3. Det er lidt svært at sige, fordi USD er faldet fra 7 kr til 6½ kr, som den lå på i 2018. Problemstillingen er, at Rusland ikke har nogen videre samhandel med Europa, hvorfor USD er en arbitrage omvej. Set ud fra et euro-synspunkt (dvs. et dansk krone synspunkt) så er olieprisen blevet mere tillokkende målt i euro - simpelt hen fordi euro rent faktisk er blevet opskrevet.

Nærigfryns skrev:Jydepottens vinkel

https://finans.dk/okonomi/ECE11996512/medie-derfor-har-putin-udloest-en-priskrig-paa-olie/?ctxref=forside

Mohammed bin Salman og Putins venskab er kendt, de to banditter har nok i enighed set muligheden for at fjerne nogle forstyrrende elementer i kartelsamarbejdet!!!

Artikel 2018 :Tag Rusland og Saudi-Arabien. To nationer, der er totalt isolerede på mødet.

klogeaage 35 skrev:

Nærigfryns skrev:Jydepottens vinkel

https://finans.dk/okonomi/ECE11996512/medie-derfor-har-putin-udloest-en-priskrig-paa-olie/?ctxref=forside

Mohammed bin Salman og Putins venskab er kendt, de to banditter har nok i enighed set muligheden for at fjerne nogle forstyrrende elementer i kartelsamarbejdet!!!

Artikel 2018 :Tag Rusland og Saudi-Arabien. To nationer, der er totalt isolerede på mødet.

Det er den "forståelse", der netop er gået en tur.

Man skal ikke overse, at Iran - gennem Tyrkiet - har skabt sig adgang til det europæiske marked. Når alt kommer til alt, så har Saudi ikke det fjerneste imod, at Iran bliver ruineret!

Har Putte tabt kuglerammen!?!

Corona-hjælp?

Min bare mås!!!

Principielt er et sikkert udlån fra statens side på 0% en ganske god rente, når man betænker, at indskudsbevisrenten er på -3/4%.
Virksomhederne betaler med garanti mere på deres kassekredit, når de skal have afviklet deres skatte- og momsbetalinger.

Hvis man ser på grafen over nettostillingen i Nationalbanken, så vibrerer den med +/- 30 mia. hen over måneden. Tager vi tallet 125 mia. og kredittiden på 4 måneder, så når vi til, at det er noget med 30 mia.
Det kan så godt være, at virksomhederne vil benytte lejligheden til at betale deres øvrige kreditter i bankerne ud - Guds fred med det! Det vil så også hjælpe kommunerne.

Jeg tror ingenlunde, at det er tilfældigt, at annonceringen kommer dagen før auktionen af skatkammerbeviser.

Det er en win-win situation!

1. Erhvervslivet slipper for at trække på den dyre kassekredit og kan evt. betale andre lån ud. Jeg vil slet ikke omtale den finansiering som slagterier og andre yder landbruget.
2. Hvis man kan udjævne den månedlige svingning i indeståendet i Nationalbanken, så vil man med den nuværende "rentekurve" få et større stabilt indlån, hvor man så kan sænke indskudsbevisrenten - og dermed skaffe interesse for statsobligationerne.
3. Bare rolig: Virksomhederne skal NOK betale førtidigt, fordi indlån vil blive med negativ rente, hvis bankerne ellers opfører sig som de plejer.

Man skal ikke stirre sig blind på åbningen af 1/4% 2052, det er et helt andet formål den obligation tilsigter. Den vil formentlig betyde en større statsgæld - rent nominelt; men reelt en mindre statsgæld, fordi løbetiden i praksis vil være den dobbelte af 4½% 2039. Det er jo heller ikke til at sælge indexobligationerne.

klogeaage 35 skrev:Har Putte tabt kuglerammen!?!

Jeg tror Putin har regnet galt i sin snedighed.

Det er da rigtigt, at Saudi og Amerikanerne tjener mere pr. barrel med de højere priser; men mængden kommer til at opveje tabet (da både Saudi og USA rimelig sikkert opererer med lavere omkostninger pr. barrel end Rusland. Her vil mængden (hugget fra russerne) opveje den mindre pris.

Bank of England sænker renten fra 0,75% til 0,25%

Forstår ikke helt hvorfor. GBP faldet med 5% ifht. EUR på en måned. Hvorfor få skidtet til at falde endnu mere?

Corona får alle til at blive forkølede - dejlig undskyldning.

Skatkammerbeviser: 1 1/4 mia. handlet til -0,832% i afkast.

I havde da ikke troet at Rohde ville forære sagerne væk. Stadig en indikation på en kommende rentenedsættelse.

Mere målrettede tiltag.

• Selv om Nationalbanken på nuværende tidspunkt ikke ser nogen tegn på spændinger i pengemarkedet, etablerer Nationalbanken en ekstraordinær udlånsfacilitet. Med den vil det være muligt for de pengepolitiske modparter at optage 1-uges lån mod pant til en rente på -0,50 pct. De nye udlån skal sikre banksektorens adgang til likviditet på favorable vilkår, hvis effekterne fra spredningen af coronavirus påvirker likviditetssituationen i den danske banksektor.
• Regeringen har besluttet at frigive den kontracykliske kapitalbuffer og aflyse de forhøjelser, der var planlagt til at træde i kraft senere. Nationalbanken er enig. Det er en fornuftig beslutning i en tid, hvor der udsigt til en væsentlig svækkelse af den økonomiske udvikling, og beslutningen bidrager til, at kreditinstitutterne fortsat kan opretholde en passende kreditgivning.

Man skal have sat hovedbankernes afpresningsmiddel ud af kraft.

Den kontracykliske buffer afskaffes p.t. Bankerne skal tage tab! Dvs. man har opgivet at redde bankerne - bankerne skal nu afvikles så smertefrit som muligt - for andre.

NOK 65½ øre, det er et fald på 13-14% på en måned.
SEK 68-69 øre faldet for SEK er nogenlunde det samme, som for NOK; men over flere år.

USD er meget svær at udtale sig om.

Men hvad? Nu har man forkølelse at snakke om, så er olieprisen jo lige meget?

Men nok så interessant er tapsalget af ½% 2029 - reelt ligger kursen i 112½, hvilket vil sige at afkastet er noget nær -3/4%

Thomas skrev:NOK 65½ øre, det er et fald på 13-14% på en måned.
SEK 68-69 øre faldet for SEK er nogenlunde det samme, som for NOK; men over flere år.

USD er meget svær at udtale sig om.

Men hvad? Nu har man forkølelse at snakke om, så er olieprisen jo lige meget?

Apropos USD
Orker du at beskrive endnu en gang, hvad Amerikanerne kan gøre for at slette eller neutralisere deres indlanske kæmpegæld 🧐

Eller et hint til et emne herinde hvor jeg kan genopfriske

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:NOK 65½ øre, det er et fald på 13-14% på en måned.
SEK 68-69 øre faldet for SEK er nogenlunde det samme, som for NOK; men over flere år.

USD er meget svær at udtale sig om.

Men hvad? Nu har man forkølelse at snakke om, så er olieprisen jo lige meget?

Apropos USD
Orker du at beskrive endnu en gang, hvad Amerikanerne kan gøre for at slette eller neutralisere deres indlanske kæmpegæld 🧐

Ja, der bliver nogle fallitter - specielt på ejendomsmarkedet. Det, der ikke virker er at regne med at udlandet vil betale! Men problemet ligger i, at FED køber obligationer op og udsteder flere amerikanske statsobligationer.
Nu er det sådan at flere flygter over i USD, så der er masser af afsætning på amerikanske statsobligationer - og samtidig skrues kursen på USD op. Da alt passerer USD giver det nogle ret voldsomme udsving på kort sigt = 5%.

Nu er det jo gerne sådan, at et problems betydning er omvendt proportional med avisernes spaltemillimeter (eller internet kliks).

Corona-virus er jo reelt ikke noget problem og en gigantisk fis i en hornlygte. Ser man på Malthuskurven over tilfælde, så er kurven knækket for Danmarks vedkommende og vi ender vel på 1000 smittede. Italien er hårdt ramt, fordi de har en meget ældre befolkning end de fleste - og disse gamle har i forvejen en overdødeligehed ifht. f.eks. børn og unge (mærkeligt nok?). Men alt i Italien er jo opera og drama, så naturligvis ....

Olieprisen er nok af betydning og den nævnes en passant. Det, der er problemet er at et stort antal økonomier er baseret på høje oliepriser (se f.eks. bare på Norge). Reelt sidder Europa bare og venter på, at priserne falder. Der bliver nogle tab på det grønne miljøfimseri - javel; men det er småpenge i forhold til den besparelse, der ligger i energi til halv pris.

Det - efter min mening alvorlige - er at Rusland så afgjort har et af sine totale kollapser, hvilket altid er farligt, når idioterne har atomvåben.
Der er forlagt 2 divisioner til Saudi Arabien - og dem kommer Sauderne til at betale for (det plejer de gerne at være tvunget til) - det er nok så meget det, der driver Saudernes olieudvinding: Der skal betales nogle regninger.
Samtidig er der forlagt 1 division til Norge, hvor den helt eksplicit ikke deltager i en øvelse!
Man skal også hæfte sig ved at Norge har vagten på Island med F-35: Sådan er det som regel: De nyeste og mest moderne amerikanske fly skal til Island.

Det, der interesserer mig mere er, hvordan SAS falder fra hinanden og om Cimber er ved at blive købt ud af SAS - ad bagdøren: Nationalbanken køber de leasede fly af leasingselskaberne. Reelt er de Challenger, som Cimber flyver med den rigtige flystørrelse (med ca. 100 passagerer.) til danske behov, fordi det giver muligheden for at komme uden om de store katastrofer af lufthavne og give direkte forbindelse til flere destinationer med en rimelig frekvens.
Bruger det ikke mere brændstof? Ikke nødvendigvis! Hvis man kan flyve direkte til nogle provinslufthavne tæt på de store byer i stedet for at skulle ind omkring et stort nav af en kaotisk lufthavn, hvor man skal vade i timevis i terminalen for at nå den flyver, man egentlig skal bruge. Der er jo også en vanvittig overkapacitet på de store fly, der godt nok er meget brændstoføkonomiske pr. sæde; men det nytter ikke ret meget, hvis man dels skal flyve en tur til for at nå derhen, hvor man skal, dels at de store fly flyver halv-/hel-tomme.
Det kan såmænd blive spændende nok.

Thomas skrev:NOK 65½ øre, det er et fald på 13-14% på en måned.
SEK 68-69 øre faldet for SEK er nogenlunde det samme, som for NOK; men over flere år.

USD er meget svær at udtale sig om.

Men hvad? Nu har man forkølelse at snakke om, så er olieprisen jo lige meget?

Men nok så interessant er tapsalget af ½% 2029 - reelt ligger kursen i 112½, hvilket vil sige at afkastet er noget nær -3/4%

Norge har nedsat renten fra 1½% til 1%.

med 1 procentpoint til 0 - 1/4%

Det kan ikke undgå at trykke renten i Danmark. Simpelt hen fordi USA er så massiv og DKK er så lille i sammenhængen.

Jeg tror ikke det vil betyde nogen egentlig revaluering; men statsobligationerne bliver dyre - rigtigt, rigtigt dyre. Det samme bliver Bundesanleihen og Landesanleihen.

Jeg tror ikke man slipper for at sætte renten ned i Danmark! Evt. i flere omgange. Det var såmænd ikke fordi, jeg havde forudset trækket fra FED. Om Nationalbanken havde? Jeg aner det ikke - tvivler.

Rent bortset fra, at jeg ikke har noget imod at udlændinge betaler skat i Danmark, så vil det betyde, at regeringen kan køre med sin redningspakke - så længe det skal være: Finansieringen er tilsyneladende på plads. Der er jo allerede en rentemarginal til Tyskland - lille; men den er der. Man bliver simpelt hen nødt til at inddrage Landesanleihen i pengemængden i Tyskland - simpelt hen for at få nok papirer.

Konsekvensen er, at flextumperne bliver nødt til at opsige deres "pensionsopsparing" og betale deres skat for at komme ud af deres bankgæld.

Det kan hurtigt gå hen og blive spændende.

Hvordan Lars Rohde sover i nat? Ingen anelse - jeg har på fornemmelsen, at han måske har regnet med muligheden.
De 3,6 mia. regeringen har vedtaget som hjælpepakke, den er jo allerede betalt.

Vi kommer også til at sænke bilafgifter og benzinafgifter. Hvordan skal vi ellers på kort sigt gøre noget ved import underskuddet? Vi kommer også til at sænke forbrugsafgifterne.

Det næste problem bliver at man køber finansieringen af de Challenger fly ud af leasing selskaberne. Hvordan de misligholdte islanske lån kommer til at se ud? Det er ikke godt at vide. Jeg véd ikke hvordan Bank of England kommer til at reagere.

Jeg har med vilje ikke gjort forsvarsministeren bekendt med mine idéer: Jeg så et billede af hende med sorte rande under øjnene - jeg tror ganske enkelt ikke, hun har tid i øjeblikket. - ganske uanset hvor geniale mine få og små åndskræfter måtte siges at være.