ÅBNING AF 0,25 PCT. STÅENDE LÅN 2052

Nationalbanken

Baggrund som jeg ser den:

• Ser vi på prisudviklingen af olie (dette er så West Texas; men principietl nogenlunde ligegyldigt, hvilken notering man benytter), så har prisen været på et stadigt urealistisk højt niveau på 50+ USD/brl siden 2014. Ingen tvivl om at nogle produktioner er lukket ned, fordi de var for dyre - enten p.gr.a. udvindingsforholdene eller (og mere afgørende) at udvindingsafgifter skulle betale for en ødelagt økonomi (Venezuela er et typisk eksempel).
• Bl.a. har Saudi Arabien gennem mange år skruet ned for deres produktion, så prisen kunne holdes oppe. Saudi har så måtte optage lån for at dække den derved opståede mangel på likviditet. Situationen er nu den, at prisen kan ikke holdes på et niveau, hvor:
  (Markedsandel gange pris) minus (udvindingsomkostninger gange produktion) er større end (udvidet markedsandel gange lavere pris) minus udvindingsomkostninger gange den større mængde.
  Med andre ord: Det er et kollaps, der har ventet (utålmodigt) på at ske.
• Tidspunktet er meget svært at forudsige, fordi aftagerne (naturligvis) sparer og rationaliserer på anvendelsen af den olie, hvis pris ligger langt over, hvad produktionen tilsiger. Kina sparer og Europa rationaliserer.
• Resultatet af besparelserne i Kina er baggrunden for corona-virus. Der er altid en eller anden pest i Kina, der venter (utålmodigt) på at bryde ud og som kun venter på en svækkelse af økonomien.
  Vi så svine-influenzaen 2009-10 senest og det er kedsommeligt at gå længere tilbage; men sådanne epidemier optræder med regelmæssighed. På et eller andet tidspunkt vil et priskollaps på noget som olie og en epidemi udbryde samtidig - uden der dermed er nogen snæver sammenhæng. Sammenhængen er der; men den er fjern.

Et priskollaps betyder naturligvis, at de formuer, der er tjent på overnormal profit skal finde alternativ beskæftigelse, som ikke er til at opdrive, netop fordi der er tale om en "overnormal profit".
Det betyder så i sin tur, at der er penge, der flygter over i sikkerhed. Vi har set det bygge op i guldprisen siden 2016. Det er helt klart Rusland, der har manipuleret prisen på guld op, da det er det eneste land, der i større udstrækning anvender guld i sin valutareserve - falder guldprisen, så falder værdien af den russiske valutareserve.

---

Kommentar vedr. Nationalbanken.

Nu er Nationalbanken ikke væsentligt dummere og mere uvidende end folk er flest - ikke væsentligt i hvert fald?

Man har allerede set hvordan renteforhøjelsen i Norge og Sverrig - og dermed en relativ rentesænkning i Danmark - ikke har medført at kursen på NOK og SEK er steget ifht. DKK. Dermed kan vi slutte, at det for den likviditet der slasker rundt ikke er afkastet, der er afgørende; men sikkerheden. Dvs. chancen for på et tidspunkt at se bare en lille smule af pengene igen.

Vi kan med andre ord forvente en indstrømning af kapital, som skal opsuges på sådanne betingelser, at det ikke presser DKK op ifht. EUR.
Det er denne serie af statsobligationer velegnet til - og de bliver dyre. Egentlig havde jeg forudset en højere kupon, hvilket havde været relevant, hvis det var et spørgsmål om at justere rentekurven på plads. Det er ikke tilfældet.

Problemet med den nuværende 20 årige statsobligation er, at den har så høj en kupon, at løbetiden reelt ligger på 15 år kursen ligger på 190-200, hvilket gør den uinteressant. Vi har før i et sammenbrud set, hvordan investorerne (spekulanterne) var ligeglade med afkastet: Storebæltsbroen blev i sin tid finansieret til en (dengang) hidtil uset lav rente - som jeg husker det: 1%.
Samtidig har 4½% 2039 en cirkulation på 130 mia., hvilket nok må siges at være i overkanten af hvad en obligationsserie må have. Den 30 årige vil med ombytning af den 20 årige have den effekt, at løbetiden fordobles - javel, det vil betyde at den nominelle restgæld bliver større; men det er jo ikke problemet! Man er jo fra Nationalbanken reelt ligeglad med restgældens nominelle størrelse - bare man ikke skal betale den.
På den anden side klager Nationalbanken over, at statsgælden er for lille - og den reelle pengemængde for lille.

Det jeg har undret mig over er, at obligationen først åbnes i maj. Det betyder således ikke nødvendigvis, at man ikke vil åbne for en decideret 14-16 årig statsobligation, for at genskabe en form for rentekurve.
Samtidig vil man have hvæsset indlånsrenten som våben til at gøre de meget korte løbetider mindre populære. 1/4% 2022 er for indeværende nærmest usælgelig! Der er ikke nogen tilskyndelse til at købe statsobligationen, når det er billigere at have pengene stående på indskudsbeviser.
Det er så et andet problem end det aktuelle. I flugten fra risiko er faren, at kursen på DKK bliver tvunget op og her skal man have muligheden for at sænke renten på indskudsbeviser - og dermed jage destabiliserende korte penge væk.