Magashima

Ligger lige ved Japan og er japansk.

Tilsyneladende skal der bygges en 10.000' landingsbane dér - og ikke ret meget andet.

Der er flere interessante pointer?

• Går vi tilbage til begyndelsen af 2. verdenskrig, så skete der det, at USMarines gik i land på Guadalcanal. Problemet var, at japanerne dukkede op og jog de amerikanske hangarskibe væk - noget som USMarines aldrig har tilgivet USNavy!
  Man udbyggede hurtigt Henderson Field til et operativt støttepunkt for jagerfly og lette bombere. På intet tidspunkt manglede Marines luftstøtte.
• Den operative virksomhed kan begynde meget tidligere end 2025 - i det omfang man kan leve med en reduceret kapacitet. Hvis vi ser på hvilke fly USMarines råder over, så vil det være F-35B og MV-22B Osprey, så er der ikke nogen af dem, der er specielt krævende mht. landingsbaner og øvrige faciliteter - det skal nok passe at 100 mand kan klare at holde dem flyvende.
  Andre fly som F-35C kan altid komme til senere. Her skal vi være opmærksom på, at kan man leve med en reduceret rækkevidde og lasteevne, så skal der ikke ret meget til for at en 6.000' landingsbane er fuldt tilstrækkeligt til f.eks. en Hercules.
• Jagerfly kræver lang landingsbane til at løbe farten af under landing - men har med reduceret brændsel og last ikke brug for noget videre i start-strækning: Vi taler jo ikke F-104 Starfighter, der anså vinger for at være en fuldstændig overflødig luksus. Moderne jagerfly har så afsindigt mange kræfter, at de ikke helt véd, hvad de skal bruge dem til. F.eks. en Taifun bruger hele startbanen; men kun efterbrænder symbolsk - det er væsentligere at skåne motoren.
  Da jagerfly lander med ret høj hastighed og evt. er lette, så er de ikke videre sidevindsfølsomme. Dvs. støttepunktet forbliver operativt selv under ret så voldsom sidevind.
  Transportfly er lige modsat: De kan lande på meget lidt - nogle har kaldt en operativ landing af Hercules for en kontrolleret nedstyrtning - noget er der om det. Man ser i luftshows: Hvor meget motorkraft sådan en Pedro har, når den er let. Det er ikke meget galt, at den kan stige nærmest lodret, hvis det SKAL være - man gør det normalt ikke, fordi får man en motorskade, så har man ikke nogen reserve.
  Det er starten, hvor man skal bygge fart på til at få et tungt fly i luften - 20 tons vejer nu engang 20 tons. Men med reduceret last og brændsel, så kan en Hercules starte på meget lidt.
• Nu ved jeg ikke, hvor meget bygningen kommer til at koste; men jeg kan godt garantere for, at vi ikke nærmer os 10 mia. kr., som et lille hangarskib koster.
• Det er så også typisk, at man fra USA's side går over til at leje sig ind på faciliteter - frem for at have permanente baser. Vi ser det samme på Grønland og Island.
• Magashima er afspærringsfri! Hvis "uaftoriserede" vil have adgang til støttepunktet, så skal de være endog meget dygtige til at svømme. De vil kunne ødelægge nogle depoter og faciliteter; men bare man stadig kan evakuere personellet, så er det af underordnet betydning.
• Støttepunktet ligger ikke i nærheden af noget, der har en tilnærmelsesvis menneskelig beboelse - så, hvis det lykkes kinøjserne at erobre basen kan man bombe den sønder og sammen med en "celle" på 3 B-52 - og så er der ikke meget, der er anvendeligt for fjenden - ikke mere.
• USA bliver ikke fanget på Pearl Harbor (eller Guam) - ikke én gang til. Der kommer ikke civile tab - evt. nogle der kan bide fra sig - og det kræver ikke ret meget.
• USA har generelt lært en del: Nemlig læg baserne, hvor der ikke er den store årsag til at passe på dem. Sdr. Strømfjord er et udmærket eksempel: Bevogtningen af basen er i det store og hele overladt til isbjørne og moskusokser - i MEGET dårligt humør.
  Rådet omkring mødet med bjørne i det fri er:
  "Black - attack,
  Brown, lay down,
  If white - good night."
  Det ud fra en betragtning om, at isbjørne er komplet ligeglade og af princip ondskabsfulde.