Rentekurven og statspapirer p.t. ?

I de sidste 3 måneder er der ombytningsoperationer, hvor bytteauktionen er mislykkedes.

1. 31/3: ½% 2027 tilbudt for 1¾% 2025
   
2. 10/5: ½% 2027 tilbudt for 7% 2024
   
3. 31/5:l ¼% 2020 for 4% 2019
   

Jeg tror problemet er her, at vi er inde i problemet omkring rentetilskrivninger i løbet af året.

For nu at tage et historisk eksempel (ud fra betragtningen om, at renten næppe kommer derop igen - indenfor en overskuelig tid)

Hvis den pålydende rente er 10% p.a., så vil en kapital på K₀ efter et år være vokset til K₁ = 1,1 * K₀.

Er der 2 rentetilskrivninger om året:

Så har vi, at K_½ = K₀ * (1 + (0,1/2)) = 1,05 * K₀
og dermed K₁ = K_½ * (1 + (0,1/2)) = (1,05 * K₀) * 1,05 = 1,1025 * K₀

Er der 4 rentetilskrivninger om året:

Så har vi, at K_¼ = K₀ * (1 + (0,1/4)) = (1 + r/4) * K₀
og dermed K₁ = K_¼ * (1 + (0,1/4))⁴ = (1 + (0,1/4))⁴ * K₀) = 1,10381.... * K₀

Generelt gælder, når n betegner antallet af årlige rentetilskivninger:

K_1/n = K₀ * (1 + (r/n)) => K₁ = K₀ * (1 + r/n)ⁿ

Lader vi nu n vokse ud over alle grænser (kontinuert rentetilskrivning), så får vi:


Grænse værdien for n→∞ af K₁/K₀ = e^r

Det er en af de helt basale egenskaber ved tallet e, som kan bevises på adskillige måder - her er angivet Euler's bevis; man kan også bruge l'Hospitals regel - det er første time på universitet; men når man ikke kan tælle til 20 med sokker, så kan det ikke have interesse for banksvin.
Hvad har det med træblæsere at gøre - se selv - faktisk temmelig meget.

Thomas skrev:I de sidste 3 måneder er der ombytningsoperationer, hvor bytteauktionen er mislykkedes.

1. 31/3: ½% 2027 tilbudt for 1¾% 2025
   
2. 10/5: ½% 2027 tilbudt for 7% 2024
   
3. 31/5:l ¼% 2020 for 4% 2019
   

Jeg tror problemet er her, at vi er inde i problemet omkring rentetilskrivninger i løbet af året.
....

K₁/K₀ = (1 + r/n)ⁿ

For indskudsbeviser er renten -0,65% pålydende p.a. og der er 50 årlige rentetilskrivninger.

Dermed bliver K₁/K₀ = (1 - 0,0065/50)⁵⁰ = 0,99352.... eller r = - 0, 6479%

Et skatkammerbevis har 4 årlige rentetilskrivninger (ved forfald)

Dermed bliver K₁/K₀ = (1 - 0,0065/4)⁴ = 0,993515... eller r = - 0, 6484%

Dermed bliver renten faktisk lavere på skatkammerbeviser end på indskudsbeviser. Det er fordi renten er negativ, så der ikke løbende gnaves af kapitalen.

Vi ser det på, at renten på de seneste skatkammerbeviser er på -0,67%

Det betyder vel ikke noget i praksis som sådan; men det betegner, at rentekurven ikke eksisterer i øjeblikket. Inflationen er ligegyldig, fordi den er en kontinuert rentetilskrivning uanset antallet af bankmæssige rentetilskrivninger..

Det betyder imidlertid at der ikke er nogen udsigt til en renteforhøjelse foreløbig. En negativ rente er for bankerne en billig pris at betale for at undgå at konstatere tab - og tilsvarende undgå at indrømme, at det flexlort, de køber af sig selv er værdiløst - det deltager i hvert fald ikke i pengemængden.Den "udenlandske interesse" for danske realkreditter er formentlig de sædvanlige stråmænd for banksvinene, der vil lave valutaspekulation.

Men hvor stor betydning har de danske bankers økonomi for den danske rentedannelse?
Hvis der for eksempel for alvor kommer gang i hjulene i eurozonen kan de danske realkredit obligationer vel ikke beholde noget større rentespænd ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Men hvor stor betydning har de danske bankers økonomi for den danske rentedannelse?
Hvis der for eksempel for alvor kommer gang i hjulene i eurozonen kan de danske realkredit obligationer vel ikke beholde noget større rentespænd ?

Mvh
Cirb

God pointe!
Taler vi om erhvervsfinansiering - formentlig ingen.

Et grundlæggende problem er, som Rohde har påpeget, at bankerne ikke har noget sted at anbringe likviditeten fra deres pensionopsparinger.

Vi mindes vel, at under "Finanskrisen" aftvang Danske Bank staten en alt omfattende bankgaranti. Den kostede så noget ekstra. Dette ekstra blev omsat til statsobligationer med en rimelig høj kupon. Jeg kan ikke huske hvor høj garanti-betalingen var; men bankerne har forsøgt at slippe af med den betaling lige siden.

Der er så bare det lille problem, at bankernes garantibetaling går til betalingen af den kupon, som pensionskasser m.fl. har købt obligationerne til.

Derfor slipper bankerne ikke for garantibetalingen med mindre (og i det omfang) de ombytter de obligationer.
Typisk mener jeg det var 7,00% 2024, hvor der endnu er 16 mia. i cirkulation (forholdsvis ubetydeligt beløb).
Det interessante i denne sammenhæng er:
Sidste gang, der blev ombyttet 7% 2024 til ½% 2027 var 20/2 2017!
Dengang gik ombytningen til kurs pari!

Nu er sagen den: Hvis man er investor, så er man åndssvag, hvis man går med til den forretning. Vi kan derfor slutte os til, at det ikke er pensionkasser og ordninger, der har interesse i den form for handler!
Det kan kun være bankerne! Hvis de afleverer de obligationer med så stor en kupon, så vil deres garantibetaling formentlig blive nedsat tilsvarende. Hvis endelig en pensionskasse skulle overtales til at skille sig af med de obligationer, så ville de mindst forlange kurs 150 for dem! Det hænger IKKE sammen med at ½% 2027 går i pari!

Sagt på en anden måde: Hvis Du går ned i banken med en "tusse" og gerne vil have den vekslet, så siger den "rare dame" i banken: "S'gerne" og giver Dig 6 hundredekrone sedler. Skal vi sige det sådan: Hvis Du går ind på den handel, så er Du mere end dum! Det gør ingen frivilligt.

Ikke overraskende kunne Nationalbanken ikke komme overens med potentielle sælgere ved "auktionen" 15/5 2017.

Det bliver endnu mere spændende:

Sættes ½% 2027= kurs 100 (passer nogenlunde).
Så er handlerne af med 1¾ 2025 gået for kurs 89, 89 og 89.

Nationalbanken åbnede så for ¼% 2020, muligvis fordi det var blevet tydeligt, at der ikke kunne blive tale om at yde banksvinene noget "tilskud" af den vej. Det har så gjort at 4% 2019 er gået i kurs 75 ifht. en kurs 100 på ¼% 2020.
Fuldstændig absurd er det, at ¼% 2018 ombyttes med ¼% 2020 til kurs 42. Ikke stor omsætning; men at det overhovedet kan foregå!

Jeg kan ikke andet end få det indtryk, at der er tale om, at nogen frivilligt betaler en bøde for pengevask - formentlig for at undgå al den ubehagelige omtale - for ikke at tale om "folkelige" krav om offentlig henrettelse på Torvet til afspilningen af lette operettetoner.

Som sådan er Dit meget relevante spørgsmål ikke til at besvare, fordi der tydeligvis er helt andre forhold rodet ind.

Dels er der tydeligvis tale om en afstraffelse for pengevask i den seneste måneds tid.

Dels spøger jeg ikke, når jeg siger, at Putin kommer til at betale for dansk oprustning.
Der er udstedt for 25 mia. kroner af ½% 2027 og 6 mia. ¼% 2020 - alene beløbsstørrelsen tilsiger, at der må være noget galt. Den almindelige provinssvindler er jo slet ikke oppe at røre ved beløb i den størrelsesorden.

Der må være nogen, der har desperat brug for kontanter - har forsøgt at sælge obligationerne med høj kupon - og ikke fundet nogen købere. Internationalt gider man formentlig ikke røre ved stadset - alt for lille volumen til at f.eks. Goldman Sachs overhovedet gider have en mening.

Vi taler om ca. 30 mia. nominelt, der er solgt til kurs 50. Vi begynder at se hvordan pengene til forøgede forsvarsudgifter (vel at mærke anskaffelser) kommer fra. Med et BNP på 1900 mia. og Danmark med et krav på 2% af BNP, hvor man mangler ca. 0,8% BNP eller 15-16 mia.

Samtidig har vi Lars Løkkes udtalelser, at man har svært ved at bruge så mange penge meningsfyldt. Det er nok en grund til, at regeringens bedste budgetakrobat er forsvarsminister.

Beløbene begynder unægteligt at hænge sammen.

Om ikke andet, så er det en måde, at sørge for, at den sikkerhedspolitiske situation ikke får uheldige konsekvenser for den hjemlige økonomi.

Om jeg tror, at Lars Løkke er så bondesnu? Mon ikke! Hvordan tror I ellers han har overlevet i den ormegård?

I det omfang analysen er korrekt, så besvarer det Dit spørgsmål om, hvor meget bankerne betyder for rentedannelsen: Ingenting. Men det kræver hårdt arbejde, at holde dem i skak.