Indlånsrenterne i Nationalbanken, Riksbanken og Norges Bank

Lad os lige få et overblik over renteændringerne:

Indlånsrenterne på DKK, SEK og NOK

Dato	Nationalbanken	Riksbanken	Norges Bank	Ændring ifht.	Nationalbanken AUG 2018
Valuta	DKK	SEK	NOK	SEK	NOK
17/8-2018	-0,65%	-1,25%	+1,5%	-	-
21/9-2018	-0,65%	-1,25%	+1,75%	0	+0,25
9/1-2019	-0,65%	-1,00%	+1,75%	+0,25%	+0,25%
22/3-2019	-0,65%	-1,00%	+2,00%	+0,25%	+0,50%
21/6 2019	-0,65%	-1,00%	+2,25%	+0,25%	+0,75%
13/9-2019	-0,75%	-1,00%	+2,25%	+0,35%	+0,85%
20/9-2019	-0,75%	-1,00%	+2,50%	+0,35%	+1,10%
30/10-2019	-0,75%	-0,35%	+2,50%	+1,00%	+1,10%
8/1-2020	-0,75%	-0,10%	+2,50%	+1,25%	+1,10%

Thomas skrev:Lad os lige få et overblik over renteændringerne:

Indlånsrenterne på DKK, SEK og NOK

Dato	Nationalbanken	Riksbanken	Norges Bank	Ændring ifht.	Nationalbanken AUG 2018
Valuta	DKK	SEK	NOK	SEK	NOK
17/8-2018	-0,65%	-1,25%	+1,5%	-	-
21/9-2018	-0,65%	-1,25%	+1,75%	0	+0,25
9/1-2019	-0,65%	-1,00%	+1,75%	+0,25%	+0,25%
22/3-2019	-0,65%	-1,00%	+2,00%	+0,25%	+0,50%
21/6 2019	-0,65%	-1,00%	+2,25%	+0,25%	+0,75%
13/9-2019	-0,75%	-1,00%	+2,25%	+0,35%	+0,85%
20/9-2019	-0,75%	-1,00%	+2,50%	+0,35%	+1,10%
30/10-2019	-0,75%	-0,35%	+2,50%	+1,00%	+1,10%
8/1-2020	-0,75%	-0,10%	+2,50%	+1,25%	+1,10%

• Det er helt afgjort, at Nationalbanken fastholder, at uanset, hvad Danske Bank og Nordea mener, så er Euro indført i Danmark i alt andet end navn.
  
• Renteændringerne foregår reelt i Norge og Sverrig - måske med en anelse tidsmæssig forskydning; men ikke ret meget.
  
• Vi kan udelukke en forskydning af DKK ifht. EUR. Den fastholdes. Ifht. USD, så er forskydningen ligegyldig - Danmarks handel er i alt overvejende grad med Euro-området. Dertil kommer, at det ikke er uvelkomment, at den danske valuta nedskrives ifht. USD: Det letter unægteligt eksporten til USA - for ikke at tale om, at man formentlig får afregnet eksporten til Kina mm. i USD, som giver en valutagevinst. Det betyder naturligvis, at det må smerte Kina, at de forsøger at holde RMB overvurderet ifht. til EUR og undervurderet ifht. USD.
  
• Rusland kan så være konkurrencedygtig på olieeksporten for så vidt som de prissætter i Euro.
  

Der er som sådan intet, der tyder på en renteforhøjelse i Danmark - den nuværende pengepolitik skubber penge ned i foret på statskassen. Den kommunale udligning på 1,7 mia. er i sammenhængen småpenge - altså i sammenligning med de gevinster man har på, at banksvinene i Danske Bank og Nordea er nogle idioter.

Det andet man kan få ud af sagen er, at få lavet en rentekurve, der afspejler de reelle forhold på produktivitetsudvikling og inflation.
Det man hele tiden skal betænke er, at der er en overhængende deflation i form af, at oliepriserne kan hamre i bund med meget kort varsel. Indtil videre har de olieeksporterende lande (og her er Danmark efterhånden blevet neutral - så det kan vi principielt være ligeglade med) holdt olieprisen uændret (sådan da, for en stor del er opskrivningen af USD). Der hvor de faldende energipriser slår igennem er på naturgassen - for naturligvis vil Europa stadig købe naturgas i Rusland: De er konkurrencedygtige - selv med gaseksporten fra USA.

Men hva' det er så sjældent, at fødselsdage og juleaften er sammenfaldende.

Hen ad vejen vil rationaliseringer dels på bilmotorer og dels på elnet betyde at markedet skrumper - i Europa. Spørgsmålet er, hvor længe Kina kan holde fremdriften i økonomien og frem for alt energiforbruget. Vi ser jo allerede på indeværende tidspunkt, at fødevarepriserne stiger. Europa vil kun i begrænset omfang kunne drage nytte af den forfejlede kinesiske valutapolitik.

Visse af angivelserne er en approximation, hvis de papirer ikke har været handlet af Nationalbanken

Papir__________	Løbetid___	Rente i % p.a...	1+i
Folio	0	0	1
Indskudsb.	1 uge	-3/4	0,9925
20/II	1/4 år	-0,735	0,99265
20/III	(½ år)	-3/4	0,9925
1/4%2020	3/4 år	-0,55	0,9945
3%2021	1 3/4 år	-0,69	0,9928
1/4% 2022	2 3/4 år	-8/10	0,992
1½%2023	4 år	-2/3	0,9933
1 3/4%2025	6 år	-0,6	0,994
½% 2027	8 år	-2/3	0,9933
½% 2029	10 år	-½	0,9950

Problemet er, at rentekurven er flad og man kan ikke se en stigende rente ved en fordobling.

• Da 2029 stærkt nærmer sig en cirkulation på 60 mia. kr., som lader til at være Nationalbankens målsætning p.t., så må der snart skulle åbnes en serie 2031. 2031 for at holde at lange statsobligationer skal have forfaldsår i ulige årstal. Så kan man nemlig altid proppe de korte ind i lige år for at give de kortere løbetider en større cirkulation.
  
• Kupon skulle så være noget større end ½% - f.eks. 3/4%. Det skulle man evt. ville gøre for at give investor et tab ved et panik tilbagesalg. Dvs. at man sælger ud af valutareserven og køber obligationerne tilbage for f.eks. EUR. Det vil virke stabiliserende, at kreditor dels får et tab på en straksindløsning, dels et tab som følge af faldende valutakurs - bare sådan at banksvinene holder op med det pjat.
  
• Man kunne også gå den anden retning og lave en kupon på 1% med forfald i 2033 - ud fra samme ræsonnement som før.
  
• Det er så også en mulighed, som jeg ikke tror så vanvittigt meget på - fordi det vil give en stor cirkulation i det 8-12 årige segment: Nemlig at åbne for en ultra-lang serie på 2% kupon med forfald 2041 eller 2043. Jeg tror ikke så meget på den mulighed, fordi cirkulationen på 4½% 2039 er på 130 mia. Foruden cirkulationen er det afskrækkende også kursen: For et forfald i 2045 f.eks. ligger 25 år ud i tiden - og hvor mange bliver 90 år? Det kan så godt være flere end man tror.
  
• En ting er sikkert: Investering i statsobligationer er en rimelig sikker vej til tab på sigt; men når der ikke er interessante alternativer i fast forrentede konvertible annuiteter af realkreditter, så er det ikke utænkeligt. I gamle dage var den gennemsnitlige levetid på en realkredit disse 7-8 år inden debitorerne konverterede til en lavere rente.
  
• Problemstillingen er jo, at det er lidt knald i låget med så lang løbetid på en realkredit. Man kan gennemskue - til nød - en løbetid på 20 år; men helt tydeligt ikke på 30.
  
• Der lader også til at være sket det, at den udprægede spekulationskapital, som er fremkommet ved ECB's opkøbsprogram, i vidt omfang synes at være jaget bort. Dvs. at kontantindskuddene i Nationalbanken er flextumper, som ikke har set skriften på væggen og ophævet deres pensionsordninger, som de kun kan tabe penge på. Problemet er, at ejendomspriserne synker sammen igen i Nordsjælland, hvorfor banklånene vil være uden sikkerhed og skal indfries.
  

Visse af angivelserne er en approximation, hvis de papirer ikke har været handlet af Nationalbanken. Desuden skal man se på klokken for de kortere papirer vedkommende. 10 år er som bekendt 120 måneder, hvilket betyder at restløbetiden aftager med ca. 1% om måneden og det gider jeg ikke gøre uden betaling.
I må - som sådan - nøjes med mine løse gætterier. Ikke at de ikke er bedre end ministeriernes bedste beregninger; men ærlig talt: Er det ikke at begrave overliggeren for os almindeligt begavede?

Papir__________	Løbetid___	Rente i % p.a...	1+i
Folio	0	0	1
Indskudsb.	1 uge	-3/4	0,9925
20/II	1/4 år	-0,735	0,99265
20/III	(½ år)	-3/4	0,9925
1/4%2020	3/4 år	-0,55	0,9945
3%2021	1 3/4 år	-0,69	0,9928
1/4% 2022	2 3/4 år	-8/10	0,992
1½%2023	4 år	-2/3	0,9933
1 3/4%2025	6 år	-2/3	0,9933
½% 2027	8 år	-2/3	0,9933
½% 2029	10 år	-½	0,9950
4½% 2039	20 år	0	1,0

Lad os prøve at oversætte disse målinger til noget, der er til at overskue:


Afkastet på statsobligationer skønnet:

Løbetid______________	Rente i % p.a...
Kontant	0
0 - 3 år	-3/4
3 - 8 år	-2/3
10 år	-½
20 år	0

Vi må jo nok se i øjnene at rentekurven er flad.
Når man skal helt ud i den 10 årige statsobligation for at se bare antydningen af en produktivitetsmæssig kompensation - og så er den kun på 1/4% højere rente. Reelt svarer det til en årlig produktivitetsstigning på 1/32 % (fordi log₂(8.)=3). Vi må som sådan afvise, at der er nogen produktivitetsstigning indregnet: 0,03% er så vildt indenfor måleusikkerheden, at det er vanvittig uansvarlighed at tillægge tallet nogen betydning.

Jeg så, at kreditforeningerne vil udstede realkreditter med 1½% i rente. Det får man kun store kreditoridioter til at gå med til. Forudsætter man en kurs på  120 (konservativt sat) så vil man være udsat for, at debitorerne indfrier deres lån - finansieret af deres egen opsparing - til kurs PARI.
Sker det, så vil kreditorerne (dvs. pensionskasser mm.) få et strakstab på 20%. Der er ikke langt op til, at det rent faktisk kan betale sig at opsige sin pensionsordning og betale sin skat af nedsparingen og indløse sin gæld i muligt omfang.

1½% i kupon er formentlig sat ud fra feberfantasier om 1½% i inflation (det er et rent gæt fra min side, fordi det er en lobhudling af banksvin, at antyde at der overhovedet foregår nogen form for tænkning i skallen på skadedyrene).

Hidtil har tallene skulle masseres grundigt for overhovedet at påvise nogen form for inflation - og med energipriser, der allerede nu er faldet med den laveste pris på LNG så længe Henry Hub har været noteret. Ja, prisen har passeret 1,7 USD/mmBTU - for nedadgående.
På et eller andet plan vil det betyde lavere energipriser for erhvervsliv og forbrugere.
WTI er nede 45 USD/brl.

Med en så betydende vare, der bliver så meget billigere, så vil det blive svært at holde deflationen i ave.

Ikke overraskende: Det er vel ½ år siden, at vi fik pejling af hvordan det står til med den!

Om det er mig, der har inspireret? Muligvis; men når jeg kan finde ud af det, så består den fjerne mulighed, at det kan Lars Rohde også - af helt egen drift. Skal vi ikke gætte på det sidste?

Det bliver måske nok en serie på 2% 2045, der åbnes. En serie på 1% 2033 skulle også kunne komme på tale. Vi får se?

Med den meget flade rentekurve (og rimelige deflationsforventninger, så er kurven decideret invers), så er det nok mere sandsynligt med en rentenedsættelse til - frem for en rentestigning: En rentestigning forekommer aldeles ubegrundet.