Får vi inflation?

Øhhh..... nej.

Der er ikke nogen grund til at bringe graferne, fordi dem kan ALLE umiddelbart slå op på https://www.nationalbanken.dk/da

Vi skal være opmærksom på 2 ting:

1. Forskellen på kerneinflation og prisinflation.
   Forbrugerprisindex er et index over de varer, som forbrugerne oplever i supermarkedet.
   Kerneinflationen er forbrugerprisindexet eksklusiv energi og ikke-forarbejde fødevarer.
   Nettoprisindex er forbrugerindexet fratrukket moms og afgifter. Altså hvad priserne skulle være, hvis fjolserne på Christiansborg ikke blandede sig; men det gør de jo.
   Man kan også sige at Nettoprisindex'et er forbrugerprisindex for Jylland og egentlig alt udenfor Storkøbenhavn. Ikke fordi, man ikke véd hvad moms er; men det er ikke noget man bruger i Brønderslev. Punktafgifter er ikke noget, der finder anvendelse på Lolland.
   
2. Beregningsmetoden er væsentlig at forstå: Nemlig at Danmarks statistik sammenligner aktuel måned med samme måned året før. Det er en udmærket måde at pille sæsonsvingninger ud af betragtningen - f.eks. boligafgifter og huslejer reguleres en gang om året, så sammenligner man maj tal med maj tal.
   Problemet er, at ekstraordinære begivenheder af kort varighed vil skabe en tilsyneladende deflation et år senere.
   Vi vil sandsynligvis hen i september/oktober/november se en deflation - ganske enkelt fordi dengang toppede olie og (navnlig) gasprisern for så at falde tilbage til et lavere leje. Derfor vil mani III og IV kvartal 2024 sammenligne en normal prisudvikling med en ekstraordinært højt prisniveau (et af de små stød, livet giver). Når denne "deflation" sætter ind, så skal man skænke en kop kaffe til og tænde en cigar - og slappe HELT af - evt. en middagslur. Der er intet mærkeligt eller foruroligende i en "deflation", ikke andet end at psykopatiske skolelærere ("Is there any other kind???") jamrer over deres egen stupiditet (der naturligvis er alle andres skyld).
   

Tallene for februar 2024 er:

Forbrugerprisindex_+ 0,8%
Kerneinflationen___+ 1,7%
Nettoprisindex____+ 0,3%

Og nu til udlægningen:

Når kerneinflation er det, der driver forbrugerprisindexet OP, så må faldet i forbrugerprisindex skyldes, at det, der er ekskluderet fra forbrugerpris index være det, der trykker forbrugerpriserne.
Dvs. Det er den udefra kommende inflation som prisen på energi og ikke forarbejdede fødevarer.
Det er noget vi alle kan observere ved køledisken i Brugsen eller Men: De to kæder er tvunget til at følge hinanden tæt, så konkurrenten ikke med et slagtilbud hugger kunderne. Specialtilbud med store rabatter til "medlemmer" vil så typisk komme på varer, der ikke er noget volumen i.

Jeg bruger her Meny's ugeavis, fordi  Brugsen er mig et nummer for miljøfimsende - og der er større risiko for at blive overfaldet af en skolelærer i Brugsen. Jo, det har jeg været ude for flere gange.

Kamsteg til 40 kr/kg. Skaftkoteletter 56 kr/kg. På kamsteg har butiksslagteren minimale udgifter til personale: Det er bare at smide dem i frysedisken. Koteletterne er det, der ikke kunne sælges som flæskesteg. Okseculotte 180 kr/kg. Vi er vant til at oksekød er noget dyrere end svinekød; men 6½ gang dyrere??
Samtidig er der tilbud til "skarp pris" på pølser noget, der minder om 55 kr/kg. Pølser kræver forholdvis meget arbejde af en kvalificeret og rutineret slagter. Her er Meny's slagtere blevet meget bedre de sidste par år. Min formodning er, at de tidligere har brugt for kraftige krydderier, som følge af, at de har fulgt historiske opskrifter - fra dengang der var meget mere mel i pølserne (mel sluger masser af krydderier) og mel tilsætter man når køddet er dyrt - og fedt: Man skal bruge fedt til at opløse smagen fra krydderier (lidt efter, hvad det er).
Samtidigt er der tilbud på Grant's whisky: Her har indkøberen formentlig fortalt sælgeren, at hvis han vil sælge noget, så skal han NED i pris. Hvis Grant's så ikke oplever at deres flasker bliver revet ned af hylden. Så vil indkøberen sige: Tja, vi kan altså ikke sælge den karrusselolie, om vi så forærer sprutten væk.
I næste uge er der så - meget betegnende - tilbud på svinemørbrad til 60 kr/kg.
Hakket oksekød er så også på tilbud til 93 kr/kg, hakket gris og kalv til 65 kr/kg. De har simpelt hen ikke kunnet komme af med okseculotten (en forholdsvis uinteressant udskæring) til 180 kr/kg. Læg mærke til, at det er fedtfrit. Det tro Fanden, når flæskesteg prima koster 40 kr/kg.
Derfor er der også tilbud på Osso Buco til 60 kr/kg. Det er til at tale med; det kræver godt nok, at det simrer et par timer; men har man den mulighed, så er det virkelig noget, der smager godt (med kartoffelmos til - husk en smule muskatnød og fløde).

Her får vi en leksie i, hvad økonomer kalder: "substitutionseffekt". På visse ting virker den afsindigt hurtigt - som f.eks. på kød. Grøntsager er langt mere sæsonafhængig. Man siger også at forbrugerprisindexet er verdens dummeste husmor. Er man lidt vaks ved køledisken, så er fødevarer bestemt ikke dyre.

Der er i sig selv noget ondt i inflation, fordi hvis lønmodtagerne bliver for frække, så flytter man da bare arbejdspladsen (det er den hurtige løsning), nu er lønningerne steget med 3,6% det sidste år. Det er det, der har lukket så mange slagterier, for bare at åbne i nye faciliteter et andet sted i landet. Det kræver selvfølgelig en investering; men med den rente, vi reelt har, så skal der ikke meget til for at gøre det rentabelt.
Når lønnen stiger med 3,6% og priserne med 0,8%, så er der tale om en reallønsforbedring på 103,6/100,8 = +2,77%.
Det er sjovt nok, men absolut ikke tilfældigt, at den 10 årige rente er på 2,75%. Hvis lønnen stiger mere, så kan det betale sig at investere i ny teknologi og bedre maskiner - omvendt: Stiger lønnen mindre end priserne, så er det gamle skrammel godt nok til at skabe en fortjeneste.
Lad mig sige det sådan: De er ikke komplet åndsvage i Nationalbanken.

Der er så andre investeringer, der tager længere tid og som kræver en markant fordel. Det klassiske eksempel, som jeg i sin tid var rodet ind i var Storebæltsbroen.

Ikke nok med, at færgerne var grotesk overbemandede: Det var en dårlig vagt, hvor man ikke fik 4 timers søvn. På et værtshus snakkede jeg med en faglig sekretær fra Sømandsforbundet, hvor han ævlede om sikkerheden om bord - og hvis, og hvis, og hvis. Hvortil, jeg svarede: "Jeg kan altså ikke se, at der er nogen forøgelse af sikkerheden, når man bare ligger og knalder brikker." Det lukkede kæften på kommunisten.

Problemet var, at kalkulerne ikke hang sammen med mindre man forudsatte uændret bemanding. Man forsøgte en bemandingsreduktion; der blev saboteret grundigt af teknisk chef, der var gammel fagforeningsmand. Til de grader, at han sparede på vedligeholdet, så de sløjfede eftersyn medførte sammenbrud på jeg mener: Arveprins Knud (eg mener, det var den, der "stak et ben udenfor"- kan huske forkert her). Da man så endelig blev tvunget til at se på sagerne, så skulle over halvdelen af stemplernne skiftes p.gr.a. revnedannelser. Der var ikke tale om at gøre fabrikanten ansvarlig. En tydelig indikation af at ikke ét eftersyn iht. garantien; men mindst to var blevet sløjfet.
At broen så blev til noget var uvilligheden til at rationalisere. Med reduceret bemanding havde Storebæltsbroen ikke kunnet svare sig, jeg véd det, jeg gav dem tallene fra regnskabet - som de i øvrigt kunne trække selv.
Investeringen blev så hjulpet umanerligt af, at Japan gik i knæ på det tidspunkt og kapitalen flygtede ud af Japan. Storebæltsbroen blev finansieret til den (dengang) uhørt lave rente af 1% (mener jeg, at det var). Japanske investorer ville bringe deres penge i sikkerhed - og Storebæltsbroen udvandrede ikke af drift eller udlængsel.

Med andre ord var det så fordelagtigt at bygge Storebæltsbroen p.gr.a. besparelsen, at ikke alene vedlighold, forrentning og afskrivning kunne finansiere; men også ophugning af færgerne.

Hvis vi ser på et papir uden risiko - dvs. en dansk eller tysk statsobligation, så afhænger afkastet pr. år alene af 2 faktorer:

1. Inflation
   
2. Produktivitets forøgelse
   

r(r-d)/p = t


Sagt på dansk så er realrenten en funktion af tiden, inflationen og produktivitetsforøgelsen.

Sagt på en anden måde, så vil renten (eller rettere kapitalseringsfaktoren = 1 + r) være en ret linie på dobbelt logaritmisk papir.

Dvs. logaritmen på kapitaliseringsfaktoren op ad Y-aksen og logaritmen til tiden ud af X-aksen.

Det medfører, at kupon udbetalingerne har til hovedformål at nulstille inflationen.

Men dette er en idealiseret betragtning.
Fordi, inflationen på kort sigt er det, der sætter parykken i brand; mens produktivitetsforøgelsen tager lang tid at opgøre og virke. Inflationen kan enhver aflæse ud af sin lønseddel og kassebon'en i supermarkedet.

Inflation er i sig selv ikke en dårlig ting, hvis den afspejler at dem, der producerer mere effektivt får lønforhøjelse og dem, der ikke følger med tiden bliver fattigere.
Kommer inflationen udefra (som f.eks. de vanvittige oliepriser), så kommer der en produktivitetsforøgelse ved investering i (nogle) alternative energi former: Det kan være at spare på det, der er blevet dyrere (f.eks. isolering - skønt isolering i Danmark nok har passeret punktet for, hvornår det kan svare sig at spare) - investering i alternative energiformer kan være sådan noget som HVDC kabler, der ændrer hele forbrugsspørgsmålet, fordi de kan tage toppen af svingninger i forbruget, hvorfor andre former kan køre optimalt.

Hvis vi tager som eksempel på rentestrukturen på statsobligationer lige i øjeblikket:

Årligt afkast som funktion af tiden.

løbetid_____	kontant__	½ år___	3 år___	10 år___
årligt afkast__	3,6 %	1,6%	2,56%	2,4%

Som man kan se, så er virkeligheden den stik modsatte af, hvad den "burde" være.

Det skyldes nok så meget de højere afsindige energipriser, der får alle til at gå i panik. Alle tror, at det kommer til at betyde inflation. Sludder og vrøvl. Naturgas prisen er allerede lavere end på noget tidspunkt de sidste 20 år. Baggrunden er naturligvis, at de amerikanske olieproducenter har tjent så mange penge, at de var i vildrede med, hvor de skulle investeres. De blev så investeret i gasledninger, der gjorde et affaldsprodukt salgbart. Investeringerne i de ledninger er reelt en investering i effektivitet, dvs. udnyttelsen af noget, der i værste fald ville koste penge at blive af med.

Det er almindelig anerkendt, at Nationalbanken fastsætter den korte rente gennem at sætte diskontoen og dermed reguler ind og udstrømningen af valutakassen.

Det er også rigtigt; men det instrument benyttes fortrinsvis til at smaske bankerne, der ligger og leger med DKK - og det gøres ret effektivt.

Men efter banksvinene har smadret realkreditobligationen er statsobligationer de eneste langsigtede sikre investeringer - hvor skal pensionskasserne ellers anbringe pengene?

Den måde man gør det på er at sætte skæringskursen på de lange statsobligationer. Kuponrenten har til formål at kompensere sparerne for inflation. Men der kommer ikke nogen inflation af betydning, hvilket gør at skæringskursen kan sættes så højt man vil. Typisk så er der salg samtidig af både 2 årige og 10 årige statsobligationer. Hertil kommer, at hvis banksvinene har været for nærige, så er der et tap-salg udenom auktionerne.

Det er helt typisk på den seneste auktion af 2,25% 2026, hvor der var bud for små 3 mia.; men salget var kun godt en ½ mia.

Renten på kontantindskud i Nationalbanken holdes forholdsvis høj - også fordi man vil ikke have likviditeten forsvinder ikke bare til udlandet; men også til lange obligationer.

Man ser også, at auktions salget ved auktion af 2026 var på 0,6 mia. hertil kommer 0,75 mia. i ombytningssalg - hvilket svarer ganske godt til en samlet udstedelse på 1,35 mia.Der man skal lægge mærke til er indbytningsprisen på indbytningen af ½% 2027, var nede på 93,3. En del af det forklares med 2026 har en større kupon (2,25% * 3) - (½% * 4) = 4,75%, hvilket giver en nettopris på ca. 98 hvilket er mindre end salgsprisen på 2027 end 99,15 på 2026.
Det er én af årsagerne til at Nationalbanken havde en ekstraordinær profit på 1,7 mia. i 2023 (penge, der ikke skulle ud i skattelettelser).