Pengepolitik!

Der har været nogle tiltag fra Nationalbankens side, som burde påkalde sig opmærksomhed; men som ikke gør det. Lars Rohde gør så sit til, at man ikke lægger mærke til det, ved at tilskrive det Corona-hysteriet. Det gør imidlertid ikke tiltagene mindre relevante!

1. Åbningen af 1/4% 2052 i april måned har allerede på indeværende tidspunkt en cirkulation på 10 mia.
   Motiverne til denne obligation er formentlig flere:
   
   
   
   • Dels er der tale om at en vild og voldsom spekulation i arbitragen mellem USD og EUR bringer ustabilitet i valutakursen. Nationalbanken forsøgte først om bankerne selv kunne klare panikken ved at sælge valuta. Det gik så - forudsigeligt nok - ikke.
     Begrundelsen for at bankerne har en rolle i valutahandel er, at en efterspørgsel efter USD vil modsvares af et tilsvarende salg af USD. Hermed skulle banksvinene kunne lukke deres valutaposition. Tilsvarende med EUR. Norge vil som olieeksporterende land have indbetalinger i USD og Danmark vil have afregning i EUR. Hvis hovedbankerne kunne lukke positionerne i både USD og EUR, så skulle det have været muligt indenfor koncernerne at gøre det: Det sker imidlertid ikke. Det skyldes, at man roder to absolut irrelevante valutaer ind i det slagsmål: NOK og DKK.
     Derfor må centralbankerne skride ind og skaffe likviditeten, således at man kan yde kredit i den fremmede valuta - mod tilbagebetaling af samme valuta på kort frist. Imidlertid yder man naturligvis ikke kredit uden sikkerhed - og specielt ikke til banksvin, der er notoriske kriminelle. Der skal derfor stilles sikkerhed - pant - i statsobligationer. Den sikkerhed er som sådan en omdannelse af kontanter til likviditet.
     
   • Den anden mulighed er, at investorerne vil afdække deflationsrisikoen. Man har en cirkulation på 40 mia. i indexobligationer, som i tilfælde af deflation afgjort vil være en elendig pengeanbringelse. Men det er jo ikke spørgsmålet: Det er et spørgsmål om at værdiforringelsen på index obligationer opvejes af værdistigningen på 2052. Netto er der intet afkast.
     

Optagelsen fra Nationalbankens side i kreditter i EUR og USD (som før nævnt). At der er den ustablitet skyldes nok så meget, at både NOK og SEK er overvurderet. At de devaluerer skal vi ikke være kede af, så får vi nogle produkter billigere. Det er jo ikke ligefrem fordi underskuddet på betalingsbalancen er vores store bekymring!

Man fortsætter restruktureringen af den offentlige gæld over mod papirer med stadig længere løbetid.
En ting er ombytningen af 2027 til 2029, som jeg ikke rigtigt forstår - eller rettere, jeg forstår ikke, hvorfor man ikke åbner for 1/4 % 2031. Mere umiddelbart er salg af skatkammerbeviser som forvandler et kortfristet indlån på indskudsbeviser til løbetider på op til et år.
Åbningen af 2052 er et andet eksempel.
Men med bortfaldet af bankernes rolle i valutahandlen, så er behovet for kortfristet likviditet i bankerne faldet bort.

Det vi kan sige om den seneste "valutakrise" er, som Nationalbanken også (ud af mundvigen) har bemærket:
Den "valutakrise" skyldes ikke, at nogen har betvivlet at kronen vil blive forsvaret med den nødvendige brutalitet. At det er komplet åndssvagt, at vi ikke er medlemmer af Euro'en - det er der ikke noget at gøre ved i øjeblikket.

Problemet skyldes, at investorerne har tabt penge på deres investeringer i udenlandsk valuta - specielt dollar.

Den side af sagen er sat på plads med de kredit-faciliteter i fremmed mønt, som bankerne kan trække på. At det så - i praksis - betyder, at kronen har fået endnu et nøk mod sin afskaffelse - det kan vel ikke siges at være dårligt.

Samtidig har man udbygget skatkammerbevis-programmet, så alle større anbringelser under et år nu klares uden statsobligationer.
Dernæst har man udvidet programmet med obligationer af særdeles lang løbetid. Det bedste værn mod et panisk tilbagesalg af kroner er, at obligationerne kan indfries til kurs pari. P.gr.a. den lave rente, så skal man ud i 30 år for at selv en kupon på 1/4% går over pari.

Reelt er der sket det, at låneporteføljen er blevet forlænget - uden omkostninger (tvært imod) for statskassen.

Når man ikke skal tage valutaspekulation i betragtning, så er der heller ikke så megen risiko ved at sænke renten yderligere.

Berlingske: Bankscin og flextiumpers lydeige og villige - ja, liderlige - organ.

»Man kan tvivle på, om de negative renter virker - om de giver mere forbrug. For når renterne kommer under et vist niveau, kan det virke modsat - at man vælger at spare mere op til pension for at have noget til senere i livet. Så bliver effekten af de negative renter modsat hensigten,« siger Niels Erik Jakobsen, bankdirektør i Jyske Bank.

Selvfølgelig giver de ikke mere forbrug!
Når man er under dette niveau sparer man mere op - det er lige præcis meningen!. Opsparing er ikke bare at sætte penge i banken - det er også at betale af på sin gæld! Det er jo tordnende klart, at det er tåbeligt at spare op, når renten på statsobligationer er negativ og renten på boliglånet er positiv.

Det man kunne overveje er at sænke topskattegrænsen, så de stupide flextumper betaler af på deres gæld og virksomhederne betaler af på fremmedkapitalen - f.eks. kassekreditter.

Han anbefaler, at Danmark og EU lader sig inspirere af Sverige, som har hævet sin rente til 0 pct.

Ja, det går som bekendt strålende for Sverrig. Svenske rubler ligger som bekendt i 70 øre.

De lave renter gør det fordelagtigt for staten at optage lån og lave f.eks. infrastrukturinvesteringer. Vel at mærke investeringer, der kan betale sig.

»Man kan bare tage et kig på Sverige, hvor Riksbanken (Sveriges nationalbank, red.) for nylig hævede renten fra negativ til 0,0 pct. Det gjorde den, fordi de positive effekter ikke slog tilstrækkeligt igennem, hvilket de negative effekter for bankerne til gengæld gjorde,« siger Jesper Rangvid.

Hvilket er lige præcis er årsagen til at vi ikke skal hæve renten. Bankerne skal ikke hjælpes, de skal afvikles. Typisk nok! Sverrig har ikkw nationaliserede banker, Sverrig er en bankejet stat!

Man ønsker netop at øge opsparingen i Danmark - ved at idioterne betaler af på deres gæld.

Disse perverse dyr: Uduelige Nordea-svin, trods udvist flid!

Flere økonomer er også kritiske i forhold til centralbankernes rentepolitik. Blandt andre cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea og den tidligere Nordea-chefstrateg Frank Hvid Petersen, der i dag er selvstændig økonom og kommentator.

»Nationalbanken vurderer, at den negative pengepolitiske rente understøtter privatforbruget og virksomhedernes investeringer,« oplyser chefrådgiver Morten Spange fra Nationalbanken.

Man står overfor deflation p.gr.a. faldende energipriser.

Dermed også reallønsforhøjelser, hvis man gør det rigtige; nemlig at sænke forbrugsafgifter.

Sandheden er nok nærmere, at vi står overfor en yderligere rentesænkning! Vi ser at DKK kravler støt og roligt op overfor EUR. Vi ser, at selv skatkammerbeviser ligger på -½% helt op til et år. Ser vi på den 30 årige statobligation, så ligger 1/4% 2052 i kurs 103½. Hvordan forklarer man den negative effekt af det.

Det, der sker i øjeblikket har egentlig ikke ret meget med penge- eller finanspolitik at gøre. Der er tale om den mest primitive slags valutapolitik.

Man fik pillet megen spekulation ud af banksvinene ved at finde den ordning at centralbankerne i Danmark, Norge og Sverrig kan låne ud i EUR og USD - mod naturligvis, at disse lån skal indfries i samme mønt, som de er udstedt i. Det har givet en stabilitet for NOK på en værdi, der temmelig præcist siger 70 øre. Om SEK kan siges at være stabil? Næppe; men den ligger vel også omkring de 70 øre.

Så langt så godt.

Kina og deres valutapolitik er hovedproblemet for tiden.

Kina har holdt CNY undervurderet ifht. USD af hensyn til eksporten: Det giver imidlertid et problem, når man skal importere - specielt når det man skal importere er energi (og tro ikke at russerne tager mod betaling i matadorpenge!) og fødevarer. Skal man købe fødevarer i mængde (og når Kina skal importere, så taler vi for alvor mængde), så er der ét sted at henvende sig: Nemlig USA.
Problemet er så bare lige det, at importeres fra USA, så vil det dels betyde en højere pris målt i USD - simpelt hen fordi skal landbrugsproduktionen i USA øges, så sker det til stigende marginale omkostninger, dels kommer der en strafporto, fordi CNY er undervurderet med +/- 10%. Det betyder - oveni de stigende fødevarepriser, at prisen målt i CNY skal have et tillæg på mellem 10 og 20% - jeg tror ikke at den kinesiske importtold på 20% er et tal grebet ud af den grå luft i de kinesiske storbyer.

Det betyder naturligvis, at ingen kinesere har råd til at betale for de importerede fødevarer. Dels ligger prisen på majs oppe på små 0,2 USD/kg, hvilket er ca. det dobbelte af for 15 år siden. Når der så oveni kommer en strafporto på valutaen, så taler vi i praksis 0,25 USD/kg.

Når man så fra kinesisk side ser sig om efter nogen, der vil tage imod CNY, så bliver man mødt med en ydmygede hånlatter. Alternativet er at betale  i EUR. Men nu er CNY overvurderet ifht. EUR, så man kan godt få leveret til den pris, man fra kinesisk side anser for "rimelig" - problemet er bare, at det man får for de penge er derefter. Det er haler, tæer og ører. Dvs. det løser heller ikke problemet.

Det bliver værre endnu, fordi russerne vil have betaling i EUR, fordi de har regninger at betale i EUR. Samhandlen mellem USA og Rusland er helt sikkert til at overse. Dvs. Rusland skal veksle de USD, de modtager til EUR og så bryder helvede løs, fordi så stiger EUR og USD falder.

Ser man på forholdet mellem DKK (som proxy for EUR) og USD, så ligger en USD mellem på mellem 6 og 7 kroner/dollar.

Disse bevægelser er så massive, at Nationalbankens lille private skærmydsel med banksvinene ligger på +/- 1/4% og det er den man fra Nationalbankens side kan regulere med renten. Der er intet at gøre ved et pludseligt (og rimeligt konstant - sjovt nok) behov for at veksle store beløb fra dollar til euro. Læg mærke til at rublen ikke kommer op igen.

I øvrigt er det meningsløst at analysere valutakurserne uden at have en grundig forståelse af 2. verdenskrig i Stillehavet, fordi Kina opfører sig rimelig præcist som Japan 1938-41. Forskellen er bare, at denne gang er USA længere fremme i skoene, så der ikke kan laves et Pearl Harbor - igen.
Det har så også den effekt, at Rusland bliver orienteret om, at Nato ikke er et problem for Rusland - nej, Rusland har helt andre problemer (fælles med USA, hvad angår Kina. Hvis ikke Rusland revurderer, så vil kineserne tage selv i Fjernøsten. Det er derfor, jeg tror, at man fra dansk side har fået russerne til at forstå, at de skal fjerne de Iskander-missiler fra Königsberg og flytte dem hen, hvor der kan blive brug for dem.
Læg mærke til, at dels har USA ikke stationeret atomvåben i selve Europa - endnu, dels har USA trukket 20.000 mand fra Europa til Fjernøsten.
Vi ser også at Putin har forstået noget: Rusland vil ikke levere deres nyeste missiler til Kina, fordi de ved udmærket godt, at de er i overhængende fare for at blive brugt mod russerne.

Pengepolitisk kan vi diskutere om renten skal være -½% eller -1% og det er i sammenhængen lige meget, når man skal være vekselkontor mellem USD og EUR. Det, der bliver resultatet er at kursen på de lange obligationer vil stige, fordi gevinsten ved at byde EUR op er rigelig til at betale for en overkurs på danske statsobligationer. En kurs på 101,2 for 1/4% 30 årig statsobligation er afsindigt - med mindre den er at betragte som en risikoafdækning i tilfælde af deflation.

Her er et eksempel1

• USA's gæld på 24 trilliarder USD er ikke skræmmende for så vidt som BNP er på 22 trilliarder USD. Det kan man ikke sammenligne med Danmark, da Danmark har en ALT for lille statsgæld.
• Vi ser også, at den amerikanske rente er på 1/4%. Når renten er så lav, så er det ikke tegn på, at gælden er for stor - den 10 årige obligation er på 2/3% - kun 2-3 gange højere.
• Nu er der ikke noget principielt galt i, at købe obligationer (bare sikkerheden er i orden) og udstede statsobligationer med en rente, der er lavere end de obligationer, man har købt. Det er noget den amerikanske stat ikke kan tabe penge på. Tilsvarende med Nationalbankens køb af kommunalt sikrede realkreditter. Køber man stensikre obligationer til 0% og udsteder statsobligationer, som sælger til et afkast på -1/4% (2029 obligationen) - det kan da ikke være en dårlig idé?
• At Kina i det forløbne kvartal har solgt for et dusin trilliarder af US obligationer - tjo... det forklarer, hvorfor USD er faldet fra 6,9 kr. til 6,3 kr. (eller små 10%) i år - og hvorfor vi stadig har alt for høj en rente. Et sted skal de penge jo vandre hen!
  Når man er nødt til at dykke ind i valutareserven for at betale olieregningen, så har man godt nok et problem. Så længe man tror man kan holde CNY undervurderet ifht. USD og overvurderet ifht. EUR og alt andet - så skal det jo gå galt. Jeg tror ikke på, at russerne sælger på tilbud!

Lad det så bare være en måneds tid; men det giver en smule handlerum til at forfølge en langsigtet politik.

Lad os prøve at slå fast:

• Afkastet på en statsobligation skal afspejle den langsigtede rationalisering og deflatoriske tendens i samfundet. Gør det ikke det, så vil der være alternative anvendelser af kapitalen, der kan og bør investeres dér. (Vi ser i øjeblikket bort fra inflation)
  Normalt vil diskontoen afspejle dette forhold. Det gør det så ikke i øjeblikket; men i stedet for har vi indskudsbevisrenten.
  Det vi skal være opmærksomme på er, at rationaliseringer på samfundsbasis er en løbende proces. Af praktiske hensyn fastsætter Nationalbanken denne rente på årsbasis.
  Dag til dag renten svarer til en tidshorisont på 0 år.
  
  Resten af rentekurven skulle gerne afspejle (for statsobligationer uden risiko) denne rente. Renten skal afspejle den langsigtede rationalisering; men det betyder at en 10 årig statsobligation skal have et afkast, der afspejler, at penge kunne have været anbragt alternativt i 10 år.
  
• Kupon på obligationen bør afspejle inflationen og er en kompensation for tabet i inflation.
  
• Det, der så er problemet, er at afkastet ændrer sig som en funktion af obligationens restløbetid. Set fra Nationalbankens side skal en 30 årig obligation være likvid og have en kurs, som gør investor ligeglad med om obligationen har en 2 årig restløbetid eller har 30 år tilbage - simpelt hen fordi de kan sælges, hvis man har brug for pengene.
  
• Men da samfundet ændrer sig hele tiden vil denne kurs på obligationen til stadighed ændre sig. Denne rentekurve skal plejes i Nationalbankens fastsættelse af renten for hver enkelt obligation. Nationalbanken skal til enhver tid være parat til at købe obligationer tilbage - evt. mod udstedelse af en anden obligation - herunder evt. kontanter.
  Hvorfor det? For at holde statsobligationen likvid! Der kan så opstå det lille problem, at Nationalbanken ikke er enig med sælger om hvad den kurs så er.
• Når vi ser bort fra de absolut tåbelige påstande fra skolelærere om at "investere i velfærd". Så er offentlige investeringer også investeringer i rationaliseringer. Vi kan tage Storebæltsbroen som eksempel. Betragtet over en længere periode, er der ikke nogen tvivl om, at denne investering har kunnet betale sig - alene det, at man har fjernet sømændenes forbund fra samfundet.

Som jeg så ofte har påpeget:

Den kinesiske valutapolitik med at holde CNY undervurderet ifht. USD og samtidig overvurderet ifht. EUR:

Tror Kina virkelig, at Rusland vil give kineserne olie og gas til favoritpris? Selvfølgelig gør Rusland ikke det! En leverandør nedsætter ikke prisen - med mindre, man er tvunget til det.

Så vidt jeg kan gennemskue det:
I øjeblikket er der en veksling af USD fra Kina til EUR via de Europæiske Banker (her er Danske Bank og Nordea fjollede amatører - spurve i tranedans).

Olieprisen er stabiliseret omkring 40 USD/brl. Javel; men USD/EUR er faldet ca. 10%.

Det mere væsentlige ved miljøfimserne "Grønne Omstilling" er, at Europa reducerer sin afhængighed af olieprisen. Det bliver specielt markant i øjeblikket, hvor der er en dramatisk tilbagegang i olieforbruget. Vil den "Grønne Omstilling" fortsætte? Nej! Af to grunde:

1. De lavt hængende frugter er ved at være høstet og man mangler bare investeringerne i HVDC, så man får vandkraftværker til at tage spidsbelastningerne.
   
2. Olieafgifter som skattegrundlag er ikke længere attraktivt. Hvis man skal holde en reallønsvækst og samtidig beskæftigelsen, så skal der skattelettelser til - ikke på indkomst; men på priserne.
   De konservative prøver desparat at holde Danske Bank oven vande - og dermed deres flextumper i Nordsjælland. Det kommer ikke til at gå sådan: Både Socialdemokratiet og Venstre er flintrende ligeglade med, hvad der sker i Nordsjælland. Her har Lars Løkke ret: Venstres partiapparat varetager ikke deres vælgeres interesser. Det er lidt som Centrumdemokraterne i sin tid: De gik ind for billigere biler osv. Hvad gjorde de - gik direkte imod deres valgprogram, som ingen reelt troede på alligevel.
   

Men det interessante er, at man kan holde høje oliepriser i Fjernøsten og lavere i Europa. Det er mest tydeligt på naturgasområdet. Europa kommer ikke til at købe nævneværdige mængder amerikansk naturgas - her har Rusland en fordel gennem direkte gasledninger: Der er da ingen, der vil have de potentielle kæmpebomber med naturgas gennem deres snævre farvande! Selvfølgelig vil de ikke det. Der vil komme en smule import via fjerntliggende havne - olieplatforme; men ikke noget, der rykker: LNG vil alene fungere som "pristrykker" på de russiske energileverancer.

Den truende deflation har en anden effekt end at gøre rentekurven fladere - ja ikke eksisterende (når en 30 årig statsobligation har et afkast på -1/10 %, og indskudsbeviser -6/10 %, så er rentekurven for praktiske formål ikke eksisterende).

Det gør alle statsobligationer likvide! Om en 100 kr. seddel indløses eller ej er jo ligegyldig - man tager imod den uanset. Tilsvarende er en statsobligations løbetid ligegyldig: Den kan altid sælges til pålydende værdi. Om den har 2 eller 20 års restløbetid er fløjtende ligegyldigt.

Det skal banksvinene være så hjertens velkomne til - de kommer nemlig så grusomt til skade ved at gøre det.

Sandheden er, at både NOK og SEK er spillemønter. Hver gang de hæver renten, så stiger kursen, hvilket er helt fint, fordi så bliver der en valutagevinst der kan smides væk på en højere kurs på statsobligationerne - strafportoen betales ved kasse 1 på forhånd.

Vi må erkende, at realkreditobligationerne er forsvundet ud i illikviditet, mens hele statsgælden er blevet fuldt likvid - uanset restløbetid. En investor kan sammensætte sin portefølje efter sit behov - dvs. når pensionsopsparingen forfalder.

Valutaswap mellem de tre nordiske centralbanker.

Så vidt, jeg kan gennemskue det, så betyder det:

At man kan låne ud fra Nationalbankens side i f.eks. SEK - mod pant - naturligvis.

Det skulle for praktiske formål betyde, at NOK og SEK holder op med at eksistere på andet end papiret. Da DKK bliver forsvaret med al tænkelig brutalitet, så er den låst overfor EUR. Det er som sådan NOK og SEK, der bliver irrelevant.

Pantet betyder - igen så vidt, jeg kan gennemskue det - at banksvinene bliver nødt til at ligge med rigtigt lange statsobligationer i DKK. Det vil så også betyde at efterspørgslen efter danske statsobligationer (og i beskedent omfang norske og svenske) vil stige.
Det er muligvis den effekt vi ser reflekteret i at 1/4% 2032 er siden 1/7 steget støt og roligt fra kurs 101 til kurs 111.
Der er ikke nogen grund til ikke at proppe en kontant gevinst ved at have en pengepolitik i lommen.

1/4% 2032 har allerede en cirkulation på 26 mia. Den norske krone er stabiliseret på ca. 70 øre i rigtige penge; mens den svenske har det lidt vanskeligere.

Det er rimeligt klart, at Nationalbanken forsøger at gøre hele statsgælden likvid. Normalt nærmer højt forrentede lange statsobligationer (med tiden) sig en indlåsning - hvor investor nok kan sælge statsobligationerne; men med tab.
Derfor er det vigtigt, at log (1+i) = log_{p.a. renten} (tiden) + inflationen - den ligning er liniær på dobbelt logaritmisk papir.

Kurven skal skære x-aksen i renten for et år. Hældningen på kurven angiver produktivitetsstigningen.

Følger hele portefølgen af statsobligationer disse "regler", så vil alle obligationerne i portefølgen være fuldt likvide og kunne sælges - om ikke andet så tilbage til Nationalbanken.

Foliorenten renten skal så sættes så langt ned, at de længere statsobligationer bliver interessante. Det udover at drive spekulationskapital væk.
Helt ud til 2024 er realrenten negativ på niveau med foliorenten - for så vidt som de overhovedet kan sælges. Skatkammerbeviserne er endnu værre, de ligger under foliorenten. En klar indikation af, at renten - set ud fra et stabilitetsmæssigt synspunkt er for høj.

Konsekvensen af den for høje rente er, at likviditeten bliver drevet over i NOK og SEK, hvilket fører til en kursstigning på de valutaer. Når den kursstigning bliver høj "nok" er der en spekulationsgevinst, hvor bankerne internt kan købe danske statsobligationer til en kurs på obligationen, der sluger valutaspekulationen. De eneste, der kan have en "legitim" interesse i, at Danmark ikke har Euro er banksvinene.

Skattekreditten giver erhvervslivet en mulighed for at anbringe overskudslikviditet i at betale sin gæld. At Sydbank kalder sig "erhvervsbank" er rent gas - sådan da: Hvis det er sådan, at der er investeringer, der kan betale sig, så kan man lige så godt finansiere med tilbageholdt fortjeneste.
Er behovet større, så må man optage - ikke så meget banklån, som virksomhedsobligationslån, hvor tilbagebetalingen af hovedstolen følger trit med afskrivningerne - til nød lidt mere, fordi der kommer noget vedligehold, der gør at kapitalapparatet beholder værdien.
Så er det meget mere fornuftigt, at bruge offentlige investeringer til den lavere rente på statsobligationer.

Om det er finanspolitikken, der er i førertrøjen eller pengepolitikken - det afhænger af situationen.

Som det ser ud p.t., så er det vanvittigt at subsidiere f.eks. vindmøller. Hvorfor støtte det, der kan stå selv?

Vi er tilbage til den svage overvurdering af kronen ifht. euro'en.
Af hensyn til omsætteligheden af statsobligationer og begrænsning af spekulation i nordiske valutaer. Målet er jo, at statsobligationer til enhver tid kan sælges tilbage til nationalbanken til pålydende værdi. Nu har man chancen for at gøre det mindre følsomt ved ikke at have kupon på statsobligationen, fordi de årlige renteudbetalinger markant forringer værdien af det tilbageværende papir.

Vi kan konstatere, at realkredit-obligationer er forsvundet fra pengemængden - og de kommer næppe tilbage - nogen sinde, fordi flextumper kunne aldrig drømme om at betale af på deres gæld - eller få evnen til det. Der kommer heller ikke nogen inflation. Stigningen i energipriserne er et forbigående fænomen, der kan risikere, at bide sig fast længere end normalt (hvad der så er normalt?). Når der ikke er nogen inflation (eller endda deflation), så bliver gælden ikke betalt af omtalte ikke-eksisterende inflation.

På mange måder er vi inde i en reformation som den man havde i 1500'tallet med Luther og Hans Tausen. Den begyndte egentlig med Christian II, denne gode of fremsynede konge, der gjorde det fornuftige - hugge hovedet af svenskere - svenskere var dengang, som nu, kun kriminelle.
Kirken var dengang et anbringelsessted for "politisk korrekte" og ansat som klerke (præster uden kald), altertavlepolerere og generelt en centraladministration, der opkrævede ikke ubetydelige skatter. Adelen var godt nok fritaget for at betale skat; men problemet var, at de garanterede for bøndernes skattebetaling til centralmagten.

Der vil komme et stigende lønpres - ingen tvivl om det: Det er det pres, der driver rationaliseringerne.

Som det er, så er det, der kan give rationaliseringer offentlige investeringer i trafikstruktur - og det er til transittrafikken af gods investeringerne skal til, med faste forbindelser, så er der ikke nogen grund til at straffe privatbilismen (når flextumper og skolelæreres terrænkøretøjer bliver hugget op). Det, det drejer sig om er at få lastbilerne væk fra vejene - og her er transitbilerne dem, der er nemmest at fjerne.
Men som sagt, så er der med negative renter plads til betydelige offentlige investeringer - det betyder imidlertid ikke, at flextumper har selvbetjening ved kasse 1 og deres bundløse gæld skal ikke betales af det offentlige.

Som det er nu, så reguleres salget af statsobligationer af valutaspekulation - i hovedsagen mellem DKK og på den anden side NOK/SEK. Det gør det sådan set ganske udmærket. Opgaven er imidlertid en anden fremover - efter stabiliteten er indtrådt: Nemlig få kursen på de lange obligationer presset op. Når der er 150-200 mia. i kontant indestående i Nationalbanken, så kan de penge lige så godt stå i statsobligationer - under forudsætning af at statsobligationerne kan sælges uden for meget tab.

Det er som sådan ikke nogen overraskelse, at kursen på statsobligationer ikke er steget - fordi, i det øjeblik renten sænkes, så bliver statsobligationer en mere interessant investering, hvorfor man vil byde dem op i kurs. De seneste auktioner har der været et salg på 2 1/4, 2½, 3 og 3½ mia. På årsbasis er der tale om 100 mia. Dertil kommer en 60 mia. i skatkammerbeviser.
Skatkammerbeviserne har indtil videre (også efter rentesænkningen) et større negativt afkast end kontante indskud. Helt ud til den 4 årige statsobligation er afkastet negativt (ca. det samme som kontantindskud). Den 10 årige går i nul. Den 30 årige går i +1/3%.

Med en god likviditet i statsobligationerne, så er der ikke nogen grund til at hæfte sig synderligt ved afkastet. Reelt er statsobligationer kontanter.

tidligere var det sådan:

Man angav hvilke papirer, der kom på auktion senest én handelsdag før. Det er nu blevet til tre handelsdage.

Baggrunden er muligvis, at man fra dealer bankerne var forsigtig med at købe hjem og derfor bød for lavt. Ingen tvivl om, at det er de interne forretningsgange i bankerne, der sætter en bremse. Man kunne jo først sætte sætte salgskursen (så handelsafdelingen kunne tjene penge) og dermed købskursen når valutagevinsten var kendt.
Når man kender hvilke papirer, der kommer til salg, så kan man i banken veksle til DKK i tide og dermed kende, hvad man vil byde.

Vi har jo set et ikke ubetydeligt tapsalg, som jeg formoder går udenom banksvinene (de "primære dealere"). Investor ser naturligvis på, hvad han vil give for obligationerne og kan lige så godt handle direkte med Nationalbanken, når man vil handle en gros - og dermed give Nationalbanken den fortjeneste, som banksvinene ellers skulle have.

Her skal man tage målsætningen i betragtning, at man ønsker hele viften af statsobligationer gjort likvid. Dvs. en pensionskasse har ikke en kassebeholdning; men man har en obligationsbeholdning. Vi ser også en gang imellem, hvor obligationer bliver købt op fra markedet.

Med andre ord: Bankerne er alene et fordyrende mellemled mellem Nationalbanken og investorerne - og investorerne er bestemt ikke Hansen med 3 høns og en enkelt grisebasse. Der er jo ikke tvivl om, at Nationalbanken sikrer sig den kurs, som dels giver stabilitet på valutamarkedet og ikke indeholder disse absurde kursstigninger på NOK og SEK.

Det er - for mig at se - endnu en indikation af, at der er en rentenedsættelse under optræk. Ikke de store ting; men - som det er i øjeblikket - så betyder det, at kursen på DKK er i overkanten af det ønskelige.

Personligt - formoder jeg - at Nationalbanken bruger de skøn for statslige betalinger, som man modtager fra finansministeriet til at planlægge indkøb af valuta til valutareserven. F.eks. har man givetvis indkøbt schweiziske statsobligationer til betaling af MOWAG.
Der er jo ikke nogen grund til, at vores leverandør skal have en stor udestående fordring på det, de har leveret - og dermed lege bank. Specielt med MOWAG afhænger en del af leverancerne af anlægget af nye produktionsfaciliteter.
At man så teoretisk set betaler inden man skulle, det er så lige meget, når renten er negativ, som den er på schweiziske statsobligationer.

Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke skal hjælpe en leverandør ud af at betale ågerrenter til banksvin - når bare man har godkendt en leverance - der er jo ikke nogen fidus i at trække tiden ud og slås med negativ rente i Schweiz. Der kommer nok noget tilsvarende med den handel, jeg formoder, at Nationalbanken ligger relativt tungt (relativt) i britiske statsobligationer - købt sidste år med en rabat på 6-7 %.

Vi skal jo også betænke, at leverandøren vil brække armen for at opfylde ønsker - og vi har brug for de ingeniører og medarbejdere, som MOWAG har. Vi har undersøgt om det bedre kunne betale sig at producere i Danmark - og det kan det ikke! - alene de omkostninger, som en dansk fabrikant har ved at optage en bankkredit. Kan man levere konkurrencedygtigt, så skal de nok få ordren - uanset hvad.
Jeg har så valgt Schweiz, fordi de står udenfor EU og som sådan er udsat for en valutarisiko.

Jeg formoder også, at man vil bestille fregatterne i Japan, fordi JPY generelt er i en bølgedal på noget, der minder om 10%. Værftets samarbejdsvilje behøver man ikke at være såååå nervøs for - fordi (i gamle dage) faldt første afdrag, når bundpladerne lå i tørdokken. Tilsvarende bliver betalinger godkendt, når man får klarmelding fra byggetilsynet på værftet.