Rusland kan ikke bestå.

Vi ved at Rusland for at overleve har brug for en oliepris på ca. 70 USD/brl. (lidt efter marked og kvalitet 80 USD/brl.); det er så også den forudsætning der ligger i det russiske statsbudget.

Denne pris er samtidig (lidt over) den maksimale pris olie kan have før omfattende alternativer bliver økonomisk interessante. Man kan godt komme den pris kortvarigt, fordi det tager nogen tid inden man får bygget jernbane til kulminen, lavet vindmøllerne etc.
Når vi kommer over de 70 USD/brl. så bryder monopolet sammen - altså med olie som den billigste energiform og markedsmæssig dominant. Altså det er ikke producenten, der har monopolet; men energiformen. Det gør naturligt, at der kommer også en kontrollerende instans - kartel - enten i form af selskaber som før anden verdenskrig i USA, hvor hele den amerikanske antitrust lovgivning blev forårsaget af branchemodning indenfor olieindustrien, eller i form af nationale alliancer som OPEC, hvor man har selskabsejede stater frem for nationaliserede virksomheder.

Det vil sige, at den maksimale oliepris ligger på de 70 USD/brl, fordi det er det absolut meste der kan være med et monopolistisk marked - alt over det udkonkurrerer markedet og vi får en opløsning i branchen og olie - i sig selv - bliver pludselig én blandt mange energiproducenter.

At den kritiske pris ligger dér for Rusland er ikke tilfældigt, fordi Rusland vil ekspandere på priser over det ind i områder, der er stadig mere tabsgivende.
Det er olieprisen, der angiver Ruslands størrelse - ikke Ruslands størrelse, der angiver olieprisen.
Olieprisshocket i 1979 toppede i en 110-120 USD/brl. og faldt så jævnt frem til 1986, hvor det faldt til de foregående 60 USD/brl.
I den periode udvider og opruster Rusland voldsomt!
NB! Tallene skal IKKE justeres for inflation, fordi med en økonomi så enstrenget som den russiske, så er olieprisen i USD/brl. prisforholdet mellem olie og alle andre varer og tjenester.
Det har ikke altid været sådan: Før 1. verdenskrig var det tale om korn, der var afgørende for Rusland; men det var stadig en enstrenget økonomi - strengen var bare anderledes. Princippet er det samme.

Den oliepris på 60 USD/brl. var så heller ikke holdbar og frem til 2000-2005 lå den mellem 20 og 40 USD/brl. Bestemt ikke en periode af velstand for Rusland. Denne lave oliepris bringer Kina på banen og situationen genoprettes, hvor USA skulle holde balancen mellem Ruslands sammenbrud og Kinas vækst.

Nu er vi så tilbage i situationen, hvor Kina og Rusland prøver hver for sig at komme overens med en oliepris på mellem 20 og 40 USD/brl.
Det er så ret beset lige meget, for den pris kommer ikke op på 70 USD/brl. igen foreløbig. Vi er altså i en for Rusland uholdbar situation. Spørgsmålet er ikke om Rusland bryder sammen: Spørgsmålet er hvornår og hvordan.
Kina er i en anden situation: Det er kornprisen, der er afgørende for Kina. Kina er reelt tilsvarende en enstrenget økonomi, fordi de stadig hænger på fødevarepriserne - og det kommer de ikke bort fra, fordi Kina ekspanderer i befolkning - ikke i areal: Dvs. det samme areal skal brødføde en varierende befolkning.

Det er typisk nok: Rusland ekspanderer i areal indtil det bryder sammen. Kina ekspanderer i befolkning til det bryder sammen. Ingen af landene har - fundamentalt set - nogen videre avanceret økonomi.

Det er derfor jeg mener, at på sigt vil olieprisen ligge på ca. 20 USD/brl. Det var der den ca. lå fra 1946 til 1973. Den kommer måske endda længere ned, fordi Rusland var helt klart alt for stor til den værdi af sin økonomi - Rusland/Sovjet levede af at udsuge Europa indtil der ikke var mere at suge af.

Rusland vil i stadig højere grad gå over i en krigsøkonomi, hvor privatforbruget er rationeret. Inflationen vil indrette reallønnen - man vil eventuelt indføre rationering; men principielt vil levestandarden falde - og rustningsudgifterne stige (målt i rubler). Sagt med andre ord: Rusland kan i sit nuværende omfang ikke bestå som en økonomisk (eller for den sags skyld: Militær) enhed.
Det, der holder Rusland sammen er FSB og de er langt fra KGB's styrke. Den svaghed viste sig i Ukraine, hvor FSB vurderede så fatalt forkert. Hvis Rusland ikke kan holde på Ukraine, så kan de heller ikke holde på de andre endnu ringere stumper.

Der lå og frådede i bunkeren.

USA vil rive Rusland i stykker? Hvorfor dog det, når nu Putin og FSB gør det så udmærket uden assistance?

Der er nogle påfaldende ligheder mellem Nazi-Tyskland dengang og Rusland i dag:

• Et centraliseret diktatur, der ikke har tillid til sine væbnede styrker - og navnlig omvendt.
  Vi ser hvordan Putin (som Hitler) er isoleret: Der er ikke nogen, der tør modsige "ledelsen", der dels håber på guddommelig indgriben til deres fordel, dels har mistet overblikket, dels forsøger at genvinde initiativet.
  Vi ser også hvordan indbyrdes konkurrerende hærenheder skal arbejde sammen - det kan godt lade sig gøre; men resultatet bliver derefter. I Tyskland var der tale om opdelingen mellem den regulære hær og SS. I Rusland aner vi noget i den retning mellem luftlanderne og den regulære hær.
  Luftlanderne har fordelen af at være forholdsvis billige og hurtige at bevæge (selvom de ikke har så mange fly mere); men de mangler de tunge våben - herunder navnlig atomvåben. Jeg tror ikke på, at man tør bringe de to dele for tæt på hinanden.
  
  At luftlanderne har fået et panserkompagni pr. brigade er i sig selv mystisk - de har ikke noget at bruge de sardindåser til, altså: Der må være en forklaring i en anden årsag. Det kunne være - bare for at nævne muligheden - at det, de er mest bange for, er deres egne.
  
  Opstillingen på Russisk side - som vi så den i Ukraine - er rodet:
  Dels er/var der lette infiltrationstropper - formentlig luftlandere til fods - de blev så bakket op af regulære hærenheder, der rykker frem parallelt med fronten og blotter flanken mod et stort antal mådeligt organiserede bataljoner - ikke betryggende.
  Den ukrainske hær mangler meget over bataljonsstørrelse; men våben er der nok af i Ukraine - masser. Dernæst sætter man de tungeste enheder med T-90 ind - efter det er for sent. De kunne standses af bare truslen om levering af Javelin (at jeg så tror, at det ikke helt er blevet ved truslen, det er noget andet).
  Endelig havde man lokalforsvarsenheder i angreb (hvad de ikke dur til) langs Sortehavskysten. At håbe på, at de bare kan bryde ud og flintre af sted - ikke troværdigt, fordi de vil løbe tør for brændsel og ammunition - samt blive spredt for meget. Uden at have efterretninger om, hvad der sker i Mariupol, så formoder jeg, at de laver - ingenting.
  
  
• Det er ikke et spørgsmål om Rusland "klarer den" - overordnet set er situationen håbløs.
  Rusland kan ikke fungere med oliepriser på det niveau - det er jo sådan, at det end ikke kan betale sig at smugle stadset. At markedsprisen er steget til 40 USD/brl. de seneste uger er uden betydning, da de solgte mængder ikke kan være de store under hensyn til fyldte lagre - i marts måned!
  Så længe prisen er under 50 USD/brl., så er det alene et spørgsmål om tid.
  
  Det er givet, at valutareserven strækker længere, fordi man har skåret importen væk. 1/4 af fødevareforsyningen er forsvundet, fordi man ikke har råd. At samfundet ikke fungerer som før, det er ikke afgørende, fordi man kan snildt reducere levestandarden med 25% og endog mere: Det er ikke nok til at lave sult optøjer, slet ikke i et så gennemkontrolleret land som Rusland. Der var jo heller ikke åben utilfredshed i Tyskland.
  Rusland er ikke et vestligt land, hvor flæbende skolelærere står og prutter i utilfredshed med, at deres overvurderede boliger, som de heller ikke kan betale, bliver taget fra dem - det er jo ikke nød.
  
  Det betyder imidlertid ikke, at Rusland er ufarlig.
  Det var den søvn, man fra allieret side havde lullet sig ind i efter invasionen. Efter det grimme slid med selve invasionen, var det jo gået meget let - så man afventede faktisk bare foråret til fornyede operationer, dvs. de enheder, der var under uddannelse i USA. Man havde en lang front, der sine steder var holdt endog meget svagt.
  Det er den følelse af falsk sikkerhed i USA og Europa, der er farlig, fordi den leder til skødesløshed.
  At man kalder et par millioner flygtninge/indvandrere (grænsen mellem dem er stærkt flydende: Udsigten til arbejdsløshed og tilstædeværelsen af terrorister - det kan få de fleste til at overveje om der ikke var bedre muligheder andre steder) en "Krise" er fuldstændig ude af proportion. At kalde det et problem, at nogle ikke vil spise hamborgryg - vor Herre bevar's!
  
  Det giver noget administrativt roderi - i øvrigt forbavsende lidt - men ikke andet: Det er det bureaukrater kan! De lever af den slags. Det lader så også til, at man kan få en forståelse med Tyrkiet - endog meget billigt: Vi taler om beløb, der sammenlignet med den græske bankredning på vel 1-200 mia. EUR, er på under 10 mia. EUR - bare for at sætte balladen i rette størrelsesforhold. Man lukker så ned for de svageste EU-lande, så de ikke bliver løbet over ende - det er såmænd fornuftigt nok, og så har Martin Henriksen og aviserne noget at skrive om.
  
  Det er dér vi egentlig står i øjeblikket!
  
  
• Hidtil har russernes angreb og øvelser været af karakter af at prøve at finde huller - uden særligt held: Hensigten har formentlig været, at se om der var huller, man kunne udnytte; men ikke seriøse angreb - interventionen i Syrien var så amatøragtig, at man tager sig til hovedet. Det har endog bragt Tyrkiet ind på banen - det betyder så, at nogle kommunistiske terrorister sprænger sig selv i luften, fordi de ikke har noget sted tilbage at flygte hen - det var at forvente. Det kommer så til at koste nogle gamle kommunister hovedet - som om det skulle være en dårlig ting?
  De unge psykopater (som den små spruthysteriske og indavlskonsulenten) lader vi bare de kriminelle klare - de mokker skal nok blive sprættet op på Youtube. Det giver noget overarbejde hos politiet - næppe mere: Indtil videre har man jo ikke skullet bruge noget, der minder om magt.
  
  Det, der bekymrer er, at der egentlig er for stille. Det bør altid give anledning til forsigtighed: Hvor agter russerne at slå til i et sidste desperat forsøg? Et forsøg, der ikke nødvendigvis er særlig hensigtsmæssigt set ud fra Ruslands synspunkt - Putin er (som Hitler) også ligeglad, han vil bare overleve - lidt endnu.
  
  Det vil være dumt, ikke at tage muligheden for et massivt russisk angreb i betragtning.
  
  
• Den planlægning, der foregår, trækker umiskendeligt på læren fra Ardenner-offensiven.
  
  Selve grænsen er holdt af rimelig lette styrker - ikke nødvendigvis specielt organiseret på et højere plan - udover generelle retningslinjer. Det er heller ikke nødvendigt, fordi egentlige militære dispositioner går på koncentration af styrker i tid og rum.
  Balter og polakker er nye medlemmer af Nato og deres kapacitet er uprøvet. Hvis slaget falder dér, så vil det være noget blandede resultater - nogle vil bare blive fejet til side og kørt over; mens andre vil bide fra sig mod angreb op til 10 gange størrelsen. Med en nogenlunde rigtig anvendelse af terræn, så kommer bemanding og fjendens muligheder i modstrid med hinanden: Der, hvor der er få styrker, så er fjendens muligheder de dårligste. At køre med panser gennem sump og skov - ikke det bedste karrierevalg.
  Det er som det skal være.
  
  Bekymringen har været, at de sydlige lande Ungarn, Rumænien, Slovakiet (under forskydningsøvelsen fra Litauen til Slovakiet, var Slovakiet det eneste sted der var nogle forkølede demonstrationer af gamle kommunister - ikke noget alvorligt) og Bulgarien ikke kunne få samlet knoglerne og samtidig var i en prekær forsyningssituation. Det har Putin nu i vidt omfang været os behjælpelige med at få styr på. Bulgarien og Rumænien skal nok få deres olie og gas - endog til en rimelig pris.
  Der er situationen meget mere stabiliseret end for et halvt år siden. Lad så være, at Urban i Ungarn braldrer op - det svarer til Martin Henriksen, men spørgsmålet er det lån russerne har ydet Ungarn: Spørgsmålet er om det er refinansieret, så russerne kan smides ud. Slovakiet er jeg ikke så bekymret for, det er ikke noget godt terræn at angribe.
  
  Dispositionen med oplagt tungt materiel er fornuftig nok. Hvad der måtte komme gennem vildnisset skal stoppes - og det behøver ikke noget videre. Det er lige modsat Ardennerne: Tyskerne prøvede at komme igennem med det allertungeste panser og mødte (i det omfang de kom igennem - hvilket ikke var meget) medium kampvogne.
  Forhåndsdispositionen mod Rusland er lige omvendt. Russerne vil formentlig prøve med medium panser og så rende ind i tungt panser, hvor det tunge har en chance for at manøvrere - og blive genforsynet. Det var det, jeg ville anbefale, hvis nogen skulle være så letsindig at spørge.
  
  
• Den vigtigste lære af Ardennerne er imidlertid Pattons evne til at reagere hurtigt og velplanlagt - havde Patton ikke (på mistanke) lagt planerne, så ville det have været et kaos af trafikpropper. Styrken, som Patton havde var så også den rigtige til formålet! Sherman-kampvognen var kun den halve vægt af Königstiger; men den var hurtigere, ødelagde ikke vejene og den var frem for alt mekanisk pålidelig.
  Som det ser ud nu, så påregner man ikke - fornuftigt nok - at russerne gentager tyskernes taktiske bommert: Angribe et let holdt afsnit gennem særdeles ugunstigt terræn med styrker, der havde det sværest muligt i det terræn.
  At de anvendte alpejægere var sådan set fornuftigt nok; men ikke
  
  De forholdsvis lette styrker i f.eks. de baltiske lande kan rimelig hurtigt forstærkes med lette styrker, der skal til. Bastogne blev forstærket med og holdt af luftbårne (men lettere punkterede) 101. Division. Det er den selv samme enhed, nemlig 101., som var de første til at øve med balterne. Næppe tilfældigt. Her blev 101. anvendt helt rigtigt! Bastogne blev holdt og McAuliffe berømte kommentar til tyskernes trusler om at udradere Bastogne var: "Nuts!"
  Luftbårne styrker er beregnet på at kunne blive afskåret og holde ud i forberedte stillinger - og det gennem lang tid - indtil de kan blive undsat. Det var det, der gik galt ved Arnhem! Her afskar tyskerne undsætningen - og så var det bare at vente. Arnhem var "a bridge to far". Det har været det Montgomery frygtede i krigens sidste dage: At blive afskåret og hængt til tørre på vejen til Berlin. Det blev så ikke aktuelt, fordi en tysk bevægelse fra Danmark mhp. afskæring var endt i et slagteri af tyske tropper. Man vidste præcis hvor megen sabotage, der skulle til for at jernbanen gik i baglås.
  
  Det afgørende var, at Patton havde tænkt sig om! Planen var lagt! Det er formentlig det, man sveder over i stabene for tiden. Som sådan var den mobile styrke værst muligt placeret: Længst væk fra hvor angrebet kom. Det betød imidlertid ikke noget, fordi III arme var så mobil.
  Det man kan kritisere var, at man klemte "bulen" sammen, så tyskerne var tilbage til udgangspunktet. Det gav godt nok tyskerne store tab; men det var ingenlunde gratis at gøre det. Det havde muligvis været bedre bare at afskære tyskerne og lade dem rådne op uden ammunition og drivmidler. Det man måske kunne have gjort var et modangreb bagom den fremskudte tyske position. Når de havde koncentreret hele styrken i "bulen", så måtte bunden af den byld have været ret så dårligt holdt.
  
  
• Man har kritiseret Eisenhower for at støde så langt frem og tage så meget land, så han ikke havde reserver til et egentligt modangreb. Den kritik glemmer imidlertid at tage i betragtning, at man vidste, at tyskerne havde teknologiske esser oppe i ærmet. Der var hele problemstillingen omkring de tyske atomvåben, som måske, måske ikke ville være klar. Man så de første V2 raketter, man så jetjagere, der ikke skulle til i ret stort tal for at gøre de allieredes luftstyrker forældede.
  Sagen er, at Eisenhower havde ikke tid til at vente.
  Der er et lignende tidspres i dag, fordi at russerne ikke har fjendtlige hensigter er rent nonsens, ellers havde de ikke begivet sig ud i eventyrerne i Ukraine og Syrien.
  Russerne er da udmærket klar over, at det tidsrum, de har til rådighed er begrænset dels af evnen og hasten, hvor med de kan mobilisere en tilstrækkelig styrke på den ene side. På den anden kommer genoprustningen fra USA og Europa med teknologi, som russerne ikke kan håbe selv at have til rådighed.
  Havde Hitler kunnet købe sig mere tid, så ville et halvt år kunne have ændret situationen ikke så lidt. Det var det halve år, som trykkede Eisenhower. Det er en bevidst løbet risiko ved at trænge så langt frem som overhovedet muligt - vel vidende at det vil give blottelser; men hvis de kun kommer, hvor gennembrud kan standses - så kan det være værd at løbe den risiko.
  
  At Rusland bryder sammen, det er der vidst ingen tvivl om - og Putin ved det. Ruslands strategiske stilling bliver kun forværret som tiden går. Putin er den situation, at han ikke har råd til at købe sig tid. Russerne er nødt til at gøre noget NU.
  

Igor Ivanov truer, at sandsynligheden for atomkrig er større end i de sidste 30 år og vi kommer ikke tilbage til situationen fra 2013.

Diskussionen skulle dreje sig om Ukraine; men Ivanov lægger ud med et omfattende angreb på Europa.

Den tale er tydeligt skrevet inden Putin blev smidt ud af Syrien af Tyrkiet. Jeg tror ikke på Kasparovs tentative forklaring omkring et mytteri hos de russiske styrker, for der var for mange forskellige typer: Frogfoot, Fencer, Fullback og Candid til at en sådan sammensat enhed med så kort varsel kunne lave et mytteri. Havde der været et lokalt mytteri, så ville det formentlig kun have omfattet én type. Så tæt er samarbejdet mellem myterister ikke.

Det giver så Ivanov problemer, for han har ikke fået reviderede instrukser fra Moskva - formentlig fordi Putin og Lavrov heller ikke aner, hvad de laver eller skulle lave i situationen. Sagen er formentlig, at det Ivanov skulle gøre var, at lægge pres på for at forhindre Anti Missil Systemet (fordi den polske minister deltager - samt et forholdsvis lavt rangerende medlem af repræsentanternes hus (og slige sager er ellers senatets opgave - men heller ikke russerne gider finde ud af hvordan det amerikanske system virker). Repræsentanternes hus har fortrinsvis indflydelse via Finansloven (eller budgetlovene - Finansloven vedtages helt separat og er ikke som i et parlament en integreret del af den generelle lovgivning. USA har altid kunnet trykke penge til at betale de vedtagne udgifter - det er uafhængigt af opkrævningen af skatter og afgifter: Derfor lavede man i USA krigsobligationer for at opsuge den i forbindelse med krigsførelsen opståede likviditet.

Det er en anden ting, der viser, at Tyrkiet har smidt russerne ud af Syrien. Noget Putin slet ikke har været forberedt på: Tyrkiet har leveret russerne et ultimatum - forsvind inden (f.eks. 48 timer) eller vi er i krig. Det er Putin nødt til trække styrkerne tilbage på: Skibe vil ikke kunne passere Bosperus inden udløbet af fristen - og er fristen udløbet, så er strædet lukket.
Ydermere er der stærkt begrænset tid til at flyve ud - der er meget få måder hvorpå Tyrkiet kan udflankes under flyvning - ja, så skal man via Irak (og der flyver tyrkerne også uhindret) eller Iran (hvilket - set i lyset af, at Iran vil sælge olie - heller ikke er en holdbar løsning) Putin har ikke andet valg end at spæne ud af Syrien.
Alternativet er et angreb langs kystvejen, som er bygget for vel 5 år siden - med lette styrker: Det er så skide lige meget, fordi russerne har ikke noget tilstrækkeligt tungt i Syrien - ikke noget, der kan påregnes at komme frem i tide. Putin har bragt Rusland i en ydmygende og håbløs situation - han kan kun bøje sig.

Se den udvikling har Ivanov ikke haft mulighed for at tage højde for. Derfor er hans tale overhalet af begivenhederne. Han har så forsøgt at snakke om noget andet. Hensigten har været at snakke om Ukraine som et lavt diplomatisk initiativ.
Se Tyrkiet er - som nogen er orienteret om IKKE medlem af EU, hvorfor Syrien og Tyrkiet ikke hører til i den valgte sammenhæng med Ukraine. Nato har formentlig heller ikke været orienteret om Tyrkiets plan og har ikke haft mulighed for at forholde sig til situationen.
Man skal ikke tage fejl: I den anden Golfkrig afviste Tyrkiet USA at bruge jernbanen til Irak - hvilket formentlig skyldes, at den ikke kan tage amerikansk materiel - jeg kikkede dengang ud på skibene på vej ind i Iskenderun - aviserne bragte billeder af Humvee's; men intet tungt. Det var så nok ikke så meget modvilje fra tyrkisk side, som en praktisk umulighed. Jeg mener nemlig, at USA benyttede Incirlik ved den lejlighed.
Derfor bliver den gode amerikanske politiker også fanget på det gale ben.

Med andre ord - tingene er gået alvorligt i kage for Putin - og hans handskedukke bliver til grin.

Dernæst kommer Christoffer Marschal fra Tagesspiegel, der er en autoriseret Putin-versteher og kommunist. Dukker altid op ved de lejligheder for at læse op af hvad "Linke" har skrevet til ham af propaganda. Ursula von der Layen kaldte ham engang - efter at han havde hvæset sin propaganda ud - for "Charmant". Da latteren havde lagt sig lidt, fortsatte hun (storsmilende): "Ja, wirklich!"
Sagen er bare at Putin-verstehern har en dårlig sag: Som Marschal konstaterer: 80% af befolkningen i Tyskland går ind for højere forsvarsbevillinger.

I en af US Naval war kollege 8 bells lectures - jeg henviser ikke til den, fordi den er nok lidt for esoterisk for læserne herinde; men den påpeger, at der er sket en budgetbesparelse for ca. 14 dage siden - dvs. omkring 14 marts 2016.

Det er signifikant, fordi forsvarsudgifterne har været den hellige ko i Putins budget.

Samtidig er russerne blevet smidt ud af Syrien. Det er så min udlægning, at det skyldes, at Tyrkiet ikke vil finde sig i dem længere.
Den anden del af det argument er: Tyrkiet kan med åbningen overfor Iran garantere leverance af gas og olie til det sydøstlige EU: Fortrinsvis Bulgarien og Rumænien - via South Stream, som i Tyrkiet er statsejet - gennem en tilslutning til en østgående ledning.
Det er jo noget, som EU kan bruge til noget. Ledningen har ca. den halve kapacitet af Nord Stream (som kun er udnyttet godt 50% - skønt russerne vil udvide for at komme uden om Ukraine). Sagen er så også den, at Ukraine kan forsynes via Tyrkiet.

Det viser sig således igen at monopoler, der hviler på en distributionsstruktur er meget sårbare og dermed ustabile.

Den tredje del er: I tilfælde af krig eller truende krig med Tyrkiet, så kan Tyrkiet bare lukke for gennemsejlingen af Bosperus for russerne. Det kan de iht. Montreux-konventionen af 1936. Det ville efterlade Latakya hængende uden mulighed for genforsyning. At flyve gods ind er næppe en holdbar løsning, fordi - iflg. et annex til Montreux-konventionen skal civile fly følge en på forhånd angiven rute mellem Sortehavet og Middelhavet - angivet af tyrkerne. Her skal man ikke være blind for tilstedeværelsen af Nato i Ægæerhavet (lagt der for at regulere flygtningestrømmen fra Tyrkiet til Europa). Skal vi sige der sådan: Disse skibe vil have nok luftværnsfregatter til at gøre det til en lerdueskydning.

Men se for at kunne komme med den garanti, så er tyrkerne noget kede af den støtte, som de europæiske kommunister yder til PKK. Det betyder jo, at oliekilderne i det nordlige Irak ikke er tilgængelige. Resultatet ser vi i Europa med alle terroraktionerne, hvor det tydeligt fremgår fra tyrkisk hold, at man har advaret politiet i EU-landene mod disse personager - ikke bare i generelle termer; men navngivne. Så mon ikke den assistance til terrororganisationerne fra SF/Enhedslistens side holder op - mere væsentligt Grüne/Linke i Tyskland vil stå i et tilsvarende problem.

Det er så det argument.

Foredraget fremdrager et helt andet argument:
Nemlig det, at det russiske forsvarsbudgets reduktion skyldes abrupt pengemangel. I den situation er det, man kan spare på omgående, igangværende operationer:
Sådan en bombemission bruger foruden brændstof (som nok i sig selv ikke koster så meget mere; men transporten af det er nok noget mindre end gratis) og ammunition (som er alt andet end på tilbud).

Nu er der ikke nogen modstrid mellem de to tankegange. Begge er sandsynligvis virkende samtidig.
Det er så det sædvanlige analytiske kneb: Nemlig at smide forklarende omstændigheder udenfor det snævre sagsområde!
Det militære argument brugt til at forklare økonomiske forhold - og økonomisk/finansielt argument for at forklare militære begivenheder. Begge dele kan udmærket være rigtige samtidige.

Spændende nok: I hvilket omfang er det en total og irreversibel process, der er i gang?

• Som allerede nævnt har tyrkerne leveret ganske udmærkede oplysninger om de lokale kommunistiske mistbænkes dyrkning af terrorister - det bliver nok ved med at løbe en rum tid endnu - til PKK er endeligt nedkæmpet.
• Rusland hold på energiforsyningen til EU er ikke længere gyldigt. Det er nok en dyrere transport; men det skulle afgjort kunne klares.
• Ruslands militære udbygning er ikke længere en mulighed - vi er ude over det punkt, hvor en genoprustning af Rusland kan foretages ved at overgå til en krigsøkonomi med rationering mm.
• Rusland har åbnet EU's marked for tyrkiske landbrugsvarer - Tyrkiet er ikke længere afhængig af det russiske marked, som Putin har lukket (at det så p.gr.a. pengemangel i Rusland var forsvundet ganske uanset, det er noget andet). Det vil kræve nogen omstilling og rationalisering; men det kan afgjort lade sig gøre for tyrkisk landbrug at klare sig uden Rusland; men ikke uden EU.
• Rusland har skudt sig selv så gevaldigt i foden ved at gøre sig afhængig af Sevastopol på Krim - det gør jo, at besættelsen af Krim ikke i længden er mulig. Krim har forsyning med vand og energi, der hænger på Ukraine. Det er imidlertid værre end som så, fordi Novorussirsk er ikke et gyldigt alternativ til Sevastopol, fordi den er ubrugelig et par måneder om året som følge af storme om vinteren.
  Tyrkiet har også her opnået, hvad de vil: Fjerne den russiske Sortehavsflåde uden at få amerikanerne ind i Sortehavet.
• Mistral-klasserne kan næppe leveres til russerne (uanset, hvilke stråmænd de bruger) - for Tyrkiet kan bare under henvisning til de uvenlige russiske handlinger sætte proppen i Bosperus. Dermed kommer man uden om smuthullet i Montreux-konventionens Annex II, som lukkede for amerikanske hangarskibe, men åbnede for russiske.
  At sejle dem igennem på f.eks. egyptisk flag - dur heller ikke, fordi så kommer de under reglen om ikke-Sortehavsnationer, hvor krigsskibe over 15000 BRT ikke må passere - og en Mistral-klasse er på 16500 BRT.
• Nedskydningen af det russiske fly kan ikke - i lyset af russernes modsanktioner - betegnes som andet end truende krig.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan Putin kan redde sig ud af den.

Der er ikke nogen tvivl om, hvad det er USA vil.

Atomkraft er i sig selv ikke en rationel energiform - og nyere atomkraftværker er vel fortrinsvis bygget til at skaffe sig af med den Plutonium, der er i atomvåben.

USA synspunkt er jo, at det er afskyelig dyrt med atomvåben - en ting er fabrikationen; men en anden er sikkerheden og vedligeholdet af skidtet. Der kunne udmærket blive til en sundhedsreform i den besparelse.
Man tager jo alvorlig fejl, hvis man ikke tror, at et sundhedssystem ikke kan betale sig. Alene det, at arbejdskraften - som der nok kommer mangel på -
med enkle midler bliver opretholdt.
I stedet har man koncentreret sig om dyre behandlinger på patienter, hvor resultaterne har været noget blandede.
Det eneste man ved om patienter er jo: På et eller andet tidspunkt dør de.


Hvis man tror, at USA giver sig inden Rusland er totalt afvæbnet, så tager man fejl. Selvfølgelig gør de ikke det. Det sidste, der forsvinder fra Ruslands arsenal er atomvåbnene. Det gør så, at prisen for Rusland bliver det højere, hvis landet skal køres helt i sænk før de afruster; men det bliver resultatet.
Som sådan rager Rusland USA en fjer. Om Rusland eksisterer eller ej er fra en økonomisk betragtning ligegyldigt.

Hvor længe holder USA fast?
Ja, dels er der bevilget penge til en modernisering af atomvåbnene, dels kan man se på Cuba, hvor stædigt man holder fast, når det drejer sig om USA's sikkerhed. At Venezuela så - igen - ryger med i toilettønden, det får så være.

Ikke overraskende - faktisk forudsagt

Styrken vil komme til at bestå af tropper fra Ruslands indenrigsministerium, uropoliti samt andre specialenheder under politiet.

Nationalgarden kommer til at referere direkte til Putin. Det står ikke klart, hvor mange personer der indsættes i det nye organ.

Det er FSB/KGB!

Det betyder navnlig noget, fordi det betyder, at den uro, jeg før har berørt vedrørende hæren er en del alvorligere end selv jeg havde troet.
Det er mytteri man frygter.

Det skulle også være til at regne med efter den måde luftlanderne blev hængt til tørre i Ukraine - det var lige alt det, at de kunne få lov til at luske ud med halen mellem benene i de hvide lastbiler. Den regulære hær kom dem jo ikke til undsætning.

Den regulære hær havde jo mytterier - og man var nødt til at inddrage en lokalforsvarsbataljon til at forsøge at tage Miriupol
Efter man så at Ukraine kan få Javelin - så skal jeg lige love for, at den video er blevet studeret nøje. Hæren vil få så kolossale tæsk.
Det er et land i sammenbrud.

Rusland kan ikke bestå? Nordea gør ellers sit !

klogeaage 35 skrev:Rusland kan ikke bestå? Nordea gør ellers sit !

Ja... der er det ved det: Pengene flygter ud af de områder - det kan de kun ved at betale 4-5 gange det for aktierne, som det de er værd.
Bare rolig - de skal nok også købe de afsindigt overvurderede erhvervsejendomme i København - de kan bare ikke få husleje for de penge. De skal nok komme ned i pris.

Hvilket jo ikke kan undre.

Selvfølgelig ønsker Putin at genere EU alt det han kan.

Det er sådan set lige meget. Reelt er der ikke noget flygtningeproblem i Europa. Der er et problem med SF/Enhedslistens morderbander (Grüne/Linke i Tyskland) og andre nazistiske kommunister. Det er noget helt andet.
Det er jo ikke et problem efter, at Tyrkiet knaldede en kommunist ned.
Den Nato-mission i Ægæerhavet er jo for at kunne isolere russerne i Syrien. At det så er udmærket til at regulere trafikken, så grækerne ikke kan skubbe flygtninge op i Europa. Putin vil jo have noget for pengene som grækerne har svindlet fra ham.

Det man skal lægge mærke til er at forsvarsbudgettet er beskåret med 5% ved budgetrevisionen her efter 1. kvartal. Det er første gang det er sket - rustningsudgifter er hellige - specielt atomare.
Når der skæres i dem, så er det for alvor galt.

Det er kun et spørgsmål om tid inden det bryder sammen - det kan så være ret så lang tid inden det sker; men det kan også ske i morgen.

Den væsentlige vurdering er:

Tro ikke, at Vesten har god tid, for det har Putin ikke.

Det er givet, at på sigt er Ruslands situation håbløs:

• Dels har Rusland en demografi som er en del værre end Europas - USA's er helt fin - så de kan ikke bemande hæren.
• Dels er økonomien, der altid har været elendig, under stadig forværring.
• Dels forværres den russiske valutareserve måned for måned. Der kommer stadig mere guld i den - og guld er usælgeligt.
• Dels skal de russiske atomvåben moderniseres - det skal USA's også, men pointen er, at russerne ikke har tid til at vente - og det går skidt med den modernisering.

Vi er i en modernisering også af de konventionelle våben, her kan Rusland ikke følge med.
Putin er nødt til at se på, at dag for dag forringes styrkeforholdet mellem Rusland og dem de vil angribe. Alle kan se det - det kan de russiske militære chefer også.
Hvis Rusland skal gøre noget, så skal det være snart! Oversat til dansk: Det kan komme, hvilket øjeblik, det skal være!
Spørgsmålet er om Rusland kan vente til efter Nato-topmødet i juli.

Vi må regne med, at russerne ikke er dummere end de også har set Youtube fra middagen i det Hvide Hus. Specielt den finte Obama kom med omkring "Winter is Coming", som er en reference til Gerry Kasparov.
Hvis jeg var paranoid russer (og da man har gjort, hvad man kan for at alle skal være efter en, så føler man sig klart nok forfulgt), så ville jeg se det som om, at man var ved at køre en alternativ præsident i Rusland i stilling til efter et kup - og Clemmesen hentyder jo også til "Ruslandsgarden" - et klart tegn på stærke interne spændinger i Rusland.
Russerne har jo også set, hvordan deres støtter i de nordiske lande mister hovedet som tulipaner under en mejetærsker.

Det kan nok ikke undgås.

Jeg tror ikke på stigende oliepriser, fordi udbuddet har ændret sig markant ved det at USA tillader olieeksport igen. Olie er så det mindste af det; men LNG gør, at russisk gas konkurrerer med russisk olie!

At afskaffe Putin vil heller ikke hjælpe det store, for FSB har formentlig linet en efterfølger op: Han kan imidlertid heller ikke gøre noget ved økonomien.
Et positivt engagement med Vesten kan vi godt udelukke. Dertil er al russisk kapital flygtet ud af landet og ligger og fylder op i bankerne, mens de venter på at betale for rekonstruktionen af bankerne. Det sker ikke. Det bliver ligesom efter revolutionen, hvor adelen i udlandet havde masser af russiske penge: Kunne bare ikke købe noget for dem.

De er også opmærksomme på Putlers SS. Det er et klart tegn på et forestående sammenbrud, hvis man ikke kan stole på den delte hær.

at spørgsmålet ikke stilles.

Hvorfor ignorerer alle muligheden af Ruslands totale sammenbrug.

Russiske Garde:

Carl Bildt nævner rigtigt nok den reorganisation af Ruslands indre sikkerhedstjeneste - og konstaterer også rigtigt nok: En så omfattende reform har en årsag.

Rusland er angst for noget:

Fiona Hill kommer med konstateringen; men er ikke mere præcis, hvad angår årsagen. Antyder, at det er spørgsmålet om, at man mister taget i den hjemlige situation.

Rusland er klar over sin underlegenhed overfor Vesten:

Mark Galeotti: Vesten er "richer, smarter, larger, more military power and have more soft power".

Ruslands handlinger er så kortsigtede, at de ikke kan være i nogens interesse i Rusland.
- man regnede så grusomt galt i Ukraine, hvor man regnede med/håbede på, at Ukraine ville falde som en overmoden appelsin i turbanen.
- man har i to tjetjenske krige bundet sig til et grisk og korrupt system - et system som Rusland skal betale bestikkelse til. Man har rent faktisk forværret den fundamentalistiske trussel mod Rusland
- man har oprustet i Khaliningrad, som kan afskæres af Marinehjemmeværnet, hvis galt skulle være. Det er ca. 1% af Ruslands befolkning, som ingen vil hverken eje eller have. Man vil da ikke gøre Putin den tjeneste at overtage det fallitbo - og Rusland har ingen mulighed for at frikøbe sig fra forpligtigelsen.
- man har indlemmet Krim, som kun kan give underskud.
- man har interveneret i Syrien og opretholder en base, som næppe kan tjene nogen interesse i Rusland.

Årsagen til, at man går som katten om det centrale spørgsmål kan være:

Putin & Co. har anbragt alle pengene udenfor Rusland i banker, hvor de ikke kommer fra igen. Ghadaffi har jo nok penge i schweiziske banker; men hvem tilhører de penge? De penge er uhæderligt erhvervet - ingen tvivl om det - og som sådan kan de ikke udbetales til arvinger. Der er ikke nogen juridisk person, der ejer de penge: Der er jo end ikke et land!

Det er som det af nazisterne røvede jødiske guld. Hvem skal det guld udleveres til: Familierne er udryddet. Normalt tilfalder ødegårde kronen. At det beløb skulle tilfalde den tyske stat - indtil opløsningen af østblokken, så var spørgsmålet - hvilket et af tysklandene?
Når Rusland bryder sammen, så er spørgsmålet, hvem indtræder som arving til de penge, som er stjålet - ja, det må jo være de banker, der har lånt de penge, der er genudlånt - det er så bare ikke de samme banker som er indlåns- og udlånsbank.

Selve Rusland er så ruineret, at landet kan betragtes som - ikke alene værdiløst - men som havende en negativ værdi: En forpligtigelse ingen har tænkt sig at påtage sig. Tilsvarende Janushenko: Han har stjålet Ukraine - problemet er bare, at landet er værdiløst.
Det er som at overtage Skåne igen fra svenskerne - det gør vi da kun mod betaling - og i rengjort stand. Østtyskland var i den heldige situation, at Vesttyskland var parat til - endog mod betaling - at overtaget fallitboet.

Dermed kommer vi ind på spørgsmålet om gasledningerne: Kan Kazakstan opkræve penge for transit af russisk gas? Nogle penge må staten Kazakstan jo have for at undgå at uheldige elementer ikke bare prikker hul i Rusland/Gazproms ejendom.
Det er som med Venezuela, der har nationaliseret olieindustrien. Modernisering og vedligehold af anlæggene kunne evt. finansieres af statsobligationer; men det går jo heller ikke, fordi ingen vil da købe de obligatíoner. Hvem vil købe et olieanlæg? I Venezuela? Og af hvem?

»Det vigtige er, at NATO holder selskabet samlet og hovedet koldt. Når jeg siger det sådan, er det fordi, jeg har den personlige holdning, at Rusland er tættere på et statsbankerot end på at invadere noget som helst NATO-land. Men det gør ikke Rusland mindre farlig. Og jeg er allermest nervøs for, at situationen kan eskalere på grund af noget, som ikke var tilsigtet - noget som pludselig opstår,« sagdeNils Wang .

Det er også min vurdering; men et af usikkerhedsmomenterne er spørgsmålet om et statskup. Spørgsmålet er så, hvor det kup skulle komme fra?
Jeg mener: Hvem har lyst til at være Ruslands diktator nu?
Der er jo en del muligheder: Dels den regulære hær - men den holder man i vidt omfang langt væk fra Skt. Petersborg og Moskva. Dels Luftlanderne - og netop, hvad dem angår, så har vi set, at afstande ikke betyder det store for dem.
Endelig er der "Nationalgarden", som netop er dannet - det gør man af en årsag.
Som sådan er der i hvert fald 3 militære instanser, som hver for sig kunne få den brilliante idé, at det ville være bedre med et blodigt slagteri på Putin og hans folk ville være det bedste udgangspunkt for en eller anden form for forhandling med Vesten.
Den med forhandlinger med USA tror jeg ikke på: Grundlæggende fordi man fra russisk side (hvad det så end måtte være) er klar over, at så er der tale om, at alle atomvåben skal afleveres. Jeg tror ikke på nogen handel.
Hitler havde jo også fantasier om at kunne tvinge Storbritannien til en separatfred for at få frie hænder mod Rusland - en drøm, han aldrig opgav - før han opgav ånden.
Det jeg anser for langt mere sandsynligt er en borgerkrig i Rusland - spørgsmålet er hvem mod hvem: Der er 3 parter, der kunne finde på at starte noget. Flåden regner jeg ikke med, det er den alt for både spredt og isoleret til! Jeg mener, hvordan vil man rent fysisk komme fra "Festung Königsberg"? Nej, vel?

Ifølge et nyt studie kan landets økonomi holde til situationen i halvandet-to år mere ved at trække på to reservefonde. Når de tørrer ud, vil Rusland være nødt til at trække på guldreserverne.

Ole Kværnø påpegede, at Rusland set i det lys ikke burde have råd til at føre krig. Der er bare den hage, at selv om for eksempel en fjerdedel af boligmassen i Moskva står tom, fordi borgerne ikke har råd til at bo i den, så påvirker det ikke på kort sigt Ruslands mulighed for at købe statsproduceret krigsmateriale.

Se her er jeg sådan set ikke uenig i tallene, som nok er nogenlunde de samme, som jeg har set.
Jeg er uenig (hvad det så end måtte være værd) i udlægningen:
Jeg tror ikke træk på guldreserven er en reel mulighed. Jeg mener: Hvad kan en valutareserve med Venezuelanske Bolivars bruges til?
Hvis man først begynder at sælge det mindste guld, så kollapser prisen. Det så man ved årsskiftet, da guldreserven fald en lille smule - og guldprisen røg 15-20% ned. Det vil således også være kostbart at byde guld op i pris - for at holde en bogført værdi: Det er udelukkende at smide gode penge efter dårlige. Guld vil ikke blive usælgeligt; men værdiløst.

Det er samme grund som flexlort falder i rente. Nemlig: Nordea er nødt til at købe obligationerne til overkurs. Nordea og de andre kan reelt ikke holde til at sende de obligationer på markedet: Værdien ville kollapse - og hvem har hovedparten af flexlortet: Det har bankerne selv.
Jeg tror faktisk, at hovedårsagen til valutamanipulationerne er, at man forsøger at anbringe obligationerne hos stråmænd i udlandet.

Det kan være årsagen til, at Rohde for et par år siden skrev, at det ikke på sigt ville være muligt at opretholde kronen som valuta.

Det er sådan set heller ikke spørgsmålet om at have råd til at føre krig, som sådan.
Ingen tvivl om, at man kan bygge alle de luftværnsmissiler man gider - og de skal nok virke - nogenlunde.
Problemet er, at jetmotorer er noget ganske andet. Det, man selv kan fremstille er ganske enkelt ikke godt nok.

Men alt i alt, så tror jeg ikke at min vurdering adskiller sig så forfærdelig meget fra Wangs.

Brexit er i sammenligning forkælede børns vræleri.

Det er den måde Rusland kollapser på - atter og atter.

Eliten samler sig i Moskva og Skt. Petersborg. Skt. Petersborg bliver egentlig oprettet af Peter den Store for at komme udenom bojarerne og adelens monopol.

Resten af befolkningen er spredt på landet og i mindre provinsielle hovedstæder. Der kan befolkningen godt gøre oprør; men det er ikke koordineret. Derfor kan de slås ned med anvendelse af tilstrækkelig brutalitet - hvilket var det, der skete i Tjetjenien.

Vi hører også, hvordan reservefonden bruges på at holde uholdbare virksomheder oven vande - og der bliver lavet lønafkortninger. At bilfabrikker ikke kan leve tyder jo ikke ligefrem på, at forbruget har det strålende. Hvorfor: Der er ikke nogen, der har råd til bilerne.
Landbefolkningen får jo ikke noget for deres produkter. Det gør de ikke, fordi det har arbejderne i den urentable industri ikke råd til at købe.
Det næste skridt er ikke at indføre prisbegrænsninger og rationering - det er der skam allerede. Problemet er bare, at det kan man ikke producere afgrøderne for - der for lader man være. Enten det, eller man sælger sort til højere priser.
Det med spekulation på madvarer, det bliver regimet nødt til at tage højtideligt. Derfor vil man skride til ekspropriation hos bønderne. Det var det Stalin gjorde - og det medførte naturligvis sult. Det var først og fremmest hos landbefolkningen, fordi deres produktionsapparat blev taget fra dem.
Det betyder naturligvis at fødevareproduktionen falder endnu mere.

De høje oliepriser betød, at man kunne importere fødevare til at dække forsyningsunderskuddet. Rusland kunne som sådan udmærket producere mere end til selvforsyning - ikke noget teknisk problem dér. Problemet ligger i hvorfor man dog skulle gøre det? Byproletariatet vil jo ikke betale og de producerer ikke forbrugsgoder, som kan betales for det man ikke får for sine fødevarer.

Det store problem kommer, når man når igennem valutareserven - og det skal nok passe, at det tager 1-2 år. Skal først til at sælge guldet, så er det gået galt, fordi det er så store mængder, at guldprisen vil dykke ret så voldsomt. Derfor er den guldreserve værdiløs. Det er som Midas, hvor alt hvad han rørte ved blev til guld; men det kunne ikke ædes.

Det er en anden grund til disse SNAP-Exercises. Det er nok ikke så meget Nato, man er bange for; men det er for at kunne flytte styrkerne hurtigt til at slå lokale oprør ned. Hæren er jo ikke dummere, end den udmærket ved, at de bliver massakreret, hvis de angriber Nato.
Ruslands tyvetogter hos naboerne har desuden en sikkerhed for at gå galt, når de går godt.
Man erobrer eller udbygger fjerne positioner, som ikke kan forsvares. Murmansk, Khaliningrad, Krim, Moldavien, Latakya, Kazakstan, Tjetjenien. Problemet er ikke alene, at det kræver tropper for at holde kontrollen; det er samtidig et økonomisk sort hul.

Det foruroligende og forudsigelige er: Allerede nu lader byerne til at bryde sammen. Der er lønnedgang og arbejdsløshed. Fint nok - problemet er bare, at fødevarerne vil fortsat stige i pris.

Vi ser modellen køre helt efter planen i Venezuela: Der er ved at være hungersnød i Venezuela - absurd som det er. I stedet for at lade fødevarepriserne stige, så importerede Chavez fødevarer og subsidierede dem - fint, det skulle nok holde landbruget fra at lave noget som helst.
Det væsentlige med Venezuela er, at det er kørt så langt ud, at der ikke er nogen vej tilbage!
Et tegn på det er, at der er brændstofmangel i Venezuela.
Det er præcis det samme økonomiske fænomen som sulten i Rusland under Stalin. Fidusen var jo, at da USA's midtvesten lukkede op, så var der uanede mængder korn til en billig penge. Det gjorde, at Ruslands landbrug ikke kunne konkurrere.
Rusland kunne jo ikke sælge produktionen på verdensmarkedet til en pris, der kunne betale for importen.

Går det galt - eller rettere endnu mere galt - og ender i et katastrofalt sammenbrud? Ja, da! Det plejer det jo at gøre.

Kunststykket er ikke at forhindre at Rusland falder fra hinanden i større eller mindre stykker: Det bliver at undgå at omtalte stykker rammer os over tæerne.
Det er jo derfor man ikke går ind i Ukraine. Ukraine er jo frafaldne kommunister.
Det kan da godt være, at Ukraine med tiden kan komme ind i Europa; men det har godt nok lange udsigter.
Ruslands store problem med Ukraine er, at den russiske hær ikke er opgaven med at slå oprøret i Ukraine ned voksen. Det var jo lige før det galt i Tjetjenien i sin tid - de skulle have to krige og indsætte en gangster til at holde orden.
Det var den opgave Janushenko var udset til i Ukraine. Den gik så bare ikke - selvom han reelt havde stjålet hele Ukraine - han måtte stikke af.

En væsentlig forskel var, at Tjetjenien er på ca. 1-1½ mio. indbyggere. som tommelfingerregel regner man med tropper i forholdet 100:1 for at holde et fjendligt område besat. Det betyder således, at for at holde Tjetjenien, skal man i følge tabellen bruge 10-20.000 - eller svarende til et par brigader. Problemet var, at der var lige et oprør i de tjetjenske byer, der skulle nedkæmpes først - og dem, der forsvarede byen (med alle murbrokkers defensive fordele) var Afghanistan-veteraner (dem, der levede længe nok).
Men alt i alt en væsentlig mindre opgave end Ukraine, som har sine 40-50 mio. indbyggere efter hvordan og hvornår, man regner det. Vi taler med andre ord ½ mio. mand for at holde territoriet - og så skal man lige have erobret det først, hvilket støder på praktiske vanskeligheder.

Krim med 2-2½ mio. indbyggere - det kan godt holdes med 20-30.000 mand - hvilket stort set er den styrke Rusland flytter rundt med i SNAP exercises.
Problemet er, at Krim kan ikke holdes forsynet på sigt. Indtil videre går det; men det er og bliver en underskudsforretning.

Estisk presse.

Shoygu said in a meeting of defense officials in Moscow on Wednesday that the “military and political situation on the Western border is still unstable,” Radio Free Europe reported. The minister pointed out that the U.S. and other NATO members were continuing to build up their military potential in the area, and that they were doing this mainly in countries directly neighboring Russia.

In particular, Shoygu pointed to the plans currently in the making to place allied battalions in Estonia, Latvia, Lithuania, and Poland to strengthen these countries’ defenses in the light of the developments in Ukraine.

Det er så det mindst interessante. Denne er nok mere relevant:

Shoygu also annunced on Wednesday that the commander of its Baltic fleet, Vice Admiral Viktor Kravchuk, and the fleet’s chief of staff, Sergey Popov, would be replaced. The Kremlin accuses the officers of having neglected their tasks, and of having hidden the true state of the fleet from the government.

Det lader til, at der officielt er 3 brigader infanteri plus 3 brigader af forskelligt artilleri - herunder formentlig et Iskander batteri.

Det mærkelige er, at Wikipedia allerede er opdateret.

Viktor Petrovich Kravchuk May 2012 – 29 June 2016

Den officielle russiske CV liste er meget bagefter.
Bl.a. figurerer han her som kontraadmiral og ikke viceadmiral.
Han kommer fra den Kaspiske Flotille, som var i ilden i forbindelse med Syrien; men det er 10 år siden.
Når det kommer på den måde, så er der ikke nogen tvivl om, at der er noget alvorlig galt. Ellers havde man bare diskret flyttet ham til en stabsposition i Sibirien.

Se nu melder spekulationerne sig jo ganske omgående.
Tilsyneladende er der ikke noget videre af flådemateriel. Der er tidssvarende nogle korvetter - eller nogle gamle destroyere og fregatter.

Bare ud af ærmet:

• Mytteri? De 10.000 mand - eller 2 brigader kunne tyde på, at de to motorrifler skal skiftes, fordi de måske er utilfredse med forplejningen.
  
• Opgivelse af basen? Der er en brigade landsætningstropper med helikoptere - den var nok forudset til Mistral-klassen. Om ikke andet så er den base voldsomt forsvaret - og den hænger meget yderligt forsyningsmæssigt.
  Det kan naturligvis lade sig gøre gennem Hviderusland; men det forudsætter faktisk en besættelse af Hviderusland.
  
• Nato-oprustning? Muligt men ikke særlig sandsynligt. Det vil være vanskeligt overhovedet at anbringe to yderligere brigader i Königsberg.
  

Jeg hælder mest til et mytteri, hvilket ikke vil være populært, hvor man har atombærende artilleri og base/støttepunkt for strategiske bombere. Personellet vil jo vide, at de er prima mål som de ligger. Ingen tvivl om at både Polakkerne og Litauerne er meget opmærksom på området. Breedlove havde sine rødrandede øjne fast hæftet på Königsberg.

Hvis jeg har ret, så kan Nato-topmødet bekendtgøre, at man kan forsyne de baltiske lande fra luften ved at overflyve Sverrig. Det gør, at de tre lande kan forsynes fra luften, hvorfor den spærring som Königsberg udgør ikke er helt samme problem.
Det andet er, at det faktisk er muligt at afskære Königsberg med fregatter og deres luftværn.
En fregat placeret udenfor Königsberg i Polsk territorialfarvand vil kunne gøre det umuligt at bruge Königsberg til noget som helst.
Det er måske i den sammenhæng, man skal se på det favorable tilbud (og det er favorabelt. ½ mia. for så langtrækkende et system) om SM2-IIIA missiler til Huitfeldt-klassen fra amerikansk side. Det kunne så også forklare, hvorfor man ikke har besætning til den 3. Huitfeldt-klasse - officielt altså. Luftforsvarsfly som Typhoon fra enten Tyskland eller England - de er ikke til at spøge med. Jeg tror ikke russerne har noget, der seriøst kan forhindre dem i at pille dem ned.

Der er så det problem, at ingen har gjort krav på Königsberg! Der er da ikke nogen, der vil have en million russere indenfor døren til Nato. Det russiske problem er bare, hvad de skal stille op med den million? De kan ikke holde dem forsynet med basale fornødenheder - under alle omstændigheder koster det kassen at gøre det. Vi ser også hvordan befolkningen forsøger at handle fornødenheder udenom sanktionerne.
Det er en fæstning, som bare kan sultes ud - helt af sig selv.
Vi ser også i tilfældet med Venezuela, at man så sandelig ikke har tænkt sig at yde nødhjælp til Venezuela - det er de korslagte armes politik. Det kan så heller ikke lade sig gøre at hjælpe Venezuela.

Ydermere har optagelsen af Montenegro - som Breedlove specifikt gjorde opmærksom på - er fordi man ikke ville have en tilsvarende spærring i Adriaterhavet. Det burde give anledning til en seriøs gang kløen sig i hovedet i de russiske planlægningsstabe. Militært er Königsberg lige så håbløs som Krim.
At planlægge offensive operationer ud fra Königsberg er ikke skide troværdigt - undsætning af Königsberg er efter Ukraine ikke sandsynlig - man tænker formentlig end ikke på det.

Glem i første omgang, hvad han siger: Læg mærke til det flakkende blik og den rømmen og stammen.

Han er for alvor trængt.

Han holder ikke længe!

Det kan han jo bare gøre.
Det betyder naturligvis ikke at han får det som han vil have det.

Putin mødtes fredag eftermiddag med Finlands præsident, Sauli Niinistö, og på et pressemøde fortæller han, at der på et møde mellem Nato og Rusland skal drøftes forebyggelse af konflikter i østersøregionen.

Fint nok, men jeg kan ikke se, hvad det ændrer.

Hvis Finland bliver medlem af Nato, så vil Rusland rykke sine soldater frem til den finske grænse, sagde han.

- Tror I, at vi bare vil lade det være, som det er (i dag red) - at holde vores soldater 1500 kilometer væk, spørger han.

Det er jo også løgn. Han holder provokerende øvelser langs den finske grænse. Så den mulighed, må Finland jo naturligvis tage højde for udenfor Nato.

Men karakteristisk nok er, at Putin er tiltagende klar over, at han befinder sig i en håbløs situation.
Oliepriserne kommer aldrig op igen, hvor Putin har råd til det militær han planlægger - aldrig.
Et sted man kunne påpege besparelser er på militærudgifterne. Det er jo Putin og Rusland, der truer sine naboer - ikke omvendt - jeg tvivler f.eks. på at Storestland har meget lyst til at være en forstad til Skt. Petersborg.

Gad vide, hvad man har på Steinmeier?

Det er formentlig amerikanerne, der har noget ret ubehageligt. Formentlig har han modtaget bestikkelse fra nogle narkohandlende terrorister. Bare et gæt; men det kunne passe på adfærdsmønstret.

at ingen forholder sig til muligheden af, at Rusland inden for overskuelig fremtid (10-20 år?) slet ikke eksisterer.

• Vi har jo set gennem de seneste godt 100 år adskillige sammenbrud - faktisk så mange, at det er svært at finde ud af, hvor det næste begynder og det første holder op.
  1. Den Russisk-Japanske krig var en klar demonstration af vanskelighederne ved at holde dette land sammen - det hænger kun sammen som følge af manglende interesse.
  2. 1. verdenskrig er også et kollaps af Rusland, der kommer en revolution, som voldsomt reducerer ikke alene areal i Europa; men også i befolkningen.
  3. Stalin reducerer fortrinsvis befolkningen.
  4. 2. Verdenskrig viser dels umuligheden af at holde området under kontrol - den tyske hær løb faktisk gennem en åben dør - indtil den kom i præcist det samme problem med at holde kontrol over skidtet.
  5. Den kolde krig, der medførte et kollaps af deres besættelser. Det har både kostet befolkning; men nok så meget areal.
  Vurderet ud fra en historisk kontekst så er Rusland en højst ustabil konstruktion. Det er ingenlunde sikkert, at Rusland består - vi har set det igen og igen - at skidtet falder sammen. Hvad udelukker, at det ikke sker igen? Hvorfor er denne situation så afgørende forskellig fra tidligere?
  Stalin kunne i det mindste postulere en ideologi, at den så var vrøvl, det burde ikke kunne genere nogen i dag; men dagens ideologi er en tilbagevenden til - ingen ideologi: Hvor er forskellen fra zar-styret? Et zar-styre, der beviste, at det ikke kunne holde sammen på skidtet - og reelt var ingen vel overrasket over at zar-styret brød sammen: De burde i hvert fald ikke have været det.
• Rusland har en meget énstrenget økonomi - den er så ikke helt så slem som f.eks. Venezuela, der i princippet bygger på energi alene. Der er så også andre råvarer; men da råstofudvinding er stærkt energiintensiv, så vil konkurrenceevnen med faldende energipriser blive det mindre - simpelt hen fordi de andre produktionsomkostninger bliver af større betydning i produktionen.
  F.eks. kobberudvinding kræver masser af strøm - masser. Det kan så svare sig andre steder, hvor der er overskudsstrøm, som kan ledes ind i processen, når den ikke skal bruges andre steder.
  Det interessante er, at man har hverken formået at opbygge en landbrugssektor, der virker. Ej, heller en industriel sektor, der kan holde blot nogenlunde trit med resten af verden. Det er en forudsætning for at kunne få et landbrug til at fungere, at forbrugerne har råd til at købe fødevarerne: Dvs. de må tjene pengene på eksport; men eksport af industrivarer kræver, man er konkurrence dygtig.
  Da Rusland sidst brød sammen var der nogle ting, som var gode nok - produktion af skibsskruer f.eks. (ubåde har/havde uforholdsmæssig store skruer) fra Baltiskaya Zavod. Men problemet var jo det, at de kun var konkurrencedygtige, hvis arbejdskraften var billig - og som sådan ikke havde råd til landbrugsvarer.
• Rusland har en befolkning på 140-145 mio. - og det eneste vi véd er, at den vil aftage med 1 mio. om året - uden udsigt til nogen vending i den sammenhæng.
  Der er russiske befolkninger plantet i "det nære udland", hvor man hensynsløst slog lokalbefolkningen ihjel eller deporterede den. Årsagen til, at der er russere i Ukraine overhovedet er, at Stalin myrdede og deportere befolkningen i det østlige Ukraine. Ukraine som sådan har aldrig hørt til Rusland.
  Den forestilling at disse russere i "det nære udland" skulle have et ønske om at komme under russisk styre er rimelig absurd, når man ser f.eks. at Estland har konsistent haft en 3 gange større økonomisk vækst end Rusland gennem de sidste 25 år. At folk virkelig skulle ønske, at det går dem dårligere er ikke logisk. Som Toomas Ilves sagde: "Russerne i Estland skal nok forblive loyale." De kender alternativet.
  Europa har også en tvivlsom demografi; men der er tale om indvandring og til dels direkte flugt til Europa. Hvem pokker vil flygte til Rusland?
• Rusland har en militær magt i kraft af atomvåben, som er så kostbare (og her taler jeg ikke bare om selve bomberne; men også om raketterne, ubåde mv. som er mere kostbare end selve bomben), at økonomien ikke kan producere dem på sigt.
  Resten er af en kvalitet, som kun med største vanskelighed møder standarden for en generation siden. Vi kan se at f.eks. de baltiske lande er et helt andet militært problem i dag end for 20 år siden - også uden et Nato-medlemskab - det er i absolutte størrelsesordner. Relativt er Rusland også så meget svagere, at der skal væsentligt mindre til at tage sine forholdsregler mod en eventuel russisk aggression.
  Som Garry Kasparov sagde: "Putin more powerfull than Stalin??? Are you kidding?
• Man har fra russisk side gjort sig afhængig af et distributionssystem, der er sårbart. Her refererer jeg ikke alene til gasledningerne gennem Ukraine; men også til gas-/olieledningerne gennem Østersøen og Sortehavet - og nu gentager man fejltagelsen opløftet til en ufattelig potens med eksporten til Kina (ikke at den bliver til noget videre).
  Hvordan kan man tro, at man kan transportere gas og olie gennem områder (om de så er russiske eller ej) uden at lokalbefolkningen begynder at overveje om man nu får sin fair andel af profitten?
  Har man virkelig glemt hvordan Saddam Hussein efter Golf I krigen sprængte de kuwaitiske olieanlæg i luften - lad så den afbrændte oliemængde være - værre var at anlæggene var ødelagt og som sådan kunne olien ikke bringes til markedet? Det blev gjort med endog særdeles enkle midler - enhver ingeniørbataljon kan uden større armbevægelser udarbejde en Ø-plan, der forbereder sådan en sprængning: De fleste danske broer har sprængbrønde, hvor det bare er at hælde sprængstoffet i med en lunte - en opgave, som var delegeret til den lokale bondemand, der var medlem af Hjemmeværnet. Sprængstof koster ikke noget, når selv en uvidende idiot til Breivik kan skaffe det i tonmængder.
  Det var så selve olieanlæggene I Kuwait, som til nød kunne bevogtes; men adskillige hundrede kilometer olieledning er en helt anden sag, som kræver en stat, der er i stand til at holde kontrollen over området.
  Der er kun én mulighed for at bevare den energitransport, nemlig at betale for et lokalt opsyn, så det ikke går galt. Det er så ren afpresning - javel; men det er kendsgerning. Den afpresning holder først op i det øjeblik, at den bliver så grov, at det kan svare sig at løse problemet ad anden vej - eventuelt ikke bruge den transportvej i det hele taget.
  Vi så hvordan Island op til Finanskrisen groft overvurderede sin egen plads i verden og reelt lobbede huslejen så langt op, at lejerne flyttede. Der var samme fænomen på Philippinerne, hvor USA også forlod Subic Bay, da det blev for kostbart at betale de lokale narrehoveder. Vi ser også i disse dage, at Philippinernes præsident forsikrer om, at Phillippinerne skam vil overholde sine internationale forpligtigelser. Som USA nok vil sige: "Tak! Det var også på tide!"
  Det er jo det karakteristiske ved kriminelle, de strammer skruen til den ikke kan holde mere - og folk arbejder sig uden om dem.

Der er jo intet i foregående opremsning, der er hverken nyt eller overraskende - det er (i sig selv) så meget desto mere overraskende, at ingen tilsyneladende i debatten overvejer de mulige logiske konklusioner. Man går hjernedødt ud fra, at Rusland vil altid bestå og være en magtfaktor - uden at kunne påpege årsager til, hvorfor det overhovedet skulle være en mulighed!

Jeg er så enig i, at den foreliggende opgave er at undgå en atomkrig, hvilket kan medføre, at en god portion hykleri og spytslikkeri er hensigtsmæssig.

Men derfra og så til at foregive, at den nærliggende mulighed, at Rusland - som så ofte før - ganske enkelt kollapser indefra, at den ikke eksisterer. Det er ligesom under Finanskrisen: Bankerne blev åh, så overraskede over at deres idioti imploderede. Jeg har hele tiden påpeget, at så stor naivitet kan ikke i fagkredse være så udbredt - hvorfor påstanden om, at "det kunne man ikke vide, det vidste ingen, alle var enige om" ikke er konsistent med lovgivning og faglig kompetence.
Enten var bankerne inkompetente og kan som sådan ikke have en rolle i fremtidens samfundsstruktur, eller de forsøger at tilrive sig en magt, der ikke tilkommer dem, hvorfor de heller ikke kan have en rolle fremover.

Rusland er et tilsvarende luftkastel, alle véd (eller burde vide), at Rusland er uholdbar som konstruktion. Det siges også ind imellem. Problemet er bare, at den konstatering er banal! Hvis det virkelig er sådan, hvilke overvejelser gør man sig så om en verden bagefter uden Rusland, der så åbenbart ikke (trods adskillige forsøg/muligheder de sidste 100+ år) kan komme med noget, der blot minder om en holdbar løsning.
Det må da være en del af almindelig rettidig omhu, at man har i det mindste en forestilling om, hvilke forholdsregler man må træffe og hvordan man skal indrette sig i egen interesse efter kollapset.

Problemet er, at Putin vil have ophævet sanktionerne.

Men det er sådan set lige meget, for russerne har ikke noget at købe for. Låne russerne penge? Det sker ikke. Banksanktionerne ophæves ikke.

Knebet har jo været - for russerne (dvs. Putin) at anbringe pengene i udenlandske banker for derefter at låne dem tilbage fra andre udenlandske banker (der låner fra de banker Putin har proppet pengene i).

Det er ren flextumpe-"tankegang": Nemlig at det er smart at låne af sig selv. Rusland har mistet sin debitor-magt. Altså: Banken hjælper en for at undgå tab.

er blevet fængslet for korruption.

Tja.... hvilken russer er ikke korrupt?

Men det kan jo ikke undre at noget knækker i den russiske økonomi, så må man finde et påskud til at skyde økonomiministeren.

Udviklingen de seneste måneder bringer Danmark nærmere det mål - eller rettere sluttilstand, som jeg har forudsagt gennem en årrække:

Nemlig at Danmark kommer til at dominere Nordatlanten og Østersøen militært, som i vikingetiden - men i øvrigt uden anden sammenligning.

Baggrunden er, at alle parter er interesseret - ganske enkelt fordi det er den billigste løsning.

• Storbritannien har altid betragtet Østersøen som et irritationsmoment - at Nelson tager den danske flåde var først og fremmest fordi de for alt i verden ikke ville have den i Napoleons hænder - her er der så en interessant parallel i 2. verdenskrig, hvor Storbritannien sænkede den franske flåde i Nordafrika. Her var baggrunden den klare, at der var en klar aftale mellem England og Frankrig, at man ikke gensidigt ville lade flåderne falde i tyske hænder.
  Det afspejles klar i Washington-traktaten med dens omhyggelige tildeling af kampskibstonnage - det sker i mellemkrigstiden, hvor man skal skabe en stabilitet og en balance: Dels mellem USA, England og Japan - dels mellem de Europæiske stormagter.
  Problemet for Churchill var så bare. at England efter Frankrigs nederlag ikke kunne stole på, at franskmændene ville sænke egen flåde. De forespørgsler, som England har ude bliver ikke besvaret utvetydeigt, hvorfor man må skride til handling.
  
  USA er som sådan ligeglad med Østersøen - nok så meget af nød. Farvandet er ganske enkelt for snævert til at en amerikansk flåde kan operere dér Anderledes stiller det sig med Nordatlanten, som frem for alt har en lang tilgrænsning til USA. Her kan USA aldrig være ligeglad - ikke nok med "Die Zweite Glückliche Zeit" i 2. verdenskrig, der tog USA med underpermissionerne til de grader i uorden - men også de russiske ubådsoperationer under den kolde krig. Cuba er så en del af det ligningssæt, fordi USA tolererer aldrig fjendtlige flådebaser i Caribien. Det kan man mene om, hvad man vil; men det er en kendsgerning.
  
  Rusland ved af erfaring, hvor kostbart og ineffektivt deres forsøg på at kontrollere Østersøen er - og altid har været: Den russiske flåde var aldrig en seriøs faktor, hverken under 1. eller 2. verdenskrig. Under den kolde krig havde Rusland de største problemer med at kontrollere de baltiske stater. Som sådan vil Rusland kunne leve med en dansk dominans - fordi det vil holde andre interessenter væk. Man skal ikke være blind for, at Rusland ikke vil tolerere en tysk kontrol af Østersøen - en kontrol, der med en håndevending kan forvandles til et kvælergreb.
  At der så nok ikke bliver så forfærdelig meget at kvæle er en anden sag, som Ruslands planlægning nok frygter; men nødvendigvis må forudsætte sig udenom.
• Farvandet nord for Island er afgjort for specialister. Det kan kontrolleres med hangarskibe - sådan da; men det er abnormt kostbart.
  
  Det er her jeg er spændt på hvordan Admiral Kuznetzov's formentlig sidste togt spiller af. Reelt tror jeg, at det er spørgsmålet om at Rusland ønsker at slippe af med den hvide elefant. Man har solgt andre store overfladeenheder til hhv. Indien og Kina - begge steder er entusiasmen for yderligere udflugter på brugtvognsmarkedet nok til at overse.
  Samtidig er det rimelig klart, at de to Mistral-klasser ikke tilgår den russiske flåde. Det stiller så spørgsmålet: Hvad vil Rusland egentlig med en flåde. Vi har allerede set, at man fra russisk hold på det nærmeste opgiver Königsberg som flådehavn - man bibeholder kun området, fordi det kan genere Nato mere; men spørgsmålet er, hvor længe man kan bære de omkostninger - problemet er, at ingen andre er specielt interesserede i at overtage området, der blev fyldt med en forarmet russisk befolkning.
  
  Men givet, at Rusland for praktiske formål opgiver sine ambitioner om en højsøflåde - hvilket forekommer sandsynligt, fordi forsvarsbudgettet trænger gevaldigt til en rationalisering. Sker det, så er Nordatlanten reduceret til et ubåds-scenarie, hvilket letter USA's omkostningsbyrde ganske betydeligt. Der vil helt enkelt ikke være nogen årsag til at have et hangarskib mere eller mindre permanent parkeret dér.
• Jeg ser også den mellem EU og Canada indgåede handelsaftale i denne sammenhæng. USA vil ikke indgå en handelsaftale med EU, fordi de frygter konkurrencen fra en undervurderet Euro - så det kommer ikke til at ske.
  Derimod taler end ikke Trump om at opsige Nafta-aftalen, hvor han ellers er i svære problemet med overblikket. Det er slet ikke Mexico, der er problemet dér; men Canada. EU og Canada har elegant bevæget sig udenom den amerikanske blokerende handelspolitik.
• Der skal en eller anden løsning - og snart - på udløbet af traktaten mellem Danmark og USA om salget af de Dansk-Vestindiske Øer i sin tid. Indrømmet: Jeg har kun set en mumlende henvisning til forholdet (godt gemt) i et DIIS papir for - uha - 20-30 år siden. Noget som ingen andre officielt bemærket.
  Ser man derimod på handlingsmønstret - specielt fra USA's side - så kan man slutte sig til, at der må være tilkøbt rettigheder på Island og Grønland i forbindelse med købet af de Dansk-Vestindiske Øer - alene prisen på 25 mio USD, for øer, man ikke ville eje nogle år før på trods af et tilbud på 1/3 af prisen. Hovedproblemet ville være om Danmark ville være i stand til at hævde sine rettigheder i Nordatlanten, hvilket ikke har været tilfældet indtil videre. Der må være en hjemfaldspligt, for ellers var aftalen aldrig gået igennem senatet.
• I denne forbindelse tror jeg ikke, at forbindelsen mellem Putin og Trump har så forfærdelig meget at sige.
  Jeg tror stadig, at årsagen til, at russerne var samarbejdsvillige omkring problemstillingen i Iran, var, at specielt de finansielle sanktioner er meget snærende for Rusland - Putin havde derfor ikke noget andet valg end at hjemkalde lånet til Iran. Det kunne rent praktisk ikke lade sig gøre, fordi Irans midler er indefrosne.
  USA har så formentlig været så opsat på, at få pillet kernevåbnene fra Iran, at man har lindet på låget.
  Det er så en beslutning, der har været velkommen både i Israel og Saudi Arabien - begge steder er der alvorlige bekymringer mht. præstestyrets svært forudsigelige adfærd - også en god ting, når det kommer til at få Saudi til at åbne for oliehanerne i det omfang, man skønner nødvendigt for at stramme slipset på russerne.
  Vi har set hvordan olieprisen dykkede markant omkring sidste årsskifte. Det var så ikke bare olieprisen; men også f.eks. guldprisen og det har knaget i den russiske valutareserve at få hevet guldprisen op igen - for at undgå, at denne reserve ikke skulle blive værdiløs, hvilket ingen egentlig er interesseret i - slet ikke Kina. Desuden har kobberprisen stabiliseret sig i en ligeud kørsel, som på sigt ikke er stabil.
  Disse bevægelser - eller manglen på samme - er konsistent med ovenfor fremførte formodninger.

Konklusionen er, at Danmark skal påtage sig et større ansvar i Nato - vi taler om udvidelser af forsvarsbudgettet, som svarer til dem - det bliver så Søværnet; men specielt Flyvevåbnet: Hæren vil få en ekspeditionskorps styrke og karakter.

Det skal der betales for; men det bliver en større gang politisk stanggymnastik at få de lokumsaftaler til at gå op i en højere enhed. En øvelse, der ikke bliver lettere af den dels lave begavelse (ikke bare i det danske politiske system - fænomenet er generelt), dels den manglende pålidelighed af forskellige politiske partier. Her har jeg så tillid til, at der vil blive fundet en acceptabel løsning - acceptabel for alle parter.

Vi ser også, hvordan de mere utilregnelige og upålidelige politikere med useriøse ambitioner bliver fjernet med mere eller mindre gennemskuelige begrundelser.
Vi ser hvordan den kommende vicepræsident Mike Pence hælder Trumps langfingrede narrehoveder ned ad brædderne - de får lov til at undskylde sig og påberåbe sig allerede indgåede forpligtigelser (som om de tog sådanne højtideligt?).
Samtidig begynder der at dukke en samarbejdsvillighed op blandt kongressens medlemmer - hvilket læner politikken i en mere traditionel demokratisk retning.

Vi ser tilsvarende i Europa, hvordan Dansk Folkepartis samling af skøre individer bliver fjernet - til dels slet ikke diskret. Det er længe siden, vi har hørt meget til de decideret upålidelige som SF/Enhedslisten; men her formoder jeg den beroligende indflydelse som politiet kan have på brushoveder - ganske enkelt ved at minde dem om, hvad man har på dem.
Tilsvarende i England med UKIP.
Mht. til Tyskland, der har langt det største problem med kompromitterede Putin-støtter, så mener jeg det vil være hensigtsmæssigt at holde de forhold under observation.
Hvad angår Rusland, så afventer jeg også stadigvæk et yderligere olieprisfald, der vil nødvendiggøre en afrustning af Rusland; men det er for Putin den absolut sidste udvej, fordi han har problemer nok med at holde Rusland sammen - og det kan med kort varsel udvikle sig til en meget grim borgerkrig.

Hvad angår Mistral-klasserne og Condor-flyene, så er det min fornemmelse, at man har opgivet den vej, som dels urealistisk, dels vil ingen af delene have den overvældende værdi i en militær sammenhæng - ingen af de enheder bliver i bedre stand efterhånden som tiden går. Jeg har så set, en mangel på film af Condor i de sidste måneder - der har de sidste par dage været en Antonov Airlines, der vendte hjem til reden.
Jeg tror heller ikke på slagkraftige våben i større omfang til Ukraine - ikke så længe, at man ikke har kunnet lægge sin klamme hånd på de fly.
Set fra Nato og EU hold haster det ikke.

Det må være derfor vi ser alle landsforræderne i Dansk Folkeparti lefle for Putin.

Det er rart at se regeringen leve op til sit ansvar:

Forud for dagens EU-møde har Danmark været pennefører på et notat, der netop presser på for snarlig visumfrihed til Ukraine. Papiret er også underskrevet af Storbritannien, Sverige, Finland, de tre baltiske lande samt Polen, Tjekkiet, Slovenien, Kroatien, Bulgarien, Rumænien og Malta.

Man skal lægge mærke at Ungarn ikke er med: Putin har lige været på besøg for at minde deres udgave af Tulletåben om, at Putin vil have noget for pengene. Der er nemlig et udestående statslån fra Rusland til Ungarn. Det er naturligvis ren bestikkelse - den måde, man gør det på i dag.

Læg også mærke til, at forsøget på at få ændret lovgivningen i Rumænien, så man bare kan blive ved med at bestikke - det forslag faldt igennem.

Ticonderoga-krydseren Hue City. Er dukket op på uanmeldt besøg i Klaipèda i Litauen. Lige op ad Königsberg. Selvfølgelig tager man sine forholdsregler, når nu bl.a. det nazistiske banksvin til Tulletåben lægger sig i selen for Dansk Folkepartis landforræderi og sabotage af EU's sanktioner.

Først så sendte USA F-22 Raptor op mod Bear. Den anden Bear blev mødt med en AWACS.

Hvor var Raptor'erne? Tja.... om de var der eller ej, det er jo ikke godt at vide. Men da det er et stealth-fly, så er det jo usynligt.
Man kan skyde kommunistsvinet ned - og de vil ikke vide, hvem der har gjort det.

USA kan bare blankt benægte på samme måde som russerne gør. At et 50 år gammelt russisk fly falder ned et sted i Stillehavet? Hvad har det med USA at gøre? Jeg mener: Russiske fly har det jo med at falde ned de besynderligste steder.