Olie prisen.

Tja.... den har tabt en USD i forhold til i går. Rørt 36 3/4 USD/brl.

Den kommer til at gå meget, meget langt ned. Meget, meget længe.

1. Rusland er på røven og har deperat brug for kontanter. Der er ingen, der vil låne dem en dårlig vittighed.
   
2. Lagrene er fulde - der bliver godt nok brugt noget hele tiden, men så længe man bruger tankskibe som flydende lagre, så er bunden i tanken ikke til at se. Det betyder så, at hvis nogen har lagerkapacitet, så køber de kun, hvis de får et meget godt tilbud.
   
3. Iran kan sælge olie nu på markedet. Men Saudi og Iran har - for nu at sige det mildt - ikke godt med hinanden, så Saudi vil holde overproduktionen i vejret. Ok. Kina og Japan har måske lyst til billig olie; men jeg tror også her kniber det med lagerkapaciteten.
   
4. At det skulle være dyrt at udvinde olie af skiffer? Nøh.. ikke når infrastrukturen er bygget og det med at bore et par huller sidelæns - skulle nok kunne lade sig gøre for en hæderlig pris - jeg mener - der er jo ikke så megen efterforskning, at det gør noget fremover.
   

Brent skal nok komme ned i 20 USD/brl. WTI formentlig 17 ½ USD/brl. (USA vil holde en konkurrencefordel på ca. 10% af olieprisen).

Renten kommer ikke til at gå op i meget, meget lang tid: Det er sgu svært at holde inflationen i gang, når alting bliver billigere.

Nææhh.... det, jeg kikker efter er om guldprisen skvatter ned. Der er de rygtevise forberedelser: Togvognene i tunnelsen i Polen, fundet af en legendarisk spansk galleon - pudsig timing.
Indtil videre holdes guldprisen lige under 1100 USD/oz. Sølv lige over 14 USD/oz. Med et traditionel prisforhold på 60:1, så er guld - alt, alt for dyrt. Det kan kun skyldes, at "nogen" (læs: Rusland) gør, hvad de kan for at spekulere guld op i pris. Helt lige som banksvin holder flextumperne oven vande.

Chefstrateg??? Hvorfor ikke overabe?
Han har nu ret her - for så vidt man overhovedet kan tale om, at nedturen i Kina er begyndt - vi har ikke set noget endnu. Det kan godt komme; men, hvor slemt det bliver - svært at sige. Kina har bare ikke tradition for at løse problemer i mindelighed.

Chefstrategen vurderer, at det er nærliggende, at regeringen i 2016 vil søge at stimulere økonomien via en lavere valutakurs:

- Det kan atter stimulere investorernes frygt for, at noget for alvor er ved at gå galt i den kinesiske black box. Uanset hvilken værktøjskasse regeringen råder over, kan den ikke ændre det faktum, at Kina i de kommende år vil lide under en opbremsning efter en voldsom ekspansiv kreditcykel, og det vil kunne påvirke de internationale aktiemarkeder, siger PFA's chefstrateg.

Det kan nu ikke rigtigt lade sig gøre, for så vil fødevarepriserne gå gennem loftet i Kina. Det sammen med arbejdsløshed bliver en ubehagelig blanding.

En ufattelig énstrenget økonomi.

Det spændende bliver i hvilket omfang miljøtumperne og kommunisterne får lov til yderligere at ødelægge landet. Problemstillingen er ikke ny - Venezuela har en tradition for borgerkrig og blodsudgydelser.

ISIS mister omsætning og volumen. Men ærlig talt en omsætning til 2 mio. USD/md. Men om det så er inklusiv grillbaren - aner det ikke.

Hvad Helvede mener de?


Selvfølgelig bliver brændstofbesparende motorer mm. ikke lige pludselig "afopfundet".

De lave priser forventes imidlertid ikke i sig selv at udløse et stigende forbrug i 2016. Når den globale efterspørgsel stiger, skyldes det ikke mindst væksten i den globale middelklasse og dermed et voksende antal privatbiler.

Det ved jeg nu ikke, for den middelklasse kommer til at få det svært fremover - specielt i Kina og Indien, for fødevarepriserne kommer til at stige og der kommer en omfordeling af velstanden til fordel for landbruget.

Mere betydningsfuldt er nu nok også, at hovedløse infrastrukturopgaver - i f.eks. Kina - skal ikke laves mere og trafikken mellem to byer, der er ubeboede er nok til at overse - helt bortset fra spørgsmålet om, hvad de skal lave, dem, der ikke bor der???

http://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article8316254.ece

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article8316254.ece

Mvh
Cirb

Det er jeg så rimelig enig i. Spørgsmålet er om det holder dér - likviditetsmanglen vil tvinge nogen til at sælge - koste hvad det vil.

I 2020

Hmmm..... Mon ikke mit gæt på ikke over 20 USD/brl. de næste 20 år er lige så kvalificeret et gæt?

Op, op, op.

Når det nu er sådan, at man kan lave dem kunstigt, så er det alene et spørgsmål om tid, før applikationskravet rykker diamanter ud af det spekulative.


Der skal nok være nogen, der finder på noget at bruge den dims til.

Naaaj... hvor troværdigt.

Vi får se, jeg tvivler. Tror mere på faldende oliepriser.

50 USD/brl.

Markedprisen er konsekvent under 40 USD/brl. i øjeblikket. Og om det er WTI eller Brent er i øjeblikket ligegyldigt.

Den pris vil sandsynligvis falde yderligere, for Rusland har ikke noget alternativ til at sælge - koste hvad det vil.
Jeg tror ikke på, at andres produktion vil aftage. Saudi har et budgetproblem, som kan afhjælpes med mængdeforøgelse - indtil Rusland er klemt ud.

Det foregående budgettal (som jeg husker det) var 70 USD/brl.

Problemet med valutareserven er ikke så meget, at den fra 500 mia. USD er faldet til 350 mia. USD. Nej det er, at gulds andel af reserven er stigende.

Fra ca. 1000 tons for to år siden til 1350 tons ult. 3.kvartal 2015. Med en pris p.t. på 35 mio, USD/ton., så svarer det til at guldindholdet i nævnte valutareserve er vokset fra 42 mia. USD (for to år siden var prisen nemlig 42 mio. USD/ton) til små 50 mia. USD i dag.

I overslagstal er guldandelen i valutareserven altså vokset fra 8½% til 14%. Det er Ruslands måde at trykke penge på: De udvinder nemlig selv lige så meget guld som USA - og ca. det halve af Kina.
Pointen er imidlertid, at den reserve kan forsvinde på en eftermiddag. Der er problemer nok med at holde prisen på lige under 1100 USD/oz. Men her skal man bemærke, at USD står højt.
Falder USD, så vil guldprisen i EUR falde. En "flugt ind i guld" er lidet sandsynlig, for den er allerede sket. Sættes renten op i USA - og det gøres den langsomt og forsigtigt, så vil der komme en flugt ud af guld og ind i USD. Det er formentlig det, der sker i øjeblikket.

Hvorom alting er: Rusland anbringer i stigende grad numsen i klaskehøjde til et guldkollaps. Vi er der ikke endnu; men hvordan et års tid til med sanktioner og et dræn i valutareserven, der ikke bliver på 75 mia. USD/år - kontrasanktionerne (også mod Tyrkiet) er nok så meget en indikation af, at Rusland ikke har råd til importen. Det vil betyde et nedsat træk på valutareserven; men stadig vil 50 mia. USD/år være en alvorlig nedgang på en stadig mere slank reserve.
Rusland kan ikke sælge ud af guld, for i de mængder, så vil det være at skyde sig selv i foden. Ikke nok med det; men der er betydelige centralbankreserver i både USA og Europa til at skubbe til læsset. (16.000 tons eller p.t. ca. 500-600 mia. USD. - eller mere end hvad den russiske reserve var for to år siden.

Tallene er ikke præcise; men de giver problemstillingen.

http://politiken.dk/udland/ECE2993938/saudi-arabien-vil-haeve-benzinpriser-med-40-procent/?trackid=Jp%20lister%20seneste

600 milliarder i underskud pr år. Godt 21 000 dKr pr borger.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://politiken.dk/udland/ECE2993938/saudi-arabien-vil-haeve-benzinpriser-med-40-procent/?trackid=Jp%20lister%20seneste

600 milliarder i underskud pr år. Godt 21 000 dKr pr borger.

Mvh
Cirb

Det skal nok passe, det er ca. 1/3 af det danske BNP - i underskud! Der bliver nok også tale om drastiske sparetiltag - så som at tømme askebægeret fremfor at skifte Rolls-Royce'n.

Selvfølgelig sætter de ikke produktionen ned.

Men det betyder da ikke at olieprisen stiger.

Det betyder jo at brønde bliver sat billigt til salg. Problemet med konkurser er ikke driftsomkostningerne; men investeringerne foretaget, der ikke skulle have være foretaget.

Ja selvfølgelig vil de det.

USA og skiferolie er måske for dyre; men det har USA da så sandelig ikke tænkt sig at betale. Den olie har det jo godt i jorden, hvor den er. Vi har hidtil talt om en daglig overproduktion på 2 mio tønder, det ser nu ud til at blive 2½.
Der skal godt nok lukke mange skiferbrønde for at kompensere for Irans produktion - deres gas er urørt.

Nu er Saudi og Iran ikke de bedste venner, så en aftale om at produktionsbegrænse - den ligger ikke lige for.

Prisen på det internationale oliemarked viser ikke de virkelige handelspriser. Der sker leverance af olie på langtidskontrakter som typisk bliver indgået mellem producentlandets regering og et vestlig energiselskab. Der aftales naturligvis formelt en pris mellem parterne men der vil typisk også være andre underaftaler om levering af bistand, militær, infrastruktur, etc.

Priserne på futires og spotmarkedet angiver derfor ikke den reelle pris som aftageren skal betale. Men selvfølgelig vil udviklingen i priserne på verdensmarkedet have betydning når aftaler om leverancer skal fornyes. Man skal derfor ikke regne med at man udfra spotmarkedsprisen kan beregne provenutabet for lande som Saudi Arabien, Venezuela eller Nigeria. Producentlandene påvirkes  ikke direkte. Der vil være en tidsforskydning før effekten af de faldende verdensmarkedspriser slår igennem.

Når man ser prisudviklingen for olie på en graf så er det ikke helt det samme som når landmænd skal sælge afgrøder til faldende priser. Risikoen for de vestlige økonomier er at store summer der har været investeret i finansielle aktiver trækkes til producentlandene.



Lige p.t. er WTI-olien på vej ned mod støtte i $ 32 området, hvorfra der sikkert vil komme en reaktion op men hvis prisen ikke går gennem $ 47 (dvs 50 % retracement mod $ 62) så skal vi længere ned. Den næste støtte findes i $ 18 området. Og $ 10 må være en absolut bund for hvor langt olieprisen kan komme ned. Men man skal naturligvis aldrig sige aldrig.

Matthew skrev:Prisen på det internationale oliemarked viser ikke de virkelige handelspriser. Der sker leverance af olie på langtidskontrakter som typisk bliver indgået mellem producentlandets regering og et vestlig energiselskab. Der aftales naturligvis formelt en pris mellem parterne men der vil typisk også være andre underaftaler om levering af bistand, militær, infrastruktur, etc.

Priserne på futires og spotmarkedet angiver derfor ikke den reelle pris som aftageren skal betale. Men selvfølgelig vil udviklingen i priserne på verdensmarkedet have betydning når aftaler om leverancer skal fornyes. Man skal derfor ikke regne med at man udfra spotmarkedsprisen kan beregne provenutabet for lande som Saudi Arabien, Venezuela eller Nigeria. Producentlandene påvirkes  ikke direkte. Der vil være en tidsforskydning før effekten af de faldende verdensmarkedspriser slår igennem.

Når man ser prisudviklingen for olie på en graf så er det ikke helt det samme som når landmænd skal sælge afgrøder til faldende priser. Risikoen for de vestlige økonomier er at store summer der har været investeret i finansielle aktiver trækkes til producentlandene.



Lige p.t. er WTI-olien på vej ned mod støtte i $ 32 området, hvorfra der sikkert vil komme en reaktion op men hvis prisen ikke går gennem $ 47 (dvs 50 % retracement mod $ 62) så skal vi længere ned. Den næste støtte findes i $ 18 området. Og $ 10 må være en absolut bund for hvor langt olieprisen kan komme ned. Men man skal naturligvis aldrig sige aldrig.

Jeg tvivler. Jeg tror dei er noget helt andet, der driver dette.

Saudi har jo skibe liggende i den mexicanske bugt, fordi olien skal blandes til raffinaderiet - og den pris er lavere,

37½ USD/brl.

Den er i 35½ pt.

Der er nogen, der er nødt til at sælge! Det er nok årsagen til, at man har indskrænket kreditten til russiske banker til én uge. De er nødt til at sælge for at betale kreditterne - og det kan kun gøres med prisen. Saudi kan godt få kredit; men russerne er klemt.

Om ikke andet så for at holde guldprisen på 1075 USD/oz.
Det er sgu svært, når USD hele tiden vil op i 7 DKK/USD.

Selvfølgelig vil den det.

USD - javel, nok afregnes i USD; men den kunne jo finde på at falde i det omfang kapital bevæger sig tilbage - det er jo den svære øvelse, der foregår i øjeblikket: I Australien, Canada og andre råvareproducenter. Det er jo ikke alle, der ikke kan leve - og tjene penge - med lavere råvarepriser.
USD kan jo hurtigt falde - i øjeblikket ligger den ret så højt.

Det store dyr i åbenbaringen er Kina. Kina vil lukke sig af mod omverdenen, fordi den lokale produktion af energi ikke kan konkurrere - som jeg for (efterhånden) år tilbage påpegede, så er deres kulminer meget lidt effektive.

Producenterne er jo så meget i krig med hinanden, at de skyder på hinanden. Hovedmodsætningen er bitterheden mellem Iran og Saudi, der kører efter devisen, at intet er så skønt som andres ulykke.
Det roder så ind med russerne, der er desperate for at skaffe kontanter.
Det kan da godt være, at Saudi åbent medgiver, at de vil presse de producenter med højere omkostninger ud af markedet; men der tror jeg, at de overvurderer de omkostninger, konkurrenterne har:

Flydende naturgas fra USA.

En af de store fejlvurderinger af skifferolien mm. er, at gassen i USA faktisk har en negativ pris - det er et spilprodukt i forbunden produktion (lammekød og lammeskin er tilsvarende forbunden produktion). I det øjeblik, der kan opnås bare et lille dækningsbidrag fra naturgassen, så vil den blive produceret og eksporteret. Da producenterne ser på de samlede indtægter og omkostninger så vil bare et lille bidrag fra naturgassen gøre, at olieproduktionen kan leve med lavere priser. Det er så ikke alene et omkostningsspørgsmål, fordi naturgas går ind og konkurrerer med olie: Der er tale om forbrugssubstitution og ikke komplementaritet i forbruget (f.eks. shagtobak og piber).
Ydermere, så er der det ved det at kapital er gratis i øjeblikket, hvorfor der ikke skal ret meget til for at investeringerne i særomkostningerne kan svare sig.

Iran: Spørgsmålet er, hvor længe præstestyret kan holde til ikke at producere. Der skal så nogle investeringer til, som ikke bør overvurderes, fordi man kan koble sig på det tyrkiske net - ikke gratis; men igen en investering, der skulle være til at tale med. Vi skal heller ikke være blinde for, at prisfaldet ikke er så slemt for Iran, fordi de har været ramt af sanktioner, hvorfor de nok har måtte bære hovedparten af omkostningerne i forbindelse med smugleri.

20-25 USD/brl eller 10

Det afhænger af om der går panik, når man ikke kan komme af med overproduktionen.

Bare rolig Putler - det bliver værre!

Jeg forstår så, ikke at det kan overraske: Jeg har for længe siden forklaret, hvordan verden hænger sammen.

Det kan så godt være at "finansgenierne" ikke læser økonomidebatten. Hvordan kan de regnes for kompetente, når de ikke gør det????

15 USD/brl.

Galt er det gået - og værre bliver det.

Den canadiske olie har konsistens som tandpasta - og ingen olieledning.

Det bliver meget værre: Kina bliver nødt til at devaluere.

Det gør så ikke så meget, fordi energipriserne falder jo også; men problemet ligger i, at fødevarepriserne stiger.

Tja... det var jo det, der var ideen med det.

Det USA vil er atomafvæbne Rusland - og her giver de sig aldrig: Læg mærke til hvor langt Cuba blev kørt ned! Det tog 50 år.

Jeg bragte et interview fra Davos 2016, hvor Lagarde løftede lidt af sløret.

Verdensbanken jekker ned oljeprisen for hele 2016 fra 51 dollar til 37 dollar fatet.

Lad os prøve at stille spørgsmålet lidt på hovedet: Hvordan er man nået til tallet 37 USD/brl? Det er selvfølgelig ude i hypoteserne; men hvad vil virkelig interessere IMF at vide, så de ikke bliver taget på sengen?
Lagarde har jo vist, at hun udmærket ved, hvad hun foretager sig. F.eks. Grækenland kom - som sådan - ikke som en overraskelse. På igen måde - hun havde også forudset det politiske kvidder, som er så lidt konstruktivt; men tager en del tid.
Hun har også - fra Grækenland - erfaring med hvad, der sker, når russerne (specifikt Putin) er rodet ind i noget.
Kineserne laver ikke ballade - det er ikke i deres interesse på nogen måde. De har alvorlige problemer, som de ikke kan tåle bliver yderligere kompliceret af "støj" som en mellemstor borgerkrig. At Venezuela - som sædvanlig - går i borgerkrig, det er hverken overraskende eller væsentligt fra IMF's perspektiv.

Der er vel kun en aktør, der er så afhængig af olien, at de kan finde på at lave noget "underligt" og det er Rusland: Ikke fordi Putin er snu; men fordi han faktisk ikke aner, hvad han skal stille op.

I oktober mente Verdensbanken at prisen på råolje i år kommer til å bli på i gjennomsnitt 51 dollar fatet (159 liter).

Nå er prisanslaget nedjustert til 37 dollar.

Se en pris på 51 USD/brl.er formentlig det beløb, der vil tillade Rusland at bibeholde sin valutareserve på et trykket; men nogenlunde niveau. Jeg hørte et sted, at det var beregnet, at Ruslands valutareserve vil være tømt inden udgangen af 2016 ved en oliepris på 40 USD/brl.

Vi ved også, at Nato planlægger med et russisk sammenbrud inden udgangen af 2016, som "worst case". Man har dannet Joint Expeditionary Force på op til 30.000 mand. Det er helt klart et slutmål - inden da vil man kunne komme med en betydelig styrke inden da. (Sådan er militærfolk altid: De regner i planlægningsstørrelser, som er til tider meget større end de faktiske tal målt i fysiske personer - plantal indeholder også tabsestimater). De styrker vil ikke fungere optimalt; men det sker heller aldrig i praksis; men de skulle være tilstrækkelige til at undgå en katastrofe.
Sagt på anden måde: Nato er ikke sikker på, at Rusland ikke skrider sammen i år, hvorfor man må planlægge for den eventualitet.

Det andet er: Det er givet, at USA ikke vil tillade Rusland at bygge en militær styrke, der igen kan true. Det er et spørgsmål om timing af nogle variable: Nemlig demografien vil med tiden løse Rusland som problem, der vil om fem år ikke være soldater nok i Rusland til at bemande de nuværende våben og enheder. På den anden side er den teknologiske udvikling i slagkraft pr. mand ikke stort nok til at kunne opveje den stadig ringere demografi.
At Putin kan tales til fornuft må på indeværende tidspunkt anses for udelukket. Lavrov har længe været uden for indflydelse og indsigt i "planerne".

IMF må planlægge ud fra, at sanktionerne kan løftes ultimo juli og blødningen af valuta fra Rusland kan standses - om ikke andet så ved ydelse af kreditter. En pris 37 USD/brl. skal nok passe med 4 måneder af 2016 på 40 USD/brl. og 8 på 30 USD/brl. Noget i den retning. Det er adgangen til kredit, som vil optage IMF.

Der hvor vurderingerne samstemmer er, at omkring midten af 2016 vil der ske noget. Ruslands langfristede overlevelsesevne er ikke i tvivl, man er sikker på, at det bliver ikke til noget. Spørgsmålet er, hvordan kollapset sker.
Det finansielle vil man kunne klare (dvs. Putin bliver skudt og der er forvirring i Rusland, det er rutine i IMF, sådan noget sker hele tiden). Det militære vil formentlig være nok til at forhindre et pludseligt sammenbrud i at få for store afledte konsekvenser. Ud fra den betragtning er det lidt ligegyldigt om Putin sidder en måned mere eller mindre. Det er alene et spørgsmål om styrkeforholdet imellem to opbyggende styrker til alle tider. Her er regnestykket klart: Rusland taber tempo hver måned og den relative position bliver hele tiden ringere for russerne. Militært drejer det sig om at vinde tid så problemet reducerer sig selv.

Igen drejer spørgsmålet sig om, hvad der sker, når Rusland løber tør for penge - udflydningen kan standses; men tilførslen af valuta afhænger af olieprisen. Rusland kan nok leve med en oliepris på 20 USD/brl. (hvis man kan kalde det liv?); men det vil forudsætte at både konventionelle og atomare styrker afskaffes for offensive formål. Som det ser ud, så er man ikke indstillet på at de konventionelle styrker skal overleve (30 USD/brl.); men følgende trangfølgen, så er de atomare heller ikke mulige at tolerere.

Der vil formentlig komme et salg af guld, der vil afstedkomme et prissammenbrud - ikke bare på 20%; men mere. Det klarer Vesten såmænd nok, for guldreserverne er tal på papir. Kina og Østen derimod har mindst lige så store kapitaler bundet i markedet som centralbankerne har guldreserver.
Det vil ikke kunne begrænses så meget Østens finanssystemer er bundet op på sikkerhed i guld.
Derfor må det være en overvejelse for IMF, hvordan man undgår en guldpanik, som ikke alene vil omfatte markedet og centralbankerne; men også den private opsparing, der er bundet i smykker og luskede guldbarer - som igen er større end resten til sammen.

Det kan da godt være, at de vil det.

Men det er nu nok ikke sandsynligt.

Rusland har tidligere afvist at skrue ned for oliepumperne, men nu har situationen ændret sig, siger Alexander Novak. Rusland er hårdt ramt af prisnedturen på olie, eftersom eksport af olie er rygraden i landets økonomi.

Nu er omsætning jo pris gange mængde, så hvis Rusland skruer ned så prisen ikke presses, så vil mængden gå tilbage.

I mellemtiden kan kunderne så læne sig tilbage - de er jo forsynet efter, hvad man hører.

At Iran og Saudi bare uden videre vil gøre som Rusland siger - ikke særlig sandsynligt.

Det er dog besynderligt, at den Russiske Olieminister kan få sig selv til at sige noget sludder, som man ville grine af - selv i Dansk Folkeparti. Det er rent den små spruthysteriske Johanne.

Hvad olieprisen er, det kan man jo være ligeglad med, hvis man ikke skal købe.

elementer

Baggrunden for Lagarde's betragtninger.

Det er ikke noget, der går over.
Deres prognosemodeller er elendige, som de også selv erkender. Betragtningen bygger igen på den antagelse, at prisvariationerne har en underliggende fordeling som har en varians, hvilket er konklusionen: Det har den ikke!

Hvad driver prisen på markedet?

• Udbud:
  I 1986, da der var et tilsvarende sammenbrud var det, fordi OPEC havde skåret produktionen ned; men gav los igen.
  Her kan man så bemærke sig, at Sovjet klaskede sammen.
  
• Efterspørgsel: I 2008 var det et sammenbrud af efterspørgslen, som følge af den finansielle krise.¨
  Her kan så bemærkes, at varigheden af det kollaps var kortvarig - formentlig fordi man lykkedes med at ignorere bankernes fallit. Man gjorde jo alt for at stimulere økonomierne, så finanssektorens håb om, at andre ville klare ærterne for dem kunne holdes i live.
  
• Begge: Det er det, der er sket i 2014.
  

Hidtil har vi ikke set nogen vækst fra de lavere oliepriser. Det forstår sig!
Det skyldes formentlig, at dem, der bruger mest olie er dem med højest indkomst, de er jo også de højest forgældede, så det forsvinder i banken.
Der er et timelag.

Nu er Danmark både producent og forbruger af olie, så overordnet set skulle vi være ligeglade.
Imidlertid bliver der ikke oliepenge at bruge på kommunister og andre parasitter.
Skattelettelser skal naturligvis ske på forbruget - ikke indkomsten - altså ingenting til flextumper.

Udbuddet voksede voldsomt, mens forbruget forblev på historisk vækst. Produktionen øgedes især i USA; men også i Canada og Brasilien.

På kort til mellemlangt sigt vil det være udbuddet, der driver prisen ned - efterspørgslen. Der er en substitution og en indkomst effekt i forbruget.