Rusland: Det militære modtræk forår 2015

Men dagens Putin er tvunget til at satse og bluffe. Han tabte alt, da han i 2014 besluttede sig for det ukrainske eventyr. Økonomien stagnerer, rublen er kollapset, der er ingen investeringer, stabiliseringsfondene er ved at løbe tør, der er kapitalflugt og brain-drain – alt dette er uden fortilfælde. Og midt i alt det er den imperialistiske drøm om Novorossija (»Nyrusland«, altså Krim-halvøen og Donbass i det sydøstlige Ukraine), den drøm, som satte det hele i gang, er lige så stille gået i glemmebogen.

klogeaage 35 skrev:Men dagens Putin er tvunget til at satse og bluffe. Han tabte alt, da han i 2014 besluttede sig for det ukrainske eventyr. Økonomien stagnerer, rublen er kollapset, der er ingen investeringer, stabiliseringsfondene er ved at løbe tør, der er kapitalflugt og brain-drain – alt dette er uden fortilfælde. Og midt i alt det er den imperialistiske drøm om Novorossija (»Nyrusland«, altså Krim-halvøen og Donbass i det sydøstlige Ukraine), den drøm, som satte det hele i gang, er lige så stille gået i glemmebogen.

Det kan Du godt have ret i Klogeaage.

Problemet er, at det er et system, der ikke kan renoveres.

Som nogle af de faste læsere ved:

Jeg har gennem nogen tid kikket efter noget i den retning.

Jeg mindes her Peter Zeihan's langtidsprognose for Nato. Der var tre lande som ville blive forsvaret af USA uanset hvad - dels af økonomiske årsager, men hovedsagelig af strategiske:

"The Dutch, the Danes, the Brits." Noget taktløst glemte han nordmændene (men det skyldes nok, at de ikke kan nævnes med én stavelse).

Samarbejdet hedder Joint Expeditionary Force (JEF) og foruden Danmark tæller koalitionen landene Storbritannien, Norge, Nederlandene, Estland, Letland og Litauen.

Ser man operativt på det, så er det klart danske forsvarsinteresser, der giver det noget rygrad. Vi mangler lige canadierne for at dække hele Polarhavet. Østersøen er overordentlig godt repræsenteret med de tre baltiske lande.
Og alle er faktisk skide ligeglade med den russiske olie og gas........

Man kan også lægge mærke til, at disse lande i det væsentlige bruger europæisk materiel. Det kunne være et fingerpeg i retning af en dansk anskaffelse af Taifun. (Det ville ikke overraske mig det fjerneste, hvis man rent faktisk var tyvstartet på uddannelsen - både af piloter og teknikere, så man rammer jorden løbende.)

Disse flyvninger i afvisningsberedskab har - om ikke andet - givet mulighed for at koordinere og aftale procedurer på det lavpraktiske plan. Der er mange hjul, der ikke skal genopfindes.

Udover Taifun er der andre materielle anskaffelser, som nok er interessante:

• Dels har vi ikke hørt noget til de Condor gennem længere tid - og det vil passe i et britisk behov med en eskadrille af dem - vi får måske se.
  
• Dels hænger artilleri anskaffelsen. (Her kunne der evt. komme et interessant britisk/polsk tilbud????)
  
• Dels - som nævnt - Taifun. (Hvad amerikanerne gør, når de finder ud af, hvad de vil, det er sådan lidt usikkert. I mellemtiden har Norge planlagt indkøb af 52 F-35 hvilket skulle give 3 eskadriller med reservefly.)
  
• Dels - hvad der skal ske med antikviteterne i Scimitar-serien er uklart - de udskiftes i hvert fald i britisk tjeneste efter hvad Wikipedia's rygtebørs vil vide.
  
• Endelig kunne der blive tale om norsk anvendelse af Challenger.
  

Denne aftale åbner nogle interessante perspektiver på materiel siden.

Det åbner også for, at man ikke behøver at tage så forbandet meget hensyn til hvad Tyskland og Frankrig vil i Nordafrika, som reelt er en række sammenbrudte stater - og et helt andet scenarie end Østersøen (for ikke at tale om Nordatlanten). Her kan vi jo heller ikke vente på, at de får snøvlet sig færdige.

Forberedelserne til samarbejdet startede tilbage i 2014 på et topmøde i Wales.

Det er således det, der skal krone Anders Fogh's tid. Ingen tvivl om, at man fra amerikansk side er utålmodige - og ikke kan vente på det midteuropæiske scenarie.

Thomas skrev:Som nogle af de faste læsere ved:

Jeg har gennem nogen tid kikket efter noget i den retning.

.......

Det mest bemærkelsesværdige ved den aftale og underskrift er hvor vag den er. Normalt ville man forvente en mere udførlig beskrivelse af enheden, hvad den er bevæbnet med osv. Det har konfrontationen som Putin har påtvunget Tyrkiet medført.
Der er et plankompleks bagved der skal nærmere udarbejdes.

Det må skyldes, at man har transportkapaciteten på plads. Man har materiellet i grove træk.

Den politiske pointe har en klar adresse til Tyskland!
Hvis Tyskland tror, at England vil sælge sin sjæl til dem, så tager de fejl. Tyskland vil ikke være i en position til at blokere England i sine muligheder for at hævde sine interesser - bare fordi Tyskland nu har lavet en lokumsaftale med russerne. Ikke på vilkår.

England er om nogen interesseret i Nordatlanten - og England vil ikke finde sig i igen at blive lukket ude fra Østersøen. (Husk Max Horton!!!)
Det skal ikke være sådan at Tyskland kan rotte sig sammen med enten Rusland eller Frankrig - på Englands regning! Tyskland kommer til at betale for Englands militære støtte!

At det så bliver en udrykningsstyrke, der kan slå virkelig hårdt. Det med et par ambulancer - det finder vi nok ud af.

evt. størrelse.

Under forudsætning af at infrastrukturen i de baltiske lande er på plads (og så meget behøves heller ikke), så taler vi 2-3 brigader med 30.000 mand.
Det er så lidt efter, hvad der er på skibe og flyvepladser.

Det skulle være rigelig til at holde, hvad Putin nu kan skrabe sammen - i det hele taget.

Vi mangler så lidt af en opdatering på infrastrukturen i Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Sagen er jo den: Hvis Putin koncentrerer en styrke for at lave endnu en provokation, så kan en styrke hurtigt - endog meget hurtigt - samles et helt andet sted kampklare.
hmmm.... f.eks. i Skt. Petersborg.

Thomas skrev:evt. størrelse.

Under forudsætning af at infrastrukturen i de baltiske lande er på plads (og så meget behøves heller ikke), så taler vi 2-3 brigader med 30.000 mand.
Det er så lidt efter, hvad der er på skibe og flyvepladser.

Det skulle være rigelig til at holde, hvad Putin nu kan skrabe sammen - i det hele taget.

Vi mangler så lidt af en opdatering på infrastrukturen i Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Sagen er jo den: Hvis Putin koncentrerer en styrke for at lave endnu en provokation, så kan en styrke hurtigt - endog meget hurtigt - samles et helt andet sted kampklare.
hmmm.... f.eks. i Skt. Petersborg.

2018

Inden da vil delelementer være operative.

Det, der antagelig er den begrænsende faktor er løftekapaciteten og organisationen om at holde dem forsynede. Dels er der en ombygning med nye motorer til Condor og nogenlunde tidssvarende elektronik og navigations systemer.

Tidsrummet på 2-5 dage giver os et vink. For at gå et organisatorisk trin op (f.eks. fra bataljon til brigade) skal styrken forøges med 4-5 gange (der kommer nødvendigvis nogle elementer udover de rene kamptropper).
Går vi ud fra 30.000 mand - så taler vi om, i ét løft skal der 5-6.000 mand. Dvs. noget, der minder om en brigade. Dvs. 100 køretøjer med det løse. regner vi med en gennemsnitsvægt på 20 tons. Så er det 2.000 tons.

Siger vi en Condor tager 150 tons, så tager en eskadrille på seks (det ligger deromkring for en svær transporteskadrille - uanset hvem man er) 1000 tons.

Dermed kan vi fra en overslagsberegning godt gå ud fra, at der er tale om de 12-13 fly, som jeg hele tiden har fablet om.

Det passer også med, at Storbritannien skal have den ene eskadrille og sørge for indflyvning, certificering og grundlæggende uddannelse af piloter og teknikere - og det kommer tyskerne til at forære briterne. Den anden kommer nok i Danmark - det passer også med, at "mænderne" kommer fra Holland, Norge og Danmark (Hollænderne er altså gode at have med! De har jo også i gamle dage stillet med en brigade marineinfanteri).
Norge har fuldt op at gøre med AWACS og Holland har næppe organisationen til at huse en eskadrille af den slags.

Hmmmm..... indtil videre ikke noget, der modsiger mit tankespin.

Hvis vi ser på det amerikanske Flyvevåbens holdning, så er en større rolle til Danmark et spørgsmål om kapacitet og ikke kvalitet.
Sagen er jo, at Europa er ikke et interesseområde for den amerikanske flåde: De kan ikke gå op ad floder eller ind i Østersøen - Middelhavet er blevet tiltagende marginalt (dels i form af opgaver, dels i form af kapacitet: Der er ikke fjender af en størrelse som kan retfærdiggøre den Sjette Flåde opretholder et hangarskib. Desuden er flåde ikke specielt anvendelig i ørkenterræn)

USArmy har et problem i det østlige Europa: Hvordan i djævlen kommer man derind med tungt udstyr - og den amerikanske hær har meget tungt udstyr. USArmy er ikke i stand til at reagere med den fornødne hast.

USA har én langsigtet målsætning mht. Rusland: Total atomar afvæbning.
Storbritannien har den målsætning, at man ikke er interesseret i for tæt en forbrødring mellem Tyskland og Rusland.
Den Britiske Flåde kan ikke operere i Østersøen heller. Den kunne operere med nød og næppe under 1. Verdenskrig, hvor farvandet kunne beherskes af et par håndfulde ubåde - indtil Rusland faldt fra hinanden i revolution (de har den vane). Det var ikke en hvem-som-helst: Det Max Horton, der under 2. verdenskrig blev CinC Western Approaches - den helt kritiske kommando i slaget om Atlanten.
Det kræver specielle forudsætninger at kontrollere og dominere Østersøen, som kun Danmark har.

Pointen er, at af de lande der ikke er følsomme overfor russisk afpresning på energi: Danmark, Norge, Storbritannien og Holland, der alle har egen energiforsyning - måske ikke så billig som den russiske; men i et omfang, at de baltiske landes - ret beset - beskedne energibehov kan dækkes uden at spørge Rusland, så disse små lande ikke kan anvendes til afpresning af EU. Polen er sådan set nogenlunde ligeglad, for i sidste ende har de kul (det kan ikke svare sig at udvinde det; men i nød og betryg, så.....).
Kontrollen af Østersøen er absolut essentiel, fordi gasledningen går i Østersøen og den kan sprænges af hvem som helst, hvilket gør at Tyskland ikke kan opnå en større forsyningssikkerhed ved at give efter for Rusland på bekostning af de baltiske lande: Det vil være en overvejelse som skal gøres, dels i lyset af reaktionerne på Ruslands overgreb på Ukraine, dels den perverse forbindelse mellem Putin, Schröder og Gazprom.

Vi må være realistiske: Tyskland/Frankrig vil være de store gaskunder til russisk gas - af den simple grund, at den skal nok blive endog meget billig. Vi vil ikke se en subsidiering af tysk industri gennem en overpris på energi, som alle i Europa skal betale - bare for at tysk industri skal få nogle fede ordrer med masser af bestikkelse, som også fremover vil give enorme kontantbeløb slaskende rundt i det skrøbelige europæiske banksystem. Det kommer ikke til at ske. Rimelig nok vil de høje tyske priser give beskæftigelse til andre EU-lande som underleverandører. Det skal ikke være på bekostning af et højt omkostningsniveau til energi og dermed ekstra trykkede lønninger og skattegrundlag.
Pengene skal investeres i Europa og europæisk industri skal rationaliseres gennem disse investeringer. Der skal ikke investeres i noget så bundkorrupt som Rusland - det vil aldrig kunne give noget afkast til Europas pensionister.

Skal andre end Danmark stå for den overordnede kontrol med Østersøen, og dermed garantien for de baltiske landes eksistens, så bliver det overordentligt kostbart for alle - inklusiv Rusland. Det er også derfor, det er i Ruslands interesse at Finland kommer med i Nato. Så længe det ikke er tilfældet må enhver russisk plan tage hensyn til muligheden af, at Finland reagerer iht. hvad Finland finder er deres snævre sikkerhedspolitiske interesse. Det vil netto give to potentielt fjendtlige styrker i Skt. Petersborg området, som der skal planlægges og disponeres aktivt for - det koster penge, Rusland ikke har og aldrig får.

Set fra et amerikansk perspektiv er det aldeles afgørende, at de baltiske lande dels overlever, dels kan holdes. Det skyldes at de strategiske russiske kernevåben (og taktiske for den sags skyld også - i Khalingradskaya Oblast) er inden for rækkevidde af amerikanske medium bombere (F-15E). Længere sydpå er det mere et spørgsmål om Tyrkiet som kan anvendes som støttepunkt. Det er den amerikanske mulighed for at slå et russisk atomangreb ned - uden at det løber ud af kontrol og kommer til at berøre selve USA.

Derudover har USA interessen i Nordatlanten og bevarelsen af søvejen til Europa, hvilket i sidste ende er afgørende for om USA ultimativt har mulighed for at hævde sine interesser i Europa, hvis nogen skulle få den brilliante idé, som Hitler havde, med at true USA.
Der kan på indeværende tidspunkt ikke forudses nogen egentlig trussel i Nordatlanten (at den så næppe heller kommer, fordi Rusland vil ikke have råd til fortsat at have kernevåbenbærende fartøjer, hverken i Østersøen eller Ishavet.
Denne dominans skal fra USA's synspunkt fastholdes med så små omkostninger som muligt.
Her igen er nøglen Danmark.
Det er kæden fra Canada over Grønland, Island, Færøerne, Shetland og så til Norge. Nordatlanten skal forblive lige så røvkedelig som luftforsvaret af Canada.

Det betyder ikke, at USA opgiver sin ubådspatruljering i Nordatlanten, ej heller at man ikke skal have et hangarskib på et eller andet beredskab; men der er forskel i omkostninger, der kan tages og føles på.

Konklusionen er, at Putins forsøg på at provokere til opmærksomhed fra amerikanerne har gal adresse! USA gider egentlig ikke beskæftige sig med sådan en nar og spradebasse som Zar Vladimir. Så længe russerne har atomvåben, så må man indrette sig på det; men det er også kun et spørgsmål om tid.
Man kan se tålmodigheden ved Cuba, hvor det tog godt 50 år inden narrehovederne kom krybende. Om det tager 50 år inden russerne kommer krybende - vi får se.

Thomas skrev:....

Det er det, jeg har fortalt jer, små venner.

Kørerne fik også kam til deres hår. Måneders regn har omdannet terrænet til en mellemting mellem en sump og en sø. Vandpytterne i bæltesporerne er visse steder så dybe, at en kampvogn kan forsvinde i dem, og hjulkøretøjerne havde voldsomme problemer med at komme frem gennem mudderet i en sådan grad, at briterne måtte opgive for alvor at køre i terræn med deres pansrede Mastiffer.

Det går ikke!

Vi skal bruge bælter i sumpet terræn. At Mastiff har en egenvægt på 22½ tons gør altså ikke sagen bedre. Kampvogne kan heller ikke køre i sump.
At så problemet med miner knædybt mudder så nok er en mindre bekymring - det er noget andet. Briterne skulle vide det fra Falklandsøerne; men vil de høre efter? Næhh... nej.

Vi skal, som jeg har sagt, have fat i antikviteterne Scimitar og Scorpion - ikke fordi de er specielt fremragende; men det er, hvad der er med så lavt et fladetryk de vejer ikke mere end 10 tons. Kører de ind i en T-72, så går de i stykker, så det lader man være med. Fidusen er at bruge ellers impassabelt terræn. Kan man gå dér kan man køre med Scimitar. Og hvad skulle de lige kunne møde, infanteri? Spænende i pladder? Not bloody likely.

er lidt svært at vide.

Men skudvidden virker ikke overvældende.

Den praleliste giver jeg ikke meget for.

Atommissilerne er jo det sidste, der reelt er tilbage i Ruslands arsenal.

Det er så knap så interessant, for det man nok bør koncentrere sig om er: Hvordan kommer verden til at se ud - uden et Rusland som atommagt?
Godt nok har man prøvet at holde atomvåbnene uden for besparelserne: Jeg tvivler på, at det kan lykkes.

Et tegn ser vi på Wikipedias opgørelse af den russiske økonomi.

Main export partners
Netherlands 10.7%
Germany 8.2%
China 6.8%
Italy 5.5%
Ukraine 5%
Turkey 4.9%
Belarus 4.1%
Japan 4% (2013 est.)

Sammensætningen af Hollands import fra Rusland:

Russia's exports to Netherlands amounted to $30.9 billion or 5.3% of its overall imports.

1. Oil: $26.9 billion
2. Aluminum: $1.3 billion
3. Nickel: $707.6 million
4. Iron and steel: $409.4 million
5. Copper: $367 million
6. Fish: $254.8 million
7. Organic chemicals: $186.3 million
8. Inorganic chemicals: $137.4 million
9. Cereals: $136.9 million
10. Wood: $106.3 million

De fem største varegrupper udgør 96% af Hollands import fra Rusland - og det er alle råvarer, der har et lavt værdi/vægtforhold: Det kræver søtransport. Holland kan aldrig være ligeglad med transportvejen gennem Østersøen.
Det er der ikke noget nyt i! Det var derfor Holland reddede Danmark og København under Københavns belejring. Det var derfor Holland allierede sig med Danmark ved flere lejligheder for at tæve svenskerne (dejlige mennesker! Dem med halssygdommen! - Alt for at ydmyge og nedgøre svenskere!)

Men igen: Læg mærke til importen fra Rusland er større end Tysklands! Det er så nok typisk varer, der handles videre til de andre EU-lande til videre forarbejdning - og omvendt modtages varer fra andre EU-lande til eksport fra Holland efter lettere bearbejdning (sætte et nyt mærkat på f.eks. og prisseddel med et større beløb).
Kald det hvad I vil; men Østersøen er vital for den hollandske økonomi.

Herredømmet over Østersøen vil blive forsvaret af Holland med den hidsighed og brutalitet, som er nødvendig (og her taler vi om en befolkning på 17 mio.).
Som Peter Zeihan sagde: Der er tre som vil blive forsvaret af USA i Europa - altid - koste, hvad det koste vil: The Dutch, the Danes and the Brits!
Danmark og Hollands forsvar er i alt afgørende grad forsvaret af Østersøen.
Holland har så næppe de samme muligheder for at tage ledelsen i forsvaret af Østersøen som danskerne: Vi har 1000 års erfaring i det farvand.
For Holland er forsvaret af Tyskland sekundært! Holland forsvares ved Tallinn.

Lad så være at importen fra Rusland vil falde og det vil den - men det vil være p.gr.a. lavere priser og ikke mængder!

Det er jo endog meget billigt for USA.