Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Råvarer FEB 14

Go down

Råvarer FEB 14 Empty Råvarer FEB 14

Indlæg af Thomas Ons Mar 12, 2014 10:43 am

Opdateret for de væsentligste råvarer:

Kornpriserne er tilbage til de traditionelle prisforhold. At den billige majs fra USA ikke er slået igennem er ikke så mærkeligt, for en stor del af den går til svinefoder. Men det skal nok også komme, så majsprisen pr. ton stiger op til noget nær hvedeprisen. Igen er det Kina, der driver det marked - ad de mest mystiske omveje. Den valutariske uro har ikke betydet det store - det har så også været tilsigtet med FED opkøbspolitik.

Kødpriserne. Bøf bør altid være ca. dobbelt så dyrt som svinekød, fordi køer også bruges i mælkeproduktion.
Men eller er det proteinmarked præget af 3-4 forskellige effekter (sammenbrud), der ikke har spillet sig på plads endnu - hvilket den forskellige tidshorisont i avlen altid vil gøre.
Kylling er stadig præget af at indgå i det kinesiske forbrugerprisindex, hvilket oksekød også er; men indirekte, fordi det nok så meget er mælkeprisen, der manipuleres. Lam er det arabiske forår, som stadig ikke er slået fuldt igennem. Flæsk er det sædvanlige med at cyklus har det med at gå i selvsving p.gr.a. en étårig tidshorisont, der falder sammen med høsten af foderet.

Uædle metaller er meget afhængig den generelle industriproduktion og byggeaktivitet - her er det igen Kinas sammenbrud, der spiller ind fordi markederne er gået illikvide - helt typisk for kobber, hvor både udbud og efterspørgsel er gået tilbage. At stål måske nok laves; men bliver produceret til lager kan vi se af at nikkel-priserne er stabile; mens lagrene fortsat vokser. Der er ikke megen forædling af jern i disse år.

Ædelmetallerne er ved at være tilbage på deres deres historiske prisforhold. Niveauet er godt nok stadig absurd højt; men det er formentlig en tilbagekobling fra at renten er meget lav og pengemængdens livsytringer er på respiratorniveau.

Oliepriserne er nogenlunde på historisk prisforhold. Det er kul også - indexmæssigt taler vi nok så meget et spørgsmål om, at devalueringerne ikke er slået lige hårdt igennem alle steder. Kul adskiller sig fra de andre energipriser (undtagen jokeren uran, som nok på sigt ikke kan regnes for en seriøs energikilde: Atomkraftværker er simpelt hen for dyre) ved en markant faldende tendens. At man nok skulle bygge nogle kulkraftværker ville nok ikke være en dårlig idé. Overtagelse af Fynsværket og Nordjyllandsværket kan også være en idé - forudsat, at man får dem gratis. Den relative forskel i priserne vil kunne gøre det til en god forretning - selvom de værker er grusomt umoderne.
Det er faktisk kun på gas, at situationen i Ukraine, som har været under opbygning gennem ret så lang tid, at Rusland overhovedet spiller en rolle. En rolle som står med det ene ben i graven og det andet på en bananskrald. Der skal ikke meget til at erstatte russisk gas i Europa. Hvis man var lidt smart i Polen og Rumænien, så ville jeg nok lige kikke lidt efter om de kulværker kunne bringes til at bestille noget, så afhængigheden af gas blev det mindre - det vil koste lidt i arbejdsløn; men det kan hurtigt udlignes med prisforskellene på brændslet. Vi taler immervæk om en prisforskel på 20% i kuls historiske favør.



Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34593
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum