Råvarer NOV 13

Så er råvarerne i alt væsentligt opdateret. Og hvad skal man så sige til det? "Boller fra Kohberg."

Der er p.t. tilsyneladende ikke nogen generel tendens og det er noget forvirrende.
Det mest markante er, at i øjeblikket er mit standard prisindex - kyllingeprisen noget i uorden med en typisk overnormal vækst det sidste års tid for indeværende - om ikke rystet - så mildt irriteret af en nedgang.

Meget har med valutaerne at gøre.
Hovedtendens er en lav USD ifht. EUR, hvor hele resten er i vildrede, hvordan man skal forholde sig til det! Nedskrivning ja, men ifht. USD eller EUR?
EUR synes at have fastslået sin stilling som reservevaluta (der er masser af gæld i EUR, bare ikke ret meget i tysk gæld ifht. behovet). Som jeg ser det er baggrunden, at man fra EU's side godt vil redde de uansvarlige økonomier; men det sker på betingelser. Det er så aktive betingelser, hvor man i høj grad går ind og sætter rammer for de nødlidende lande og deres økonomiske politik - og den finanspolitisk skal nok også komme.

Vi skal kikke over på det politiske spil. Valutarisk er det væsentligste nok, at vi formentlig får en koalitionsregering i Tyskland. At EUR stiger - tja.. sådan er det med en tysk valuta. Noget man generelt tager ikke alene med ro; men noget, der nærmer sig ligegyldighed. Altså: Hvis folk agter at forære os sagerne, så skal de være velkomne.

Det nok så afgørende forhold er mellem USA, Kina - og perifert Rusland. Rusland overlades til EU, der sætter betingelser for Ruslands eskapader og ikke lader Rusland i tvivl om, hvem, der sætter dagsordenen: Rusland har ikke rigtig nogen klemme på Europa - og man ryster lettere opgivende på hovedet af den langsomme opfattelse i Kreml.

USA derimod har til de grader taget røven på Kina! Det begynder - meget langsomt - at dæmre for Kina, at USA egentlig ikke kunne være mere ligeglad med hvad Kina mener.
USA har smidt den strategisk bombe, at en oliepris på omkring 100 USD/brl. overhovedet ikke er noget, man skal regne med. Hvornår prisen skal sænkes, tja... det vil afhænge stærkt af hvornår Rusland og Kina holder op med at spille fransk klovn i forholdet til atomafrustning i Korea og aktuelt navnlig Iran. Rusland er interesseret i høje energipriser og Kina i lave (hvilket Japan også er). Så længe Kina ikke falder til patten og lader fødevarepriserne stige, så vil energipriserne forblive høje. Det er med andre ord i Kinas vitale interesse, at man får skåret Iran ned til rette størrelse - dvs. prøvepakken, der postomdeles gratis. Rusland på sin side begynder at svede grusomt under flippen, der strammer stadig mere.

Kinas reaktion er forudsigelig primitiv med udad rettede trusler om vold. Hvilket ikke gør USA særlig nervøs al den stund, at reaktionen er forudset og man har taget sine forholdsregler og har kun den ene hånd oppe af lommerne. Hvis ikke Kina besinder sig i striden med Japan, så kan de se frem til nye ydmygelser.
Kina har på sin side - i hvert fald midlertidigt - meldt sig ud af verden, hvilket gør at råvarepriserne har en tendens til at bevæge sig sideværts under beskeden handel. Om Kina melder sig ud permanent - altid en mulighed - tja... det må de da selv om. Deres formue i USD kan de ikke true med - ikke uden at ruinere sig selv. Kina kan heller ikke kaste sig ud i store opkøb af f.eks. fødevarer uden at gøre den formue mere likvid, hvilket vil betyde dels en faldende USD, dels stigende råvarerpriser, dermed skyder Kina sig selv i foden efter omhyggeligt sigte, omhyggeligt, fordi man så kan ramme den anden fod med det andet løb.