Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Råvarer OKT 13

Go down

Råvarer OKT 13 Empty Råvarer OKT 13

Indlæg af Thomas Søn Nov 17, 2013 8:03 am

Generelt:

Der sker ikke det store på selve råvarerne - ikke endnu - det er mest en ballade omkring valutaer, hvor nogle af de råvareproducerende lande har haft kursfald på 20 og 30%. Det gør, at man ikke helt kan sige, hvor det lander, fordi der er generelt endog meget store lagre - bogført til spekulationspriser - og en begrænset efterspørgsel. Det bliver rent Tobins Q, hvor en lille efterspørgsel skal imødekommes med en lavere produktion og samtidig store lagre.

Det mest markante er faldet i majspriserne, som er voldsomt. Det har så to hovedårsager:

  • Kina kan ikke købe ind; fordi anvendes likviditet i den udstrækning, vil det trykke kursen på USD, hvad det allerede har gjort - og vel tildels har fået FED til at fortsætte obligationsopkøbene for at undgå en samtidig rentestigning.
  • USA's majshøst har i 2013 været overnormal.

Ser man på hveden, så fortsætter den den opadgående tendens.
Oliepriserne fortsætter med en sidelæns bevægelse, hvilket de ikke skulle, hvis markedskræfterne spillede en afgørende rolle: Dels er der "fracking" og andre olieindvindingsteknikker, der med ét slag nærmest har fordoblet de til rådighed værende globale oliereserver. Dels må en opbremsning som den i Kina - og Indien - have mængdemæssige konsekvenser, som trykker prisen: Det har vi ikke set noget af endnu. USA er så også gået over til at blive energieksporterende.

Det har også påvirket den jævne stigning i kyllingepriserne; men ikke noget af betydning - op til oktober havde prisen - som typisk i et Gibbs fænomen - været stigende mere end forventeligt - men ikke noget sjælsrystende. Det kan næppe heller forventes, for kyllingeproduktionen er kun 3 måneder om at tilpasse sig efterspørgslen.

Metallerne fortsætter nærmest den nedtur, som blev påbegyndt for to år siden.

Fødevarer:

Kornpriserne er faldet skarpt med undtagelse af hvede. Det var så til dels forventeligt givet en nogenlunde høst på den nordlige halvkugle; men er nok ellers et udtryk for det kinesiske sammenbrud - og til dels det indiske. Hveden klarer sig forbavsende godt, hvilket peger på sammenhængen over til valutaproblemstillingen mellem USD og RMB.

Kødpriserne har vel næppe nået at reagere endnu udover flæskepriserne, der får et mindre tilbageslag. Det kommer ikke til at betyde det store for landbrugets rentabilitet - i USA vel at mærke, for majspriserne er faldet med 1/3 og da foder er 3/4 af omkostningerne på svineproduktion, skulle det give ca. 1/4 i reducerede priser: Det har det langt fra gjort - i hvert fald endnu: Flæsk skal som bekendt bestilles et år i forvejen.
Oksekøddet ligger også forholdsvis højt, hvilket set i sammenhæng med manglen på tørmælk i Kina ikke er overraskende, man slagter ikke valutamaskinen. Lam lader så småt til at være kommet over chokket fra det arabiske forår.

Energi:

Olien skal nok fortsætte med at rette ind efter West Texas; men er i øvrigt mere politisk styret end markedsmæssigt: Rusland er interesseret i høje energipriser og Kina i lave. USA kan så regulere med sine reserver på hvem der skal have bolsjer i denne måned. Det er nok heller ikke tilfældigt, at den megen presseopmærksomhed omkring de nye indvindingsteknikker kommer frem. Det er i hvert fald også et vink med en vognstang om, hvem der i sidste ende bestemmer musikken.

Kul fortsætter den nedadgående tendens, hvor Sydafrika er noget utilregnelig p.gr.a. et sammenbrud af valutaen. Indtil videre taler vi om prisfald på 20% om året. Det vil betyde, at atomkraften i Tyskland på sigt vil blive overtaget af kulværker - ikke solceller og vindmøller.

Gaspriserne stagnerer med en nedadgående tendens. Det skyldes vel først og fremmest Ruslands træghed i at se virkeligheden i øjnene. Så længe det kan betale sig at sejle gas fra Indonesien (hvilket IDR får en til at tvivle på er tilfældet så meget længere), så vil prisen til Europa gennem rørledning kun kende én vej: Nedad. Det kan så gå meget langsomt; men kunderne gider ikke betale for at russerne ikke gider betale skat i Rusland.

Uran glider fra det marginalt interessante til det decideret kedelige: Iran og Nordkorea ganske desuagtet.

Metaller:

Tin, kobber og bly kan ikke rigtigt beslutte sig. Det er nok ikke så mærkeligt, fordi man har vel næppe overblik over hvad nedlukningerne af minerne vil betyde for omkostningsniveauet.

Zink og Aluminium fortsætter deres svagt vigende tendens, som formentlig i alt overvejende grad afspejler en mindre efterspørgsel - rimelig uafhængig af valuta og spekulanter. Det bemærkelsesværdige er nikkel, der har et stabilt årligt prisfald på 15% - hvilket tyder på et varigt fald i efterspørgsel i de ædlere former for stål: Det afspejler i hvert fald kulprisfaldet nogenlunde gennem 3 år.

Guld, sølv og kobber fortsætter konvergensen mod det historiske prisforhold - men en almindelig nedadgående tendens. Set i lyset af hjertekvabbelsen det sidste kvartals tid, så er det mest bemærkelsesværdige så lidt der egentlig er sket.
Men her er der tale om betydelige indlåsninger i lagre og banker.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum