Banker og rådgivere der ikke kan regne

http://epn.dk/landbrug/ECE6096562/hver-fjerde-landmand-ma-lane-for-at-kunne-betale-regningerne/

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE6096554/jeg-sad-og-kiggede-pa-kurser-i-stedet-for-at-vaere-i-stalden/

Jammen hvor dumme kan både rådgiverne til landbrugene og banker da være. Det er da almindelig købmandsregning, at en gæld på 80 millioner ikke kan forrentes og afdrages med de mælkepriser, der er i dag, lige så lidt som det kunne lade sig gøre med de mælkepriser, der var dengang fjolserne bevilgede pengene til alle udvidelserne, staldbyggeri, køb af jord til fantasipriser, valutaspekulation osv. osv. osv.

Det er jo helt gak gak - de må alle til hobe have våret på noget euforiserende af en slags da de lagde de budgetter.....

Hold da kæft der er godt nok meget værre med landbrugsrådgiverne end man har kunnet forestille sig. Men de har nok fået nogle pæne honorarer for deres fantasibudgetter - men regne det hverken kunne eller kan de. Fik de mon salgsprovsioner fra bankerne?

Nettoomsætningen på Nørrevang svinger omkring 9 mio. kr., og den primære drift af landbruget giver de fleste år et lille plus. Det ødelægges dog hvert år af renteudgifter på omkring 3 mio. kr., som er prisen for en gæld på omkring 80 mio. kr.

I runde tal er der tilkøbt 100 hektar før år 2000 og 100 hektar efter. Frem til 2008 steg prisen på landbrugsjord eksplosivt og skabte enorme friværdier, som gjorde det let for landmænd at låne penge.

På et tidspunkt gav banken mig en konto på 10 mio. kr., som jeg kunne sidde herhjemme og handle valuta med. Det var vældig sjovt og ret spændende, og banken ringede ikke engang, når kontoen var overtrukket,« fortæller Karsten Weinkouff med et glimt i øjet.

Han tabte »under 1 mio. kr.« på valutaspekulationen, men erkender, at de indirekte tab var langt større.

»Når vi landmænd mødtes dengang, talte vi ikke om andet end valutakurser og renteswaps. Jeg sad hver dag herinde ved computeren og kiggede på valutakurser i stedet for at gå ud i stalden for at se, om der var en ko, som var halt. Fokus blev i en periode fuldstændig fjernet fra den primære drift, og det kostede dyrt,« erkender Karsten Weinkouff.

I 2007 byggede han en ny kostald med malkerobotter og plads til 300 køer. Pris: 13 mio. kr. Samtidig blev der tilkøbt jord for yderligere 4 mio. kr. på et tidspunkt, hvor priserne nærmede sig toppen.

Plyds skrev:http://epn.dk/landbrug/ECE6096562/hver-fjerde-landmand-ma-lane-for-at-kunne-betale-regningerne/

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE6096554/jeg-sad-og-kiggede-pa-kurser-i-stedet-for-at-vaere-i-stalden/

Jammen hvor dumme kan både rådgiverne til landbrugene og banker da være. Det er da almindelig købmandsregning, at en gæld på 80 millioner ikke kan forrentes og afdrages med de mælkepriser, der er i dag, lige så lidt som det kunne lade sig gøre med de mælkepriser, der var dengang fjolserne bevilgede pengene til alle udvidelserne, staldbyggeri, køb af jord til fantasipriser, valutaspekulation osv. osv. osv.

Det er jo helt gak gak - de må alle til hobe have våret på noget euforiserende af en slags da de lagde de budgetter.....

Hold da kæft der er godt nok meget værre med landbrugsrådgiverne end man har kunnet forestille sig. Men de har nok fået nogle pæne honorarer for deres fantasibudgetter - men regne det hverken kunne eller kan de. Fik de mon salgsprovsioner fra bankerne?

Nettoomsætningen på Nørrevang svinger omkring 9 mio. kr., og den primære drift af landbruget giver de fleste år et lille plus. Det ødelægges dog hvert år af renteudgifter på omkring 3 mio. kr., som er prisen for en gæld på omkring 80 mio. kr.

I runde tal er der tilkøbt 100 hektar før år 2000 og 100 hektar efter. Frem til 2008 steg prisen på landbrugsjord eksplosivt og skabte enorme friværdier, som gjorde det let for landmænd at låne penge.

På et tidspunkt gav banken mig en konto på 10 mio. kr., som jeg kunne sidde herhjemme og handle valuta med. Det var vældig sjovt og ret spændende, og banken ringede ikke engang, når kontoen var overtrukket,« fortæller Karsten Weinkouff med et glimt i øjet.

Han tabte »under 1 mio. kr.« på valutaspekulationen, men erkender, at de indirekte tab var langt større.

»Når vi landmænd mødtes dengang, talte vi ikke om andet end valutakurser og renteswaps. Jeg sad hver dag herinde ved computeren og kiggede på valutakurser i stedet for at gå ud i stalden for at se, om der var en ko, som var halt. Fokus blev i en periode fuldstændig fjernet fra den primære drift, og det kostede dyrt,« erkender Karsten Weinkouff.

I 2007 byggede han en ny kostald med malkerobotter og plads til 300 køer. Pris: 13 mio. kr. Samtidig blev der tilkøbt jord for yderligere 4 mio. kr. på et tidspunkt, hvor priserne nærmede sig toppen.

Det er da ikke den første, der har spillet gården væk. Det er så traditionelt mousel henne på kroen.
Det er ikke dér problemet ligger: Hvem vil banken få til at drive gården?

Men ja, der er en 5-10% af landbrugene, der er håbløse - og der skal en restrukturering til. Det bliver dyrt for bankerne!

Mælkebesætningerne er ramt. Der kommer så højere mælkepriser, fordi man kan se på smuglerierne af tørmælk i Kina, at der er mangel på mælk der! Men det svinger noget frem og tilbage med soyakage priser mv.

Sådan er det - ikke hver gang; men hver eneste gang, det går galt i landbruget. Når priserne er høje, så overinvesteres - navnlig i at købe naboens gård.

Thomas skrev:Men ja, der er en 5-10% af landbrugene, der er håbløse - og der skal en restrukturering til. Det bliver dyrt for bankerne!

Mælkebesætningerne er ramt. Der kommer så højere mælkepriser, fordi man kan se på smuglerierne af tørmælk i Kina, at der er mangel på mælk der! Men det svinger noget frem og tilbage med soyakage priser mv.

Sådan er det - ikke hver gang; men hver eneste gang, det går galt i landbruget. Når priserne er høje, så overinvesteres - navnlig i at købe naboens gård.

Jo tak - men hvem fanden er nogen side komme frem til, at man kan afdrage og forrente en gæld på 80 millioner ved en omsætning på 9 millioner.

Det er da helt og aldeles hul i hovedet. Både rågiveren i landboforeningen og nanken på have været på syretrip, da de lagde de budgetter, sat kommaet forket eller hvad ved jeg.

Alene en rente på 2% af 80 millioner er jo 1,6 mille. Afdrag over 30 år (optimistisk) 2,7 mille. Afdrages der over 15 år er det 5,4 mille. Så er der løn, materialer, dyrelæge, maskiner, strøm, diesel osv. osv. osv. osv.

Det kan da aldrig komme til at give overskud