Økonomerne kan ikke regne!

Det er det, jeg har sagt længe!

Jeg tror fejlen ligger i, at man regnede med at privatforbruget ville stige. Det kan det ikke, fordi storforbrugerne - børnefamilierne - er insolvente flextumper, der er både insolvente og illikvide i deres klamme ejerlejligheder i de kriminalitetsbefængte kvarterer i København.
De KAN ikke forbruge for de hverken kan eller vil betale deres gæld (børn bliver nemlig kun dyrere i drift, når de vokser!)!

Tidligere var forbruget finansieret med lånoptagelse i de klamme og overbelånte ejerlejligheder - den går ikke mere.

Fejlen ligger i at økonomer elsker at regne på gennemsnitstal. Og konklusionerne bygges oven på disse gennemsnitstal med forventninger til en gennemsnitsadfærd.

Og intet kan være mere forkert. Vi er ikke gennemsnitsmennesker.

Nogen kan ikke tåle at have ½ million i friværdi uden den flux skal belånes og omsættes. Andre kan mageligt have en hel million stående på anfordring, uden at bruge en krone ekstra af den grund. Man kalder typerne for hhv. spredere og samlere.

Så når økonomerne kan regne sig frem til at en gennemsnitsfamilie sagtens kan øge forbruget, ja så tages der ikke højde for, at de familier, der gerne vil forbruge mere ikke kan, da de er overbelånte i forvejen. Mens de familier der kan, ikke er motiverede til en forbrugsstigning.

Så kan man jo fra politisk hold "pille" ved alle de knapper man kan få øje på. Det hjælper ikke meget. Den lånefinansierede forbrugsfest er forbi.

SortKaffe skrev:Fejlen ligger i at økonomer elsker at regne på gennemsnitstal. Og konklusionerne bygges oven på disse gennemsnitstal med forventninger til en gennemsnitsadfærd.

Og intet kan være mere forkert. Vi er ikke gennemsnitsmennesker.

Nogen kan ikke tåle at have ½ million i friværdi uden den flux skal belånes og omsættes. Andre kan mageligt have en hel million stående på anfordring, uden at bruge en krone ekstra af den grund. Man kalder typerne for hhv. spredere og samlere.

Så når økonomerne kan regne sig frem til at en gennemsnitsfamilie sagtens kan øge forbruget, ja så tages der ikke højde for, at de familier, der gerne vil forbruge mere ikke kan, da de er overbelånte i forvejen. Mens de familier der kan, ikke er motiverede til en forbrugsstigning.

Så kan man jo fra politisk hold "pille" ved alle de knapper man kan få øje på. Det hjælper ikke meget. Den lånefinansierede forbrugsfest er forbi.

Præcis!

Det går mere og mere op for mig, hvor store problemer anvendelsen af gennemsnitstal giver! Modellerne er sådan set gode nok; men har kun gyldighed indenfor ret snævre tidsrum og og for små intervaller af parametrene.

Det er derfor, jeg prøver at analysere på et mere overordnet niveau, hvor vægten er lagt på, at få de væsentlige faktorer med - og revurdere væsentligheden hele tiden: Boligmarkedet er som bekendt rasende uinteressant for øjeblikket set ud fra en økonomisk betragtning.

@Sortkaffe

Meget enig. MAn betragter økonomien fra et alt for aggregeret niveau: Dem der har penge er ikke de samme som dem der har gæld. Og det er sidst nævnte gruppe der er interessant.

I øvrigt mener jeg at man har et alvorligt problem i DK, og selv om jeg har vrøvlet det mange gange vil jeg gentage:

Rigdom er ikke bare skævt fordelt, den er tåbeligt fordelt i vort land.
Skatter og afgifter betyder at dem der har et tvunget højt forbrug (f.eks. børnefamilier) er fattige, mens dem der ikke har (f.eks. folk i 50'erne) er rige.
De fattige køber ikke nok (fattige skal ud og købe mere og bedre mad, tøj m.m.) , de rige køber det forkerte (luderrejser til thailand, biler, pension m.m.)
Det er, desværre, staten og den offentlige sektor der sikrer omløbshastigheden i økonomien, ikke forbrugerne.

Vi har i mine øjne skabt et samfund hvor byrderne er ulige fordelt mellem generationerne.
I starten af arbejdslivet betaler man, ikke blot sin gennemsnitlige del af total-omkostningerne, men for hele pakken: Ekstra Pension til samfundets gamle/arvinger (deres overprissatte hus) og samfundets næste generation (egne børn).
Når man har købt huset og har fået børnene ud af samme hus, ja så begynder det at se godt ud: For så betaler man kun sin gennemsnitlige del, hæver arven, mens man så småt begynder at trække på sundhedsvæsnet, vel at mærke uden at bidrage ekstra til denne.
Det giver en uheldig forbrugsprofil, da dem der kan forbruge, ikke behøver at forbruge.

Jomsviking skrev:@Sortkaffe

Meget enig. MAn betragter økonomien fra et alt for aggregeret niveau: Dem der har penge er ikke de samme som dem der har gæld. Og det er sidst nævnte gruppe der er interessant.

I øvrigt mener jeg at man har et alvorligt problem i DK, og selv om jeg har vrøvlet det mange gange vil jeg gentage:

Rigdom er ikke bare skævt fordelt, den er tåbeligt fordelt i vort land.
Skatter og afgifter betyder at dem der har et tvunget højt forbrug (f.eks. børnefamilier) er fattige, mens dem der ikke har (f.eks. folk i 50'erne) er rige.
De fattige køber ikke nok (fattige skal ud og købe mere og bedre mad, tøj m.m.) , de rige køber det forkerte (luderrejser til thailand, biler, pension m.m.)
Det er, desværre, staten og den offentlige sektor der sikrer omløbshastigheden i økonomien, ikke forbrugerne.

Vi har i mine øjne skabt et samfund hvor byrderne er ulige fordelt mellem generationerne.
I starten af arbejdslivet betaler man, ikke blot sin gennemsnitlige del af total-omkostningerne, men for hele pakken: Ekstra Pension til samfundets gamle/arvinger (deres overprissatte hus) og samfundets næste generation (egne børn).
Når man har købt huset og har fået børnene ud af samme hus, ja så begynder det at se godt ud: For så betaler man kun sin gennemsnitlige del, hæver arven, mens man så småt begynder at trække på sundhedsvæsnet, vel at mærke uden at bidrage ekstra til denne.
Det giver en uheldig forbrugsprofil, da dem der kan forbruge, ikke behøver at forbruge.

Her bliver vi ikke uenige.

Jomsviking skrev:@Sortkaffe

Meget enig. MAn betragter økonomien fra et alt for aggregeret niveau: Dem der har penge er ikke de samme som dem der har gæld. Og det er sidst nævnte gruppe der er interessant.

I øvrigt mener jeg at man har et alvorligt problem i DK, og selv om jeg har vrøvlet det mange gange vil jeg gentage:

Rigdom er ikke bare skævt fordelt, den er tåbeligt fordelt i vort land.
Skatter og afgifter betyder at dem der har et tvunget højt forbrug (f.eks. børnefamilier) er fattige, mens dem der ikke har (f.eks. folk i 50'erne) er rige.
De fattige køber ikke nok (fattige skal ud og købe mere og bedre mad, tøj m.m.) , de rige køber det forkerte (luderrejser til thailand, biler, pension m.m.)
Det er, desværre, staten og den offentlige sektor der sikrer omløbshastigheden i økonomien, ikke forbrugerne.

Vi har i mine øjne skabt et samfund hvor byrderne er ulige fordelt mellem generationerne.
I starten af arbejdslivet betaler man, ikke blot sin gennemsnitlige del af total-omkostningerne, men for hele pakken: Ekstra Pension til samfundets gamle/arvinger (deres overprissatte hus) og samfundets næste generation (egne børn).
Når man har købt huset og har fået børnene ud af samme hus, ja så begynder det at se godt ud: For så betaler man kun sin gennemsnitlige del, hæver arven, mens man så småt begynder at trække på sundhedsvæsnet, vel at mærke uden at bidrage ekstra til denne.
Det giver en uheldig forbrugsprofil, da dem der kan forbruge, ikke behøver at forbruge.

Sådan har det jo været i mange år, men det er da også folks egen skyld. Det vil jo have for meget på for kort tid, og gældsætter sig dermed alt, alt for hårdt.

Sænkede man hver især ambitionsniveauet noget, dvs. mindre hus, færrre og mindre biler, færre og kortere rejser osv., så ville det se helt anderledes ud for familierne i gruppen 30 - 50 år.

Så jeg køber altså ikke helt den der med at det er samfundets skyld. Det er også fordi folk lever langt over evne. Lod de være med, havde de masser af penge til det forbrug, der efterlyses.

@Plyds

Det synes jeg ikke helt hænger sammen, med den ene hånd siger du at folk lever over evne dvs. forbruger. Men den anden hånd siger du at folk skal forbruge mere. Det synes jeg ikke giver mening.

Jeg mener at det er naturen af forbruget der er interessant.
Børnefamilien bruger voldsomt mange penge på mad, service osv. Mere eller mindre lokale tjenester.
Familer ca. 50 år bruger lagt flere penge på "luksus", penge der driver direkte ud af landet.

Og det ER samfundets skyld for skatter og afgifter er indrettet så ledes at de rammer børnefamiler hårdest muligt, men friholder den ældre generation, der ikke har det samme "tvungne" forbrug.

Jomsviking skrev:@Plyds

Det synes jeg ikke helt hænger sammen, med den ene hånd siger du at folk lever over evne dvs. forbruger. Men den anden hånd siger du at folk skal forbruge mere. Det synes jeg ikke giver mening.

Jeg mener at det er naturen af forbruget der er interessant.
Børnefamilien bruger voldsomt mange penge på mad, service osv. Mere eller mindre lokale tjenester.
Familer ca. 50 år bruger lagt flere penge på "luksus", penge der driver direkte ud af landet.

Og det ER samfundets skyld for skatter og afgifter er indrettet så ledes at de rammer børnefamiler hårdest muligt, men friholder den ældre generation, der ikke har det samme "tvungne" forbrug.

Knap nok: ½ af vareprisen er distribution normalt - altså ex. moms.

De moralske betragtninger over forbrug af dit og dat - de dur ikke i praksis.