Så meget har danskerne sparet op - og det er for meget.

827,2 milliarder kroner. Så meget står der lige nu på danskernes bankbøger ifølge nye tal fra Danmarks Statistik.
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-66265865:så-meget-har-danskerne-sparet-op.html

Jeg kunne godt tænke mig at man lavede en lagkage model, hvori man placerede denne opsparing i en indeling af indkomstgrundlaget, og ligeledes i alder, i de private husholdninger.

Jeg er meget overbevist om at en meget stor procent af opsparingen ligger hos de der hele tiden har haft en stor kistebund.


Jeg har absolut ikke indtryk af at den almindelige familie har en betydelig opsparing liggende, som kan anspore at det er for meget og er uansvarligt for samfundsøkonomien. (hvis nogen har 50.000 kroner stående som en fast buffer anser jeg det absolut ikke for en uhensigtsmæssig opsparing i frie midler).
Men end ikke 50.000 kroner ser jeg som være normalt i fri opsparing for de fleste, og slet ikke den gruppe af mennesker der hungre efter at forbruge...nemlig børnefamilierne og de yngre årgange....her er fortegnet nok lige det modsatte.

Jeg tror det er fordelingen af midlerne, og ikke lysten til forbruget der er problemet!

Jamen det er vi da flere der har påpeget hele tiden. OG hver gang har gruppen af dem, der ligger med de store summer på kistebunden jo højlydt protesteret.

For du har naturligvis ret. Formuen er utrolig skævt fordelt.

Bare se på indkomsten hos de "nyrige" pensionister i gruppen 65-70. Den ligger på ca 254.000 kr.

Gorrion - jeg er meget enig. Det er ekstremt ulige fordelt. Og man bør som familie ideelt set have en buffer svarende til 3 mdr samlede udgifter. Det kender jeg kun enkelte alm. mennesker som har.

Den artikel er bare et forsøg på spin - altså at snakke forbruget i gang, men det sker sq ikke. Mede den nyhedsstrøm bliver flest mulige penge på kontoen.

Jeg tror ikke folk begynder at spendere før end vi snakker opsparinger der modsvarer 6 mdr. udgifter + hvad der skal til for ferier, fester osv.

Det lånefinansierede forbrug er YT, og folk er begyndt at spare op til de ting de vil have, f.eks. ombygning, ny bil osv.

Derfor går der nu lang tid før end forbruger begyder at komme gang ingen, for vi er ved at opstille fra at forbruge for lånte penge, til at forbruge af opsparede midler.

Og det tager som bekendt ret lang tid, hvis man først skal spare op til det man vil have.

de kan godt glemme at se stigende forbrug de kommende 3 - 5 år. Først da, begynder der igen at ske noget.

Plyds

Du glemmer altså bare en enkelt faktor.

Og det er at størstedelen af de, med alle disse opsparinger, jo så rigelig forbruger det, de altid har gjort. Nuvel de køber ikke biler eller andre velfærdsgoder i boligen, for alt det har de jo brugt penge på.

Men er du en 50+ årig, der købte hus i 1990'erne, sidder med en god løn, nydt godt af afskaffelse af mellemskatten på 6%, evt højere grænse for topskat, og enorme besparelser i ejendomsværdiskatten, sammenholdt med et lavt forrentet boliglån - uanset om det er fast eller flex m/afdrag - så forbruger de alt det de plejer. Og har så rigelig råd til at lægge til side mdr efter mdr.

Men en helt anden ting er, om det med sikkerhed KUN er privates indestående der er tale om, eller der enten er både erhvervsindestående og/ eller udenlandske indestående? Det melder historien nemlig ikke noget om.

Så er også meget enig i betragtningen om at det ikke er andet end spin, en halv vind, uden henvisning eller lign. hvor man kan grave i tallene.

Men ingen tvivl om at den overfor nævnte gruppe er en del af dem med enddog mange frie midler.

Plyds skrev:Gorrion - jeg er meget enig. Det er ekstremt ulige fordelt. Og man bør som familie ideelt set have en buffer svarende til 3 mdr samlede udgifter. Det kender jeg kun enkelte alm. mennesker som har.

Den artikel er bare et forsøg på spin - altså at snakke forbruget i gang, men det sker sq ikke. Mede den nyhedsstrøm bliver flest mulige penge på kontoen.

Jeg tror ikke folk begynder at spendere før end vi snakker opsparinger der modsvarer 6 mdr. udgifter + hvad der skal til for ferier, fester osv.

Det lånefinansierede forbrug er YT, og folk er begyndt at spare op til de ting de vil have, f.eks. ombygning, ny bil osv.

Derfor går der nu lang tid før end forbruger begyder at komme gang ingen, for vi er ved at opstille fra at forbruge for lånte penge, til at forbruge af opsparede midler.

Og det tager som bekendt ret lang tid, hvis man først skal spare op til det man vil have.

de kan godt glemme at se stigende forbrug de kommende 3 - 5 år. Først da, begynder der igen at ske noget.

De seneste år er danskernes økonomi blevet klart mere gearet. I 2006 havde danskerne i snit belånt deres boliger med 44 procent af boligens værdi. I dag er belåningen steget til 69 procent, som det ses i grafen .

klogeaage 35 skrev:

Plyds skrev:Gorrion - jeg er meget enig. Det er ekstremt ulige fordelt. Og man bør som familie ideelt set have en buffer svarende til 3 mdr samlede udgifter. Det kender jeg kun enkelte alm. mennesker som har.

Den artikel er bare et forsøg på spin - altså at snakke forbruget i gang, men det sker sq ikke. Mede den nyhedsstrøm bliver flest mulige penge på kontoen.

Jeg tror ikke folk begynder at spendere før end vi snakker opsparinger der modsvarer 6 mdr. udgifter + hvad der skal til for ferier, fester osv.

Det lånefinansierede forbrug er YT, og folk er begyndt at spare op til de ting de vil have, f.eks. ombygning, ny bil osv.

Derfor går der nu lang tid før end forbruger begyder at komme gang ingen, for vi er ved at opstille fra at forbruge for lånte penge, til at forbruge af opsparede midler.

Og det tager som bekendt ret lang tid, hvis man først skal spare op til det man vil have.

de kan godt glemme at se stigende forbrug de kommende 3 - 5 år. Først da, begynder der igen at ske noget.

De seneste år er danskernes økonomi blevet klart mere gearet. I 2006 havde danskerne i snit belånt deres boliger med 44 procent af boligens værdi. I dag er belåningen steget til 69 procent, som det ses i grafen .

Grafen fortæller sådan set bare, at boligpriserne er faldet siden 2006 og at danskerne ikke har reageret på det ved at skynde sig at nedbetale den nu i større omfang udækkede gæld. Nærmere tværtimod. Lugter næsten af renteoprulning?

/BF

BamsesFar skrev:

klogeaage 35 skrev:

Plyds skrev:Gorrion - jeg er meget enig. Det er ekstremt ulige fordelt. Og man bør som familie ideelt set have en buffer svarende til 3 mdr samlede udgifter. Det kender jeg kun enkelte alm. mennesker som har.

Den artikel er bare et forsøg på spin - altså at snakke forbruget i gang, men det sker sq ikke. Mede den nyhedsstrøm bliver flest mulige penge på kontoen.

Jeg tror ikke folk begynder at spendere før end vi snakker opsparinger der modsvarer 6 mdr. udgifter + hvad der skal til for ferier, fester osv.

Det lånefinansierede forbrug er YT, og folk er begyndt at spare op til de ting de vil have, f.eks. ombygning, ny bil osv.

Derfor går der nu lang tid før end forbruger begyder at komme gang ingen, for vi er ved at opstille fra at forbruge for lånte penge, til at forbruge af opsparede midler.

Og det tager som bekendt ret lang tid, hvis man først skal spare op til det man vil have.

de kan godt glemme at se stigende forbrug de kommende 3 - 5 år. Først da, begynder der igen at ske noget.

De seneste år er danskernes økonomi blevet klart mere gearet. I 2006 havde danskerne i snit belånt deres boliger med 44 procent af boligens værdi. I dag er belåningen steget til 69 procent, som det ses i grafen .

Grafen fortæller sådan set bare, at boligpriserne er faldet siden 2006 og at danskerne ikke har reageret på det ved at skynde sig at nedbetale den nu i større omfang udækkede gæld. Nærmere tværtimod. Lugter næsten af renteoprulning?

/BF

Yeps , tømmermændene fra sidste fest i 00erne er for intense , derfor bliver der ikke skubbet en forbrugsfest igang forløbigt,som Plyds rigtigt skriver

Men renteoprulningen foregår vel ved at alt bliver puttet i realkreditgæld?

BamsesFar skrev:

klogeaage 35 skrev:

Plyds skrev:Gorrion - jeg er meget enig. Det er ekstremt ulige fordelt. Og man bør som familie ideelt set have en buffer svarende til 3 mdr samlede udgifter. Det kender jeg kun enkelte alm. mennesker som har.

Den artikel er bare et forsøg på spin - altså at snakke forbruget i gang, men det sker sq ikke. Mede den nyhedsstrøm bliver flest mulige penge på kontoen.

Jeg tror ikke folk begynder at spendere før end vi snakker opsparinger der modsvarer 6 mdr. udgifter + hvad der skal til for ferier, fester osv.

Det lånefinansierede forbrug er YT, og folk er begyndt at spare op til de ting de vil have, f.eks. ombygning, ny bil osv.

Derfor går der nu lang tid før end forbruger begyder at komme gang ingen, for vi er ved at opstille fra at forbruge for lånte penge, til at forbruge af opsparede midler.

Og det tager som bekendt ret lang tid, hvis man først skal spare op til det man vil have.

de kan godt glemme at se stigende forbrug de kommende 3 - 5 år. Først da, begynder der igen at ske noget.

De seneste år er danskernes økonomi blevet klart mere gearet. I 2006 havde danskerne i snit belånt deres boliger med 44 procent af boligens værdi. I dag er belåningen steget til 69 procent, som det ses i grafen .

Grafen fortæller sådan set bare, at boligpriserne er faldet siden 2006 og at danskerne ikke har reageret på det ved at skynde sig at nedbetale den nu i større omfang udækkede gæld. Nærmere tværtimod. Lugter næsten af renteoprulning?

/BF

BF så Du artiklen med graf Jeg linkede til fra Politiken

Nu kan man jo ikke skære alle over een kam, men naturligvis gør vi det alligevel, ellers kan man jo bruge hele dagen på selv enkle sammenhænge.

Nogle er meget ved muffen, og forbruger som hidtil, MEN flertallet af de lave og mellemindkomsterne, samt mange mindre virksomheder gør p.t. alt hvad de med rimelighed kan for at samle noget på kistebunder for at have en buffer.

Bankerne har jo klart meldt ud, at de kun låner penge ud, til de der ikke har brug for dem.

Så længe der spares op bruges der ikke ekstra midler.
Men alle de gode økonomer har jo glem deres børnelærdom - nationaløkonomi bind 1 side 1:

Gæld/lån er indragelse af fremtidigt forbrug - sværere er det jo ikke.
I perioden fra man starter med at spare op (eller afvikle gæld) og til beløbet er nået sker der ikke noget ekstra forbrug.

Når man som husholdning skifter fra en gældsbaseret økonomi til en opsparingsbaseret økonomi, så er det et langt gap ( 5- 10 år) hvor der ikke vil være noget ekstra forbrug.

Det giver naturligvis ressesion/depression i forbrugskurven.

Plyds skrev:

Når man som husholdning skifter fra en gældsbaseret økonomi til en opsparingsbaseret økonomi, så er det et langt gap ( 5- 10 år) hvor der ikke vil være noget ekstra forbrug.

OK, jeg skulle lige til at kommentere dein indledning, men kan her se, at du endte med at få pointen frem alligevel.

Du skulle nok have indledt med at beskrive de tre tilstande: "Normalt forbrug", "Lånefinansieret forbrug", "Opsparingsbaseret forbrug".

Du glemte nemlig "normal".


I øvrigt er der ved at komme to nye typer forbrug: "Genbrug" / "Leje" og "Økologisk/Minimalistisk".

Kombinationen af de to sidste med "Opsparingsbaseret forbrug" - i direkte forlængelse af "Lånebaseret forbrug" - er en ren hammer i maven på de traditionelle Vestlige forbrugsøkonomier....

/BF

Normalt - det er noget subjektivt, og dermed udefinerbart....

Plyds skrev:Normalt - det er noget subjektivt, og dermed udefinerbart....

Næ, det betyder såmænd bare, at du får dine behov dækket, når du selv har pengene til det?

Dine behov er omvendt nok ret så subjektive.

/BF

Gorrion skrev:
Jeg har absolut ikke indtryk af at den almindelige familie har en betydelig opsparing liggende, som kan anspore at det er for meget og er uansvarligt for samfundsøkonomien. (hvis nogen har 50.000 kroner stående som en fast buffer anser jeg det absolut ikke for en uhensigtsmæssig opsparing i frie midler).
Men end ikke 50.000 kroner ser jeg som være normalt i fri opsparing for de fleste, og slet ikke den gruppe af mennesker der hungre efter at forbruge...nemlig børnefamilierne og de yngre årgange....her er fortegnet nok lige det modsatte.

Jeg tror det er fordelingen af midlerne, og ikke lysten til forbruget der er problemet!

Jeg har sgu ikke råd til at have 50.000kr stå på en konto til 0% i rente når boliglånet står og skriger af sted med 7% i rente. Så når opsparingen rammer 50.000kr så bliver der indbetalt på boliglånet pronto.

Uffe skrev:

Gorrion skrev:
Jeg har absolut ikke indtryk af at den almindelige familie har en betydelig opsparing liggende, som kan anspore at det er for meget og er uansvarligt for samfundsøkonomien. (hvis nogen har 50.000 kroner stående som en fast buffer anser jeg det absolut ikke for en uhensigtsmæssig opsparing i frie midler).
Men end ikke 50.000 kroner ser jeg som være normalt i fri opsparing for de fleste, og slet ikke den gruppe af mennesker der hungre efter at forbruge...nemlig børnefamilierne og de yngre årgange....her er fortegnet nok lige det modsatte.

Jeg tror det er fordelingen af midlerne, og ikke lysten til forbruget der er problemet!

Jeg har sgu ikke råd til at have 50.000kr stå på en konto til 0% i rente når boliglånet står og skriger af sted med 7% i rente. Så når opsparingen rammer 50.000kr så bliver der indbetalt på boliglånet pronto.

Det er da også det rigtige at gøre. Afbetaling på gæld, er jo også en form for opsparing, og iøvrigt det bedste man kan gøre med "overskydende" penge - afdrage på gæld.

dkguy66 skrev:Så er også meget enig i betragtningen om at det ikke er andet end spin, en halv vind, uden henvisning eller lign. hvor man kan grave i tallene.

Så kører konspirationsmøllen igen på Økonomidebatten. Tallene finder du på www.statistikbanken.dk i tabellen DNSEKT1. Fuld åbenhed omkring dine data - værsgo'

Graver man lidt i tallene kan man se, at lønmodtagerne alene sidder på de 742 mia og derved er det jo ret så tydeligt, at det ikke er få mangemillionærer/erhvervsledere der har milliardindskud på almindelige anfordringskonti til 0,25% i rente der iøvrigt kun er dækket med 100.000 EUR i tilfælde af krak.

wh skrev:

dkguy66 skrev:Så er også meget enig i betragtningen om at det ikke er andet end spin, en halv vind, uden henvisning eller lign. hvor man kan grave i tallene.

Så kører konspirationsmøllen igen på Økonomidebatten. Tallene finder du på www.statistikbanken.dk i tabellen DNSEKT1. Fuld åbenhed omkring dine data - værsgo'

Graver man lidt i tallene kan man se, at lønmodtagerne alene sidder på de 742 mia og derved er det jo ret så tydeligt, at det ikke er få mangemillionærer/erhvervsledere der har milliardindskud på almindelige anfordringskonti til 0,25% i rente der iøvrigt kun er dækket med 100.000 EUR i tilfælde af krak.

Så ifølge denne statistik har hver dansk husstand 235.000kr i likvide midler. Ahem...

Pensionsmidler boyo...Jeg har f.eks 25.000kr på en kapitalpension hos Nordea - det tæller som indlån. Mine svigerforældre har 2 millioner tilsammen - det tæller også som indlån.

Gennemsnitligt har hver dansker under 39år negativ formue. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men det var femcifret.

Hugaffen skrev:Så ifølge denne statistik har hver dansk husstand 235.000kr i likvide midler. Ahem...

Pensionsmidler boyo...Jeg har f.eks 25.000kr på en kapitalpension hos Nordea - det tæller som indlån. Mine svigerforældre har 2 millioner tilsammen - det tæller også som indlån.

Så kig på anfordringsindskuddene alene. Her står 441 mia som holdes af lønmodtagere alene. Det kan du så dividere med antallet af husholdninger som jeg ikke lige gider finde nu.

Hugaffen skrev:Gennemsnitligt har hver dansker under 39år negativ formue. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men det var femcifret.

Jo, den "statistik" kender jeg godt. Den tager ikke højde for værdien af andelsboliger, biler og både. Så når jeg køber en bil kontant så bliver min formue straks bilens købspris mindre?! Det samme for andelsboliger eller rettere det er endnu værre fordi lånet tælles med men værdien af boligen gør ikke.

Den undersøgelse er ganske enkelt ubrugelig. Til gengæld lyver Danmarks Statistik ikke til trods for at panelet herinde nok mener det (fordi tallene ikke understøtter konspirationen)

wh skrev:

Hugaffen skrev:Så ifølge denne statistik har hver dansk husstand 235.000kr i likvide midler. Ahem...

Pensionsmidler boyo...Jeg har f.eks 25.000kr på en kapitalpension hos Nordea - det tæller som indlån. Mine svigerforældre har 2 millioner tilsammen - det tæller også som indlån.

Så kig på anfordringsindskuddene alene. Her står 441 mia som holdes af lønmodtagere alene. Det kan du så dividere med antallet af husholdninger som jeg ikke lige gider finde nu.

Hugaffen skrev:Gennemsnitligt har hver dansker under 39år negativ formue. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men det var femcifret.

Jo, den "statistik" kender jeg godt. Den tager ikke højde for værdien af andelsboliger, biler og både. Så når jeg køber en bil kontant så bliver min formue straks bilens købspris mindre?! Det samme for andelsboliger eller rettere det er endnu værre fordi lånet tælles med men værdien af boligen gør ikke.

Den undersøgelse er ganske enkelt ubrugelig. Til gengæld lyver Danmarks Statistik ikke til trods for at panelet herinde nok mener det (fordi tallene ikke understøtter konspirationen)

133.000 pr. husstand giver det. Hvilket så giver betydeligt bedre mening.

Mht. til statistikken omkring negativ formue for dem under 39år - Så inkluderer den værdier i bil og bolig. Problemet for de "unge" er, at de ikke har afdraget på deres gæld. Der er både betydelige poster i studie og boliggæld. Tilgengæld sidder den ældre generation på skattekisten - med et par tusinde milliarder fordelt imellem sig i form af likvider, boliger og pensionsformuer.