Lærere i lockout efter påske.

peter777 skrev:tja, eleverne kan vel indstille sig på, hvis de ikke længere skal regne med at læreren på forhånd ved, hvad timen skal gå ud på. Man mødes, fx i fysiklokalet for mit vedkommende (jeg er fysiklærer). Man konstaterer så, at de nødvendige remedier ikke er til stede, og man skrotter derfor forsøgene, og laver "lektielæsning".

Altså, jeg vil da gerne undervise uden forberedelse, men så skal kravene jo være derefter. I min hverdag løber jeg simpelthen benene af mig. Hver eneste fysiktime er jo en børnefødselsdag, og man har kun 10 minutter (det såkaldte frikvarter) til at pakke 7X's magnetisme forsøg væk, og finde 8U's sæbefremstilling frem. Og kom ikke og fortæl mig, at elever har lært at rytte op efter sig. Næh, de har da lært at gemme tingene i håndvasken, som ikke kan ses fra katederet, og så smutte inden læreren opdager noget.

Og så er der jo hjemmearbejdet. Man skal lave undervisning, simpelthen. Og købe ind. Netto sælger citroner, som man fx kan bruge i citronbatteriet. Og nogle gange, bruger jeg flere eftermiddage på at cykle rundt til helsekoster og apoteker efter en særlig ingrediens, som skal bruges i et forsøg. Især de forsøg med at lave shampoo eller hudcreme, der er godt nok nogle ting som er svære at skaffe. Paraffinolie - hvor findes det i nutiden? Jo, de har det på apoteket ved kultorvet, heldigvis. Eller emulgator ...

Og at påstå, at fysikundervisning ikke kræver forberedelse, det er godt nok arrogant, Thomas Jeg må hellere lige forklare dig, at den lærebog, som vi arbejder efter i dag, lægger op til det ene forsøg efter det andet. Altså nutidens fysikundervisning er meget langt fra det som man lavede for 30-40 år siden. Meget meget langt. Prøv fx at kigge på den her: peecee.dk/upload/download/252042, som er kopimappe B til 9 klasse. Så får du en lille ide om, hvor bredt fysikundervisningen i dag dækker.

Nu nævnte jeg netop fysik som eksempel på et fag, der kræver forberedelse.

Thomas skrev:

peter777 skrev:tja, eleverne kan vel indstille sig på, hvis de ikke længere skal regne med at læreren på forhånd ved, hvad timen skal gå ud på. Man mødes, fx i fysiklokalet for mit vedkommende (jeg er fysiklærer). Man konstaterer så, at de nødvendige remedier ikke er til stede, og man skrotter derfor forsøgene, og laver "lektielæsning".

Altså, jeg vil da gerne undervise uden forberedelse, men så skal kravene jo være derefter. I min hverdag løber jeg simpelthen benene af mig. Hver eneste fysiktime er jo en børnefødselsdag, og man har kun 10 minutter (det såkaldte frikvarter) til at pakke 7X's magnetisme forsøg væk, og finde 8U's sæbefremstilling frem. Og kom ikke og fortæl mig, at elever har lært at rytte op efter sig. Næh, de har da lært at gemme tingene i håndvasken, som ikke kan ses fra katederet, og så smutte inden læreren opdager noget.

Og så er der jo hjemmearbejdet. Man skal lave undervisning, simpelthen. Og købe ind. Netto sælger citroner, som man fx kan bruge i citronbatteriet. Og nogle gange, bruger jeg flere eftermiddage på at cykle rundt til helsekoster og apoteker efter en særlig ingrediens, som skal bruges i et forsøg. Især de forsøg med at lave shampoo eller hudcreme, der er godt nok nogle ting som er svære at skaffe. Paraffinolie - hvor findes det i nutiden? Jo, de har det på apoteket ved kultorvet, heldigvis. Eller emulgator ...

Og at påstå, at fysikundervisning ikke kræver forberedelse, det er godt nok arrogant, Thomas Jeg må hellere lige forklare dig, at den lærebog, som vi arbejder efter i dag, lægger op til det ene forsøg efter det andet. Altså nutidens fysikundervisning er meget langt fra det som man lavede for 30-40 år siden. Meget meget langt. Prøv fx at kigge på den her: peecee.dk/upload/download/252042, som er kopimappe B til 9 klasse. Så får du en lille ide om, hvor bredt fysikundervisningen i dag dækker.

Nu nævnte jeg netop fysik som eksempel på et fag, der kræver forberedelse.

Så skulle du prøve at lede efter ingredienserne til fremstilling af sortkrudt...

/BF

Thomas skrev:

Nærigfryns skrev:Der er min observation, at når talen falder på folkeskolen, så er det ofte brug for en dygtig psykolog til at udøve krisepsykologi for oplevelser af enten personlig karakter, eller på sine børns vegne.

Generelt tror jeg det er en dårlig ide, at designe fremtidens folkeskole på baggrund af egne personlige traumer / neuroser.

Men er det ikke også lidt ved siden af at forestille sig at denne "reform" handler om meget andet end at give Corydon og Vestager en fin lille stjerne i den økonomiske karakterbog, som de kan tage med når der skal forhandles med ECB

Nix - det er en overenskomst, der er forkert sammensat. I gamle dage kunne matematiklæreren Kristensen og Rindung udenad - og jeg MENER udenad. Fysiklærere har f.eks. altid forsøgsopstillinger inden timen. At de skal have samme forberedelsestid er i skoven. Det er så også forskelligt efter det emne der skal laves forsøg på.

Problemet er at man blander "socialisering" ind i problemstillingen. Den har altid været en forkrøbling - og var ikke anderledes i gamle dage.

Hvorvidt en folkeskolelærer kunne disse bøger udenad, er jeg så i tvivl om. Og desværre var / er der mange gym. lærere der underviser i matematik, der ikke gider disse bøger, da de var en del mere komplicerede end andre lærebøger.

Men når man havde den store oplevelse at blive undervist af E Kristensen himself, og opleve hans sprudlende energi når han med glæde formidlede indholdet af sine bøger, var de pludselige ikke svære at fatte. At jeg så desværre kun havde ham i 1. G da han gik på pension var trist. Særligt fordi afløseren var en latterlig ung "flipper" der så absolut ikke var specielt interesseret i at formidle.

Men Kristensen var en oplevelse. Når han fór frem og tilbage foran tavlen, skrev, fortalte, beviste, mens han jævnligt trak op i bukserne, og hev i ærmet på sine utallige turtleneck trøjer.
Adspurgt hvad han nu skulle, når han stoppede, var svaret. " jeg vil læse græsk" ! For så kan jeg læse de originale grækere !
Men man oplever virkelig hvad en lærer betyder for undervisningen, når afløseren var en ligeglad ung fløs, hvis eneste kommentar til spørgsmålet "hvad skal dette bruges til" var at sige, "det skal du bare lære" !!!!!
Kristensen havde straks kastet sig ud i en længere forklaring og givet eksempler på præcist hvor noget i pensum skulle bruges, kunne bruges, og dermed vise "ungerne" hvor facinerende matematik var.
Men bøgerne var sku ikke skrevet for hvide mennesker.

Cirb skrev:

Thomas skrev: Havde han haft en exitplan, så havde han grebet de muligheder denne regering lagde for næsen - som gymnasielærerne gjorde.

De gymnasielærere jeg har mødt, synes ikke de greb noget. De føler sig i den grad kørt over af de øvrige akademikere. Folkeskole lærerne er organiserede alene.

Mvh
Cirb

Gymnasielærerne siger selv at man ikke kan sammenligne dem med folkeskolelærernes overenskomst.

http://politiken.dk/indland/ECE1930756/gymnasielaerernes-forhandler-corydons-sammenligning-holder-ikke-helt/

Gymnasielærerne forhandlede overenskomst med staten under nogle helt andre betingelser, end folkeskolelærerne og de øvrige lockoutramte undervisere har gjort.

Derfor gav de afkald på deres arbejdstidsregler.

Det siger formanden for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jyllinge, som forhandlede på vegne af gymnasielærerne.

»Det er forskellige udgangspunkter, man går til det her på«, påpeger han over for Ritzau og tilføjer:

»Så man kan ikke sammenligne de to situationer fuldstændig. Det er forskellige privileger og forskellige størrelser af privileger, man har skulle afgive«.

Men ifølge Erik Jyllinge var AC kun villig til at opgive gymnasielærernes arbejdstidsregler og overlade magten til skolelederne, fordi de i den sammenhæng skulle give afkald på mindre end folkeskolelærerne.

»Et af kravene fra Moderniseringsstyrelsen er blandt andet, at man indfører årsnorm. Men det har gymnasielærerne i forvejen, så det var ikke noget stort afsavn«, siger formanden.

Fik ekstra penge ud af det
Derudover var det svært for gymnasielærerne at bekæmpe en ledelsesstruktur, som alle andre akademikere arbejder under.

»Vi ville have svært ved at underkende, at man kan bedrive ledelse på den måde, for det er sådan, de fleste akademikere arbejder«, siger Erik Jyllinge.

Derfor gav gymnasielærerne frivilligt afkald på deres arbejdstidsregler og fik til gengæld nogle ekstra penge ud af det, fordi de var villige til at forhandle.

Men Erik Jyllinge understreger samtidig, at regeringen har gjort det ekstra svært for sig selv, fordi den har fremlagt et udspil til en ny folkeskolereform, der skal finansieres af blandt andet lærernes arbejdstidsregler, kort tid før deres overenskomstforhandlinger.

Og det var ikke tilfældet, da det blev tid til at forhandle ny overenskomst for gymnasielærerne, vurderer han.

peter777 skrev:tja, eleverne kan vel indstille sig på, hvis de ikke længere skal regne med at læreren på forhånd ved, hvad timen skal gå ud på. Man mødes, fx i fysiklokalet for mit vedkommende (jeg er fysiklærer). Man konstaterer så, at de nødvendige remedier ikke er til stede, og man skrotter derfor forsøgene, og laver "lektielæsning".

Altså, jeg vil da gerne undervise uden forberedelse, men så skal kravene jo være derefter. I min hverdag løber jeg simpelthen benene af mig. Hver eneste fysiktime er jo en børnefødselsdag, og man har kun 10 minutter (det såkaldte frikvarter) til at pakke 7X's magnetisme forsøg væk, og finde 8U's sæbefremstilling frem. Og kom ikke og fortæl mig, at elever har lært at rytte op efter sig. Næh, de har da lært at gemme tingene i håndvasken, som ikke kan ses fra katederet, og så smutte inden læreren opdager noget.

Og så er der jo hjemmearbejdet. Man skal lave undervisning, simpelthen. Og købe ind. Netto sælger citroner, som man fx kan bruge i citronbatteriet. Og nogle gange, bruger jeg flere eftermiddage på at cykle rundt til helsekoster og apoteker efter en særlig ingrediens, som skal bruges i et forsøg. Især de forsøg med at lave shampoo eller hudcreme, der er godt nok nogle ting som er svære at skaffe. Paraffinolie - hvor findes det i nutiden? Jo, de har det på apoteket ved kultorvet, heldigvis. Eller emulgator ...

Og at påstå, at fysikundervisning ikke kræver forberedelse, det er godt nok arrogant, Thomas Jeg må hellere lige forklare dig, at den lærebog, som vi arbejder efter i dag, lægger op til det ene forsøg efter det andet. Altså nutidens fysikundervisning er meget langt fra det som man lavede for 30-40 år siden. Meget meget langt. Prøv fx at kigge på den her: peecee.dk/upload/download/252042, som er kopimappe B til 9 klasse. Så får du en lille ide om, hvor bredt fysikundervisningen i dag dækker.

Et forhåbentligt absurd eksempel. Selvfølgeligt skal der være tid til at gøre klar + rydde op?

Jeg tror, at folkeskolelærerne fører den helt forkerte kamp. Sig simpelthen "ja" til en "normalisering" (ikke noget med f.eks. betalte spisepauser, "ja" til mere "konfrontationstid" for lærere med høje anciennitet (anciennitetsløn betales jo netop fordi man er blevet mere effektiv med alderen), "ja" til de der ca. 220 dage a ca. 7,5 timer på skolen). Skoleåret kunne også ændres in retning af f.eks. færre fridage. Skolen kunne modsætte sig effektivt (skoleinspektøren indkalder far og mor til en kammeratlig samtale og anbefaler privatskole, hvis de ikke forstår rammerne), at børnene holder fri udenfor ferierne (for at få den billige charterrejse) osv.

Omvendt så burde fagforeningen gå mere aggressivt til værks mod konsekvenserne af "normaliseringen", hvis kommunerne - som set før - bare bruger den til at lave mere dårlig leverpostej. Så skal alle eksemplerne på bordet + alle de gode løsningsforslag.

Og selvfølgeligt landsdækkende test, der er så udfordrende at ingen kan løse alle opgaverne. Så får man jo den sande spredning frem...

/BF

Jomsviking skrev:

Nærigfryns skrev:Det er faktisk mit centrale argument. Jeg tror bare det er mindre vigtigt om han er DJØF'er, overlærer eller tidligere gardinhandler. En kompetent leder formår at placere dygtige fagpersoner centralt i skolens drift, hvad enten det er økonomi, drift, skemaplanlægning, forældrekontakt eller personaleledelse.

Det er min påstand at de færreste skoleledere formår dette i dag. I fremtiden får de flere opgaver .....

Man har jo den interessante problemstilling at fokeskolens leder, eller gymnasiets leder, som oftest er en der lige netop ikke interesserer sig for undervisning(produktet), ellers var de jo blevet i klasseværelset. Og det er fair nok.
Problemet optræder bare når lederen finder ud af at der ikke er noget at "lede" (eller bestemme over). Det er velbeskrevet og givet fra oven hvad der skal foregå, og de personale konfikter der er og skal "ledes" - tjaa det er jo ikke så sjovt i længden at folk skændes.

Så i stedet sker der det at man opfinder en hel masse process omkring ledelse (de stakkels mennesker keder sig jo). Det uheldige sker når lederen i virkeligheden kun går op i sine ledelsesprocesser og helt glemmer produktet (undervisningen/værdiskabelsen). Denne leder vil lægge mærke til de medarbejdere der spiller bolden ind i "ledelsesprocesserne" F.eks. holder et kursus i undervisnings IT ell. lign. for de andre lærer. Organiserer den årlige studietur for lærerkollegiet m.m. Dvs. Lederen belønner medarbejdere for at være ikke-produktive (ikke undervisende, ikke værdiskabende), og medarbejdere der er knald gode undervisere (produktive, værdiskabende), kan opleve at de ikke anerkendes for deres indsats.

Det er ikke en veldreven virksomhed der ikke stiller krystal skarpt på de værdiskabende led.

Det er jo præcis den udvikling vi ser i hele samfundet. Vi "ledes" til døde.

Jeg gik selv på en skole, der i perioder havde over 1000 elever, der blev styret af en inspektør og en viceinspektør. Begge underviste nogle timer hver uge, og havde derfor fingeren på pulsen, mht hvad der foregik, hvad det var for problemstillinger lærerne stod med, og at de dermed også selv skulle forholde sig til læringsprincipper etc.
Samtidig var inspektøren en type alle havde respekt for. Ja nogen var ligefrem bange for ham, når han med sine ca 2 m. skridtede gangene af, og så alvorlig ud. ( At de elever der havde ham, så fortalte at han var alletiders, flink og rar, og der gik historier på at spillede man bare skak, så var en tur til inspektøren ikke at frygte )

Men denne store skole fungerede ved at lærerne stod for de opgaver, som hver især mestrede, hvad enten det var skemalægning, pædagogisk udvikling, praktiklærer ( som jeg havde 2 af, og gang på gang skulle belemres med et hold praktikanter 2-3 gange årligt - at så en af praktikanterne i de mindre klasser endte med at blive en skattet lærer i de store klasser er en anden pudsig historie)

Men så er der altså en helt anden faktor. OG det er forældrene. I 70'-80'erne, havde forældrene respekt for lærerne. Særligt da de fleste forældre ikke var akademikere, bedrevidende, og egoistiske på eget barns vegne, og man respekterede at disse lærerer havde kundskaben til at lære og udvikle poderne til fremtidens tilværelse.
Jeg har tidligere påpeget den ledelsesstruktur der partout skulle indføres, udtænkt af kommunale akademikere og andre kontornussere.

Jeg mindes ikke at problemet med forældre, der konstant skulle spille bedrevidende, overinteresseret og konstant skulle blande sig i lærerens arbejde, eks. med at foreslå specifikke undervisningsmateriale, var herskende i 80'erne. Men først i slut 90'erne begyndte det problem at poppe op blandt lærerne. Igen meget a la det omtalte debatindlæg fra en ortopædkirurg der kloger sig på lærernes arbejdstid, fra politiken.

Det er jo en ekstra stress faktor, lærerne skal forholde sig til.

Hvis vi nu forestillede os, at forældrene startede med at sikre at deres poder var velforberedte, var "velopdragne" - altså at man klappede i, når "de voksne talte", at man omtalte skolen og lærerne med respekt, frem for at kritisere, så læreren kunne nøjes med social fokus på de dårligst stillede elever. Så var vi nået et stykke af vejen.

Hvis skolerne så ikke skulle ledes i stykker, med den skjulte baggrund at det handler om kroner og øre, frem for personaleledelse og inspiration, kom vi et ekstra støtte.

Ikke at det løser alle problemer, men igen et skridt på vejen.
Men som tidligere nævnt. Dette er en fundamental konflikt, der desværre har sit udgangspunkt i økonomisk besparelse, og ikke i et ønske om en bedre skole.
Og som påpeget, de fleste af de nuværende beslutningstagere har gået i skole da forholdene var fundamentalt anderledes, og friere. Så hvad er grunden til at skolen skal puttes ind i en firkantet kasse, som på et slagteri ?

Min bekymring er blot, hvad DK skal leve af, når alle danskere sidder i div. ledelsesstillinger, som leder, halvleder, og ganske enkelt kun sidder i uproduktive administrative stillinger ?
Hvem skal betale alle de akademikere vi uddanner til offentlige og private administrative stillinger ?
Og hvem skal / gider knokle med produktive jobs, når virkeligheden jo er at man ses ned på, straffes økonomisk, og oplever forringede forhold i modsætning til floden af vellønnede administratorere, der sidder og konkurrere om at retfærdiggøre sit job, løn, og en velstillet tilværelse ?

Som det så tit er sagt, så kan DK altså ikke leve af at man klipper hinanden, at man overadministrerer, og man langsomt men sikkert ser, at produktionsjobs, der genererer indtægter til landet, stille og roligt forsvinder.

Cirb skrev:

3) Den lovede støtte fra sundhedskartellet er skrevet i vand. De slikker stadig sårene og betaler af på sidste gang de selv forsøgte at spille med musklerne. En ledelse, der trækker dem ind i en ny konflikt, hvor de ikke engang selv har nogen direkte gevinst lever meget, meget kort...

4) Eskalere ? Du drømmer i farver. Akademikerne strejker ikke for jer (som i slet ikke), pædagogerne er stadig næsten lige så gennnemtævede som sygeplejerskerne og skal ikke ud i noget langvarigt. HK ? Tjaa, måske, men tvivler på de har lyst til at gøre sig uheldigt bemærket. Hvem er der så egentlig tilbage ?

http://www.b.dk/nationalt/laererne-staar-alene-i-arbejdskamp

Mvh
Cirb

Thomas skrev:Nu nævnte jeg netop fysik som eksempel på et fag, der kræver forberedelse.

Ups .... det var sent ....

DKguy
Jeg er fuldstændig enig.

Mht. til dit spørgsmål om hvor det skal ende:

Det er da meget let at se en af konsekvenserne. Folk gider ikke mere. Man er villig til at betale skat så længe man synes man får noget for pengene, efterhånden som man får ødelagt sygehuse, skoler, social service, you name it, så begynder folket at sige: Tjaa. Jeg sender mit barn i privatskole, da folkeskolen er for dårlig. Jeg har tegnet min egen sundhedsforsikring da jeg ikke har tillid til regionen, jeg har min egen pensionsopsparing da man jo godt kan have sine tvivl om hvad folkepensionen er til den tid, jeg har tegnet min egen arbejdsløshedsforsikring da den offentlige ikke giver mig tilstrækkelig sikkerhed - Så hvorfor skal jeg betale 40-50% i skat? Nej, så dyrt kan det ikke være at holde hær og politi "under våben".

Og man ødelægger det, alting synes at blive dårligere og jeg tror at du har ret i at staten, kommunen, regionen opbygger nye højder af uproduktivitet og ineffektivitet, dels ved en hel ny klasse af velaflønnede administratorer (gerne (over)uddannet fra et samfundsvidenskabeligt fakultet) dels ved en respektløs behandling af (og det forventelige respons - apati - fra) de faggrupper der altid har udgjort ryggraden i samfundet. Fra sygeplejersker til politibetjente, fra folkeskolelærere til Hærens folk.

Det er en kedelig udvikling, men den er her. Se hvor brutale man er overfor arbejdsløse: Dovne og uduelige der bare skal sparkes igang og fattigdom er jo en fantastisk motivator. Når folk er sultne og kolde skal de sgu nok komme op af sengen! Alle ved at arbejdsløshed er selvvalgt, og vi skal jo ikke betale for dig - vel?
Se, hvordan den danske stat har behandlet flygtningebørn,
Nååå Achmed på 8, muligvis er du født i dette land, men dine forældre er jo 2. klasses mennesker, så dig sender vi liiige hjem til en flygtningelejr som vores lokale samarbejdspartner i øvrigt bedyrer er et rent slaraffenland (ja vi har jo ikke selv været der nede, du ved sikkerhedsbekymringer). Ja, du græder? Men det er jo ikke vores skyld at du er født fattig og landeløs.

peter777 skrev:

Thomas skrev:Nu nævnte jeg netop fysik som eksempel på et fag, der kræver forberedelse.

Ups .... det var sent ....

Fint nok! Men det ødelægger et pragtfuldt skænderi.

De forbandede møgungers tåbelige forældre.... Det er i bund og grund det, som det handler om.
Snotforkælede unger, med forældre der har lagt opdragelsesopgaven fra sig og overgivet den til skolen.

Det er et helvede at være lærer i dag - ungerne er møg uopdragene / utilpassede - hovedparten af dem - fordi deres forældre selv er det, eller ikke magter at sætte grænser for deres børn og give dem en ordentlig opdragelse.
De har jo travlt med deres karriere, og tjene penge til al gælden. Tilgengæld er forældrene så også krævende og rethaveriske over for skolen og lærene. Gud fader bevares. Deres utilpassede møgunger skulle smides hjem, så snart de ikke kan opføres sig passende i skolen. Så må mor eller far jo blive hjemme og tage hånd om problemet.

Så får skolen den tvivlsomme fornøjelse af deres uopdragne unger. Det er et utaknemmeligt job.

Alle de der bogstavsdiagnoser vi har i dag, ADHD, ADD osv. Hvor stammer de mon egentlig fra? Mon ikke forældrene har en del af ansvaret?

Hvis jeg skulle undervise dagens børn, så gjorde jeg det bestemt ikke for hvad en skolelærer får i løn i dag - og opgaven kan være noget nær umulig med så utilpassede børn, der slet ikke er modtagelige for læring, fordi forældrene langt hen af vejen har svigtet deres ansvar.

Plyds skrev:De forbandede møgungers tåbelige forældre.... Det er i bund og grund det, som det handler om.
Snotforkælede unger, med forældre der har lagt opdragelsesopgaven fra sig og overgivet den til skolen.

Det er et helvede at være lærer i dag - ungerne er møg uopdragene / utilpassede - hovedparten af dem - fordi deres forældre selv er det, eller ikke magter at sætte grænser for deres børn og give dem en ordentlig opdragelse.
De har jo travlt med deres karriere, og tjene penge til al gælden. Tilgengæld er forældrene så også krævende og rethaveriske over for skolen og lærene. Gud fader bevares. Deres utilpassede møgunger skulle smides hjem, så snart de ikke kan opføres sig passende i skolen. Så må mor eller far jo blive hjemme og tage hånd om problemet.

Så får skolen den tvivlsomme fornøjelse af deres uopdragne unger. Det er et utaknemmeligt job.

Alle de der bogstavsdiagnoser vi har i dag, ADHD, ADD osv. Hvor stammer de mon egentlig fra? Mon ikke forældrene har en del af ansvaret?

Hvis jeg skulle undervise dagens børn, så gjorde jeg det bestemt ikke for hvad en skolelærer får i løn i dag - og opgaven kan være noget nær umulig med så utilpassede børn, der slet ikke er modtagelige for læring, fordi forældrene langt hen af vejen har svigtet deres ansvar.

Nu bliver der også færre børn.

Plyds skrev:De forbandede møgungers tåbelige forældre.... Det er i bund og grund det, som det handler om.
Snotforkælede unger, med forældre der har lagt opdragelsesopgaven fra sig og overgivet den til skolen.

Det er et helvede at være lærer i dag - ungerne er møg uopdragene / utilpassede - hovedparten af dem - fordi deres forældre selv er det, eller ikke magter at sætte grænser for deres børn og give dem en ordentlig opdragelse.
De har jo travlt med deres karriere, og tjene penge til al gælden. Tilgengæld er forældrene så også krævende og rethaveriske over for skolen og lærene. Gud fader bevares. Deres utilpassede møgunger skulle smides hjem, så snart de ikke kan opføres sig passende i skolen. Så må mor eller far jo blive hjemme og tage hånd om problemet.

Så får skolen den tvivlsomme fornøjelse af deres uopdragne unger. Det er et utaknemmeligt job.

Alle de der bogstavsdiagnoser vi har i dag, ADHD, ADD osv. Hvor stammer de mon egentlig fra? Mon ikke forældrene har en del af ansvaret?

Hvis jeg skulle undervise dagens børn, så gjorde jeg det bestemt ikke for hvad en skolelærer får i løn i dag - og opgaven kan være noget nær umulig med så utilpassede børn, der slet ikke er modtagelige for læring, fordi forældrene langt hen af vejen har svigtet deres ansvar.

Ha ha !

Jamen hvor tit de sidste 10 år, har man ikke set læst eller hørt lærere fortælle hvordan forældrene konstant blander sig, hvordan nogen kloger sig mht undervisningsmateriale, fremhæver præcist dette eller hint som lige den bog deres lille guldklump skal undervises efter, for det har de selv læst eller hørt fra andre at det var bare den bedste undervisningsbog. osv osv.

I de år jeg selv var i en kommune, og jævnligt havde møder med lærerne, var det ikke småting man skulle lægge øre til af sådanne eksempler. Eksempler der skulle underbygge både hvor vigtig det var kommunen bakkede lærerne op, og forståelse for hvor trættende det kunne være at bruge mere tid på brokkende og kritiske forældre, end at forberede en lærerig og inspirerende undervisning.

Plyds skrev:Hvis jeg skulle undervise dagens børn, så gjorde jeg det bestemt ikke for hvad en skolelærer får i løn i dag - og opgaven kan være noget nær umulig med så utilpassede børn, der slet ikke er modtagelige for læring, fordi forældrene langt hen af vejen har svigtet deres ansvar.

Du taler lige ud af, hvordan snakken gik på seminariet.

1) Som en veninde sagde: Nogle forældre tror, at de kan aflevere en spand lort i første klasse, og så få et veltilpasset barn ud i niende klasse.
2) En i min studiegruppe sagde netop, at lønnen er for lav for det stykke arbejde.

Når man tænker på, hvad andre mennesker i samfundet kan få af nemme lønninger, som ligger over en lærerløn, og undervisning er jo højt kvalificeret arbejde. Det er nok sådan, at hvis man satte lønnen op, så ville dygtigere folk søge.

Men, mens vi venter på regeringsindgrebet kan man vel gøre regnebrættet op.
Antorinis nye heldagsskole kræver vel løst estimeret at der skal læses nogle millioner nye timer. Der er der selvfølgelig ikke råd til i et samfund der ikke vægter uddannelse særligt højt og derfor må det financieres alternativt.

Den alternative financiering er at lærerne læser timerne uden at få noget for det. Den store hurdle er selvfølgelig forberedelse og anden tid, ikke brugt på mandsopdækning af elever. Da dette tal fysisk begrænser antallet af timer en lærer kan mandsopdække eleverne i disse mange nye timer.

Problemet løses ganske elegant ved at afskaffe forberedelse og anden tid, ved at lade det være en ledelsesbeslutning på skolen.
Man kan jo så spekulerer på hvad der sker når skolen har N antal timer der skal læses og tilføres begrænsede ressourcer til at læse disse, så tvinges lederen til at bytte forberedelse og anden tid, til "undervisning", for børnene kan ikke være uden betryggende opsyn.

Men Antorini får sin heldagsskole, hvor mit barn skal bruge det meste af dagen på at lave matematik i pap mache, vendespil og hvad man ellers kan finde på, på 5 min., til at underholde hende og klassekammeraterne

Jomsviking skrev:Problemet løses ganske elegant ved at afskaffe forberedelse og anden tid, ved at lade det være en ledelsesbeslutning på skolen.
Man kan jo så spekulerer på hvad der sker når skolen har N antal timer der skal læses og tilføres begrænsede ressourcer til at læse disse, så tvinges lederen til at bytte forberedelse og anden tid, til "undervisning", for børnene kan ikke være uden betryggende opsyn.

Ja, det må jo være derfor at man ikke vil være med til nogen som helst aftale om forberedelsestiden. Det er fordi der ikke skal være nogen forberedelsestid. Håber ikke at det bliver samme vilkår for privatskolerne. Så er det jo helt ad helvede til, så har folk ikke noget sted at putte deres børn hen.

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/25/155815.htm

Hurtig hovedregning. Hvis Bondo kan have 52 000 lærere lock out´et i 10,5 uge for sine konflikt midler, hvor længe kan 67 000 lærere så være lock out´et for det samme beløb?

Mvh
Cirb

Ca. 8. Du mener, de knækker medio maj?

Ja, bortset fra at jeg ikke tror Bondo har en exit plan.

Det er vist først nu ved at gå op for ham (i al sin rædsel) at han står med en rigtig vakseægte konflikt på hænderne. Bortset fra at spillet naturligvis er snyd - det er kun en "ægte" konflikt så længe Bondo taber. Hvis han (feks ved guddommelig indgriben) skulle komme til at stå til at vinde kommer der et regeringsindgreb 5 minutter senere.

Mvh
Cirb

Havde han haft en exitplan, så havde han grebet de muligheder denne regering lagde for næsen - som gymnasielærerne gjorde.

Hold kæft et skvat

Hvorfor skulle regeringen dog lave et indgreb Bondo ? De vinder jo og du taber. Han holder sig ikke engang for god til at true med at lærerne ikke vil gøre deres arbejde ordentligt, når de har tabt...

Nå, men det er der jo en løsning på.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/25/155815.htm

Hurtig hovedregning. Hvis Bondo kan have 52 000 lærere lock out´et i 10,5 uge for sine konflikt midler, hvor længe kan 67 000 lærere så være lock out´et for det samme beløb?

Mvh
Cirb

Ca. 8. Du mener, de knækker medio maj?

Ja, bortset fra at jeg ikke tror Bondo har en exit plan.

Det er vist først nu ved at gå op for ham (i al sin rædsel) at han står med en rigtig vakseægte konflikt på hænderne. Bortset fra at spillet naturligvis er snyd - det er kun en "ægte" konflikt så længe Bondo taber. Hvis han (feks ved guddommelig indgriben) skulle komme til at stå til at vinde kommer der et regeringsindgreb 5 minutter senere.

Mvh
Cirb

Havde han haft en exitplan, så havde han grebet de muligheder denne regering lagde for næsen - som gymnasielærerne gjorde.

Hold kæft et skvat

Hvorfor skulle regeringen dog lave et indgreb Bondo ? De vinder jo og du taber. Han holder sig ikke engang for god til at true med at lærerne ikke vil gøre deres arbejde ordentligt, når de har tabt...

Nå, men det er der jo en løsning på.

Mvh
Cirb

Øhh undskyld, Regeringen og deres løjtnanter i KL vil jo netop have et indgreb og er helt uinteresseret i et mælingsforslag fra forligsinstitutionen. Der er jo en skolereform på vej, og den skal financieres. Til det kan man ikke bruge et mudret forlig til noget som helst.

Hvad angår dit andet link, så er jeg helt ligeglad med hvad en gennemsnitsbegavelse fra kina mener om noget som helst.

peter777 skrev:

Jomsviking skrev:Problemet løses ganske elegant ved at afskaffe forberedelse og anden tid, ved at lade det være en ledelsesbeslutning på skolen.
Man kan jo så spekulerer på hvad der sker når skolen har N antal timer der skal læses og tilføres begrænsede ressourcer til at læse disse, så tvinges lederen til at bytte forberedelse og anden tid, til "undervisning", for børnene kan ikke være uden betryggende opsyn.

Ja, det må jo være derfor at man ikke vil være med til nogen som helst aftale om forberedelsestiden. Det er fordi der ikke skal være nogen forberedelsestid. Håber ikke at det bliver samme vilkår for privatskolerne. Så er det jo helt ad helvede til, så har folk ikke noget sted at putte deres børn hen.

Ja, det er da tydeligt. Hvor skal pengene til heldagsskolen ellers komme fra?

Cirb skrev:Hold kæft et skvat

Hvorfor skulle regeringen dog lave et indgreb Bondo ? De vinder jo og du taber. Han holder sig ikke engang for god til at true med at lærerne ikke vil gøre deres arbejde ordentligt, når de har tabt...

Nå, men det er der jo en løsning på.

Mvh
Cirb

Der er en evig debat om, om det er vigtigst at læreren er pædagogisk kvalificeret eller fagligt kvalificeret. Og desværre ender debatten altid med eksempler på lærere som ihvertfald ikke var egnede pga enten det ene eller det andet. Men jo - man hører indimellem i krogene om lærere, som ikke dur til jobbet.

Jeg er selv uddannet molekylærbiolog, og en anden fysiklærer på min skole er civilingeniør. Den tredie er uddannet i statistik, og den fjerde har så en almindelig læreruddannelse. Men altså sådan nogle akademikere som os, får først og fremmest ansættelse i privatskolerne, for vi har jo ikke den rigtige uddannelse. Jeg har hørt, at når man ansætter i folkeskolen, så er prioriteten 1) læreruddannet 2) meritlærer 3) andre kvalifikationer. På mit første ansættelsesbrev stod der meget fint: lærer med andre kvalifikationer. Det er også noget med, hvilken løn man får. Dem med andre kvalifikationer får ikke lige så meget som de rigtigt læreruddannede.

Altså, hvis man vægter faglig styrke hos lærerne mere end pædagogisk indsigt, så er privatskolerne nok et godt valg.

Jeg havde en konversation med en bekendt, som overvejede at søge vikarjob i en skole, mens han læser. Han blev overrasket, grænsende til rystet, da jeg fortalte ham, at en fuld arbejdstid for mig er 27 lektioner om ugen. Det må vel skyldes, at han lytter til kampagnen lærerne underviser 16 timer om ugen. Men det er jo en fordrejet kampagne fra start af. De finder ud af, at en lærer gennemsnitligt har 21.8 lektioner, a 45 minutter, og det er så selvfølgelig 16 timer. Ja, det er jo designet til at lyde som om det er 16 lektioner, det er klart. Heldigvis viser det, at KL har et forklaringsproblem, for jeg synes egentlig ikke 21,8 lektioner om ugen er så ringe endda. Det er faktisk ok. Jeg kan ikke se, at der er meget at komme efter.

Jeg synes at det er ærgerligt at offentligheden skal misinformeres på den måde.

peter777 skrev:

Cirb skrev:Hold kæft et skvat

Hvorfor skulle regeringen dog lave et indgreb Bondo ? De vinder jo og du taber. Han holder sig ikke engang for god til at true med at lærerne ikke vil gøre deres arbejde ordentligt, når de har tabt...

Nå, men det er der jo en løsning på.

Mvh
Cirb

Der er en evig debat om, om det er vigtigst at læreren er pædagogisk kvalificeret eller fagligt kvalificeret. Og desværre ender debatten altid med eksempler på lærere som ihvertfald ikke var egnede pga enten det ene eller det andet. Men jo - man hører indimellem i krogene om lærere, som ikke dur til jobbet.

Jeg er selv uddannet molekylærbiolog, og en anden fysiklærer på min skole er civilingeniør. Den tredie er uddannet i statistik, og den fjerde har så en almindelig læreruddannelse. Men altså sådan nogle akademikere som os, får først og fremmest ansættelse i privatskolerne, for vi har jo ikke den rigtige uddannelse. Jeg har hørt, at når man ansætter i folkeskolen, så er prioriteten 1) læreruddannet 2) meritlærer 3) andre kvalifikationer. På mit første ansættelsesbrev stod der meget fint: lærer med andre kvalifikationer. Det er også noget med, hvilken løn man får. Dem med andre kvalifikationer får ikke lige så meget som de rigtigt læreruddannede.

Altså, hvis man vægter faglig styrke hos lærerne mere end pædagogisk indsigt, så er privatskolerne nok et godt valg.

Jeg var ikke klar over at gøgeunge effekten var så stor. Så er det pædagogiske færdig.

Jomsviking skrev:Hvad angår dit andet link, så er jeg helt ligeglad med hvad en gennemsnitsbegavelse fra kina mener om noget som helst.

I et lille land, hvor intet må stikke for højt op, er det altid klogt at lytte til udenforståendes faktiske oplevelser i landet.

Der er normalt en hel del om snakken, når man først får øje på paradigmet selv. Jeg tror egentligt også, at "kineseren" qua sin baggrund som CBS-lærer er ganske kvalificeret til at vurdere i alt fald den faglige kvalitet i folkeskolen. Det kan dog være, at hun ikke vægter "samarbejde" / "det sociale" etc. helt så højt, som en indfødt ville gøre. Men det er jo netop det interessante.

Vh. Morten

peter777 skrev:Jeg havde en konversation med en bekendt, som overvejede at søge vikarjob i en skole, mens han læser. Han blev overrasket, grænsende til rystet, da jeg fortalte ham, at en fuld arbejdstid for mig er 27 lektioner om ugen. Det må vel skyldes, at han lytter til kampagnen lærerne underviser 16 timer om ugen. Men det er jo en fordrejet kampagne fra start af. De finder ud af, at en lærer gennemsnitligt har 21.8 lektioner, a 45 minutter, og det er så selvfølgelig 16 timer. Ja, det er jo designet til at lyde som om det er 16 lektioner, det er klart. Heldigvis viser det, at KL har et forklaringsproblem, for jeg synes egentlig ikke 21,8 lektioner om ugen er så ringe endda. Det er faktisk ok. Jeg kan ikke se, at der er meget at komme efter.

Jeg synes at det er ærgerligt at offentligheden skal misinformeres på den måde.

Han folkeskolelærerne ikke også misinformeret på netop det område. Jeg mener, at det for få dage siden kom frem, at i nogle af de internationale sammenligninger (måske oven i købet op imod finnerne), så var danskernes "konfrontationstimer" blevet målt som netop 1 stk. 45 minutters lektion = 1 international time. Andre lande omregnede 1 stk. 60 minutters lektion = 1 international time?

/BF