Lærere i lockout efter påske.

Arbejdsmarkedsforsker: Lærer-lockout bliver ikke udsat

Nogen bud på længden ? Jeg tror den får lov at løbe linen ud. Lærerne skal knækkes en gang for alle og deres strejke kasse tømmes.

Mvh
Cirb

Tror du virkelig at uoverensstemmelsen er så stor, at man vil køre en lockout, med hvad det medfører af dårligt image, voksende faglig bevidsthed blandt befolkningen m.v.

Det vil være et usmart træk at tage en lang konflikt. Lærerne har på forhånd økonomisk rygdækning fra flere andre store strejkekasser, så der er vist til en meget lang konflikt, før lærerne begynder at blive ramt direkte på pungen.

Dybest set kan det blive en konflikt med ca 700K offentligt ansatte. Man skal have meget store nosser for at tage sådan en konflikt. Det kan let eskalere.

peter777 skrev:Tror du virkelig at uoverensstemmelsen er så stor, at man vil køre en lockout, med hvad det medfører af dårligt image, voksende faglig bevidsthed blandt befolkningen m.v.

Det vil være et usmart træk at tage en lang konflikt. Lærerne har på forhånd økonomisk rygdækning fra flere andre store strejkekasser, så der er vist til en meget lang konflikt, før lærerne begynder at blive ramt direkte på pungen.

Dybest set kan det blive en konflikt med ca 700K offentligt ansatte. Man skal have meget store nosser for at tage sådan en konflikt. Det kan let eskalere.

1) Regeringen kan vanskeligt blive mere uvenner med befolkningen end de er (man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig..). For at omskrive Margaret Thatcher så "Vælgerne - hvad rager de mig, de stemmer alligevel ikke på os". Så KL er IMO backed af en statsmagt der er villig til at lade dem slås.

2) Overvurder ikke støtten fra de andre strejkekasser. Den skal betales tilbage (via lærenes kontingent) , så det er lån - ikke mere. Og derudover - når pengene er brugt, er de brugt. Hvis lærerne brænder dem af i år, er der en del grupper der ikke kan strejke for alvor i mange år efter. Det kunne KL godt ske at synes var smerten værd.

3) Den lovede støtte fra sundhedskartellet er skrevet i vand. De slikker stadig sårene og betaler af på sidste gang de selv forsøgte at spille med musklerne. En ledelse, der trækker dem ind i en ny konflikt, hvor de ikke engang selv har nogen direkte gevinst lever meget, meget kort...

4) Eskalere ? Du drømmer i farver. Akademikerne strejker ikke for jer (som i slet ikke), pædagogerne er stadig næsten lige så gennnemtævede som sygeplejerskerne og skal ikke ud i noget langvarigt. HK ? Tjaa, måske, men tvivler på de har lyst til at gøre sig uheldigt bemærket. Hvem er der så egentlig tilbage ?

5) Sidst (men ikke mindst), KL sparer penge på en konflikt. Penge som de kan bruge på andre rare ting.

Mvh
Cirb

Thomas skrev:Der ER alternativer til folkeskolen.

Hvis du tænker på privatskolerne, så bliver de jo også ramt af lockouten.

Jeg arbejder på en privatskole.

Men ja, så må vi jo tage konflikten og så se hvordan det udvikler sig.

Jeg tror man skal være meget påpasselig med at forudse noget i denne sag.

Der er ingen tvivl om at lærerne føler sig gevaldig pisset på, når faktum er at det jo er lærerne der reelt skal financiere en ændring af folkeskolen. At KL samtidig ret hurtigt gik over til at varsle lockout, og der er spekulationer om, hvorvidt regeringen og KL har "planlagt" dette i længere tid, og lærerne fortsat er forhandlingsvillig, kan godt gå hen og få længerevarende konsekvenser.

Lærernes fordel pt. er at det er KL der tog initiativ til konflikten via lockout'en. Og vi skal ikke langt hen på foråret før der står en hel årgang der skal til afgangseksamen. En eksamen der ikke kan gennemføres med en konflikt.

Forældrene - danskerne - har jvf. div undersøgelser, ikke stor sympati for lærernes arbejdsvilkår - det er hovedsaglig ondt i røven over alle deres ferier - men når lille Peter eller Signe står overfor at skulle til en alternativ eksamen, eller, i værste konsekvens, ikke kan komme til eksamen før til august, og mister adgangen til ungdomsuddannelsen - ikke at jeg tror det sker, men alene risikoen er der - så tvivler jeg påat KL vil kunne opretholde danskernes sympati. Den er jo allerede faldende, bla. pga metoderne.

Hvad mange danskere jo glemmer, er at med en "heldagsskole" hvor lærerne er fysisk på skolen fra 8-15.30, ja så er der helt lukket for enhver kontakt med lærerne efter arbejdstids ophør. Undtagen hvis der betales ved kasse 1, for den ekstra tid. eks. via en ugentlig træffetid PÅ SKOLEN.

Som jeg hører lærerne, så er de ikke afvisende overfor at genforhandle forskellige aspekter af arbejdstiden herunder fordeling af forberedelsestid contra undervisningstid.
Men de vil ikke betale for KL og regeringens reformkrav af skolen. Hvilket egentlig er helt forståeligt.

Og nej, det undrer mig ikke at de offentligt ansatte akademikere, "slet ikke" vil drømme om at støtte andre i en konflikt. Det er de for selvhøjtidelige til at gøre. Men når det kommer til den gruppe, så må de jo bare sande at de så står alene.

Men mon ikke at regeringen ophøjer et mælingsforslag til lov, hvis eksamenstiden nærmer sig ?

Og så skal I se løjer til kommunalvalget.

Som jeg har sagt før, så havde det været bedre at regeringen og KL fik forhandlet den gratis frokostpause ud af arbejdstiden for alle offentlige ansatte, der ikke stilles krav til om en 24/7 indsats. Præcis som i det private. Det ville give væsentlig flere mia i besparelse både i kommuner, regioner og i staten. Og det ville have fuld opbakning af et flertal i befolkningen.

Thomas skrev:Cirb: Du bringer erindringen om Thatcher og minearbejderne frem. De engelske miner kunne ganske enkelt ikke svare sig mere og skulle have massiv statsstøtte. Argumenterne for en fortsat kulproduktion faldt væk med Nordsø olien.

Der ER alternativer til folkeskolen.

At jeg så ikke tror, at Scargil og Bondo er direkte sammenligne lige - og dog.

Men hvis skolelærerne fortrinsvis stemmer SF (bare et vildt gæt) og R - så er Helle mere end tempereret i bagdelen.

Jeg kommer nu mere til at tænke på skraldekonflikten i Aarhus `95.

Det er helt tydeligt at KL ikke har villet et forlig - de har villet et slagsmål og de har villet det nu. Bondo fjumrer mest lidt overrasket rundt.

Det er to drenge i en skolegård. De er ikke helt enige om hakkeordenen, det har tidligere udløst en del råberi og skubberi, men aldrig et rigtigt slagsmål. I dag er det anderledes - gårdvagten er væk. Den ene (KL) har set det og besluttet sig, nu skal det afgøres en gang for alle, idag skal de enten slås eller den anden skal bøje sig. Den anden (Bondo) står stadig og råber lidt og venter på at læreren kommer - han er helt forkert på den....Enten skal han løbe, eller også skal han se at få næverne op.

Iøvrigt er jeg stor tilhænger af folkeskolen. Jeg er så også stor tilhænger af at den overordnet er demokratisk styret.

Mvh
Cirb

Det bli'r en ret kort konflikt. Der kommer et regeringsindgreb, så betids at årets eksamener kan overstås planmæssigt. Så enkelt er det.

Dvs. det bli'r maks 3 - 4 uger. Det er vel også nok?

dkguy66 skrev:Og nej, det undrer mig ikke at de offentligt ansatte akademikere, "slet ikke" vil drømme om at støtte andre i en konflikt. Det er de for selvhøjtidelige til at gøre. Men når det kommer til den gruppe, så må de jo bare sande at de så står alene.

Hvad angår arbejdstidsreglerne, som er et af KL's hovedpunkter, så har lærerne stor opbakning fra de andre forbund, som jo godt ved at lærerne bare er første bastion i en omgangsskrue mod alle offentlige arbejdstidsregler. Og i det hele taget tror jeg ikke at lærerne står så alene. Men tja, nu må vi se. Det er sikkert også det KL tænker: Nu må vi se. Så skal vi ikke gå ud fra, at ihvertfald den første uges lockout bliver en realitet. Så skal de nok opdage, om de har folket med sig eller ej.

peter777 skrev:Tror du virkelig at uoverensstemmelsen er så stor, at man vil køre en lockout, med hvad det medfører af dårligt image, voksende faglig bevidsthed blandt befolkningen m.v.

Det vil være et usmart træk at tage en lang konflikt. Lærerne har på forhånd økonomisk rygdækning fra flere andre store strejkekasser, så der er vist til en meget lang konflikt, før lærerne begynder at blive ramt direkte på pungen.

Dybest set kan det blive en konflikt med ca 700K offentligt ansatte. Man skal have meget store nosser for at tage sådan en konflikt. Det kan let eskalere.

Der er to år til folketingsvalg. Så de tager opgøret nu.

/BF

Cirb skrev:Det er helt tydeligt at KL ikke har villet et forlig - de har villet et slagsmål og de har villet det nu. Bondo fjumrer mest lidt overrasket rundt.

Ikke et slagsmål? Det er simpelthen et ønske om normalisering - helt som det ret dyre opgør med tjenestemændene for efterhånden lang tid siden.

/BF

Plyds skrev:Det bli'r en ret kort konflikt. Der kommer et regeringsindgreb, så betids at årets eksamener kan overstås planmæssigt. Så enkelt er det.

Dvs. det bli'r maks 3 - 4 uger. Det er vel også nok?

Har man egentlig tidligere set, at regeringen griber ind imod en lockout? Og så på den måde, at regeringen griber ind mod "deres egne folk", altså KL ? Det lyder lidt pudsigt, men man skal vel aldrig sige aldrig.

peter777 skrev:

Plyds skrev:Det bli'r en ret kort konflikt. Der kommer et regeringsindgreb, så betids at årets eksamener kan overstås planmæssigt. Så enkelt er det.

Dvs. det bli'r maks 3 - 4 uger. Det er vel også nok?

Har man egentlig tidligere set, at regeringen griber ind imod en lockout? Og så på den måde, at regeringen griber ind mod "deres egne folk", altså KL ? Det lyder lidt pudsigt, men man skal vel aldrig sige aldrig.

Det kommer jo helt an på både folkestemningen, og hvor lang tid konflikten kører.

Det er muligt at der er ca 2 år til et FT valg, men disse kan som bekendt komme hvad øjeblik det skal være inden da.

Og grundlæggende handler det vist mest om, hvad der skulle komme fra forligsinst. Hvad vil en forligsskitse indeholde, og hvordan forholder parterne sig til denne. Aner regeringen en lille åbning hos begge parter, vil ophøjelsen til lov være en mulighed.

Men politisk set, med lave meningsmålinger til regeringen, et SF der bløder, en befolkning der hurtigt kan skifte fokus og bakke lærerne op, og et kommunalvalg til november, kan godt gå hen og give regeringen hovedbrud. Lovindgreb benyttes jo primært i brancher der er af afgørende betydning for samfundet. Sygehuse, infrastruktur etc. Hvor skolerne ligger på den liste kan jo være svært at vurdere.

Det er nok mere et spørgsmål om hvor længe forældrene gider trækkes med sine unger hjemme eller på jobbet, og det er nok den stressfaktor der kan vise sig som den største afgørende faktor ved et evt lovindgreb.

Så iøvrigt et debatindlæg i politiken fra en ortopædkirurg der klandrede lærerne og deres forberedelsestid. Jeg skal da ellers lige lov for at han fik læst og påskrevet. Selv fra andre læger.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1924816/hvor-lang-forberedelsestid-tror-du-din-kirurg-har/

dkguy66 skrev:

peter777 skrev:

Plyds skrev:Det bli'r en ret kort konflikt. Der kommer et regeringsindgreb, så betids at årets eksamener kan overstås planmæssigt. Så enkelt er det.

Dvs. det bli'r maks 3 - 4 uger. Det er vel også nok?

Har man egentlig tidligere set, at regeringen griber ind imod en lockout? Og så på den måde, at regeringen griber ind mod "deres egne folk", altså KL ? Det lyder lidt pudsigt, men man skal vel aldrig sige aldrig.

Det kommer jo helt an på både folkestemningen, og hvor lang tid konflikten kører.

Det er muligt at der er ca 2 år til et FT valg, men disse kan som bekendt komme hvad øjeblik det skal være inden da.

Og grundlæggende handler det vist mest om, hvad der skulle komme fra forligsinst. Hvad vil en forligsskitse indeholde, og hvordan forholder parterne sig til denne. Aner regeringen en lille åbning hos begge parter, vil ophøjelsen til lov være en mulighed.

Men politisk set, med lave meningsmålinger til regeringen, et SF der bløder, en befolkning der hurtigt kan skifte fokus og bakke lærerne op, og et kommunalvalg til november, kan godt gå hen og give regeringen hovedbrud. Lovindgreb benyttes jo primært i brancher der er af afgørende betydning for samfundet. Sygehuse, infrastruktur etc. Hvor skolerne ligger på den liste kan jo være svært at vurdere.

Det er nok mere et spørgsmål om hvor længe forældrene gider trækkes med sine unger hjemme eller på jobbet, og det er nok den stressfaktor der kan vise sig som den største afgørende faktor ved et evt lovindgreb.

Så iøvrigt et debatindlæg i politiken fra en ortopædkirurg der klandrede lærerne og deres forberedelsestid. Jeg skal da ellers lige lov for at han fik læst og påskrevet. Selv fra andre læger.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1924816/hvor-lang-forberedelsestid-tror-du-din-kirurg-har/

Man må da også sige at det debat indlæg på politikken var af usædvanelig lav kvalitet!

Hvad angår folkestemmningen; Jeg er ikke i tvivl om at forældrene vil støtte lærene i denne sag, og den støtte vil brede sig i befolkningen. Det kan dog være fuldstændigt ligegydigt, for den nuværende regering er så godt som sikker på ikke at blive genvalgt, så den kan jo råde som den vil.
Jeg er helt sikker på at Antorini, denne begavelse, er overbevist om at hun, Christine Antorini, har set lyset og sandheden. Hvis bare de dumme lærere vil gøre som hun siger i undervisningslokalet så skal alt blive bedre, Denne Antorini der aldrig har arbejdet eller er uddannet indenfor undervisningssektoren. Vi kan dog konstaterer at hun som 30 årige formåde at færdiggøre sin kandidat på danmarks måske svageste universitet, efter at have droppet ud af Scient Pol. studiet på Århus - hun var aldrig blevet ansat i mit firma.

Jomsviking skrev:

dkguy66 skrev:

peter777 skrev:

Plyds skrev:Det bli'r en ret kort konflikt. Der kommer et regeringsindgreb, så betids at årets eksamener kan overstås planmæssigt. Så enkelt er det.

Dvs. det bli'r maks 3 - 4 uger. Det er vel også nok?

Har man egentlig tidligere set, at regeringen griber ind imod en lockout? Og så på den måde, at regeringen griber ind mod "deres egne folk", altså KL ? Det lyder lidt pudsigt, men man skal vel aldrig sige aldrig.

Det kommer jo helt an på både folkestemningen, og hvor lang tid konflikten kører.

Det er muligt at der er ca 2 år til et FT valg, men disse kan som bekendt komme hvad øjeblik det skal være inden da.

Og grundlæggende handler det vist mest om, hvad der skulle komme fra forligsinst. Hvad vil en forligsskitse indeholde, og hvordan forholder parterne sig til denne. Aner regeringen en lille åbning hos begge parter, vil ophøjelsen til lov være en mulighed.

Men politisk set, med lave meningsmålinger til regeringen, et SF der bløder, en befolkning der hurtigt kan skifte fokus og bakke lærerne op, og et kommunalvalg til november, kan godt gå hen og give regeringen hovedbrud. Lovindgreb benyttes jo primært i brancher der er af afgørende betydning for samfundet. Sygehuse, infrastruktur etc. Hvor skolerne ligger på den liste kan jo være svært at vurdere.

Det er nok mere et spørgsmål om hvor længe forældrene gider trækkes med sine unger hjemme eller på jobbet, og det er nok den stressfaktor der kan vise sig som den største afgørende faktor ved et evt lovindgreb.

Så iøvrigt et debatindlæg i politiken fra en ortopædkirurg der klandrede lærerne og deres forberedelsestid. Jeg skal da ellers lige lov for at han fik læst og påskrevet. Selv fra andre læger.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1924816/hvor-lang-forberedelsestid-tror-du-din-kirurg-har/

Man må da også sige at det debat indlæg på politikken var af usædvanelig lav kvalitet!

Hvad angår folkestemmningen; Jeg er ikke i tvivl om at forældrene vil støtte lærene i denne sag, og den støtte vil brede sig i befolkningen. Det kan dog være fuldstændigt ligegydigt, for den nuværende regering er så godt som sikker på ikke at blive genvalgt, så den kan jo råde som den vil.
Jeg er helt sikker på at Antorini, denne begavelse, er overbevist om at hun, Christine Antorini, har set lyset og sandheden. Hvis bare de dumme lærere vil gøre som hun siger i undervisningslokalet så skal alt blive bedre, Denne Antorini der aldrig har arbejdet eller er uddannet indenfor undervisningssektoren. Vi kan dog konstaterer at hun som 30 årige formåde at færdiggøre sin kandidat på danmarks måske svageste universitet, efter at have droppet ud af Scient Pol. studiet på Århus - hun var aldrig blevet ansat i mit firma.

Altså nu afspejler den kirurg jo grundlæggende blot hvad en stor del af befolkningen udviser dagligt. Nemlig en evne til ikke at kigge indad, inden de (frådende) kaster sig over alle andre med kritik.

Og man kunne godt ønske at folk lige stoppede op en gang, vendte skråen en omgang, satte sig i den /de andres situation, og forholdt sig til det, INDEN man kaster sig ud i at bedømme/fordømme andre.
Det er jo tydeligt i både kontanthjælpsdebatten, SU debatten, boligejer debatten, fastfrysning af ejendomsværdiskatten osv osv osv osv osv. Listen er jo lang som et ondt år.

Men jeg tvivler på det er de færreste der ikke har en form for forberedelse - betalt - på sit job. Hvad enten det er en kirurg, der både bruger tid på at skrubbe, læse journal, se røntgen, konference, dertil en masse kolleger der laver meget af det forberedende arbejde for lægen. Eller den offentlig/privat ansatte administrative medarbejder, der dag efter dag bruger sin arbejdstid på at forberede møder, udarbejde power-point præsentationer osv. De færreste kan påstå de IKKE har en eller anden form for betalt forberedelse til sit job. Og advokater er jo de værste. Der handler det jo ligefrem om at sætte minuturet i gang hver øjeblik man bare sidder og tænker på en sag. Og det af en helt anden takst end den lærerne får.

Nu er skolelederne formand ude og råbe på regeringsindgreb. Det var hurtigt, men lige efter bogen.
Han legitimerer dermed et hurtigt regeringsindgreb.

Undervisningsfriheden har svigtet ekstremt mange børn, som kommer ud af folkeskolen uden grundliggende færdigheder.

Nedenstående Quote er fra Politikkens debatindlæg, og jeg støtter helt op om det:

Fik mine børn virkelig den kvalificerede og differencierede undervisning i Folkeskolen, planlagt i lærerens forberedelsestid, der her antydes.
Sådan husker jeg det overhovedet ikke. Derimod var der på skolen en uambitiøs forestilling om elevens læringsevne og en ringe vilje til at kræve en ordentlig arbejdsindsats fra eleverne. En alt for udbredt uvidenhed om elevens faktuelle standpunkt, langtidssygemeldinger, meget undervisning af ikke-liniefaglærere, overforbrug af tid på discipinære kampe i klasserne, mobberi eleverne imellem - og så med alt for spredte mellemrum den ambitiøse og dygtige linjefagslærer med ro i klassen, som Anders Bondo igen og igen omtaler som værende mainstreamlæreren.

Og jeg kunne underholde jer i timevis om eksempler på dette.
Summasummarum var: Det var mig der skulle lære mit barn at læse og regne.
Men hun havde det sjovt i skolen.

doctor skrev:Undervisningsfriheden har svigtet ekstremt mange børn, som kommer ud af folkeskolen uden grundliggende færdigheder.

Nedenstående Quote er fra Politikkens debatindlæg, og jeg støtter helt op om det:

Fik mine børn virkelig den kvalificerede og differencierede undervisning i Folkeskolen, planlagt i lærerens forberedelsestid, der her antydes.
Sådan husker jeg det overhovedet ikke. Derimod var der på skolen en uambitiøs forestilling om elevens læringsevne og en ringe vilje til at kræve en ordentlig arbejdsindsats fra eleverne. En alt for udbredt uvidenhed om elevens faktuelle standpunkt, langtidssygemeldinger, meget undervisning af ikke-liniefaglærere, overforbrug af tid på discipinære kampe i klasserne, mobberi eleverne imellem - og så med alt for spredte mellemrum den ambitiøse og dygtige linjefagslærer med ro i klassen, som Anders Bondo igen og igen omtaler som værende mainstreamlæreren.

Og jeg kunne underholde jer i timevis om eksempler på dette.
Summasummarum var: Det var mig der skulle lære mit barn at læse og regne.
Men hun havde det sjovt i skolen.

Jeg kunne også opremse flere tilfælde med lige så interesserede og veludd. forældre som dig, der alligevel blev "snydt" af folkeskolen mht. hvad de burde have lært.

1) Den ældste søn skiftede fra at ligge i den nedre 1/3 til den øvre 1/3 i fjerde klase, da vi flyttede på landet. I ottende klasse fik så de ny klasselærer (Bondo'typen, viste det sig). Hun konstaterede med det samme, "jamen I er jo 7 måneder bagud = 1 måned tabt per skoleår". Det viste sig, at den tidligere klasselærer siden første klasse systematisk havde sænket overliggeren for at holde ro i klassen. Det interessante var, at forældreopbakningen var i top i den klasse. Alle forældre (mor + far) dukkede altid op til alle arrangementer og støttede i det hele taget op om klassen. Systemet var bare fuldkommen lukket. Kun klasselæreren vidste reelt, hvordan situationen var. Selv vi veludd. kunne ikke gennemskue, hvor vores barn lå / burde ligge i alt det der "differentieret" undervisning. Den nye lærer fik så det værste rettet op i ottende og niende. Men vi hørte aldrig en beklagelse fra skoleinspektøren. Han hed i øvrigt konsekvent "Vatnissen". Dette uanset, om man kendte mandens ry i forvejen eller ej.

2) Den yngste kom ind i en klasse, som absolut ingen forældreopbakning havde. Der var heller ikke meget fagligt potentiale i børnene. Lærerne var faktisk meget dygtige, men kunne slet ikke holde undervisningen kørende. Der var også problemer med mobning. "Vatnissen" mente, at mobning skulle ties ihjel... Så det blev - panik, panik i et efterår af femte klasse - privatskole imod vort ønske. Den yngste er så ekstremt højt begavet (han bestod Mensa' online test uden problemer for nylig), så han lærte såmænd af sig selv, hvad han skulle i de første 5 år. Men udfordringer fik han absolut ingen af. Privatskolen var lige modsat: Her blev eleverne udfordret på deres individuelle niveau (lærerne gjorde det bare - ikke alt den snak om "differentieret" undervisning), forældre til balademagere blev konsekvent indkaldt til samtale af skoleinspektøren, ungerne lærte meget mere end "standardskolen".

3) En kollega havde lignende oplevelser...

/BF

I 4. klasse blev min kritik lærerne dem for meget og følgende afstrafningsmetode blev taget i anvendelse:

Min datter blev systematisk brugt til at holde styr på en meget adfærdsvanskelig elev, som havde støttelærer, og som de øvrige forældre ved talrige lejligheder havde bedt lærerne om at befri deres børn fra. Som forklaring fik jeg, at min datter havde formidable sociale kompetencer. Det var meningen, at man jævnligt skulle bytte sidekammerat, det skete bare sjældent for min datter, idet hun udfyldte sin rolle til lærernes tilfredshed. Denne funktion roste de hende meget for, hvilket gjorde at hun anså det for et specielt betroet opgave. (Hvem vil ikke gerne roses (sic).

Jeg havde som selvstændig sjædent lejlighed til aflevere mit barn i skolen kl. 8. En enkelt fridag glædede jeg mig tll at dette kunne lade sig gøre.

Forestil jeg at der 1 1/2 meter fra bageste væg var stillet et klaver op, hvor klaviaturet havde front mod tavlen. Bag dette klaver var der et bord til to skoleelever. Den adfærdsvanskelige elev og min datter. Atltså neders i det ene hjørne bag klaveret. Chokeret sagde jeg til læreren: Jamen min datter kan jo ikke se tavlen. Han svarede:

Vi bruger ikke tavlen.

DEN nat græd jeg, og klagede aldrig mere.

doctor skrev:
Min datter blev systematisk brugt til at holde styr på en meget adfærdsvanskelig elev, som havde støttelærer, og som de øvrige forældre ved talrige lejligheder havde bedt lærerne om at befri deres børn fra. Som forklaring fik jeg, at min datter havde formidable sociale kompetencer. ,

Min de yngste blev faktisk på samme måde placeret ved siden af klassens "Brian". Så var min søn beskæftiget (han fangede jo tingene alligevel) og "Brian" kunne måske få lidt hjælp ind imellem. Egentligt skulle der rykkes lidt mere frit rundt, men lærerne kunne nu godt lide den ordning som et fast arrangement, da de så slog to fluer med eet smæk.

At den yngste ikke blev udfordret på sit niveau, kunne de ikke se noget problem i.

/BF

Doc og Bamsefar

Hvorfor mener I at det er lærernes skyld?

Hvorfor tager I ikke jeres kritik der hen hvor den hører hjemme, De ansvarlige: skoleledere, Kommuner og undervisningsministerie, der ved gentagende reformer ser ud til at have lykkedes i at have lavet en dårlig skole.

Det er vel ikke lægernes personlige skyld at det danske sundhedsvæsen ikke lever op til forventningerne. Det er vel ikke politimandens personlige skyld at vi har østbander m.m. ?

Og så er det jo let at komme med ensidige partikulære historier om egne børns genvordingheder. Det lyder dog som om at jeres børn slap igennem uden alt for store sår på sjæl og legeme.

Noget andet jeg læser lidt ud af jeres historier, er en mangel på bevidsthed om at mit barn måske også indgår i en social sammenhæng - at denne sammenhæng måske er barnets primære sociale relation og at mit barn derfor måske også skal indordne sig under de rammer der er givet. som f.eks. at det ikke er alle der er lægebørn, og at intelligens er normalfordelt.

Og det er måske et af folkeskolens store problemer, forældre der tror at netop deres unge er det eneste barn i verden og har krav på lige netop denne særlige behandling.